Sager

Om forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v

Lovforslaget har til formål at forbyde brugen af personer under 18 år som tolke i møder med offentlige myndigheder. Forbuddet skal sikre, at børn og unge ikke sættes i svære tolkesituationer for deres forældre eller familiemedlemmer. Lovforslaget udmønter en aftale indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Om gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem

Med lovforslaget gennemføres direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling. Hensigten med lovforslaget er, at forbrugerne får pålidelige oplysninger om produkters miljøvirkning, holdbarhed og reparationsmuligheder, og at de kan have tillid til de miljøoplysninger, der er til rådighed, og dermed træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag. Formålet er at styrke forbrugerbeskyttelsen for de danske forbrugere og bidrage til mindre miljøbelastende forbrugsmønstre. Det foreslås bl.a. at tilføje nye former for handelspraksis til markedsføringsloven, som skal anses for at være vildledende og dermed ulovlige. Derudover stilles der strengere krav til dokumentationen af grønne udsagn som f.eks. ”bæredygtig”, ”ansvarlig” og ”CO2-neutral”. Det foreslås videre, at der tilføjes nye krav til de oplysninger, som erhvervsdrivende skal give til forbrugerne ved indgåelse af visse forbrugeraftaler, f.eks. oplysninger om varers reparationsmuligheder og holdbarhed. Lovforslaget indeholder også mindre ændringer af forbrugerklageloven. Det foreslås bl.a. at udvide kompetencen for sekretariaterne for godkendte private tvistløsningsorganer, så sekretariaterne på tvistløsningsorganernes vegne kan træffe afgørelse om afvisning af en klage. Det foreslås også, at det bliver muligt at sambehandle ensartede klager, og at der indsættes en frist for forbrugerens anmodning om genoptagelse. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om biodiversitet og -byggeri til friluftsliv i fredskov m.v

Forslaget skal sikre anvendelsen af naturgenopretningsforordningen ved at give mulighed for at udarbejde en national genopretningsplan. Lovforslaget omfatter også forenklinger, som opfølgning på regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i staten. Det betyder bl.a., at anlæg og bygninger til friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruktur i fredskov fremover vil kunne etableres uden dispensation. Den Danske Klimaskovfond får desuden mulighed for at yde indkomstkompensation til lodsejere ved skovrejsning.

Om ændring af udpegningsmodel for DR´s bestyrelse

Regeringen foreslår ændringer i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed for at indføre en ny model for udpegning af DR’s bestyrelse. Et nyt udpegningsorgan oprettes, hvor Folketingets seks største partier vælger 1 medlem hver, som derefter udpeger 6 bestyrelsesmedlemmer. Ministeren fortsætter med at udpege 3 medlemmer, mens DR’s medarbejdere vælger 2. Udpegning skal ske efter nye kompetencekrav, der sikrer faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer. Beskikkelsesperioden reduceres fra 4 til 3 år med en maksperiode på 12 år. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om revision af forsøgsordninger for selvkørende motorkøretøjer m.v

Lovforslaget reviderer forsøgsordningen med selvkørende motorkøretøjer og selvkørende enheder på baggrund af evalueringer udarbejdet af Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet. Med forslaget bliver ansøgningsprocessen mere enkel og smidig, så der fremover ikke skal udstedes særlige bekendtgørelser for hvert enkelt forsøg. Forsøgene skal fremover heller ikke længere forelægges Transportudvalget. Derudover bliver det muligt med forsøgsordningen at køre med selvkørende enheder på steder med almindelig færdsel. Forslaget fjerner de nuværende begrænsninger i vægt og dimensioner for selvkørende enheder, og kommunerne får mulighed for at udpege områder som testzoner. Loven trådte i kraft den 1. juli 2025.

Om godkendelse af den nye miljøkonsekvensvurdering af projektet med udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense m.v

Lovforslaget er en ændring af anlægsloven fra 2013 om udbygning af Fynske Motorvej Syd, som er forældet. Udbygningen blev dengang ikke gennemført, da der ikke var afsat midler til det med vedtagelse af anlægsloven i 2013. Der er siden afsat midler til at gennemføre udbygningen af aftalepartierne bag »Infrastrukturplan 2035«, som nu forudsætter en opdatering af anlægsloven. Med lovforslaget ændres anlægsloven, så den også udgør tilladelsen af Vejdirektoratets opdaterede miljøkonsekvensvurdering af projektet. Derudover ændres anlægsloven, så den får samme indhold som nyere anlægslove, herunder fravigelse af visse love, afskæring af klageadgang, regulering af ledningsarbejder, støjisoleringsordning og domstolsprøvelse. Lovforslaget trådte i kraft den 1. juli 2025.

Om tilsyn og supplerende bestemmelser til forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame og forordning om mediefrihed m.v

Lovforslaget supplerer to nye EU-forordninger, en om mediefrihed og en om gennemsigtighed i politisk reklame, der træder i kraft i 2025. Forordningen om mediefrihed skal sikre redaktionel uafhængighed og mediepluralisme, hvilket kræver nationale regler om ejerskabsoplysninger og vurdering af mediefusioner, som Radio- og tv-nævnet får ansvar for. Forordningen om politisk reklame kræver tydelig mærkning og gennemsigtighed, hvor Radio- og tv-nævnet får tilsynsrolle. Fælles for begge forordninger er, at de forpligter medlemsstaterne til at føre tilsyn med overholdelse af forordningerne, som med lovforslaget foreslås etableret i Radio- og tv-nævnet. Det foreslås videre at tilføre et ekstra medlem til Radio- og tv-nævnet. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Om nye rammer for akkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser

Med forslaget nedlægges Danmarks Akkrediteringsinstitution som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Den grundlæggende model for akkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser ændres ikke, og Akkrediteringsrådet vil fortsat træffe afgørelser om akkreditering. Der oprettes et sekretariat under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der overtager en række af de opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Desuden bortfalder visse af Akkrediteringsinstitutionens og Akkrediteringsrådets opgaver, og der indføres enkelte ændringer vedrørende afgørelser om institutionsakkreditering og Akkrediteringsrådets sammensætning. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om offentligt ansattes ytringsfrihed

Formålet med lovforslaget er at lovfæste de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed og fastsætte en samlet lovregulering af offentligt ansattes ytringsfrihed. Lovforslaget har baggrund i aftalen af 20. april 2024 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at lovfæste offentligt ansattes ytringsfrihed. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om minimumskrav til dokumentation ved ansøgning om SU-handicaptillæg og anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v

Forslaget bygger på anbefalinger fra en taskforce, der har arbejdet på at forbedre administrationen af SU-handicaptillæg. Uddannelses- og forskningsministeren får med lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte regler for dokumentationskrav til ansøgning om SU-handicaptillæg, regler for afvisning af ansøgning ved manglende dokumentation og regler om, fra hvilket tidspunkt SU-handicaptillæg kan modtages. Uddannelses- og forskningsministeren får også bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i sagsbehandlingen m.v. Ændringerne forventes at forkorte sagsbehandlingstiden og gavne de uddannelsessøgende. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v

Forslaget har til formål at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet. Energieffektivitetsdirektivet udgør en del af EU’s Fit for 55«-pakke, der skal bidrage til at sikre EU’s klimamålsætning om 55 pct. CO2-reduktioner for EU samlet i 2030. Med forslaget indføres bestemmelser og bemyndigelser til ministeren, der skal muliggøre monitorering og opfølgning på forpligtelser målrettet det offentliges bygninger og det offentliges energiforbrug, krav om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud, energieffektivitetskrav til varme- og kølesektoren, krav til datacentres udnyttelse af overskudsvarme m.v.

Om transaktioner i kryptoaktiver m.v

Med lovforslaget foreslås at implementere EU-direktivet DAC8 i dansk ret og at gennemføre en mindre ændring af toldloven. Det foreslås, at udbydere af kryptoaktivtjenester pålægges at indberette oplysninger om deres kunders transaktioner i kryptoaktiver med henblik på, at oplysningerne efterfølgende udveksles mellem EU-medlemsstaterne. Det foreslås desuden at gennemføre de enkelte, øvrige ændringer af de eksisterende bestemmelser i DAC8 om udveksling af oplysninger og administrativt samarbejde, herunder en udvidelse af anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger mellem EU-medlemsstaterne med indberetning og udveksling af oplysninger om e-penge. Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse, der gennemfører DAC8, for så vidt angår indberetningspligt for udbydere af kryptoaktivtjenester, dels at gennemføre de øvrige ændringer af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Herudover foreslås det med lovforslaget at skabe hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler, der gennemfører OECD’s modelregler på området. Endelig foreslås det, at Toldstyrelsen får hjemmel til at kunne behandle og videregive oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som led i bekæmpelse af socialt bedrageri i forbindelse med ind- og udrejse af Danmark. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2025, dog således at dele af loven først skal træde i kraft henholdsvis den 1. januar 2026 og den 1. januar 2028.

Om udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper

Lovforslaget implementerer en politisk aftale, som regeringen indgik den 1. november 2024 med alle Folketingets partier om en yderligere udvidelse af ordningen, der giver visse patienter adgang til at søge et særligt tilskud til tandpleje efter sundhedsloven. Med lovforslaget bliver sundhedslovens § 166 udvidet, så tre nye patientgrupper, der som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling har et særligt behov for tandbehandling, kan søge om det særlige tilskud til tandpleje. Det drejer sig om følgende: - Patienter, der er i fast behandling med psykofarmaka af typen tricykliske antidepressiva, hvor behandlingen har varet i 6måneder eller mere. - Patienter med en svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med psykofarmaka, hvor behandlingen har været i 6måneder eller mere. - Patienter med refluks efter operation med hel eller delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk.

Om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens

Lovforslaget implementerer en del af forordningen om kunstig intelligens. Forordningen er direkte gældende i Danmark og regulerer anvendelsen af kunstig intelligens ved at inddele brugen af kunstig intelligens i risikoområder. Hvis anvendelsen af kunstig intelligens udgør en betydelig risiko for grundlæggende rettigheder, sikkerhed og sundhed, er anvendelsen forbudt i EU. Som led i implementeringen skal der udpeges myndigheder i national lovgivning, der har ansvaret for tilsynet med de forbudte former for AI-systemer i Danmark. Lovforslaget udpeger således Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen som markedsovervågningsmyndigheder med de nødvendige tilsynskompetencer. Digitaliseringsstyrelsen udpeges som bemyndigende myndighed og som centralt kontaktpunkt. Forordningen træder i kraft i etaper. Den del af forordningen, der regulerer tilsynet med anvendelse af kunstig intelligens på de områder, der i forordningen er højrisikoområder, træder i kraft til august 2025. Der ventes yderligere lovgivning, i takt med at andre dele af forordningen om kunstig intelligens træder i kraft.

Om flere unge i fritidsjob, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v

Lovforslaget implementerer en aftale, som regeringen og Folketingets partier indgik i september 2024 om flere unge i fritidsjob. Lovforslaget giver mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommunale ungeindsats, udvider arbejdstidsreglerne for unge i alderen 15-17 år, der er færdige med grundskole eller lignende, og fremrykker datoen for afslutningen af undervisningspligten. Lovforslaget nedlægger ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater. Det betyder bl.a., at virksomheder, der erhverver et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, ikke vil være undtaget fra Arbejdstilsynets grundtilsyn. Lovforslaget indeholder herudover en række forslag om ændringer af administrativ karakter i forskellige love. Lovforslaget blev ved 2. behandling opdelt i 2 lovforslag: L 143 A og L 143 B.

Om sanktioner for overtrædelse af indførselsforordningens bestemmelser om importørerklæringer og importlicenser m.v

EU-forordningen om indførsel og import af kulturgenstande forbyder indførsel i EU af kulturgenstande, der er ulovligt udført af det land, hvor de er skabt eller fundet. Den 28. juni 2025 træder yderligere regler i forordningen i kraft. Forordningens regler vil have umiddelbar gyldighed i Danmark, men efter forordningens artikel 11 er det medlemsstaterne selv, der skal fastlægge sanktioner for overtrædelse af reglerne. Med forslaget sættes strafferammerne svarerende til den eksisterende strafferamme for overtrædelse af forordningens eksisterende regler. Det foreslås, at loven træder i kraft den 28. juni 2025.

Om forskellige ændringer på indfødsretsområdet

Med lovforslaget foreslås det at skærpe vandelskravet for nordiske statsborgere, der ønsker at erklære sig danske, så kravet fremover regnes fra endt afsoning i stedet for domstidspunktet. Forslaget vil også bringe indfødsretsloven i overensstemmelse med EU-retten efter to EU-domme om fortabelse af statsborgerskab, som samtidig påvirker unionsborgerskab. Derudover foreslås en ensartning af ansøgningsprocessen for bevis på bevarelse af dansk statsborgerskab. Aftalen af 4. juni 2024 mellem regeringen og Liberal Alliance implementeres med en justering af gebyrer for dansk statsborgerskab, herunder en forhøjelse til 6.000 kr. for førstegangsansøgninger, mens visse unge stadig betaler 4.000 kr. Der indføres også gebyrer for genansøgninger. Endelig foreslås en årlig regulering af gebyrer i takt med pris- og lønudviklingen.

Om permanent ordning med medicinsk cannabis og genfremsættelse efter notifikation for Europa-Kommissionen

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 28. november 2024 en aftale med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet om at gøre forsøgsordningen med medicinsk cannabis permanent. Lovforslaget implementerer aftalen. Patienter, som oplever en positiv effekt af behandling med medicinsk cannabis, vil dermed fortsat kunne få ordineret medicinsk cannabis af deres læge. De praktiserende læger kan styrke patientsikkerheden ved at ordinere medicinsk cannabis frem for at overlade patienterne til det illegale cannabismarked. Patienternes behandlingsmuligheder med medicinsk cannabis sker inden for ordnede rammer i sundhedsvæsenet. Patienterne kan fortsat få tilskud ved køb af medicinsk cannabis, og tilskuddet videreføres i uændret form. Lovforslaget indebærer, at det bliver muligt at anvende bekæmpelsesmidler i dyrkningen af cannabis til medicinsk brug. Det bliver også muligt for erhvervet at importere medicinsk cannabis fra andre EU-/EØS-lande til videre forarbejdning, så virksomhederne kan importere til det danske marked og til videre eksport. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Om indførelse af en ny forsøgsordning med medicintilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris

Lovforslaget giver regionerne mulighed for i en 3-årig forsøgsordning at indgå aftaler med lægemiddelvirksomheder om fortrolige prisrabatter på medicin, der bliver solgt via apotekerne. Lovforslaget tager afsæt i regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomiaftale for 2025. Formålet er at skabe nye muligheder for at få ny, innovativ medicin med offentligt tilskud hurtigere ud til gavn for borgerne. Virksomhederne betaler den samlede rabat til regionerne. Det skal i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger aftales, hvordan den besparelse, borgerne ville have opnået, hvis de havde betalt og fået beregnet tilskud på baggrund af den forhandlede fortrolige pris frem for den officielle listepris, skal udmøntes i sundhedsvæsenet.

Om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen)

Forslagets formål er at sikre, at Danmark kan ratificere og gennemføre en aftale inden for rammerne af FN’s havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen). Folketingets vedtagelse af lovforslaget indebærer, at der gives samtykke til, at regeringen kan ratificere BBNJ-aftalen.

Om deludmøntning af aftalen »Sammen om Dyrene«

Forslagets formål er at forbedre dyrevelfærden ved at fastsætte grænseværdier for dødelighed, særlige rådgivningsbesøg i besætninger med høj dødelighed og uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr. Forslaget udmønter initiativ nr. 14 om uddannelseskrav for medarbejdere i sobesætninger og initiativ nr. 18 om indsats for højere sooverlevelse i Aftale om dyrevelfærd 2024-2027 (”Sammen om Dyrene”), som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 9. februar 2024. Herudover hæver lovforslaget taksten for stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt for dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.

Om opdatering af det grønlandske arbejdsskadesystem m.v

Lovforslaget indeholder ændringer, som svarer til lovændringer af den danske arbejdsskadesikringslov i 2019, 2020 og 2021, og medfører, at lov om arbejdsskadesikring i Grønland og det grønlandske arbejdsskadesystem i højere grad er opdateret, samtidig med at de grønlandske forhold i højere grad afspejles. Hovedelementerne i lovforslaget er: - Lempelse af ulykkesbegrebet, så arbejdsulykker, der medfører en forbigående skade, kan anerkendes som en arbejdsskade i et større omfang. - Hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe selvstændig afgørelse om anerkendelse. - Ændring af reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker. - Ny kapitaliseringsfaktor (dvs. faktorerne for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb). - Såfremt en arbejdsskade skyldes et produkt, får arbejdsskadeforsikringsselskabet adgang til at rejse et regreskrav mod producenten eller mellemhandleren af det produkt, der har påført tilskadekomne en personskade. - Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber overtager forsikringsselskabets forpligtelser i tilfælde, hvor et forsikringsselskab får inddraget tilladelsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed. - Afskaffelse af lovbestemte frister for behandling af arbejdsskadesager.

Om tillægsbevilling for finansåret 2024

Lovforslagets formål er at formalisere bevillingsændringer, som i 2024 er foretaget på forventet efterbevilling. Lovforslaget har således en bevillingsretlig, men ikke en statsfinansiel funktion.

Om oprettelse af et nyt abortnævn m.v

Lovforslaget er en udmøntning af "Politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet" indgået den 3. maj 2024 af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget indebærer, at de regionale abortsamråd erstattes af et nyt nationalt abortnævn (Abortnævnet). Formålet med lovforslaget er at styrke gravide kvinders retssikkerhed ved at sikre en ensartet og gennemsigtig praksis i hele landet for afgørelser om abort efter udløbet af grænsen for den fri abort. Lovforslaget indebærer også en øget adgang for gravide til rådgivning og støtte. Abortnævnet skal anvise støttetilbud til gravide kvinder, som ikke får tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 126 om ændring af ugegrænsen for den fri abort og lovforslag nr. L 127 om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige.

Om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige

Lovforslaget er en udmøntning af "Politisk tillægsaftale om abort uden forældresamtykke (15-17-årige)" indgået den 3. maj 2024 af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget indebærer, at 15-17-årige selv kan give informeret samtykke til abort uden samtykke fra deres forældre eller tilladelse fra Abortnævnet. Det styrker unge gravide kvinders selvbestemmelse. De 15-17-åriges ret til abort vil dermed blive sidestillet med den ret, som gælder for gravide, der er fyldt 18 år. Med lovforslaget vil forældremyndighedens indehaver ikke modtage information eller blive inddraget i den mindreårige kvindes stillingtagen til abort eller overvejelser herom, medmindre den mindreårige kvinde ønsker dette. Forældremyndighedens indehaver vil ikke få adgang til aktindsigt i den mindreårige kvindes patientjournal, som omhandler abort eller overvejelser herom. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 126 om ændring af ugegrænsen for den fri abort og lovforslag nr. L 128 om oprettelse af et nyt abortnævn.

Om ændring af ugegrænsen for den fri abort

Lovforslaget er en udmøntning af "Politisk aftale om at styrke retten til den fri abort" indgået den 3. maj 2024 af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget har til formål at sikre, at grænsen for den fri abort er tidssvarende og i overensstemmelse med samfundsudviklingen. Med lovforslaget vil der i højere grad blive taget højde for den gravide kvindes selvbestemmelse på et sundhedsfagligt oplyst grundlag. Lovforslaget ændrer grænsen for den fri abort fra inden udgangen af 12. til 18. graviditetsuge. Lovforslaget vil medføre, at man som gravid kvinde ikke vil skulle søge om tilladelse til at få foretaget en abort inden udgangen af 18. graviditetsuge. Lovforslaget moderniserer betingelserne for senabort. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 127 om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige og lovforslag nr. L 128 om oprettelse af et nyt abortnævn.

Om Energiklagenævnet

Formålet med lovforslaget er at samle alle regler, der regulerer Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning, i en nævnslov med henblik på at sikre en overskuelig, hensigtsmæssig og effektiv understøttelse af såvel nævnets sagsbehandling som administration af nævnet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om modernisering af Køge Bugt Strandpark

Lovforslaget skal gøre det muligt, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner på nærmere afgrænsede arealer kan modernisere Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet, områdets natur og risiko for oversvømmelse og kysterosion. Lovforslaget skal desuden sikre, at miljøministeren indtil den 1. juli 2030 inden for de indtegnede områder på søterritoriet alene kan meddele tilladelse til etablering af de anlæg, der fremgår af lovforslaget. Lovforslaget udmønter et element af aftalen af 15. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven m.v. vedrørende mulighed for modernisering af Køge Bugt Strandpark. Aftalen er efterfølgende tiltrådt af Moderaterne. Loven forslås trådt i kraft den 1. juli 2025.

Om genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligjobordningen og udvidelse af servicefradraget samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne

Lovforslaget udmønter bl.a. dele af »Aftale om finansloven for 2025« af 22. november 2024 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre. Det foreslås bl.a. at indføre et grønt håndværkerfradrag og udvide det eksisterende servicefradrag. Videre foreslås mindre justeringer af motorlovgivningen som følge af nedlæggelsen af motorekspeditionerne. Den del, der omhandler nedlæggelse af motorekspeditionerne, skal træde i kraft den 1. juli 2025. Det foreslåede om genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligJobordningen og udvidelse af servicefradraget, får tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2025.

Om unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag m.v

Lovforslaget udmønter en del af »Aftale om flere unge i fritidsjob« af 12. september 2024 mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget. Det foreslås, at unge under 18 år fritages for arbejdsmarkedsbidrag med virkning fra indkomståret 2026. Lovforslaget følger samtidig op på »Aftale om styrket forberedende grunduddannelse (FGU)« som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse af 21. november 2023 mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget. Det foreslås bl.a., at udgifter til attester, gebyrer og lignende, skal være skattefrie for eleverne. Det foreslåede om skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v., får tilbagevirkende kraft til den 1. august 2024.