Sager

Om politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale

Lovforslaget indeholder for det første et forslag om, at politiet kan inddrage pas i sager, hvor en person ikke længere har dansk statsborgerskab, f.eks. som følge af, at statsborgerskabet er frakendt, eller i tilfælde, hvor passet er udstedt uretmæssigt til personen. Derudover foreslås det, at politiet får mulighed for at foretage visse indgreb uden retskendelse med henblik på at håndhæve en afgørelse om, at et pas er inddraget. For det andet foreslås det at foretage en mindre ændring i paslovens gebyrregler, således at gebyret for optagelse af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas, som pris- og lønreguleres årligt, fremover vil blive offentliggjort på www.borger.dk i stedet for ved bekendtgørelse. Det foreslås derudover, at ordet gebyr ændres til ordet afgift overalt i pasloven. Det foreslås for det tredje, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed i forbindelse med behandlingen af adfærdsklager skal kunne kræve at få udleveret tv-overvågningsmateriale fra juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder til brug for sagsbehandlingen. Juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder vil dog ikke have pligt til at stille tv-overvågningsmateriale til rådighed, såfremt der derved vil fremkomme oplysninger om forhold, som vil udsætte den juridiske person for straf. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthing

Lovforslaget har bl.a. til formål at implementere de initiativer i regeringens tryghedspakke »Et trygt Danmark for alle« af 10. marts 2025, der kræver lovændringer, herunder: • Indførelse af mulighed for at meddele tryghedsskabende opholdsforbud. • Skærpelse af bødestraffen for overtrædelsen af visse bestemmelser i ordensbekendtgørelsen og politiloven, når overtrædelsen er sket i en nattelivszone. • Udvidelse af listen over lovovertrædelser, der kan give opholdsforbud i nattelivet, og forlængelse af den tidsmæssige udstrækning af et opholdsforbud. • Skærpelse af straffen for hærværk begået mod offentlige transportmidler til fængselsstraf som udgangspunkt. • Indførelse af et nyt pålæg til børn og unge, som led i et forbedringsforløb, om forbud mod færden og ophold i et afgrænset område. • Udvidelse af mulighederne for tv-overvågning foretaget af boligorganisationer, foreninger m.v. og ejere af idrætsanlæg. • Udvidelse af kommunernes muligheder for tv-overvågning i nær tilknytning til boligområder. • Udvidelse af adgangen til at meddele tilhold og opholdsforbud. Derudover foreslås kriminalisering af stealthing, dvs. aftagning af kondom under samleje, uden at partneren har samtykket heri eller er bekendt med det, når beskyttelse var en forudsætning for samlejet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om ændring af straffelovens regler om restriktive foranstaltninger

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1226 af 24. april 2024 om, hvad der skal anses for strafbare handlinger og for sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger og om ændring af direktiv (EU) 2018/1673 (sanktionsdirektivet), blev vedtaget den 24. april 2024. Direktivet er omfattet af Danmarks retsforbehold. Med lovforslaget ønsker regeringen at fastsætte nationale regler, der svarer til dele af direktivet, for at sikre en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU’s restriktive foranstaltninger, og for at sikre sammenhæng mellem medlemsstaternes nationale regler om overtrædelse af EU’s restriktive foranstaltninger. Det foreslås på denne baggrund bl.a. at hæve strafferammen for forsætlige overtrædelser af restriktive foranstaltninger i straffeloven fra fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder indtil 4 år til fængsel indtil 5 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 8 år. Det foreslås desuden at sikre, at overtrædelse af restriktive foranstaltninger om våbenembargoer kan straffes med fængsel indtil 5 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Det foreslås endvidere at sikre, at overtrædelse af EU’s restriktive foranstaltninger i form af en våbenembargo udgør en strafbar handling, og at overtrædelse heraf kan straffes med fængsel indtil 5 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Om understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v

Med lovforslaget indføres et nyt kapitel i PET-loven, hvor der fastsættes regler om PET’s behandling af større sammenhængende datasæt, som opbevares adskilt fra tjenestens øvrige oplysninger. Der foreslås derudover en række øvrige ændringer og præciseringer af PET-loven. Det foreslås bl.a., at andre forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET kan etablere direkte elektronisk adgang for tjenesten til relevante registre og systemer, at PET fremover skal kunne tilvejebringe og på andre måder behandle oplysninger med henblik på udvikling og vedligeholdelse af it-systemer, at det fastsættes, at sletteforpligtelsen knyttet til den indirekte indsigtsordning alene omfatter den person, der har søgt om indsigt, og at der fastsættes klare regler for PET’s indhentning af retskendelse forud for, at PET anmoder FE om søgning i de rådata, som FE indhenter efter reglerne i FE-loven. Lovforslaget følger op på de dele af Justitsministeriets rapport af 8. juni 2022 om erfaringerne med PET-loven, som ikke er gennemført ved lov nr. 666 af 11. juni 2024 om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne. Det foreslås, at loven træder kraft den 1. oktober 2025.

Om kreditorforfølgning i pensionsordninger som følge af visse strafbare handlinger, der har medført et udbytte m.v

Formålet med lovforslaget er at give mulighed for på visse betingelser at foretage retsforfølgning i pensioner tilhørende den, der er idømt en frihedsstraf for en forbrydelse, der har medført et udbytte. Muligheden vil gælde for erstatningskrav og godtgørelseskrav i anledning af forbrydelsen samt for krav på værdikonfiskation i anledning af forbrydelsen. Lovforslaget er en opfølgning på forslag til folketingsbeslutning nr. B 46 om mulighed for kreditorforfølgning i pensioner, som blev vedtaget enstemmigt den 5. maj 2022. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater

Forslaget implementerer den politiske aftale mellem regeringen (S, V og M), DD, SF, KF, EL, RV og ALT om at indføre et forbud mod udenlandske donationer til politiske partier, kandidatlister og kandidater. Formålet med forslaget er at begrænse muligheden for, at udenlandske aktører kan øve indflydelse på det danske folkestyre ved hjælp af økonomisk støtte til politiske partier og kandidater. Med forslaget indføres et forbud for partier, kandidatlister og kandidater mod at modtage tilskud fra udenlandske myndigheder og fysiske eller juridiske personer med bopæl eller hjemsted i udlandet, herunder tilskud fra danske statsborgere med bopæl i udlandet. Fra forbuddet er undtaget tilskud fra EU-institutioner, tilskud fra europæiske sammenslutninger af partier og tilskud fra medlemmer af Europa-Parlamentet, som er valgt i Danmark, men har bopæl i udlandet, samt fra det medlem af Europa-Kommissionen, som er indstillet af Danmark. Det foreslås, at forslaget træder i kraft 1. juli 2025.

Om ændring af selvbudgetteringsordningen og indførelse af øtilskud til Fanø Kommune

Forslagets skal udmønte aftale mellem regeringen (S, V og M) og Kommunernes Landsforening (KL) af den 18. februar 2025 om ændring af selvbudgetteringsordningen. Formålet med forslaget er at videreføre en ændret selvbudgetteringsordning, der giver vækstkommunerne mulighed for at budgettere med egne skøn med fokus på kommunens egen udvikling og samtidig understøtter budgetsikkerhed for kommuner, der ønsker at budgettere med statsgarantien. Med forslaget kan kommunerne fortsat vælge mellem det statsgaranterede grundlag eller at selvbudgettere med egne skøn over udskrivningsgrundlag og folketal. Der indføres et sikkerhedsnet i form af en øvre ramme på 1,5 mia. kr. for de samlede merindtægter i selvbudgetteringsordningen. Det udgør samtidig den maksimale modregning for de samlede merindtægter ved selvbudgettering vedrørende et budgetår i kommunernes samlede bloktilskud. Herudover foreslås det med forslaget, at Fanø Kommune omfattes af den lovfastsatte ordning med tilskud til økommuner uden fast forbindelse fra og med tilskudsåret 2026. Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2025 med virkning fra og med tilskudsåret 2026.

Om ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg m.v

Forslaget udgør en del af implementeringen af »Aftale om sundhedsreform 2024« mellem regeringen (S, V og M), DD, SF, KF og RV af 15. november 2024. Formålet med forslaget er at fremme en enklere, mere gennemsigtig og mere lokalt forankret styring af sundhedsvæsenet. Med forslaget etableres en ny regional forvaltningsmodel. Der etableres i hver region sundhedsråd, der inden for geografisk afgrænsede områder skal varetage den umiddelbare forvaltning af sundheds-, social- og specialundervisningsområdet. Sundhedsrådene udgøres af medlemmer af regionsrådet og medlemmer af kommunalbestyrelsen i de kommuner, der hører under sundhedsrådet. En række eksisterende samarbejdsfora nedlægges, herunder kontaktudvalg, sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg, og sundhedsaftalerne og praksisplanerne i deres nuværende form ophæves. Regionsrådene skal i tilknytning til hvert sundhedsråd nedsætte patient- og pårørendeudvalg. Den kommunale medfinansiering og nærhedsfinansieringen ophæves, og der indføres en overgangsordning, som økonomisk håndterer de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne. Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2025. Forslaget skal ses i sammenlægning med L 213 om overgangsloven.

Om overgangen til en ny sundhedsstruktur

Forslaget udgør en del af implementeringen af »Aftale om sundhedsreform 2024« mellem regeringen (S, V og M), DD, SF, KF og RV af den 15. november 2024. Formålet med forslaget er at sikre en smidig og hensigtsmæssig etablering af Region Østdanmark og overgang fra kommunerne til de nye regioner og fra Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark. Forslaget gennemfører en sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark pr. 1. januar 2027. Samtidig giver forslaget indenrigs- og sundhedsministeren hjemmel til at fastlægge de nye regioners inddeling i sundhedsråd. Forslaget regulerer overgangsåret 2026, hvor eksisterende myndigheder fortsat har det formelle ansvar, men hvor forberedende organer skal sikre, at overdragelsen af opgaver sker ordentligt og velkoordineret. I Østdanmark videreføres de nuværende regionsråd i Region Hovedstaden og Region Sjælland frem til udgangen af 2026, mens der ved regionalvalget i 2025 vælges et forberedende regionsråd for den nye Region Østdanmark, som i hele 2026 skal forberede den nye regions opgaver og struktur. De fire nye regioner skal etablere forberedende sundhedsråd i 2026, der vil svare til de sundhedsråd, som etableres permanent fra 1. januar 2027. Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2025. Forslaget skal ses i sammenhæng med L 214 om ny regional forvaltningsmodel.

Om national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud og begrænsning af antal ydernumre ejet af en læge m.v

Lovforslaget er en del af første lovpakke, der udmønter dele af "Aftale om sundhedsreform 2024" indgået den 15. november 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Lovforslaget har til formål at styrke lægedækningen og sikre en bedre og mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud på tværs af landet, så alle borgere får let og lige adgang til en læge tæt på, uanset hvor de bor. Lovforslaget bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler og indholdet af en national model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud på grundlag af befolkningens behandlingsbehov inden for et afgrænset geografisk område. Regionsrådet får hjemmel til at fastlægge det patienttal, en klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken får ret til at lukke for tilgang af patienter på baggrund af patienternes behandlingsbehov, den nationale fordelingsmodel og efter dialog med klinikkerne. Lovforslaget ændrer antallet af ydernumre, som kan ejes af én læge i det almenmedicinske tilbud fra seks til tre, for at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med ydernumrene i almen praksis. Regionsrådet får flere muligheder for at benytte forskellige klinikformer og leverandører i det almenmedicinske tilbud.

Om konsekvenser af »Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft« af 22. februar 2025 m.v

Med lovforslaget foreslås det at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for staten for finansårene 2025, 2026, 2027 og 2028. Forslaget følger af »Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft af 22. februar 2025«. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 23. juni 2025.

Om bekæmpelse af ulovlig droneaktivitet ved militære områder m.v

Lovforslagets formål er at give Forsvaret hjemmel til at neutralisere droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone, ved militære områder, midlertidige militære områder, flådefartøjer, militære luftfartøjer og afmærkede militærkolonner samt ved slotte under Forsvarets bevogtning. Derudover indebærer lovforslaget, at Forsvaret i øvelsesøjemed og efter samtykke fra droneejeren eller fjernpiloten kan neutralisere droner, der befinder sig i de nævnte flyveforbudszoner. Baggrunden for lovforslaget er, at Forsvaret gennem de seneste år har oplevet en øget ulovlig droneaktivitet ved bl.a. militære områder. Samtidig bliver droner i stigende grad anvendt til bl.a. spionage, sabotage og terrorisme. Derudover kan droner ved deres blotte tilstedeværelse forstyrre Forsvarets aktiviteter, herunder påvirke flyvesikkerheden ved militære flyvestationer. Det er i den forbindelse afgørende, at Forsvaret har mulighed for at reagere hurtigt og effektivt på droner, der ulovligt befinder sig i de pågældende flyveforbudszoner.

Om mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v

Forslaget skal lette tilsynstrykket på tilbud og plejefamilier og reducere ressourceforbruget i forbindelse med tilsynsprocesserne, så de i højere grad kan anvende deres ressourcer på borgernære opgaver. Der foreslås et mere risikobaseret tilsyn, en styrkelse af socialtilsynets whistleblowerordning og en justering af grundlaget for vurdering af tilbuddenes kvalitet. Der er også forslag om et mere effektivt socialtilsyn ved bl.a. udpegning af socialtilsynskommuner af social-og boligministeren, frafald af krav til private tilbud om godkendelse af forbedringer af fysiske rammer inden iværksættelse, en præcisering af socialtilsynenes pligt til at samarbejde for at sikre ensartethed på tværs og en fastsættelse af en økonomisk ramme for de samlede udgifter på tværs af socialtilsynene.

Om indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne m.v

Forslaget gennemfører en forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen i lov om social service og barnets lov. Forslaget indeholder også en ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og ændring af begrebet merudgifter til kompensationsberettigende udgifter. Forslaget indeholder desuden et forslag om at gøre udmålingssystemerne for den foreslåede kompensationsydelse i serviceloven og barnets lov, som i dag er forskellige, ensartede og enklere.

Om mulighed for opsigelse af en efterlevende ægtefælle, samlever eller registreret partner fra et længerevarende botilbud

Forslaget omfatter, at den tidsubegrænsede ret til at forblive i botilbuddet - for den efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner - ændres til en mulighed for, at kommunalbestyrelsen inden for 6 måneder efter dødsfaldet kan pålægge den efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner at fraflytte § 108-botilbuddet med et varsel på 3 måneder.

Om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

Forslaget indfører en beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Beløbsgrænsen på de 10 pct. bortfalder ved udgangen af 2027 (solnedgangsklausul) og skal ses i sammenhæng med indførelsen af en ny takstmodel. Forslaget indfører en kontrolenhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud, hvor borgeren har ønsket at gøre brug af sin ret til frit at vælge et tilsvarende privat tilbud og ønsket bliver afvist.

Om gennemførelse for Færøerne af ændringsforordning til forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Forslaget gennemfører reglerne i EU-forordning 2024/1623 af 31. maj 2024 om krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og outputgulvet (CRR III) for Færøerne. Formålet med lovforslaget er at sikre, at færøske kreditinstitutter har samme regulering som danske institutter, og at styrke kreditinstitutternes robusthed og øge den finansielle stabilitet. Forslaget blev vedtaget i Lagtinget ved 3. behandling den 17. marts 2025.

Om institutters håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner m.v

Med lovforslaget foreslås det bl.a. - at give forsikrings- og pensionsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagerens Dyrtidsfond mulighed for at eje og drive skov via et datterselskab, - at permanentgøre Lån på Landet-ordningen og udvide spændet for den del af boliglånet, der kan opnås statsgaranti for, til mellem 40 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi på handelstidspunktet, - at præcisere, at betalingssystemer skal give udbydere af betalingstjenester adgang til deres betalingssystemer på objektive, ikkediskriminerende og proportionale vilkår, - at forpligte kreditinstitutter til at udarbejde omstillingsplaner for bæredygtighed og give Finanstilsynet en række tilsynsbeføjelser på dette område, - at børsnoterede skadesforsikringsselskabers kan aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i stedet for at aflægge årsregnskab efter de danske regnskabsregler, og - at sikre et mere effektivt værn mod hvidvask og terrorfinansiering, herunder at styrke Hvidvasksekretariatets muligheder for at skabe et overblik over mistænkelige aktører og netværk og give et bedre efterretningsbillede for National enhed for Særlig Kriminalitet og Politiets Efterretningstjeneste. Derudover foreslås en række justeringer og præciseringer af den finansielle regulering, som følge af EU-regulering, herunder at påbegynde gennemførelsen af sjette kapitalkravsdirektiv og tredje kapitalkravsforordning. Hermed indføres der en overgangsordning for lavrisiko boliglån, tydeliggøres tilladelseskrav for filialer af kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS, fastsættes nærmere krav til, hvordan virksomhederne skal sikre, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene med henblik på at understøtte rammerne for god ledelse i virksomhederne på det finansielle område m.v. Lovforslaget blev ved 2. behandling delt i lovforslag nr. L 193 A og nr. 193 B.

Om genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet

Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe en særskilt retlig ramme for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i dansk politi. Det foreslås, at politiet kan anvende genetisk slægtsforskning som led i efterforskning af en lovovertrædelse, hvis 1. der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen, 2. efterforskningen angår terror, voldtægt, drab eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, og 3. efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om begrænsning af adgangen til oplysninger om reelle ejere som følge af 6. hvidvaskdirektiv

Lovforslaget har til formål at implementere den del af 6. hvidvaskdirektiv, der vedrører adgangen til registeret over reelle ejere. Med lovforslaget bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om, hvem der anses for at være kompetente myndigheder, forpligtede enheder eller personer med legitim interesse samt hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at få adgang. Med lovforslaget får Erhvervsstyrelsen mulighed for at udføre både registreringskontrol og efterfølgende kontrol, der skal sikre, at kun adgangsberettigede tilgår oplysningerne om reelle ejere. Herudover indfører lovforslaget mulighed for bødestraf ved videregivelse af oplysninger om reelle ejere til ikke-adgangsberettigede eller offentliggørelse af oplysningerne. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Om initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager m.v

Lovforslaget indebærer for det første, at der indføres en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage. Som det andet foreslås det, at der etableres en ny, mere simpel kategori, som kan give adgang til at bistå med personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, for personer, der har behov for bistand hertil, uden at dette kræver beskikkelse af værgemål, men alene en udstedt attest fra Familieretshuset. Som det tredje foreslås det, at værgemålslovens krav om, at værgen skal sørge for, at formuen bevares, udgår og erstattes af et krav om, at formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Samtidig foreslås kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af Familieretshuset, ophævet. Som det fjerde foreslås det, at en værge, der misbruger sit hverv, skal kunne sanktioneres med bøde. Det samme gælder den, der på baggrund af en attest har adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. Lovforslaget fremsættes i lyset af Civilstyrelsens redegørelse vedrørende faste værger af 12. januar 2024, jf. REU alm. del – bilag 112 (folketingsåret 2023-24). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke

Lovforslaget etablerer mulighed for, at enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, frivilligt kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om arbejdsmiljøklagen ophæves. Klageren har fortsat mulighed for at opretholde Arbejdstilsynets absolutte tavshedspligt om arbejdsmiljøklagen. Muligheden for at give samtykke vil ikke gælde for personer under 18 år. Formålet med lovforslaget er, at Arbejdstilsynet også skal kunne anvende oplysninger i en arbejdsmiljøklage, herunder fotos og videoer, som et led i at oplyse og dokumentere en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, når klageren frivilligt har givet sit samtykke hertil. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Om ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v

Med lovforslaget udvides persongruppen omfattet af voldsbestemmelsen i udlændingeloven, og der vil fremover gælde en formodning for, at volden m.v. er årsag til samlivsophævelsen, når volden m.v. er godtgjort. Der vil også i sager om bevarelse af opholdstilladelse skulle tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden. Herudover indebærer lovforslaget, at en opholdstilladelse som udgangspunkt skal nægtes forlænget eller inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere, regnet fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er bevaret på grund af vold m.v., eller i forbindelse med at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Lovforslaget indeholder videre en ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelse for udlændinge, der udsendes til udlandet af staten, og deres familiesammenførte eller medfølgende familie. Endvidere indeholder lovforslaget en kodificering af EU-Domstolens retspraksis vedrørende familiesammenføring af tredjelandsfamiliemedlemmer til danske statsborgere, en række tekniske ændringer af udlændingeloven, herunder forenkling af § 9 h om gebyr, og en gennemførelse af nødvendige ændringer med henblik på, at Danmark kan tilslutte sig og implementere EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Om etablering af særlige afdelinger for terrordømte, styrkelse af indsats over for radikalisering og ekstremisme m.v

Det fremgår bl.a. af flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, som videreført af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i marts 2023, at aftalepartierne vil iværksætte en række initiativer for at styrke sikkerheden i landets fængsler og arrester samt sætte ind over for de mest udfordrende og farlige indsatte. Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første en række ændringer af straffuldbyrdelsesloven, der er nødvendige for gennemførelsen af et initiativ om styrkelse af indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægtsfængsling og afsoning, som navnlig skal understøtte etableringen af en vurderingsafdeling til terrordømte og en specialiseret afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte. Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om at ændre straffuldbyrdelsesloven, således at kriminalforsorgen får mulighed for at optage foto af indsattes brevveksling samt af breve og andre optegnelser fundet i indsattes besiddelse. Derudover foreslås for det tredje en udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger om indsatte og andre personer, således at kriminalforsorgen bl.a. kan behandle oplysninger om personer, som indsatte ikke har direkte kontakt til, hvis det vurderes nødvendigt. Ændringen indebærer bl.a., at kriminalforsorgen får hjemmel til at anvende fiktive profiler på sociale medieplatforme med henblik på bl.a. at få kendskab til eller verificere oplysninger af betydning for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Lovforslaget indeholder for det fjerde en ændring af reglerne om udstationering af udvisningsdømte indsatte med henblik på at sikre en mere effektiv sagsbehandling af sagerne i kriminalforsorgen. Lovforslaget indeholder for det femte en præcisering af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, som alene er af sproglig karakter. Derudover indeholder lovforslaget for det sjette en ændring af straffuldbyrdelsesloven, der har til formål at sikre, at udenlandske skyldnere oplever en konsekvens af bl.a. færdselsrelaterede lovovertrædelser i Danmark. Lovforslaget indeholder for det syvende bemyndigelse til at fastsætte regler om afskæring af klageadgang for visse afgørelser efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., med henblik på at kunne ensrette reglerne for klageadgange om fuldbyrdelse af straf. Endelig har lovforslaget til formål at indføre tiltag på offererstatningsområdet, som skal medvirke til at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager og regressager. Herudover foreslås det, at Erstatningsnævnet får mulighed for at dække udgifter, som forældre eller værger har afholdt i anledning af en sag på vegne af f.eks. en mindreårig. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om tilpasning til administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne m.v

Formålet med lovforslaget er for det første at gennemføre OECD’s administrative retningslinjer fra juni 2024 og januar 2025 vedrørende minimumsbeskatningsreglerne. Disse retningslinjer stiller krav til de nationale gennemførelsesregler, som på visse punkter vurderes at burde fremgå af minimumsbeskatningslovens ordlyd. Derudover foreslås bl.a. en række ændringer af minimumsbeskatningsloven og selskabsskattelovens regler om international sambeskatning med henblik på, at samspillet mellem de to regelsæt ikke medfører utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Der foreslås desuden en række lempelser vedrørende bl.a. afgrænsningen af de skattepligtige, der har pligt til at udarbejde transfer pricing-dokumentation. Der foreslås desuden regler, der tager højde for OECD’s rapport fra februar 2024 (beløb B rapporten) om forenkling af fastsættelsen af armslængdepriser på visse distributionstransaktioner, særligt i såkaldte lavkapacitetslande. For at imødegå skatteplanlægning følger lovforslaget derudover op på en early warning fra Skattestyrelsen om manglende hjemmel til indeholdelse af renteskat. Der foreslås bl.a. ændringer af reglerne om indeholdelsespligt af renteskat og royaltyskat med henblik på at sikre, at der sker indeholdelse af royaltyskat og renteskat. Der foreslås endvidere bl.a. justeringer af selskabsskattelovens § 2 C om omkvalifikation af transparente enheder og en ændring af listen over lande omfattet af reglerne om defensive foranstaltninger . Der foreslås endvidere en ændring af lov om kollektiv forvaltning af ophavsret for at skabe hjemmel til, at kulturministeren kan bemyndige Copydan Verdens TV til at varetage udbetaling af statsligt tilskud til rettighedshavere som følge af, at forvaltningsorganisationer fremadrettet skal pålægge moms, når de meddeler licenser til ophavsretsbeskyttede værker. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Ændringerne af minimumsbeskatningsloven foreslås indført med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, hvilket svarer til den dato, hvorfra minimumsbeskatningsreglerne i øvrigt har virkning.

Om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler

Lovforslaget følger op på Aftale om udformningen af grønt investeringsvindue af 30. januar 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Aftalen udmønter dele af Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022. Aftalepartierne er enige om, at det nye investeringsvindue skal øge incitamentet for virksomhederne til at omstille sig til en grønnere produktion. Det foreslås med lovforslaget at indføre et nyt investeringsvindue med øget afskrivningsret. Ved anskaffelse af nye driftsmidler i perioden fra den 1. januar 2025 indtil 31. december 2026 vil virksomhederne kunne afskrive på 108 pct. af anskaffelsessummen. Det grønne investeringsvindue omfatter dog ikke driftsmidler, der drives af fossile brændstoffer, samt personbiler, skibe og software. Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås, at forslaget skal gælde for aktiver, der anskaffes fra og med den 1. januar 2025.

Om ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse

Forslaget implementerer den politiske aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet »Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme« af 17. januar 2025. Med forslaget ophæves klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvarme. Varmeforsyningsvirksomheders samlede omkostninger til køb og udnyttelse af overskudsvarme vil således ikke være omfattet af et prisloft.

Om skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de initiativer i regeringens udspil »Ungdom uden opioider« fra den 28. oktober 2024, der kræver lovændringer. Med lovforslaget lægges der for det første op til at skærpe straffen for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse, herunder salg, af opioider. Samtidig lægges der op til generelt at lovfæste strafniveauerne for besiddelse af en række euforiserende stoffer for at skabe større klarhed over niveauerne. For det andet lægges der op til at skærpe straffen med en tredjedel, hvis der sælges ulovlige euforiserende stoffer, herunder opioider, via sociale medier eller fra detailbutikker, herunder kiosker. For det tredje foreslås det at styrke mulighederne for rettighedsfrakendelse ved salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer fra en detailbutik, så der kan ske rettighedsfrakendelse for både butiksindehavere og ansatte i videre omfang, end hvad der gælder for rettighedsfrakendelse efter straffeloven i almindelighed. I forlængelse heraf lægges der for det fjerde op til, at der til rettighedsfrakendelsen skal kunne knyttes et forbud mod at opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af en eller flere bestemte butikker, hvorfra der foregår detailsalg, hvis det findes påkrævet for at sikre, at frakendelsen efterleves. Det foreslås for det femte, at der indføres en særskilt hjemmel til at konfiskere motordrevne køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer, herunder køretøjer, der ejes af en tredjemand, hvis tredjemanden vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt til den pågældende kriminalitet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om skærpelse af bortfaldsregler for udlændinge med asyl m.v

Lovforslaget skærper bortfaldsreglerne for flygtninge, så de i højere grad svarer til reglerne for andre udlændinge. Herudover ændres reglerne om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, så der vil være pligt til at tilbagebetale udbetalt hjælp, hvis man fortryder repatriering og genindrejser i Danmark inden for en vis periode efter udrejsen. Endelig udvides adgangen til at foretage strafafbrydelse for udviste udlændinge, der afsoner en fængselsstraf, med henblik på at straksudsende de pågældende. Fremadrettet vil ordningen således omfatte udlændinge, der er idømt en ubetinget fængselsstraf i op til 1 år og udvist. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juni 2025.

Om skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v

Lovforslaget afskaffer den såkaldte trappestigeordning i udlændingeloven. Med lovforslaget vil en udlænding således altid kunne udvises ved idømmelse af ubetinget fængselsstraf uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark og længden af den idømt straf, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Herudover ændres reglerne om indrejseforbud, således at alle udlændinge, der udvises på baggrund af en ubetinget fængselsstraf, meddeles et indrejseforbud af minimum 6 års varighed. Endelig indebærer lovforslaget, at EU-opholdsdirektivets regler indarbejdes i udlændingeloven, og der foretages en række justeringer af bl.a. teknisk og sproglig karakter.