Folketingsmonitor

Folketinget · 718 beslutningsforslag

Sager

Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.

  1. B 13 Beslutningsforslag

    Om valg af midlertidig ombudsmand for Folketinget

    Beslutningsforslaget indeholder betænkning og indstilling, hvori Retsudvalget indstiller, at Folketinget vælger landsdommer Henrik Bloch Andersen som midlertidig ombudsmand for Folketinget fra den 11. oktober 2024, og indtil en nyvalgt ombudsmand kan tiltræde hvervet.

    Eneste behandling/Vedtaget

  2. B 11 Beslutningsforslag

    Om at sidestille straf for skænding af jødiske gravsten og mindesmærker med straf for koranafbrændinger

    Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges inden den 1. marts 2025 at fremsætte lovforslag, der sikrer, at skænding af jødiske gravsten og mindesmærker straffes efter samme strafferamme som utilbørlig behandling af Koranen.

    Bortfaldet

  3. B 12 Beslutningsforslag

    Om, at 15-17-årige ikke skal kunne igangsætte kønsskiftebehandling uden forældresamtykke

    Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der ændrer reglerne for samtykke i forbindelse med kønsskiftebehandling for 15-17-årige, således at kønsskiftebehandling ikke kan igangsættes uden forældresamtykke.

    2. beh./Forkastet

  4. B 9 Beslutningsforslag

    Om smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse

    Forslaget har til hensigt at lade fuldtidsuddannelse tælle med ved udregningen af, om en person opfylder beskæftigelseskravet ved ansøgning om permanent opholdstilladelse. Med ændringen af udlændingeloven i 2016 har uddannelse samt lære- og praktiktid ikke talt med ved beregning af en persons ret til permanent opholdstilladelse. På denne baggrund har forslaget til hensigt at ændre den incitamentsstruktur, der gør, at unge uden dansk statsborgerskab fravælger en uddannelse for i stedet at tage ufaglært arbejde.

    2. beh./Forkastet

  5. B 8 Beslutningsforslag

    Om at sikre de mest udsatte borgere hjælp ved problemer med login på digitale systemer

    Forslaget skal sikre, at udsatte borgere kan få den hjælp, de har brug for, ved problemer med at logge på digitale systemer som MitID. Forslaget går ud på at ændre den eksisterende bekendtgørelse om MitID til privatpersoner, som i dag kun tillader den fysiske person tilknyttet det enkelte MitID at tilgå og anvende det. Det betyder, at udsatte borgere ikke kan få hjælp til f.eks. at oprette adgangskoder i situationer, hvor borgeren ikke selvstændigt kan sørge for det.

    Beretning afgivet

  6. B 7 Beslutningsforslag

    Om techgiganternes ansvar for mistrivsel blandt børn og unge

    Forslaget skal sikre, at virksomheder bag digitale platforme og sociale medier kan gøres erstatningsansvarlige for lægeligt anerkendte skadevirkninger på børn og unge som følge af brug af deres produkter. Virksomhederne skal påvise det, hvis det ikke er brugen af deres platform, der har medført skadevirkningen. Tilgangen er velafprøvet, da der i forvejen stilles lignende sikkerhedskrav til medicinalvirksomheders produkter.

    Beretning afgivet

  7. B 5 Beslutningsforslag

    Om at fjerne adgangen for nordiske statsborgere til at erklære sig til dansk statsborgerskab

    Forslaget vil fjerne den eksisterende adgang for statsborgere fra nordiske lande til at erklære sig som danske statsborgere efter 7 år. Samtidig skal regeringen meddele de øvrige nordiske lande, at Danmark udtræder af aftalen om adgang for nordiske statsborgere til at erklære sig som statsborgere i de respektive lande.

    2. beh./Forkastet

  8. B 4 Beslutningsforslag

    Om at sikre virksomheders ret til kompensation ved fremtidige epidemier

    Forslaget har til formål at sikre, at virksomheder kompenseres i tilfælde af en fremtidig epidemi. Virksomheder har i dag ikke en retsgaranti for kompensation, hvis Danmark skulle havne i en situation som under covid-19. Formålet er derfor at sikre, at erhvervslivets retssikkerhed tilgodeses i epidemiloven, samtidig med at den til enhver tid siddende regering har de nødvendige muligheder for at håndtere en eventuel fremtidig epidemi. Det foreslås desuden, at der nedsættes en erhvervsepidemikommission, som skal rådgive erhvervsministeren om spørgsmål om kompensation.

    2. beh./Forkastet

  9. B 3 Beslutningsforslag

    Om at forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller

    Det foreslås at forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller, hvor personer af det modsatte køn ikke må deltage eller overvære aktiviteten. Da det ikke er muligt for kommunerne at nedlægge et forbud om kønsopdelt svømning, ønsker forslagsstillerne, at det skal forbydes af Folketinget. Forslaget har til hensigt at værne om ligestilling mellem kønnene og at kæmpe imod et forældet kvindesyn i islam.

    2. beh./Forkastet

  10. B 6 Beslutningsforslag

    Om udvidelse af den økonomiske afrapportering og planlægning til også at omfatte trivsel, miljøpåvirkning og natur

    Det foreslås at regeringen udarbejder en trivselsøkonomisk redegørelse, der specifikt adresserer de økonomiske aktiviteters indvirkning på planetære grænser og trivsel. Redegørelsen skal udarbejdes og præsenteres årligt i forbindelse med Økonomisk Redegørelse i august og inkorporeres i den mellemfristede fremskrivning.

    Bortfaldet

  11. B 2 Beslutningsforslag

    Om at sikre ret til sorgorlov til forældre, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i mere end 2 år på grund af hjemmepasning af et sygt barn

    Forslaget har til formål at give forældre, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i mere end to år på grund af hjemmepasning af et sygt barn, ret til sorgorlov på lige fod med andre forældre, der har mistet deres barn. I dag har en forælder, som har passet sit syge barn hjemme i mere end to år, ikke ret til sorgorlov, når barnet dør, da de har været væk fra arbejdsmarkedet i for lang tid. På denne baggrund har forslaget til hensigt at sikre målgruppen retten til 12 ugers sorgorlov.

    Tilbagetaget

  12. B 10 Beslutningsforslag

    Om indførelse af en grænseprocedure for tilbagesendelse m.v

    Formålet med folketingsbeslutningen er, at Danmark skal tilslutte sig yderligere dele af EU’s asyl- og migrationspagt, nærmere bestemt forordningen om screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og forordningen om indførelse af en grænseprocedure ved tilbagesendelse. Forordningerne har til formål at reformere det europæiske asylsystem ved bl.a. at screene alle tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved de ydre grænser uden at opfylde indrejsebetingelserne, samt de irregulære migranter, der pågribes på området. Desuden er formålet at forenkle medlemsstaternes grænseprocedure ved tilbagesendelse.

    2. beh/Vedtaget

  13. B 1 Beslutningsforslag

    Om at sikre bedre beskyttelse af private forbrugere såvel som små og mellemstore virksomheder på elmarkedet

    Forslaget indebærer, at regeringen – i forbindelse med implementeringen af elmarkedsreformen i dansk lovgivning – pålægges at præsentere forslag til løsninger, der skal sikre bedre beskyttelse af både private forbrugere og små og mellemstore virksomheder på elmarkedet. Løsningerne skal indeholde en bevillings- eller tilladelsesordning til at oprette og drive et elhandelsselskab og bør derudover indeholde større sanktioner mod selskaber, der bryder lovgivningen. Forslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 204, folketingsåret 2023-24, som ikke blev færdigbehandlet.

    2. beh./Forkastet

  14. B 213 Beslutningsforslag

    Om betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024

    Udvalgets betænkning og indstilling indeholdt en gennemgang af valgene til Folketinget i Danmark, i Grønland og på Færøerne på grundlag af det fremsendte materiale fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. For valget i Danmarks vedkommende indeholdt betænkningen og indstillingen en gennemgang af ministeriets redegørelse vedrørende stemmesedler, valgbøger, fejl eller mangler ved valgbøgernes førelse og de i valgbøgerne tilførte bemærkninger. De 33 klager, der forelå vedrørende valghandlingen, blev gennemgået. Ingen af klagerne gav anledning til ændringer i de foretagne valg. Med Folketingets vedtagelse af indstillingen godkendtes valgene og de valgte kandidater.

    Eneste behandling/Vedtaget

  15. B 212 Beslutningsforslag

    Om Folketingets Ombudsmands beretning for 2023

    Folketingets Ombudsmand har afgivet sin beretning for 2023 i henhold til ombudsmandsloven. Folketingets Retsudvalg har behandlet beretningen og indstiller, at Folketinget tager Ombudsmandens beretning for 2023 til efterretning.

    2. beh/Vedtaget

  16. B 211 Beslutningsforslag

    Om Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

    Folketingets Ombudsmand har afgivet sin beretning for 2022 i henhold til ombudsmandsloven. Folketingets Retsudvalg har behandlet beretningen og indstiller, at Folketinget tager Ombudsmandens beretning for 2022 til efterretning.

    2. beh/Vedtaget

  17. B 210 Beslutningsforslag

    Om sammenlægning af Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen og Granskningsudvalget

    Med folketingsbeslutningen ændres Folketingets forretningsorden, således at Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen og Granskningsudvalget sammenlægges. Der indføres samtidig en mere fleksibel adgang til udskiftning af medlemmer i Granskningsudvalget. Herudover forhøjes antallet af tingsekretærer fra 4 til 5.

    2. beh/Vedtaget

  18. B 209 Beslutningsforslag

    Om ændring af visse bestemmelser om tidsmæssige rammer for folketingsarbejdet m.v

    2. beh/Vedtaget

  19. B 208 Beslutningsforslag

    Om udvidelse af den økonomiske afrapportering og planlægning til også at omfatte trivsel, miljøpåvirkning og natur

    Forslaget indebærer, at der årligt udarbejdes en trivselsøkonomisk redegørelse, der adresserer de økonomiske aktiviteters indvirkning på planetære grænser og trivsel.

    Bortfaldet

  20. B 207 Beslutningsforslag

    Om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til forordninger om asylforvaltning og migrationsstyring m.v

    Folketingsbeslutningen har til formål at meddele Danmarks tilslutning til en række EU-forordninger vedrørende det europæiske asylsystem. Forordningerne har overordnet til formål at reformere og forbedre asylsystemet og indebærer blandt andet en reformering af asylforvaltningen og migrationsstyringen (AMMR-forordningen), nye redskaber til håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet (Kriseforordningen) og et nyt Eurodac-system (europæisk system til sammenligning af asylansøgeres fingeraftryk) (Eurodac-forordningen).

    2. beh/Vedtaget

  21. B 206 Beslutningsforslag

    Om, at Danmark fortsætter forhandlingerne med Rwanda eller et andet tredjeverdensland om at modtage de asylansøgere, der kommer til Danmark

    Forslaget indebærer, at Danmark fortsætter forhandlingerne med Rwanda eller et andet tredjeverdensland om at modtage de asylansøgere, der kommer til Danmark, lig den aftale, som Storbritannien har indgået med Rwanda om at modtage asylansøgere.

    Bortfaldet

  22. B 205 Beslutningsforslag

    Om at screene organisationer og enkeltpersoner, der samarbejder med offentlige myndigheder, for ekstremisme

    Forslaget går ud på, at organisationer og enkeltpersoner, der skal samarbejde med offentlige myndigheder, screenes for ekstremisme, førend myndighederne indgår et samarbejde med dem.

    Bortfaldet

  23. B 204 Beslutningsforslag

    Om at sikre bedre beskyttelse af private forbrugere såvel som små og mellemstore virksomheder på elmarkedet

    Forslaget indebærer, at regeringen – i forbindelse med implementeringen af elmarkedsreformen i dansk lovgivning – pålægges at præsentere forslag til løsninger, der skal sikre bedre beskyttelse af både private forbrugere og små og mellemstore virksomheder på elmarkedet. Løsningerne skal indeholde en bevillings- eller tilladelsesordning til at oprette og drive et elhandelsselskab og bør derudover indeholde større sanktioner mod selskaber, der bryder lovgivningen. Forslaget blev ikke færdigbehandlet i indeværende folketingsår, og det forventes genfremsat i det nye folketingsår 2024-25.

    Bortfaldet

  24. B 202 Beslutningsforslag

    Om at 3D-dokumentere Danmarks unikke bygnings- og anlægsarv

    Det foreslås at Kulturministeriet udarbejder et program for, hvordan den unikke danske bygnings- og anlægsarv kan blive kortlagt og 3D-dokumenteret, så bygninger kan genopføres i tilfælde af brand, stormflod, hærværk m.m. Til inspiration kunne sådan et program omfatte slotte, kirker, herregårde, skovridergårde, slotsruiner, Dybbøl Mølle, rådhuse, fyrtårne, stationsbygninger, præstegårde, politistationer og udendørs anlæg såsom Nordeuropas smukkeste voldsystem i Fredericia. Forslaget er en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 54, folketingsåret 2021-22.

    Bortfaldet

  25. B 201 Beslutningsforslag

    Om at nedsætte en taskforce, der skal sørge for tilstrækkelig miljømæssig kontrol og tilstrækkeligt tilsyn med listevirksomheder

    Forslaget pålægger regeringen at nedsætte en taskforce inden udgangen af 2024, hvis opgave skal være at intensivere kontrollen med særligt forurenende virksomheder (listevirksomheders) miljørisici for at sikre, at de overholder lovgivningen. Formålet med taskforcen er at give borgerne sikkerhed for, at staten fører kontrol med potentielle miljøkatastrofer.

    Bortfaldet

  26. B 200 Beslutningsforslag

    Om, at Danmark har pligt til at forhindre folkedrab (borgerforslag)

    Forslaget tilsiger, at den danske regeringen bør anerkende risikoen for folkedrab i Gaza og arbejde aktivt for at forebygge og standse det i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelse til at forhindre folkedrab under FN’s folkedrabskonvention.

    2. beh./Forkastet

  27. B 199 Beslutningsforslag

    Om at tilsidesætte den del af engangsplastikdirektivet der vedrører forbud mod engangssugerør af plastik

    Forslaget har til formål at tilsidesætte den del af engangsplastikdirektivet ((EU) 2019/904), der vedrører forbud mod engangssugerør af plastik, med henblik på igen at tillade salg og markedsføring af plastiksugerør til engangsbrug i Danmark.

    Bortfaldet

  28. B 198 Beslutningsforslag

    Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2022

    Folketingsbeslutning om godkendelse af statsregnskabet for finansåret 2022.

    2. beh/Vedtaget

  29. B 197 Beslutningsforslag

    Om et 3-årigt forsøg med et borgerting

    Beslutningsforslaget indebærer, at der skal etableres et 3-årigt forsøg med et borgerting, der kan rådgive Folketinget i udvalgte problemstillinger og derigennem styrke den demokratiske samtale i forbindelse med større politiske beslutninger i Danmark. Desuden skal der nedsættes en ekspertgruppe, som i samarbejde med borgertingets medlemmer skal evaluere forsøgsordningen.

    Bortfaldet

  30. B 196 Beslutningsforslag

    Om lov mod fattigdom og en konkret handleplan mod børnefattigdom

    Forslaget har til formål, at der udarbejdes en lov om fattigdom, der fastsætter en officiel fattigdomsgrænse og en målsætning om at halvere andelen af danskere i fattigdom, herunder en halvering af børn i fattigdom, inden 2030 sammenlignet med 2022. Desuden foreslås det, at der nedsættes et fattigdomsråd, og at regeringen fremlægger en konkret handleplan for bekæmpelse af børnefattigdom.

    2. beh./Forkastet