Sager

Om udbygning af rute 9 ved Nørreballe og etablering af tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus

Forslaget bemyndiger transportministeren til at udbygge rute 9 ved Nørreballe og etablere en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Formålet er at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden samt reducere støj- og miljøgener. Projekterne omfatter omlægning af lokale veje og stier, og loven indeholder bestemmelser om miljøvurderinger, fravigelse af visse lovkrav, finansiering fra Aarhus Kommune og Aarhus Havn, samt en støjisoleringsordning for boliger. Loven trådte i kraft den 1. juli 2025.

Om kandidatuddannelser på 75 ECTS-point og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v

Med forslaget vil universiteterne bl.a. få mulighed for at udbyde kandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point og at udbyde fleksible erhvervskandidatuddannelser med en normering på 75 eller 120 ECTS-point. Som følge heraf vil den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygning blive afviklet. Forslaget berører desuden godkendelsesprocedure for de nye universitetsuddannelser, ret til dagpenge og studieopholdstilladelse til udlændinge fra lande uden for EU/EØS m.m. Forslaget følger op på dele af aftalen af 27. juni 2023 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, 1. forligstillæg af 24. august 2023 om et kandidatudvalg og 3. forligstillæg af 19. december 2024.

Om forhøjelse af mediecheck

Lovforslaget forhøjer mediechecken permanent fra 2026 med 400 kr. fra de nuværende 1.085 kr. (2025-niveau) og indebærer tillige, at der i august 2025 udbetales en forhøjelse med halvårsvirkning på 200 kr. til de pensionister, som i januar har fået udbetalt mediecheck for 2025, og som på udbetalingstidspunktet fortsat har en personlig tillægsprocent på 100. Lovforslaget ændrer ikke på reglerne vedrørende mediecheck i øvrigt. Udbetalingen af den halvårlige forhøjelse i 2025 og den helårlige forhøjelse fra 2026 følger dermed de gældende regler for udbetaling af mediecheck. Lovændringen foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Om spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved grundvandssænkende foranstaltninger m.v

Forslaget gennemfører dele af regeringens klimatilpasningsplan 1 fra den 23. oktober 2023 gennem ændringer af miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber og vandsektorloven. Med forslaget skal kommunerne planlægge, hvordan man vil håndtere terrænnært grundvand i spildevandsplanerne, og spildevandsforsyningsselskaberne får pligt til at håndtere terrænnært grundvand, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Indsatsen kan finansieres over taksterne for spildevand. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser

Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU, for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF (herefter ”ændringsdirektivet”) i dansk ret. Formålet med ændringsdirektivet er at forenkle og modernisere den lovgivningsmæssige ramme for finansielle tjenesteydelser ved at ophæve 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og samtidig indsætte relevante bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet, hvis anvendelsesområde udvides til også at omfatte finansielle tjenesteydelser. Det overordnede formål med reglerne om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser er at fremme indgåelsen af fjernsalgsaftaler (dvs., aftaler der indgås ved brug af fjernkommunikation og indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende) om finansielle tjenesteydelser på det indre marked og samtidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Derudover indeholder ændringsdirektivet bl.a. regler om udøvelse af fortrydelsesretten for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade. Ændringsdirektivet medfører totalharmonisering, medmindre andet konkret fremgår af de enkelte bestemmelser i direktivet. Det indebærer, at medlemsstaterne alene på visse områder har valgfrihed i forbindelse med implementeringen. Det gør sig bl.a. gældende i forhold til muligheden for at vedtage strengere bestemmelser vedrørende oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen end dem, der er omhandlet i direktivet. Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for en direktivnær implementering, og de fleste af ændringsdirektivets muligheder for at fastsætte strengere bestemmelser end dem, der er omhandlet i direktivet, udnyttes ikke. Bl.a. er muligheden for at indføre sprogkrav vedrørende de oplysninger, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, imidlertid udnyttet. Det foreslås bl.a. at indføre nye bestemmelser om udøvelse af fortrydelsesretten for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade (fortrydelsesfunktion). Det foreslås tillige at indføre nye bestemmelser om fyldestgørende redegørelser vedrørende aftaler om finansielle tjenesteydelser. Endelig foreslås det med lovforslaget, at der indføres en ny bestemmelse om yderligere beskyttelse af forbrugere på onlinegrænseflader, hvorefter erhvervsdrivende ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugeren anmodes om en beslutning. Implementeringsfristen for ændringsdirektivet er den 19. december 2025. Regeringen ønsker derfor, at lovforslaget vedtages inden da, så man fra dansk side kan overholde de EU-retlige forpligtelser. Lovforslaget skal ifølge direktivet træde i kraft den 19. juni 2026. Det foreslås på den baggrund, at loven træder i kraft den 19. juni 2026.

Om forskellige ændringer i lov om trossamfund uden for folkekirken

Det følger af trossamfundslovens § 25, at kirkeministeren skal fremsætte forslag om revision af lov om trossamfund, der tager udgangspunkt i erfaringerne med loven. Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag til ændringer af administrativ karakter, bl.a. indførelse af mulighed for aflæggelse af prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre for at øge valgfriheden for den religiøse forkynder, samtidig med at det sikres, at religiøse forkyndere, der ønsker at foretage vielser med borgerlig gyldighed, har de nødvendige kompetencer. Lovforslaget indeholder desuden præciseringer og skærpelser af flere af de krav og forpligtelser, som er knyttet til anerkendelse som trossamfund og som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse. Det foreslås bl.a. at indføre en ny betingelse for anerkendelse, hvorefter trossamfund og menigheder ikke må facilitere prædikener og taler afholdt af personer på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere. Desuden foreslås det at skærpe de anerkendte trossamfund og menigheders oplysningspligt i forhold til udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere og at tydeliggøre de anerkendte trossamfund og menigheders ansvar for indberetning af årsregnskaber og oplysninger om donationer til Trossamfundsregistret. Endvidere foreslås det at indføre mulighed for, at kirkeministeren kan give et anerkendt trossamfund eller menighed, der gentagne gange indberetter årsregnskaber eller oplysninger om donationer med væsentlige mangler, et pålæg om at anvende en ekstern revisor.

Om styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v

Formålet med lovforslaget er primært at styrke indsatsen mod seksuelt krænkende materiale, herunder seksuelt materiale med børn. Lovforslaget indeholder tre elementer, som har baggrund i forslag fra Red Barnet. Det drejer sig for det første om en udvidelse af straffelovens bestemmelser om seksuelt materiale med personer under 18 år, så bestemmelserne også omfatter såkaldte poseringsbilleder og -videoer. For det andet drejer det sig om en udvidelse af straffelovens bestemmelser om seksuelt materiale med personer under 18 år, så fremstilling, udbredelse og besiddelse af computergenereret seksuelt materiale, herunder materiale som f.eks. er skabt ved brug af kunstig intelligens, kan straffes efter bestemmelserne. For det tredje drejer det sig om en tydeliggørelse af, at deling af hverdagsbilleder m.v. af personer under 18 år i en seksualiseret sammenhæng kan straffes som en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om blufærdighedskrænkelse. Lovforslaget indeholder endvidere et element, som har baggrund i et forslag fra Digitalt Ansvar og Institut for Menneskerettigheder, og som indebærer, at straffelovens bestemmelse om identitetsmisbrug udvides, så bestemmelsen også kommer til at omfatte fremstilling af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer. Det foreslås herudover at give politiet mulighed for at dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, for at styrke politiets muligheder for effektivt at kunne efterforske og identificere mistænkte gerningspersoner i bl.a. sager om seksuelle overgreb mod børn. Endelig foreslås det at give mulighed for, at en del af de offerbidrag, der ifølge lov om Offerfonden skal betales af visse lovovertrædere, forlods via finansloven kan anvendes til tilskud til bl.a. drift og administration af landets offerrådgivninger. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om sundhedsfaglig autorisation af psykologer

Lovforslaget indebærer, at autorisation af og tilsyn med psykologer fremover skal reguleres i autorisationsloven, og at særreguleringen i psykologloven ophæves. Det vil medføre, at det fremover vil være et krav, at man oppebærer autorisation som psykolog for at kunne benytte titlen psykolog, og at samtlige psykologer derved vil være underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med autoriserede sundhedspersoner. Forslaget indebærer også, at psykologer skal kunne gennemføre en psykologisk praksisuddannelse og derved opnå tilladelse til at anvende titlerne psykolog med praksisuddannelse og klinisk psykolog. Forslaget indebærer desuden, at reguleringen af den eksisterende specialpsykologuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri bliver en del af reguleringen af psykologer i autorisationsloven. Det foreslås, at den nye autorisationsordning træder i kraft den 1. januar 2026. Det foreslås desuden, at visse overgangsregler træder i kraft den 1. juli 2025.

Om opfølgning på vision for strategisk samarbejde for bedre brug af sundhedsdata, videregivelse af oplysninger om demensdiagnoser m.v

Lovforslaget etablerer Ét Kontaktpunkt for sekundær anvendelse af sundhedsdata. Formålet er at gøre det nemmere og mere transparent for forskere og virksomheder at få adgang til sundhedsdata, så den store viden, der ligger i danske sundhedsdata, kan blive omsat til konkrete løsninger til gavn for patienter og sundhedsvæsenet. Forslaget sikrer en klar hjemmel til, at sundhedsdata kan blive videreanvendt til at styrke beslutningsstøtten i patientbehandlingen og udvikle nye innovative løsninger, herunder ved brugen af kunstig intelligens. Forslaget ændrer praksis for indberetning af hændelser i komitésystemet, så kun hændelser, der faktisk påvirker eller formodes at påvirke forsøgets integritet og sikkerheden for deltagerne, skal rapporteres med det samme. Forslaget etablerer et retligt grundlag for, at Sundhedsdatastyrelsen kan videregive oplysninger om patienters demensdiagnoser til Styrelsen for Patientsikkerhed, og et retligt grundlag for, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan behandle sådanne oplysninger som led i overvågningen af lægers ordinationer af antipsykotiske lægemidler til patienter med demens. Forslaget medfører, at medarbejdernes navne kan undtages fra retten til aktindsigt af hensyn til deres tryghed, f.eks. hvis anmodningen må antages at skulle tjene et chikanøst formål eller lignende.

Om udskydelse af solnedgangsklausulen i adoptionsloven

Forslaget udskyder ophævelsen af Ankestyrelsens hjemmel til at varetage opgaven med international adoptionsformidling indtil den 1. januar 2027. Den nuværende hjemmel ophæves pr. 1. juli 2025.

Om udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v

Formålet med lovforslaget er at udmønte skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og udspil om familier i alle regnbuens farver. Det foreslås at indføre et befordringsfradrag til studerende, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, og som er bosat i yderkommuner eller på småøer. Endvidere foreslås det, at der indføres mulighed for lavere beskatning af arv og gaver mellem sociale, genetiske forældre og deres børn, børnebørn, oldebørn m.fl., så relationen kan sidestilles med den retlige forældre, hvor bo- og gaveafgiften er på 15 pct. Derudover udmønter lovforslaget en del af "Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber", som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 22. oktober 2024 ved, at det foreslås at gøre uddelinger fra »Mangfoldighedspuljen« til unge under 30 år til betaling for et højskoleophold skattefri for modtageren. Videre foreslås det at gennemføre et forsøg med et kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse - værdien af kulturpasset skal være skattefrit for modtageren. Endelig indeholder lovforslaget rettelser af fejl i satserne m.v. for køretøjers periodiske afgifter. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås dog, at størstedelen af loven træder i kraft den 1. juni 2025. Det foreslåede om skattefritagelse af uddelinger fra »Mangfoldighedspuljen« foreslås at få virkning fra den 1. januar 2025. Det foreslåede om indførelsen af et befordringsfradrag for studerende bosat i yderkommuner eller småøer foreslås at få virkning fra indkomståret 2026.

Om alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme m.v

Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre permanente alternativer til anvendelsen af løbende ejendomsværdier i skattelovgivningen, hvor ejendomsværdien eller en fordeling heraf bliver anvendt til beskatningsformål. Det foreslås desuden at indføre et retskrav på at anvende en ad hoc indhentet ejendomsvurdering til brug for bo- og gaveafgiftsberegning i familiehandler. Videre har lovforslaget til formål at indføre særlige regler om grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde. Med lovforslaget forslås også en særlig eftergivelses- og tilbagebetalingsordning ved efterreguleringer af grundskyld for skatteårene 2021 til 2023. Endvidere foreslås det at justere tilbagebetalingsordningen vedrørende for meget betalt ejendomsskat i årene 2011-2020 med det formål at løse en problemstilling for en afgrænset gruppe af boligejere, som ikke har fået tilbud om kompensation for visse indkomstår. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025, og at størstedelen af lovforslagets bestemmelser skal have virkning fra den 1. januar 2026. Lovforslagets bestemmelser om bl.a. en justering af tilbagebetalingsordningen foreslås dog tillagt virkning tilbage i tid.

Om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe det retlige grundlag for opfyldelse af aftale af 21. december 2023 om forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA. Formålet med forsvarssamarbejdsaftalen er at styrke dansk, nordisk og europæisk sikkerhed og at styrke NATO's muligheder for at agere i Danmarks nærområde. Lovforslaget vil give de amerikanske styrker en direkte adkomst til gøre brug af udvalgte militære anlæg og områder i Danmark med henblik på at kunne foretage en række konkrete aktiviteter som led i det militære samarbejde. Blandt disse aktiviteter er bl.a. udstationering af personel, opbevaring af militært materiel og udstyr, vedligeholdelse, træning m.v.

Om nemkonto

Forslaget moderniserer reglerne om Nemkonto i forbindelse med udviklingen af et nyt Nemkonto-system. Formålet er at skabe tydeligere rettigheder og pligter for borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og private aktører samt at bringe lovgivningen i tråd med den teknologiske og finansielle udvikling siden systemets indførelse for over 20 år siden. Det foreslås bl.a., at konti i betalings- og e-pengeinstitutter kan anvendes som Nemkonto, og at finansielle institutter kan modtage kompensation for at bistå med Nemkonto-opgaver som led i en offentlig tjenesteordning. Derudover videreføres kompensationsordningen for borgere ved svindel eller fejl i forbindelse med Nemkonto. Endelig foreslås ventekontoordningen afviklet, da den ikke længere anses som hensigtsmæssig. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Om tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed m.v

Hovedformålet med forslaget er regelforenkling i forhold til adgang til den etablerede metanbaserede og eventuelt kommende brintbaserede monopolinfrastruktur. Forslaget er et samlelovforslag, som skal sikre 1) ensartede regler for tilslutning af brint og gas, 2) en præcisering af roller og ansvar i dansk forsyningssikkerhed, herunder regler om certificering af gaslagre og godkendelsesregler for Energinets investeringer i gaslagerkapacitet og 3) mulighed for statslig deltagelse ved geologisk lagring af brint m.v. Loven forventes at træde i kraft den 8. april 2025.

Om retningslinjer i kommuneplaner for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg

Lovforslaget skal fastsætte kommunale planretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg. Loven forventes at træde i kraft den 8. april 2025.

Om godkendelse og syn af køretøjer

Forslaget har til formål at opdatere lovgivningen om godkendelse og syn af køretøjer. Forslaget skaber en permanent ordning for godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer. Den nye ordning vil i hovedtræk ligne gældende regler, men der indføres krav om en ny godkendelsesattest som erstatning for de kendte data- og godkendelseserklæringer. Desuden afskaffes kravet om, at synsvirksomheder skal have en teknisk ansvarlig person tilknyttet synsvirksomheden. Derudover er formålet at skabe mulighed for, at synsrapporter udstedt af andre EU-medlemsstater skal kunne anerkendes som et godkendt periodisk syn i Danmark. Loven trådte i kraft den 1. juli 2025.

Om lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser

Lovforslaget udmønter dele af aftale om »Iværksætterpakken« af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Det foreslås, at en aktionær ikke beskattes af nye lånebeløb i det omfang, aktionæren har tilbagebetalt tidligere lån. Det foreslås videre at give mulighed for rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse. Endvidere foreslås det at følge op på en early warning fra Skattestyrelsen om fradrag for yderen af en løbende ydelse. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den del af lovforslaget, der følger op på en early warning, foreslås at have virkning fra fremsættelsestidspunktet. De øvrige ændringer skal have virkning fra den 1. januar 2026.

Om opgavebortfald på varmeforsyningsområdet

Lovforslaget følger op på aftale om finansloven 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre om at reducere antallet af statslige årsværk. Forslaget har til formål at fokusere på og reducere Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren og dermed bidrage til besparelser svarende til to statslige årsværk.

Om optimering og præcisering af processen for tilladelser til opsætning af vedvarende energi m.v

Lovforslaget har til formål at optimere og præcisere processen for tilladelser til VE-anlæg, fremme opstilling af flere solceller på erhvervsbygninger, sikre hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyns- og screeningsopgaver og af omkostninger forbundet med etablering og vedligehold af erstatningsnatur og sikre overholdelse af EU-direktiver om naturbeskyttelse for repoweringprojekter. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025 med undtagelse af delen om gebyrordningen for erstatningsnatur, som foreslås at træde i kraft den 21. maj 2025 af hensyn til den EU-retlige implementeringsfrist.

Om forsyning med teknisk vand

Lovforslaget følger op på "Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer" fra den 15. marts 2022 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, LA og ALT). Formålet med lovforslaget er at skabe klare rammevilkår for forsyningen af teknisk vand, herunder at teknisk vand-selskaber ikke omfattes af hvile i sig selv-princippet, forsyningspligt, krav om kommunal godkendelse af takster og leveringsbetingelser m.v. Teknisk vand omfatter andet vand end drikkevand, f.eks. renset spildevand, forurenet grundvand eller havvand.

Om forenkling af Tempo 40-ordning, revision af ledsagerordningen for kørekort til 17-årige m.v

Forslaget er en del af regeringens landdistriktsudspil, der skal sikre nye muligheder for transport i landdistrikterne. Forslaget giver 17-årige mulighed for at køre uden ledsager i tidsrummet fra kl. 05.00 til kl. 20.00. Desuden nedsættes promillegrænsen for spirituskørsel til 0,20 promille i de første tre år efter første erhvervelse af kørekort til almindelig bil. Derudover bliver der indført en ny Tempo 40-ordning for traktorer og motorredskaber, så de kan køre op til 40 km i timen. Forslaget præciserer også førerens ansvar for køretøjets stand, og at køretøjet ved kørsel ikke må have monteret uegnede dæk til det konkrete føre. Loven trådte i kraft den 1. juli 2025.

Om mere effektiv bekæmpelse af ulovlig markedsføring af lattergas m.v

Med lovforslaget styrkes kontrolmyndighedernes redskaber til at kunne føre kontrol med ulovlig markedsføring af lattergas og salg af ulovlige produkter på sociale medier. Lattergasloven trådte i kraft i 2020 for at modvirke misbrug af lattergas til beruselse, men salget er siden flyttet til sociale medier, hvor kontrollen er udfordret af lukkede brugerprofiler og grupper. Det foreslås derfor at justere lattergasloven, så Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde kommunikationsplatforme at fjerne eller ændre indhold, der henviser til ulovlig markedsføring af lattergas. Muligheden for at blokere brugerprofiler fjernes for at sikre overholdelse af grundlovens censurforbud. Derudover foreslås det, at styrelsen får mulighed for at anvende fiktive profiler til kontrolformål, så den effektivt kan overvåge ulovlig markedsføring og salg. Lovforslaget indeholder også en mulighed for at blokere onlinegrænseflader, der sælger lattergas ulovligt, hvis de ikke efterkommer påbud. Blokering kan kun ske efter retskendelse. Endelig foreslås en ændring i produktloven, så Sikkerhedsstyrelsen kan kræve fjernelse af indhold, der henviser til produkter, som ikke overholder lovgivningen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om overførsel af administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase og behandling af rapporteringer om utilsigtede hændelser m.v. til regionerne

Lovforslaget udmønter aftale mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner om, at Danske Regioner pr. 1. maj 2025 overtager opgaven med at modtage og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser samt driften af Dansk Patientsikkerhedsdatabase med rapporteringer fra sundhedspersonale, patienter og pårørende på tværs af regioner, kommuner, almen praksis og apoteker m.v. Lovforslaget indebærer, at opgaven med at modtage rapporteringer om utilsigtede hændelser, analysere og anvende de samlede rapporteringer til viden og læring til sundhedsvæsenet samt administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) flyttes fra Styrelsen for Patientsikkerhed til et regionsråd, der er udpeget af regionsrådene i forening. Der lægges med lovforslaget op til, at reglerne om utilsigtede hændelser så vidt muligt videreføres uændret. Lovforslaget indebærer ikke ændringer i rapporteringspligten, herunder hvem der skal rapportere utilsigtede hændelser, hvilke utilsigtede hændelser der skal rapporteres, hvem oplysningerne stilles til rådighed for eller i hvilken form. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2025.

Om fratagelse af dansk indfødsret for Fasar Abrar Raja

Med forslaget foreslås det at fratage dansk indfødsret for Fasar Abrar Raja.

Om ændring af budgetloven

Med lovforslaget foreslås det, at Danmarks offentlige driftsudgifter ikke finansieres gennem gæld optaget via EU eller dens institutioner. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Om udvidet ret til dagpenge til iværksættere og bagatelgrænse for arbejde i selvstændig virksomhed med fulde barselsdagpenge

Lovforslaget er en opfølgning på aftale om iværksætterpakken af den 21. juni 2024 om at sikre markant bedre vilkår og et milliardløft til dansk iværksætteri. Aftalen er indgået mellem regeringen, DD, LA, KF, RV og DF. Lovforslaget indebærer en udvidet ret til dagpenge for nystartede iværksættere, som kan anvende lønindkomst i de forudgående 12 måneder før opstart af virksomhed til at optjene dagpengeret og få beregnet dagpengesatsen. Det er en betingelse, at virksomheden lukker inden for det tredje og femte år efter virksomhedens opstart, og at virksomheden gennem sin levetid har haft en samlet omsætning eller har fået en kapitaltilførsel på 500.000 kr. Lovforslaget indfører også en bagatelgrænse for arbejde på 3½ timer pr. uge under barsel for selvstændige, så de har mulighed for at løse helt basale opgaver i virksomheden under barslen.

Om regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v

Lovforslaget indebærer, at folkepensionsalderen fastsættes til 70 år for alle, der er født efter den 31. december 1970. Det vil sige for alle personer, der fylder 69 år i 2040 eller senere. Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklingen i levetiden er en del af aftalen om en velfærdsreform fra 2006. Lovforslaget indeholder også en ændring af arbejdsskadesikringsloven, der medfører, at erstatningsperioden for ulykker, der er sket før 2004, og erhvervssygdomme, der blev anmeldt før 2005, bliver forlænget svarende til forhøjelsen af pensionsalderen. Det foreslås, at næste lovforslag om regulering af folkepensionsalderen skal fremsættes i 2030.

Om præcisering af anvendelsesområde for udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr

Forslaget omhandler producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Området er reguleret i et EU-direktiv (EU 2024/884). Forslaget giver miljøministeren mulighed for at fastsætte tidspunktet for, hvornår forskellige produkttyper er omfattet af finansieringspligt og mærkningspligt i forbindelse med affaldshåndteringen, samt hvornår bestemte produkttyper er undtaget fra direktivets forpligtelser.

Om etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v

Forslaget etablere Havnaturfonden efter de principper for Havnaturfondens formål, forankring og indsatser, der er fastsat i »Aftale om etablering af Havnaturfonden«. Derudover indgår to ændringer i lov om maritim fysisk planlægning, så det bliver muligt at give midlertidig dispensation fra havplanen, og som tydeliggør, at offentlige myndigheder skal afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen.