Sager

Om finanslov for finansåret 2026

Finanslovsforslaget fastlægger størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter og indtægter for finansåret 2026. Forslaget indeholder desuden overslag over statens udgifter for de efterfølgende 3 finansår.

Om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2029

Forslaget fastsætter de konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2029. Det følger af budgetloven, at forslaget om fastsættelse af udgiftslofter for det fjerde af de følgende finansår skal fremsættes sammen med finanslovsforslaget.

Om konsekvenser af regeringens forslag til finanslov for 2026 m.v

Med forslaget ændres de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2025, 2026, 2027 og 2028. Forslaget følger af regeringens finanslovsforslag for 2026 og en række administrative korrektioner af de gældende lofter i henhold til budgetlovens § 8.

Om finanslov for finansåret 2026

Finanslovsforslaget fastlægger størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter og indtægter for finansåret 2026. Lovforslaget indeholder desuden overslag over statens udgifter for de efterfølgende 3 finansår.

Om en kvoteordning for antallet af autorisationsansøgninger fra sundhedspersoner fra tredjelande m.v

Lovforslaget etablerer en kvoteordning, der skal være med til at sikre, at der er sammenhæng mellem det antal udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande, der rejser til Danmark for at opnå dansk autorisation, og det behov der vurderes at være fremadrettet for sundhedspersoner inden for den pågældende faggruppe i regioner og kommuner. Indenrigs- og sundhedsministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler om kvoter, herunder undtagelser hertil, for antallet af ansøgninger om autorisation, som Styrelsen for Patientsikkerhed årligt kan modtage fra personer, som ikke er statsborgere i Danmark, Færøerne, Grønland og Den Europæiske Union, lande, der har tiltrådt EØS-aftalen, eller lande, som Den Europæiske Union har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv. Kvoter vil kunne omfatte enhver sundhedsfaglig gruppe, der autoriseres efter autorisationsloven. Lovforslaget forventes i første omgang at blive anvendt til at fastsætte kvoter for og afvise ansøgninger fra udenlandske sygeplejersker fra tredjelande, fordi der er større søgning mod Danmark af sygeplejersker fra tredjelande, end der er efterspørgsel efter. Der vil blive fastsat regler om, at afgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed om afvisning af ansøgninger på grund af kvoter ikke kan påklages. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal give afslag på ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation, når den kvote, der samtidig med eller umiddelbart efter lovens ikrafttræden bliver fastsat for udenlandske sygeplejersker, er opbrugt. Det foreslås, at loven træder i kraft den 7. oktober 2025.

Om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål

Lovforslaget har til formål at gennemføre aftale om en ny lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, der blev indgået den 13. maj 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Lovforslaget skal sikre, at myndighederne har de nødvendige handlemuligheder for hurtigt at kunne gennemføre konkrete bygge- og anlægsprojekter og driftsaktiviteter, der tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål. Det foreslås bl.a. at skabe hjemmel til, at den relevante ressortminister kan fastsætte regler om gennemførelse af et konkret bygge- og anlægsprojekt eller en konkret driftsaktivitet med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål. Ministeren vil kunne fastsætte regler om 1) overtagelse af beføjelser, der efter anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myndigheder, 2) hel eller delvis fravigelse af anden nærmere angivet lovgivning og 3) afskæring af klageadgang inden for nærmere angivet lovgivning. Det foreslås endvidere at skabe hjemmel til, at den relevante ressortminister med henblik på gennemførelse af et konkret projekt eller en konkret aktivitet kan fravige pligter for det offentlige og privates rettigheder og pligter over for det offentlige i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, hvis formålet af hensyn til projektets eller aktivitetens fortrolighed ikke kan opnås ved at fastsætte regler ved bekendtgørelse. Fravigelser kan kun ske, når henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at det af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed er nødvendigt for at opnå projektets eller aktivitetens formål. Med lovforslaget skabes endvidere bl.a. hjemmel til, at vedkommende minister ved ekspropriation kan erhverve arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelsen af bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter omfattet af loven. Lovforslaget indeholder en solnedgangsklausul, således at loven ophæves den 31. december 2028. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at loven kan træde i kraft medio september 2025.

Om kriminalisering af stealthing

Lovforslaget har til formål at kriminalisere stealthing, dvs. aftagning af kondom under samleje, uden at partneren har samtykket hertil eller er bekendt med det, når beskyttelse var en forudsætning for samlejet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd

Lovforslaget har til formål at implementere de initiativer i regeringens tryghedspakke »Et trygt Danmark for alle« af 10. marts 2025, der kræver lovændringer, herunder: • Indførelse af mulighed for at meddele tryghedsskabende opholdsforbud. • Skærpelse af bødestraffen for overtrædelsen af visse bestemmelser i ordensbekendtgørelsen og politiloven, når overtrædelsen er sket i en nattelivszone. • Udvidelse af listen over lovovertrædelser, der kan give opholdsforbud i nattelivet, og forlængelse af den tidsmæssige udstrækning af et opholdsforbud. • Skærpelse af straffen for hærværk begået mod offentlige transportmidler til fængselsstraf som udgangspunkt. • Indførelse af et nyt pålæg til børn og unge, som led i et forbedringsforløb, om forbud mod færden og ophold i et afgrænset område. • Udvidelse af mulighederne for tv-overvågning foretaget af boligorganisationer, foreninger m.v. og ejere af idrætsanlæg. • Udvidelse af kommunernes muligheder for tv-overvågning i nær tilknytning til boligområder. • Udvidelse af adgangen til at meddele tilhold og opholdsforbud. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale

Lovforslaget drejer sig om, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed i forbindelse med behandlingen af adfærdsklager skal kunne kræve at få udleveret tv-overvågningsmateriale fra juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder til brug for sagsbehandlingen. Juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder vil dog ikke have pligt til at stille tv-overvågningsmateriale til rådighed, såfremt der derved vil fremkomme oplysninger om forhold, som vil udsætte den juridiske person for straf. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om politiets fysiske inddragelse af pas

Lovforslaget handler for det første om, at politiet kan inddrage pas i sager, hvor en person ikke længere har dansk statsborgerskab f.eks. som følge af, at statsborgerskabet er frakendt, eller i tilfælde, hvor passet er udstedt uretmæssigt til personen. Derudover foreslås det, at politiet får mulighed for at foretage visse indgreb uden retskendelse med henblik på at håndhæve en afgørelse om, at et pas er inddraget. For det andet foreslås det at foretage en mindre ændring i paslovens gebyrregler, således at gebyret for optagelse af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas, som pris- og lønreguleres årligt, fremover vil blive offentliggjort på www.borger.dk i stedet for ved bekendtgørelse. Det foreslås derudover, at ordet gebyr ændres til afgift overalt i pasloven. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager m.v

Lovforslaget handler for det første om, at der indføres en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage. For det andet foreslås, at værgemålslovens krav om, at værgen skal sørge for, at formuen bevares, udgår og erstattes af et krav om, at formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Samtidig foreslås kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af Familieretshuset, ophævet. For det tredje foreslås, at en værge, der misbruger sit hverv, skal kunne sanktioneres med bøde. Det samme gælder den, der på baggrund af en attest har adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. Lovforslaget er fremsat på baggrund af Civilstyrelsens redegørelse vedrørende faste værger af 12. januar 2024, jf. REU alm. del – bilag 112 (folketingsåret 2023-24). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om ny attestordning for varetagelse af personlige anliggender m.v

Lovforslaget indebærer, at der etableres en ny, mere simpel kategori, som kan give adgang til at bistå med personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, for personer, der har behov for bistand hertil, uden at dette kræver beskikkelse af værgemål, men alene en udstedt attest fra Familieretshuset. Lovforslaget er fremsat på baggrund af Civilstyrelsens redegørelse vedrørende faste værger af 12. januar 2024, jf. REU alm. del – bilag 112 (folketingsåret 2023-24). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om tværgående pensionskassers og forsikringsselskabers adgang til at eje og drive skov m.v

Med lovforslaget foreslås, at give forsikrings- og pensionsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagerens Dyrtidsfond mulighed for at eje og drive skov via et datterselskab, at permanentgøre Lån på Landet-ordningen og udvide spændet for den del af boliglånet, der kan opnås statsgaranti for, til mellem 40 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi på handelstidspunktet, og at præcisere, at betalingssystemer skal give udbydere af betalingstjenester adgang til deres betalingssystemer på objektive, ikkediskriminerende og proportionale vilkår.

Om institutters håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner m.v

Med lovforslaget foreslås bl.a.: - at forpligte kreditinstitutter til at udarbejde omstillingsplaner for bæredygtighed og give Finanstilsynet en række tilsynsbeføjelser på dette område, - at børsnoterede skadesforsikringsselskabers kan aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i stedet for at aflægge årsregnskab efter de danske regnskabsregler, og - at sikre et mere effektivt værn mod hvidvask og terrorfinansiering, herunder at styrke Hvidvasksekretariatets muligheder for at skabe et overblik over mistænkelige aktører og netværk og give et bedre efterretningsbillede for National enhed for Særlig Kriminalitet og Politiets Efterretningstjeneste. Derudover foreslås en række justeringer og præciseringer af den finansielle regulering, som følge af EU-regulering, herunder at påbegynde gennemførelsen af sjette kapitalkravsdirektiv og tredje kapitalkravsforordning. Hermed indføres der en overgangsordning for lavrisiko boliglån, tydeliggøres tilladelseskrav for filialer af kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS, fastsættes nærmere krav til, hvordan virksomhederne skal sikre, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene med henblik på at understøtte rammerne for god ledelse i virksomhederne på det finansielle område m.v.

Om fuldbyrdelse af bødekrav over for skyldnere med fast bopæl eller hjemsted i udlandet

Lovforslaget indeholder en ændring af straffuldbyrdelsesloven, der har til formål at sikre, at udenlandske skyldnere oplever en konsekvens af bl.a. færdselsrelaterede lovovertrædelser i Danmark. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om etablering af særlige afdelinger for terrordømte, styrkelse af indsats over for radikalisering og ekstremisme m.v

Det fremgår bl.a. af flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, som videreført af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i marts 2023, at aftalepartierne vil iværksætte en række initiativer for at styrke sikkerheden i landets fængsler og arrester samt sætte ind over for de mest udfordrende og farlige indsatte. Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første en række ændringer af straffuldbyrdelsesloven, der er nødvendige for gennemførelsen af et initiativ om styrkelse af indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægtsfængsling og afsoning. De skal navnlig understøtte etableringen af en vurderingsafdeling til terrordømte og en specialiseret afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte. Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om at ændre straffuldbyrdelsesloven, således at kriminalforsorgen får mulighed for at optage foto af indsattes brevveksling samt af breve og andre optegnelser fundet i indsattes besiddelse. Derudover foreslås for der tredje en udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger om indsatte og andre personer, således at kriminalforsorgen bl.a. kan behandle oplysninger om personer, som indsatte ikke har direkte kontakt til, hvis det vurderes nødvendigt. Ændringen indebærer bl.a., at kriminalforsorgen får hjemmel til at anvende fiktive profiler på sociale medieplatforme med henblik på at få kendskab til eller verificere oplysninger af betydning for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Lovforslaget indeholder for det fjerde en ændring af reglerne om udstationering af udvisningsdømte indsatte med henblik på at sikre en mere effektiv sagsbehandling af sagerne i kriminalforsorgen. Lovforslaget indeholder for det femte en præcisering af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, som alene er af sproglig karakter. Lovforslaget indeholder for det syvende bemyndigelse til at fastsætte regler om afskæring af klageadgangen for visse afgørelser efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. med henblik på at kunne ensrette reglerne for klageadgange om fuldbyrdelse af straf. Herudover har lovforslaget til formål at indføre tiltag på offererstatningsområdet, som skal medvirke til at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager og regressager. Endelig foreslås det, at Erstatningsnævnet får mulighed for at dække udgifter, som forældre eller værger har afholdt i anledning af en sag på vegne af f.eks. en mindreårig. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om delegation af tilskudsforvaltning til Copydan Verdens TV

Med lovforslaget foreslås en ændring af lov om kollektiv forvaltning af ophavsret for at skabe hjemmel til, at kulturministeren kan bemyndige Copydan Verdens TV til at varetage udbetaling af statsligt tilskud til rettighedshavere som følge af, at forvaltningsorganisationer fremadrettet skal pålægge moms, når de meddeler licenser til ophavsretsbeskyttede værker. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Om tilpasning til administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne m.v

Formålet med lovforslaget er for det første at gennemføre OECD’s administrative retningslinjer fra juni 2024 og januar 2025 vedrørende minimumsbeskatningsreglerne. Disse retningslinjer stiller krav til de nationale gennemførelsesregler, som på visse punkter vurderes at burde fremgå af minimumsbeskatningslovens ordlyd. Derudover foreslås bl.a. en række ændringer af minimumsbeskatningsloven og selskabsskattelovens regler om international sambeskatning med henblik på, at samspillet mellem de to regelsæt ikke medfører utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Der foreslås desuden en række lempelser vedrørende bl.a. afgrænsningen af de skattepligtige, der har pligt til at udarbejde transfer pricing-dokumentation. Der foreslås desuden regler, der tager højde for OECD’s rapport fra februar 2024 (beløb B rapporten) om forenkling af fastsættelsen af armslængdepriser på visse distributionstransaktioner, særligt i såkaldte lavkapacitetslande. For at imødegå skatteplanlægning følger lovforslaget derudover op på en early warning fra Skattestyrelsen om manglende hjemmel til indeholdelse af renteskat. Der foreslås bl.a. ændringer af reglerne om indeholdelsespligt af renteskat og royaltyskat med henblik på at sikre, at der sker indeholdelse af royaltyskat og renteskat. Der foreslås endvidere bl.a. justeringer af selskabsskattelovens § 2 C om omkvalifikation af transparente enheder og en ændring af listen over lande omfattet af reglerne om defensive foranstaltninger. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Ændringerne af minimumsbeskatningsloven foreslås indført med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, hvilket svarer til den dato, hvorfra minimumsbeskatningsreglerne i øvrigt har virkning.

Om skattefritagelse af kulturpas og bortseelse fra kulturpas i formueopgørelsen ved

Med lovforslaget foreslås skattefritagelse af værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 modtages i form af et kulturpas. Videre foreslås det, at uddelinger fra mangfoldighedspuljen og værdien af kulturpasset ikke skal indgå i formueopgørelsen for ret til kontanthjælp og derfor ikke vil medføre fradrag i kontanthjælp m.v. Skattefritagelsen af værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 modtages i form af et kulturpas, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Om udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v

Formålet med lovforslaget er at udmønte skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og udspil om familier i alle regnbuens farver. Det foreslås at indføre et befordringsfradrag til studerende, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, og som er bosat i yderkommuner eller på småøer. Endvidere foreslås det, at der indføres mulighed for lavere beskatning af arv og gaver mellem sociale, genetiske forældre og deres børn, børnebørn, oldebørn m.fl., så relationen kan sidestilles med den retlige forældre, hvor bo- og gaveafgiften er på 15 pct. Videre foreslås det at gøre uddelinger fra mangfoldighedspuljen til unge under 30 år til betaling for et højskoleophold skattefri for modtageren. Derudover indeholder lovforslaget rettelser af fejl i satserne m.v. for køretøjers periodiske afgifter. Endelig foreslås det at rette op på en regelkonflikt i boafgiftsloven § 36 og ligningsloven § 17 A, ved at fradragsret for renter ved henstandsordninger efter boafgiftsloven § 36 genindføres. Det foreslåede om indførelsen af et befordringsfradrag for studerende bosat i yderkommuner eller småøer foreslås at få virkning fra indkomståret 2026. Det foreslåede om skattefritagelse af uddelinger fra mangfoldighedspuljen foreslås at få virkning fra den 1. januar 2025.

Om optimering og præcisering af processen for tilladelser til opsætning af vedvarende energi m.v

Lovforslaget har til formål at optimere og præcisere processen for tilladelser til VE-anlæg, herunder skabe mulighed for at forkorte minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter. Derudover skal lovforslaget sikre hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyns- og screeningsopgaver og af omkostninger forbundet med etablering og vedligehold af erstatningsnatur og sikre overholdelse af EU-direktiver om naturbeskyttelse for repoweringprojekter. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025 med undtagelse af delen om gebyrordningen for erstatningsnatur, som foreslås at træde i kraft den 21. maj 2025 af hensyn til den EU-retlige implementeringsfrist.

Om mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v

Lovforslaget har til formål at fremme opstilling af flere solceller på erhvervsbygninger m.v. ved at muliggøre flere finansieringsformer til solcelleanlæg, som er identificeret som et særligt fokus i "Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023". Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Om nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v

Lovforslaget nedlægger ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater. Det betyder bl.a., at virksomheder, der erhverver et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, ikke vil være undtaget fra Arbejdstilsynets grundtilsyn. Lovforslaget giver hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens i forbindelse med tilsynets opgaver med vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål m.v. Lovforslaget giver hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan begrænse retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed. Ordningen vil kunne blive anvendt med henblik på at forebygge konfliktoptrapning i ustabile borgerrelationer. Lovforslaget indeholder herudover forslag om ændringer af administrativ karakter i forskellige love. Lovforslaget var en del af lovforslag L 143, som ved 2. behandling blev opdelt i 2 lovforslag: L 143 A og L 143 B.

Om implementering af dele af »Aftale om flere unge i fritidsjob

L 143 A Lovforslaget implementerer en aftale, som regeringen og Folketingets partier indgik i september 2024 om flere unge i fritidsjob. Lovforslaget giver mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommunale ungeindsats, udvider arbejdstidsreglerne for unge i alderen 15-17 år, der er færdige med grundskole eller lignende, og fremrykker datoen for afslutningen af undervisningspligten. Lovforslaget var en del af lovforslag L 143, som ved 2. behandling blev opdelt i 2 lovforslag: L 143 A og L 143 B.

Om fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt og indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd m.v

Lovforslaget har først og fremmest til formål at gennemføre den anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 og aftalen om fuld ligestilling i værnepligten under forsvarsforliget 2024-2033. Med lovforslaget vil der således blive skabt hjemmel til, at der kan indføres fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til værnepligten. Det indebærer, at kvinder, der fylder 18 år på eller efter den 1. juli 2025, vil skulle møde til Forsvarets Dag samt bl.a. trække et lodtrækningsnummer og dermed kunne blive beordret til at aftjene værnepligt hvis der ikke er tilstrækkeligt med frivillige. Derudover vil kvinder, der aftjener værnepligt, skulle aftjene værnepligten på samme vilkår som mænd. Lovforslaget skaber desuden hjemmel til, at der kan genindføres værnepligtige befalingsmænd i form af løjtnanter og sergenter med henblik på bl.a. at kunne styrke Forsvarets evne til mobilisering under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Det indebærer også, at værnepligtige menige vil kunne beordres til at aftjene værnepligt som sergent, hvis der ikke er tilstrækkeligt med kvalificerede frivillige. Lovforslaget indeholder endeligt et forslag om, at forsvarsministeren fremover kan fastsætte regler om, at hele eller dele af årgange af værnepligtige kan fritages for at møde til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold, som f.eks. udbruddet af en pandemi, gør det umuligt at afholde Forsvarets Dag i en længere periode, og hvis fritagelsen ikke påvirker den operative kapacitet.

Om opgavebortfald og forenkling af sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje m.v

Lovforslaget har bl.a. til formål at forenkle sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje som led i opgavebortfald på Transportministeriets område. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter visse bestemmelser i vejloven og privatvejsloven vil ikke længere kunne påklages til transportministeren. Transportministeren får med lovforslaget også hjemmel til at foretage visse dispositioner over statsvejsarealer uden involvering af Folketinget. Den ændring af færdselslovens regler om fastsættelse af lokale hastighedsgrænser og indførelse af færdselsindskrænkninger, som fremgik af lovforslagsudkastet, der blev sendt i høring, indgår ikke i det fremsatte lovforslag. De gældende regler i færdselsloven om fastsættelse af lokale hastighedsgrænser og indførelse af færdselsindskrænkninger forbliver således uændrede. Derudover vil lovforslaget etablere hjemmel til at undtage vej- og jernbaneprojekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller civilt beredskabsmæssigt formål, fra reglerne i vvm-direktivet, herunder i forhold til kravet om miljøkonsekvensvurdering.

Om indfødsrets meddelelse

Lovforslaget er det andet af samlingens lovforslag om de personer, der ved lov kan få meddelt indfødsret (dansk statsborgerskab).

Om ligestilling af adopterede fra udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene

Med lovforslaget bliver internationalt adopterede ligestillet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Lovforslaget skal sikre, at personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget ligestilles med børn, der er født her i riget, i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik. Lovændringen betyder, at internationalt adopterede får ret til de højere satser for kontanthjælp og ikke bliver omfattet af arbejdspligten, selv om de står registreret som indrejst i CPR-registret på grund af deres adoption. Forslaget indeholder derudover en række yderligere undtagelser til opholds- og beskæftigelseskravene, idet forslaget oplister en række ophold i udlandet, der ikke regnes som ophold uden for riget, og oplister en række personer, der ligestilles med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Endelig sikres det med lovforslaget, at personer, der modtager forhøjet sats og reelt er enlige forsørgere, også omfattes af persongruppen, der får reduceret fritidstillægget med en fjerdedel. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2025 med det formål at sikre, at lovændringen får virkning samtidig med det nye kontanthjælpssystem og det skærpede beskæftigelseskrav den 1. juli 2025.

Om bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn og udvidet ret til dagpenge under sorgorlov

Med lovforslaget bliver forældres ret til fravær og barselsdagpenge forlænget fra i alt 3 måneder tilsammen til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med hospitalsindlagte nyfødte børn. Derudover sidestilles såkaldt ”tidligt hjemmeophold” med behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelse. Endvidere udvides retten til dagpenge under sorgorlov for forældre, der mister et barn, og som har modtaget tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et sygt barn i hjemmet i mere end to år. Det sker ved, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge under sorgorlov vil kunne ses bort fra alle perioder, hvor forælderen har modtaget tabt arbejdsfortjeneste. Ændringen om bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn skal træde i kraft den 1. januar 2026 og vil omfatte forældre til børn, der er født eller modtaget den 1. januar 2026 eller senere. Ændringen om udvidet ret til dagpenge under sorgorlov skal træde i kraft den 1. juli 2025 og vil omfatte forældre, der begynder en periode med sorgorlov den 1. juli 2025 eller senere. Lovforslaget udmønter to initiativer på barselsområdet, som følger af aftale af 22. november 2024 om finansloven for 2025 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.

Om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker

Med lovforslaget udmøntes ”Aftale om rød løber for produktionsvirksomheder” indgået den 21. november 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Med aftalen er partierne enige om, at der er behov for at styrke rammevilkårene for danske og udenlandske produktionsvirksomheder, så Danmark er et attraktivt land at investere og placere arbejdspladser i. Med lovforslaget foreslås oprettelse af Én indgang for produktionsvirksomheder – en såkaldt one-stop-shop – for etablering og udvidelse af produktionsvirksomheder, og der skabes mulighed for at udpege industriparker forbeholdt produktionserhverv. Samtidig skabes der hjemmel til tværkommunalt samarbejde inden for en række områder vedrørende godkendelsessager for etablering og udvidelse af produktionsfaciliteter. Med lovforslaget foreslås derudover visse mindre elementer af Net-Zero Industri Act (NZIA-forordningen), som konkret vedrører olie- og gasselskaber, implementeret. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.