Sager

Om afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v

Forslaget går ud på at afskaffe kriteriet om at fordele ansøgerne til de gymnasiale uddannelser på baggrund af forældrenes indkomst. Det indebærer, at det grundlæggende fordelingskriterium ud over ansøgernes prioriteter fremover vil være transporttid for alle ansøgere, hvis der er flere ansøgere til en institution eller afdeling, end institutionen eller afdelingen har kapacitet til at optage. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. december 2023.

Om smidigere rammer for sundhedsforskning og mere information og selvbestemmelse til patienter og forsøgspersoner m.v

Lovforslaget indebærer, at National Videnskabsetisk Komité kan give tilladelse til sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, hvor der kan forskes i realtidsdata. Forslaget forenkler rammerne for kliniske lavrisikostudier, der tager sigte på at indhente viden om den mest virksomme behandling af allerede ibrugtagne standardbehandlinger i sundhedsvæsenet. Forslaget indebærer, at den kompetente videnskabsetiske komité i forbindelse med ansøgninger om dispensation fra samtykke til biobankforskning, der indebærer omfattende kortlægning af arvemassen, vil kunne stille vilkår om, at den forsøgsansvarlige informerer forsøgspersonerne om, at det konkrete forskningsprojekt finder sted, herunder hvilke muligheder forsøgspersonen har for at fravælge at deltage i det konkrete forskningsprojekt. Forslaget sikrer hjemmel til, at Nationalt Center for Etik stiller en anmeldelsesdatabase til rådighed for komitésystemet og forsøgsansvarlige, og at oplysninger, der indgives i forbindelse med anmeldelse til databasen, kan videregives til Nationalt Forsøgsoverblik. Forslaget indfører en bestemmelse i komitéloven om transparens om økonomiske interesser i forskningsprojekter, der vedrører kunstig intelligens, hvorefter den kompetente videnskabsetiske komité skal påse, at den forskningsansvarlige ikke påvirkes på utilbørlig vis. Forslaget indebærer, at den kompetente videnskabsetiske komité i forbindelse med den videnskabsetiske bedømmelse af et sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt, der omhandler sensitive bioinformatiske genomdata, kan stille vilkår om, at den forskningsansvarlige informerer forskningsdeltagerne om, at det konkrete forskningsprojekt finder sted, herunder hvilke muligheder forskningsdeltageren har for at fravælge at deltage i projektet. Forslaget præciserer Sundhedsdatastyrelsens myndighedsopgaver i sundhedsloven, så det fremgår, at Sundhedsdatastyrelsen varetager overvågnings- og analyseopgaver med henblik på at understøtte styrelsens øvrige opgaver, herunder sikre sammenhængende data og fremme informationssikkerheden i sundhedssektoren.

Om bedre mulighed for udsat skolestart

Med lovforslaget får børn bedre mulighed for at få udsat skolestarten med ét år, og de økonomiske rammer sikres for, at flere børn kan starte senere i skole. Lovforslaget følger oprindelig af "Aftale om finansloven for 2022" af 6. december 2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om sænkelse af klasseloftet i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin

Med forslaget sænkes klasseloftet i folkeskolen til 26 elever i 0.-2. klasse fra skoleåret 2024/25. Forslaget udmønter en aftale, som den daværende regering (Socialdemokratiet) indgik den 28. september 2022 med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om at sænke klasseloftet i folkeskolen til 26 elever i 0.-2. klasse fra skoleåret 2023/24.

Om ændring af kompetencen i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning

Forslaget indebærer en ændring af kompetencefordelingen i udleveringslovens § 51, så kompetencen til at udstede en anmodning om samtykke til fravigelse af den såkaldte specialitetsregel fra stater i Den Europæiske Union, bortset fra de nordiske lande, overføres fra rigsadvokaten til domstolene. Herudover foreslås det at indføre en bestemmelse om, at en anmodning om samtykke fra stater uden for Norden og Den Europæiske Union til fravigelse af specialitetsreglen udstedes af rigsadvokaten, hvilket er en videreførelse af gældende ret. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Om styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark

Forslaget er et samleforslag, som har til formål at gennemføre en række ændringer i udlændingeloven, hjemrejseloven og forskellige andre love med henblik på styrket kontrol på udlændingeområdet. Forslaget indebærer, at den såkaldte ”10-årsregel” for personer med midlertidige såvel som tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse ophæves, således at en opholdstilladelse til en udlænding med ophold på baggrund af asyl kan inddrages, hvis den pågældende rejser til sit hjemland på bl.a. ferie uanset varigheden af ens ophold i Danmark. Forslaget indebærer også, at der indføres tydelig hjemmel til, at udlændingemyndigheder i forbindelse med asylsager kan indhente oplysninger fra øvrige udlændingesager, ligesom udlændingemyndighedernes mulighed for at pålægge en udlænding at give personligt møde og fremstille sin rejselegitimation udvides. Forslaget indeholder ydermere en række ændringer i Ukraine-særloven, hvorefter personer omfattet af særloven i indkvarteringssystemet sidestilles med øvrige persongrupper med hensyn til muligheden for at pålægge ”motivationsfremmende foranstaltninger”, herunder fratagelse af kontante ydelser pga. voldelig adfærd på et asylcenter. Derudover indebærer forslaget en justering til bopælskravet for personkredsen omfattet af særloven. Dertil lægges der i forslaget op til, at der genindføres hjemmel til, at politiet kan udsende tredjelandsborgere, der er indrejst fra Tyskland eller et nordisk land uden at inddrage udlændingemyndighederne. Forslaget indebærer desuden, at revisionsbestemmelsen i reglerne for transportøransvar (befordringspligt) ved de indre Schengengrænser ophæves. Dertil indebærer forslaget, at der som konsekvens af en dom fra EU-domstolen i udlændingeloven fastsættes særlige processuelle regler for domstolenes behandling af visse afslag på et Schengenvisum. Endvidere gennemføres der en række ændringer til udlændingeloven som følge af ETIAS-, EES- og interoperabilitetsforordningerne som led i Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet. Det forslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024. Visse elementer vil dog træde i kraft efter kundgørelse i Lovtidende eller efter udlændinge- og integrationsministerens bekendtgørelse.

Om bedre digital forældreadgang til børns helbredsoplysninger m.v

Lovforslaget ændrer sundhedsloven, så forældremyndighedsindehavere får mulighed for at tilgå flere af deres børns helbredsoplysninger digitalt, f.eks. via sundhed.dk, indtil barnet fylder 15 år. Lovforslaget tilpasser sundhedslovens regler om indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger. Det skal bl.a. gøre det muligt for 15-17-årige at frabede sig indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger og gøre det nemmere for sundhedspersoner at anvende reglerne om en række undtagelser til udgangspunktet om tavshedspligt. Lovforslaget sikrer, at indenrigs- og sundhedsministeren kan nedsætte et nyt uafhængigt nævn for sundhedsapps, der skal vurdere, om sundhedsapps kan anbefales til borgere og sundhedsfaglige personer.

Om justeringer af aktiesparekontoen m.v

Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre, at skattereglerne understøtter en forudsigelig, rimelig og fair beskatning af investeringer i aktier, investeringsbeviser og andre værdipapirer m.v., samtidig med at reglerne gøres så enkle og administrerbare som muligt for både udbydere, investorer og Skatteforvaltningen. Som en udmøntning af Aftale om finansloven for 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti foreslås en gradvis forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen i 2024-2026. Dertil foreslås det at permanentgøre de forlængede frister for betaling af skat og afgift og at skabe mulighed for, at Skatteforvaltningen kan godkende en senere oprettet aktiesparekonto som gyldig i stedet for en tidligere oprettet i visse tilfælde, hvor en person har oprettet mere end én aktiesparekonto. Det foreslås endvidere, at personers aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet skal behandles på samme måde som aktier optaget til handel på et reguleret marked, og dermed at disse aktier skal ændre status fra unoterede til noterede. Derudover foreslås forskellige justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter. Det foreslås bl.a. at ophæve reglen om, at deltagere i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor investeringsinstituttet ikke har foretaget en rettidig indsendelse af oplysninger om minimumsindkomsten og dens sammensætning, ud over for det givne år tillige skal være undergivet lagerbeskatning af deres beviser i investeringsinstituttet i yderligere 4 år. Dertil foreslås det, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der fravælger deres status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, i alle tilfælde skal indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen. Det foreslås endvidere, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal medregne gevinst og tab på hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven ved opgørelsen af den årlige minimumsindkomst. I den forbindelse foreslås det at ændre definitionen af et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, således at også investeringsinstitutter, der investerer i hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven, kan opnå status som rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Det foreslås samtidig, at skatteindberetningsloven ændres, så indberetning af afkast samt erhvervelser og afståelser af hybride udstedelser, der er omfattet af statsskatteloven, indberettes til Skatteforvaltningen efter samme regler som obligationer, og at der indføres indberetningspligt, for så vidt angår udlodning af likvidationsprovenu fra selskaber. Endelig foreslås enkelte justeringer, som navnlig har til formål at sikre overensstemmelse med EU-retten og de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Om forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v

Lovforslaget har til formål bl.a. at udmønte den del af Aftale om finansloven for 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, der vedrører at sætte personfradraget for unge under 18 år op til satsen for personer over 18 år. Lovforslaget har desuden til formål at skabe klarhed om reglerne for bevarelse af en lavere pensionsudbetalingsalder. Det foreslås at skabe klare regler og tidsfrister for, hvordan aldersgrænsen for udbetaling bevares, når en pensionsordning overføres til en anden ordning, f.eks. i forbindelse med et jobskifte. Derudover har der vist sig behov for at skabe klarhed om de fleksible muligheder for oprettelse af nye pensionsordninger i tilknytning til ens eksisterende ordninger med samme aldersgrænse for udbetaling. Endelig foreslås enkelte mindre justeringer af skatteindberetningsloven og et par mindre ændringer af pensionsbeskatningsloven, dødsboskatteloven, kulbrinteskatteloven og ejendomsskatteloven af teknisk karakter, herunder hvordan jobfradrag for afdøde beregnes. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om en ekstraskat for visse koncernenheder

Lovforslaget har til formål at implementere et EU-direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022) i en ny hovedlov – minimumsbeskatningsloven. EU-direktivet indebærer, at der skal indføres et system med to sammenhængende regler. Dette skal konkret ske, ved at der skal indføres en regel om indkomstmedregning (IIR – Income Inclusion Rule) og en regel om underbeskattet overskud (UTPR – Undertaxed Profit Rule). I tilknytning til reglen om indkomstmedregning indeholder direktivet en bestemmelse om en indenlandsk ekstraskat (QDTT – qualified domestic top-up tax). Med lovforslaget foreslås det at indføre regler om beregning og opkrævning af en ekstraskat for koncernenheder, der indgår i en stor koncern, og som i de jurisdiktioner, hvor koncernen har aktiviteter, effektivt beskattes med en skattesats under 15 pct. I forslaget indgår en regel om såkaldt substansbaseret indkomstudelukkelse, så der alene vil ske beskatning af den indkomst, der overstiger et rutineafkast af de materielle aktiver og lønomkostningerne i jurisdiktionen. Det foreslås endvidere, at lovforslaget skal omfatte koncernenheder, der er en del af en multinational koncern eller national koncern, og som i 2 af de seneste 4 regnskabsår før det aktuelle år har haft en omsætning på mindst 750 mio. euro. Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2023 med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere.

Om transparens i lægemiddellagre, salg og udvikling af lægemidler under særlige omstændigheder og transport af patienter fra udlandet til sundhedsbehandling i Danmark som følge af internationale humanitære krisesituationer

Lovforslaget betyder, at Lægemiddelstyrelsen får indblik i lagerbeholdninger af kritiske lægemidler hos bl.a. apoteker og lægemiddelsgrossister. Oplysningerne skal anvendes til at overvåge, hvordan lagerbeholdningen af kritiske lægemidler udvikler sig, og om der er risiko for forsyningsvanskeligheder med lægemidler. Lovforslaget gør det muligt for Lægemiddelstyrelsen i særlige tilfælde at tillade salg eller udlevering af lægemidler, som ikke har en markedsføringstilladelse, eller som ikke markedsføres i Danmark, uden at det kræver en forudgående ansøgning fra en sundhedsperson. Lovforslaget etablerer en permanent adgang for indenrigs- og sundhedsministeren til at beslutte, at Danmark kan tilbyde transport af patienter og deres nærmeste pårørende til og fra behandling i det danske sygehusvæsen fra lande, der befinder sig i en humanitær krisesituation som f.eks. større, alvorlige ulykker, naturkatastrofer eller andre katastrofer eller krigshandlinger, når det pågældende land anmoder om det.

Om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop

Lovforslaget indfører en rettighed, hvorefter habile borgere, der er fyldt 60 år, får mulighed for at fravælge forsøg på genoplivning i tilfælde af hjertestop. Tilkendegivelsen skal ske på sundhed.dk eller via en fysisk blanketordning. Forslaget er en udmøntning af »Aftale om udmøntning af midlerne afsat til Det gode ældreliv« af 18. december 2020 (efterfølgende justeret i februar 2022) indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Nye Borgerlige og Frie Grønne.

Om forlængelse af Afghanistansærloven

Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at midlertidige opholdstilladelser til personer, der har bistået danske myndigheder i Afghanistan, efter ansøgning kan forlænges frem til den 30. november 2025. Med forslaget gives der også mulighed for, at de pågældendes familier kan få forlænget deres midlertidige opholdstilladelser. Forslaget fastslår, at den midlertidige opholdstilladelse i modsætning til i dag bliver forlænget i alle tilfælde frem til den 30. november 2025. I forslaget lægges der op til, at en ansøgning om forlængelse tillægges opsættende virkning. Det forslås, at forslaget træder i kraft den 27. november 2023.

Om brug af stophormoner og krydshormoner til behandling af børn med kønsdysfori

Om brug af stophormoner og krydshormoner til behandling af børn med kønsdysfori