Folketinget · 718 beslutningsforslag
Sager
Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.
-
B 195 Beslutningsforslag
Om at en ansøger skal anerkende staten Israel for at erhverve dansk indfødsret ved naturalisation
Forslaget har til formål at indføre en betingelse om, at udlændinge, der ansøger om dansk statsborgerskab, skal skrive under på, at de anerkender staten Israel.
2. beh./Forkastet
-
B 192 Beslutningsforslag
Om revision af lov om vagtvirksomhed
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at nedsætte et udvalg, der inddrager de relevante parter fra vagtbranchen med henblik på at kunne fremsætte et lovforslag om revision af lov om vagtvirksomhed, der skal sikre, at loven bliver mere tidssvarende. Dette forslag adresserer bekymringer omkring sikkerheden for vagter, herunder utilstrækkelige arbejdsforhold og manglende beskyttelsesforanstaltninger. Det foreslås at indføre risikovurderinger og obligatorisk brug af sporbar overfaldsalarm og personbårne kameraer. Derudover anbefales det at stramme autorisations- og godkendelsesprocessen for vagter og vagtvirksomheder, forbedre tilsynet med branchen, og revidere lovgivningen for at inkludere moderne sikkerhedsstandarder og teknologier, såvel som at udvide autorisationskravene til installatører af sikringsudstyr.
2. beh./Forkastet
-
B 193 Beslutningsforslag
Om gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af visumproceduren
Med folketingsbeslutningen ønskes Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tilslutter sig EU’s visumdigitaliseringsforordning 2023/2667 af 22. november 2023. Denne forordning digitaliserer Schengenvisumansøgningsproceduren, hvilket indebærer muligheden for at indgive en ansøgning til et Schengenvisum online via en fælleseuropæisk platform. Tilslutningen er nødvendig for Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet, da manglende tilslutning i yderste konsekvens kan medføre Danmarks udtrædelse af samarbejdet. Folketingsbeslutningen indebærer, at der skal foretages tekniske ændringer i dansk lovgivning, herunder udlændingeloven, for at implementere forordningen i dansk ret. Gennemførelsen vil medføre økonomiske og administrative konsekvenser primært for Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Dette skridt vurderes at forbedre visumansøgningsprocessen og øge sikkerheden i Schengenområdet.
2. beh/Vedtaget
-
B 191 Beslutningsforslag
Om frakendelse af statsborgerskab ved personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet
Forslaget går ud på at sikre frakendelse af statsborgerskab for personer, der begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet. Forslagsstillerne peger på, at eksisterende praksis for håndtering af sådanne sager er utilstrækkelig og efterlyser en strengere tilgang, herunder en reel anvendelse af regeringsgrundlagets intentioner om at stramme reglerne for frakendelse af statsborgerskab og udvisning.
2. beh./Forkastet
-
B 188 Beslutningsforslag
Om at undersøge behovet for en revision af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at igangsætte en tilbundsgående undersøgelse af retspraksis for anvendelse af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse med henblik på at afklare, om der er behov for at præcisere lovens gerningsindhold og at få opdateret vidensgrundlaget vedrørende anmeldte voldtægter.
2. beh./Forkastet
-
B 187 Beslutningsforslag
Om at give bolig- og grundejerforeninger og lign. adgang til at hyre indbrudsvagter
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at fremsætte et lovforslag, der giver adgang til, at bolig- og grundejerforeninger og lignende kan hyre indbrudsvagter, der holder øje med, at der ikke begås indbrud i et område, og som kan tilkalde politiet, hvis det måtte blive nødvendigt.
2. beh./Forkastet
-
B 186 Beslutningsforslag
Om at nedsætte en taskforce, der skal sørge for tilstrækkelig miljømæssig kontrol og tilsyn med listevirksomheder
Forslaget pålægger regeringen at nedsætte en taskforce inden udgangen af 2024, hvis opgave skal være at intensivere kontrollen med særligt forurenende virksomheder (listevirksomheders) miljørisici for at sikre, at de overholder lovgivningen. Formålet med taskforcen er at give borgerne sikkerhed for, at staten fører kontrol med potentielle miljøkatastrofer.
Tilbagetaget
-
B 184 Beslutningsforslag
Om at give børn ret til akut hjælp fra PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning)
Socialistisk Folkeparti foreslår, at Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige initiativer til at sikre, at børn senest den 1. januar 2025 får ret til akut hjælp fra pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).
2. beh./Forkastet
-
B 182 Beslutningsforslag
Om at støtte Storbritanniens forslag om etablering af udrejsecenter i Afrika
Forslaget pålægger regeringen at støtte Storbritanniens initiativ om etablering af modtagecentre i Afrika for migranter og at droppe den danske model for EU-gennemførelse til fordel for prioriteten om et dansk modtagecenter i Afrika. Forslagsstillerne ønsker genoptagelse af forhandlinger med Rwanda for at indgå en aftale om behandling af asylsager som Storbritanniens eksisterende aftale og dermed signalere opbakning til en revision af den nuværende asylret i europæisk kontekst.
2. beh./Forkastet
-
B 181 Beslutningsforslag
Om skærpede kriterier for bidragsstigninger på realkreditmarkedet
Forslaget går ud på at beskytte forbrugere på realkreditmarkedet ved at forbyde udbetaling af hele årets overskud, hvis der er risiko for øgede kapitalkrav, samt etablere tilsyn for at regulere bidragssatserne retfærdigt.
2. beh./Forkastet
-
B 174 Beslutningsforslag
Om at indskærpe sundhedspersoners pligt til dialog og samarbejde med pårørende til patienter
Forslaget handler om, at regeringen skal udarbejde en ændring af "Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med patienters pårørende". Ændringen skal indskærpe, at sundhedspersoner ikke må afvise at modtage oplysninger fra pårørende, som vil kunne anvendes i behandlingen af patienten med henvisning til regler om tavshedspligten. Det skal også indskærpes, at sundhedspersoner ikke med henvisning til regler om tavshedspligt må afvise dialog med de pårørende om deres oplevelse af situationen og de problemer, de som pårørende oplever. Det skal endelig præciseres, at sundhedspersoner uden at overtræde tavshedspligten skal informere pårørende om generelle forhold vedrørende sygdom og behandlingsmuligheder og om mulighederne for at yde og få støtte generelt. Udvalget afgav beretning over forslaget den 30. maj 2024. Et meget stort flertal i udvalget tilkendegiver det i beretningen positivt, at beslutningsforslaget sætter fokus på behovet for, at pårørende til patienter i sundhedsvæsenet i højere grad kontaktes, inddrages og støttes. Pårørende er en afgørende støtte for patienten, da de kan fungere som ledsagere og ressourcepersoner, der kan støtte patienten følelsesmæssigt og yde praktisk hjælp. Desuden vil de ofte have viden om patienten, som kan være relevant for den behandling, der ydes af sundhedsvæsenet. Flertallet bemærker samtidig, at det er vigtigt, at patienter kan stole på, at sundhedspersonalet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Det er og skal fortsat være patienten, der skal beslutte, om de pårørende skal inddrages, og hvilken informationer de pårørende skal have om patientens sygdom m.m. Flertallet tilslutter sig i beretningen, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal arbejde for at udbrede viden om sundhedspersoners mulighed for at inddrage pårørende, og at ministeriet endvidere skal vurdere, om der er behov for at præcisere/modernisere vejledningen for at sikre en bedre forståelse af reglerne. Indenrigs- og sundhedsministeriet skal vende tilbage med en status herpå til Sundhedsudvalget senest i efteråret 2024 med henblik på en drøftelse i udvalget om ændring af vejledningen.
Beretning afgivet
-
B 173 Beslutningsforslag
Om at kompetencen til at nedlægge påstand om udvisning udvides til domstolene
Forslaget har til formål at give domstolen kompetence til at nedlægge påstand om udvisning, så domstolen af egen drift kan vurdere, hvorvidt betingelserne for udvisning er opfyldt. Efter gældende ret har kun anklagemyndigheden kompetence til at nedlægge påstand om udvisning. Derudover indebærer forslaget, at sager om udvisning, hvor den pågældende person i forvejen er meddelt advarsel om udvisning, men hvor der ikke forinden er rejst påstand om udvisning, automatisk ankes med henblik på ubetinget udvisning. Forslaget er ikke blevet førstebehandlet, da det er blevet trukket tilbage af forslagsstiller den 30. maj 2024.
Tilbagetaget
-
B 172 Beslutningsforslag
Om nedsættelse af en ekspertgruppe til udarbejdelse af modeller for en offentligt drevet bank
Regeringen skal inden den 1. juli 2024 at nedsætte en hurtigt arbejdende ekspertgruppe, som med inspiration fra offentlige banker i andre europæiske lande skal komme med forslag til og modeller for etableringen af et landsdækkende, offentligt drevet bankalternativ.
Bortfaldet
-
B 171 Beslutningsforslag
Om techgiganternes ansvar for mistrivsel blandt børn og unge
Forslaget pålægger regeringen at gøre techvirksomhederne bag sociale medier, pornosider og dating-sites erstatningsansvarlige for skader på børn og unge forårsaget af deres produkter. Med beslutningsforslaget ønskes et princip om, at virksomhederne skal bevise, at skaderne ikke skyldes brugen af deres platforme, på samme måde som regelsættet er for sikkerhedskravene i medicinalindustrien. Beslutningsforslaget anerkender, at digitale medier udgør en særlig risiko for børn og unge, og opfordrer virksomhederne til at tage større ansvar for at beskytte børn online. Forslaget følger tidligere anbefalinger fra ekspertgrupper og Trivselskommissionen om at adressere den skadelige indvirkning af digitale tjenester på unges trivsel. Det er forslagsstillernes opfattelse, at selvreguleringen i branchen ikke har været tilstrækkelig, og at ansvaret for at bekæmpe skadevirkningerne ikke bør ligge hos forældrene alene.
Tilbagetaget
-
B 179 Beslutningsforslag
Om grises adgang til udearealer
Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at udarbejde en plan for gennemførelse af et krav om adgang til udearealer for alle grise i Danmark. Forslaget sigter mod at forbedre dyrevelfærden ved at efterligne den nylige ophør af burægsproduktion. Planen skal også omfatte en vurdering af omkostningerne og forudsætter efterfølgende forhandlinger om finansieringen med de partier, der støtter forslaget.
2. beh./Forkastet
-
B 170 Beslutningsforslag
Om at sænke aldersgrænsen for at tage kørekort til stor knallert fra 18 til 16 år
Forslaget går ud på at sænke aldersgrænsen for at tage kørekort til stor knallert fra 18 til 16 år, så 16-årige får mulighed for at køre på knallerter med en maksimal hastighed på 45 km/t. frem for de nuværende 30 km/t.
2. beh./Forkastet
-
B 169 Beslutningsforslag
Om nedsættelse af en arbejdsgruppe til undersøgelse af renteniveauet på su-lån og -gæld
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2024 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge renteniveauet for su-lån og -gæld. Formålet er at undersøge om rentetillægget bør justeres, og om reglerne om renter på su-gæld er skruet hensigtsmæssigt sammen. Det foreslås, at arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Danske Studerendes Fællesråd og VIVE.
2. beh./Forkastet
-
B 168 Beslutningsforslag
Om at indføre behandlingsgaranti til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholafhængighed
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende kalenderår at fremsætte et lovforslag, som indebærer en behandlingsgaranti til børn og unge under 25 år, der er belastede af en opvækst med voksne, der er stof- eller alkoholafhængige. Behandlingsgarantien skal sikre, at børn og unge anonymt og så vidt muligt inden 14 dage, men senest inden 30 dage efter de har henvendt sig, får den nødvendige rådgivning, støtte og behandling.
2. beh./Forkastet
-
B 167 Beslutningsforslag
Om lov mod fattigdom og en konkret handleplan mod børnefattigdom
Tilbagetaget
-
B 166 Beslutningsforslag
Om nedsættelse af en arbejdsgruppe om su som udeboende for studerende på ungdomsuddannelser
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2024 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvorvidt reglerne for at kunne modtage su som udeboende studerende, når man er 18-19 år og studerer på en ungdomsuddannelse, er hensigtsmæssige, herunder hvordan systemet kan forbedres. Det foreslås, at arbejdsgruppen skal afrapportere senest medio 2025 med sin afdækning og eventuelle forslag til forbedringer af området. Det foreslås videre, at arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske Gymnasier.
2. beh./Forkastet
-
B 165 Beslutningsforslag
Om en øjeblikkelig og varig våbenhvile i Gaza
Forslaget opfordrer regeringen til at kræve en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza, at bidrage til efterforskning af brud på folkeretten i Gaza og i Israel, at øge udviklingsbistand til Palæstina og humanitær bistand til Gaza og at arbejde for en politisk tostatsløsning på konflikten.
2. beh./Forkastet
-
B 164 Beslutningsforslag
Om at afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet
Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet foreslår at afskaffe det eksisterende gebyr på tolkning i sundhedsvæsenet. Regeringen skal indkalde til forhandlinger herom med Folketingets partier inden den 1. januar 2025. Formålet med forslaget er at fjerne den nuværende ordning i sundhedsvæsenet, der skaber ulighed i sundhed og er sundhedsskadelig, samtidig med at ordningen er en administrativ byrde og tager tid fra patientbehandling i et yderst presset sundhedsvæsen.
2. beh./Forkastet
-
B 163 Beslutningsforslag
Om kommunernes muligheder for finansiering af robotstøvsugere til ældre
Tilbagetaget
-
B 162 Beslutningsforslag
Om opgørelse af minimumsnormeringer for pædagogisk personale i daginstitutioner på institutionsniveau og i børnehøjde med krav om en minimumsandel af kvalificeret pædagogisk personale
Alternativet foreslår, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af oktober 2024 at tage de nødvendige initiativer til at sikre, at de lovbundne minimumsnormeringer for pædagogisk personale i daginstitutioner kommer til at gælde på institutionsniveau og i børnehøjde og med en minimumsandel af pædagogisk personale, dvs. pædagoger og pædagogiske assistenter.
2. beh./Forkastet
-
B 189 Beslutningsforslag
Om en præcis metode til målopfølgning for 2025- og 2030-klimamålene
Forslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om ændring af klimaloven, så det fremgår direkte af lovteksten, at Danmarks klimamål for 2025 og 2030 og beregningerne af reduktionsbehovet baseres på et gennemsnit over 2024-2026 og 2029-2031. Ændringen sigter mod at eliminere usikkerheden om opgørelsesmetoden for klimamålene og sikre overensstemmelse med klimalovens intentioner og Parisaftalens mål.
2. beh./Forkastet
-
B 175 Beslutningsforslag
Om forbud mod udsætning af fuglevildt til jagt
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at udarbejde en plan for at forbyde og gradvis udfase udsætning af fuglevildt til jagt, hvor forslag til forskellige tidsplaner og omkostninger skal være klar inden udgangen af 2024. Baggrunden for forslaget er de etiske og miljømæssige bekymringer ved årligt at udsætte over 1 million fugle, herunder invasive arter som fasaner, og den negative påvirkning dette har på dyrevelfærd og biodiversitet. Det foreslås, at planen skal diskuteres med Folketingets partier, og at finansieringen skal forhandles med regeringen.
2. beh./Forkastet
-
B 177 Beslutningsforslag
Om oprettelse af en statslig jordfond
Forslaget pålægger regeringen at oprette en statslig jordfond efter modellen for Danmarks Grønne Investeringsfond. Fondens formål er at opkøbe landbrugsejendomme og landbrugsjord for at fremme økologisk landbrug, skovrejsning, naturgenopretning og understøtte Danmarks klima- og biodiversitetsmål. Ejendommene skal inden for et år efter opkøb overgå til økologisk drift eller andet naturfremmende formål og bortforpagtes på lange kontrakter med bestemmelser, der støtter overordnede samfundsmæssige hensyn som klimamål og naturbeskyttelse.
2. beh./Forkastet
-
B 178 Beslutningsforslag
Om at ophæve principperne om minimumsimplementering af EU-lovgivning på natur- og miljøområdet
Forslaget går ud på at ophæve principperne for minimumsimplementering af EU-lovgivning på natur- og miljøområdet inden udgangen af folketingsåret 2023-24. Principperne har til formål at beskytte danske virksomheders konkurrenceevne ved at begrænse implementeringen af EU-direktiver til minimumskravene. Forslagsstillerne mener, at denne praksis har bidraget til forringelser af naturen og miljøtilstanden i Danmark, hvorfor en mere ambitiøs tilgang er nødvendig for at adressere biodiversitetskrisen og styrke miljøbeskyttelsen.
2. beh./Forkastet
-
B 185 Beslutningsforslag
Om forbedret miljøkontrol
Forslaget pålægger regeringen at forbedre miljøkontrollen, så miljøet beskyttes bedre mod forurening. Regeringen skal undersøge, hvor det er bedst at placere myndighedsansvaret for at tildele miljøtilladelser og for at føre miljøtilsyn med virksomheder, som giver særlig risiko for forurening. På grundlag af undersøgelsen pålægges regeringen at komme med anbefalinger om ændringer til Folketinget inden udgangen af 2025.
2. beh./Forkastet
-
B 176 Beslutningsforslag
Om at sidestille fiskeopdræt med animalsk husdyrproduktion i planloven
Forslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag i 2024, der sidestiller fiskeopdræt med animalsk husdyrproduktion i planloven. Formålet er at sikre en effektiv og bæredygtig udvikling af akvakulturen og anerkende akvakulturens bidrag som en miljøvenlig proteinkilde. Forslaget søger dermed at gøre det lettere både at modernisere eksisterende traditionelle anlæg til recirkuleringsteknologi og at etablere nye anlæg ved eksisterende landbrugsejendomme.
2. beh./Forkastet