Sager

Om supplerende bestemmelser til forordning om krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v

Lovforslaget har til formål at fastsætte supplerende regler til ecodesignforordningen i dansk lovgivning. Ecodesignforordningen erstatter og viderefører principperne i ecodesigndirektivet med et væsentlig udvidet anvendelsesområde, som omfatter næsten alle fysiske produkter bortset fra produktkategorier som foder, fødevarer og lægemidler. Ecodesignforordningen har karakter af en rammelovgivning, og de specifikke krav vil , med få undtagelser, følge af de efterfølgende forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen. Med lovforslaget indføres kontrol- og håndhævelsesbestemmelser til krav, der vil følge af ecodesignforordningens forpligtelser, herunder erhvervsrettet regulering om bl.a. ecodesignkrav for bæredygtige produkter m.v.

Om forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud

Lovforslaget har til formål at indføre en forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud – den såkaldte omvendte fodlænke – i sager om bl.a. stalking og partnervold. Med lovforslaget foreslås det bl.a., at en person kan påbydes at bære elektronisk udstyr, der registrerer personens færden (elektronisk kontrol), som supplement til et opholdsforbud, når det er påkrævet af hensyn til at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet. Det foreslås desuden, at politiet får mulighed for at lægge vægt på politiets responstid i forbindelse med fastlæggelsen af opholdsforbuddets forbudszone. Det foreslås endvidere, at påbud om elektronisk kontrol gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år. Det foreslås endelig, at forsætlig overtrædelse af påbud om elektronisk kontrol straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, og at der kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der udstedes i medfør af loven. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om betalingspåkrav i Grønland

Formålet med lovforslaget er at indsætte regler om betalingspåkrav i den grønlandske retsplejelov. Lovforslaget er fremsat efter ønske fra Naalakkersuisut, som har anmodet om, at der i den grønlandske retspleje indføres samme mulighed for forenklet behandling af inkassosager, som der er gældende i Danmark.

Om radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v

Baggrunden for lovforslaget er, at Danmark har modtaget en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, der påpeger en række bestemmelser i EU’s strålebeskyttelsesdirektiv, som ikke er indarbejdet specifikt i dansk lovgivning. Det bliver der med lovforslaget rettet op på med en række ændringer i strålebeskyttelsesloven. Sundhedsstyrelsens forpligtigelse til at føre et register over strålekilder og anlæg bliver skrevet ind i loven. Sundhedsstyrelsen bliver også forpligtet til at udarbejde en radiologisk beredskabsplan for nødbestrålingssituationer. Sundhedsstyrelsen bliver endvidere forpligtet til at udarbejde strategier for håndtering af eksisterende beredskabssituationer.

Om hjemmel til at tilbyde overnatning på akuttilbud m.v

Forslaget etablerer mulighed for, at kommunalbestyrelsen generelt kan beslutte, at lederen af et socialt akuttilbud kan tilbyde borgere med psykiske problemer overnatning i op til 3 døgn på sociale akuttilbud. Forslaget giver desuden mulighed for, at der kan opnås statslig refusion til udgifter efter servicelovens § 85 a i de tilfælde, hvor en borger ønsker at flytte til en ny kommune efter udskrivning fra et herberg.

Om bemyndigelsesbestemmelser om målrettede påmindelser og sundhedspersoners behandling af helbredsoplysninger m.v

Lovforslaget indeholder tre bemyndigelses-bestemmelser. To vedr. organdonorregisteret samt en, der har til hensigt at skabe klarhed om retstilstanden i forhold til sundhedspersoners behandling af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger om organdonor og organmodtager i forbindelse med et donationsforløb. Lovforslaget var en del af lovforslag L 73, som blev opdelt i 2 lovforslag ved 2. behandling

Om ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg

Med lovforslaget foreslås det at indføre aktivt fravalg til organdonation i en blød model. Konkret foreslås det, at alle fra det fyldte 18. år omfattes af Organdonorregisteret, hvorefter man kan bekræfte, om man vil være organdonor. Lovforslaget var en del af lovforslag L 73, som blev opdelt i 2 lovforslag ved 2. behandling

Om entreprenørstop på byggepladser og forhøjelse af bødeniveau

Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 23. maj 2024 om en styrket indsats mod social dumping. Lovforslaget indfører regler om, at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde kan give påbud om, at den eller de entreprenører, der har indgået aftale med bygherren om arbejde på en byggeplads, skal stoppe deres eget og alle underentreprenørernes arbejde på byggepladsen (entreprenørstop). Forslaget skal være et supplement til de håndhævelsesmuligheder, som Arbejdstilsynet allerede har til rådighed, og være et yderligere incitament for virksomhederne på byggepladserne til at prioritere arbejdsmiljøet. Lovforslaget indeholder en forhøjelse af bødeniveauet for virksomheder, der begår alvorlige arbejdsmiljøovertrædelser.

Om konsekvenser som følge af opgavebortfald på By-, Land- og Kirkeministeriets område m.v

Lovforslaget har til formål at fremme muligheden for at sikre bedre ressourceudnyttelse og begrænse administrationen på By-, Land- og Kirkeministeriets område. Det foreslås, at beføjelsen til at fremsætte indsigelser mod kommuneplanlægning overgår fra ministeren for byer og landdistrikter til de enkelte sektorministre. Aflastningsområder uden for hovedstadsområdet og Grønt Danmarkskort skal udgå fra nationale interesser i kommuneplanlægningen. Samtidig vil ministerens pligt til at fremsætte indsigelser mod lokalplaner i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne ophæves. Derudover tilpasses det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning, og grundejerforeninger undtages fra krav om tilladelse ved erhvervelse af ubebyggede fællesarealer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2025.

Om unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligjobordningen og udvidelse af servicefradraget m.v

Lovforslaget rummer en række elementer og udmønter dele af flere forskellige politiske aftaler. Lovforslaget udmønter en del af »Aftale om flere unge i fritidsjob« af 12. september 2024 mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget. Det foreslås, at unge under 18 år fritages for arbejdsmarkedsbidrag med virkning fra indkomståret 2026. Lovforslaget udmønter desuden dele af »Aftale om finansloven for 2025« af 22. november 2024 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre. Det foreslås bl.a. at indføre et grønt håndværkerfradrag og udvide det eksisterende servicefradrag. Lovforslaget følger samtidig op på »Aftale om styrket forberedende grunduddannelse (FGU)« som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse af 21. november 2023 mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget. Det foreslås bl.a., at udgifter til attester, gebyrer og lignende, skal være skattefrie for eleverne. Lovforslaget udmønter også den afsatte ramme for 2024 på 125 mio. kr., der er afsat i »Aftale om kompensation til boligejere og fortsat tryghed om boligbeskatningen« af 15. maj 2020 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Det foreslås, at den grønne check for pensionister forhøjes for indkomståret 2024. Videre foreslås mindre justeringer af motorlovgivningen som følge af nedlæggelsen af motorekspeditionerne. Endelig foreslås det, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, med undtagelse af den del, der omhandler nedlæggelse af motorekspeditionerne, der træder i kraft den 1. juli 2025. Det foreslåede om forhøjelse af grøn check får tilbagevirkende kraft til indkomståret 2024; det foreslåede om skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v., får tilbagevirkende kraft til den 1. august 2024; og det foreslåede om genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget, får tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2025.

Om ændring af nabokompensationsordningen

Lovforslaget ændrer betingelserne for kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård , da enkelte naboer utilsigtet er blevet udelukket for kompensation i sagsbehandlingen.

Om afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret

Forslaget afskaffer muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelseshindret.

Om ændring af regler som følge af EU-samarbejdet om Schengen og Dublinforordningen

Lovforslaget foretager de nødvendige ændringer i dansk ret som følge af Cyperns anvendelse af Schengenreglerne. Desuden indgår en ændring af regler ved beregningen af det tilladte kortvarige ophold i Danmark for tredjelandsstatsborgere. Det vil medføre, at et kortvarigt ophold på Færøerne og i Grønland inkluderes i beregningen. Derudover stilles der som betingelse for indrejse i Danmark, at en udlænding afgiver biometriske oplysninger, hvis udlændingen er forpligtet til det efter EU-lovgivning.

Om akkrediteringsordning til kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft m.v

Formålet med forslaget er at forbedre kontrollen med beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft. Kontrollen skal foretages af virksomheder, som er akkrediteret til at udføre beholderkontrollen. I forslaget indgår en overgangsperiode på 3 år for at give de autoriserede kontrollanter mulighed for at indrette sig efter de nye regler. Forslaget træder i kraft den 1. juli 2025.

Om frakendelse af retten til at arbejde på danske skibe for søfarende, der begår personfarlig kriminalitet ombord m.v

Forslaget til ændring af lov om sikkerhed til søs har til formål at øge trygheden og forbedre arbejdsmiljøet på danske skibe. Med forslaget vil domstolene kunne fratage personer retten til at gøre tjeneste på skibe, der sejler på dansk flag, hvis de bliver dømt for alvorlige forbrydelser, som f.eks. vold og sædelighedsforbrydelser. Formålet med forslaget til ændring om lov om skibes besætning er bl.a. at sikre, at der fremadrettet kan udstedes sønæringsbeviser for færgenavigatører. Desuden vil den årlige skibsafgift for skibe registreret i skibsregisteret blive justeret, så den samlede brugerbetaling af Søfartsstyrelsens udgifter hæves fra 5 pct. til 15 pct. Samtidigt indføres en forenkling af afgiftstrinene. Endeligt vil forslaget sikre, at færger, der sejler på ruter omfattet af lov om kommunal udligning, fremover vil kunne få refusion af skibsafgiften, mens bevaringsværdige skibe fortsat fritages. Forslag om ændringer i anordningshjemler skal sikre, at ændringer i søloven og i lov om sikkerhed til søs kan sættes i kraft for Grønland. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 27. februar 2025.

Om styrket indsats mod stalking og kriminalisering af identitetsmisbrug m.v. i Grønland

Lovforslaget er fremsat efter ønske fra Naalakkersuisut og har til formål bl.a. at styrke indsatsen mod stalking, gennemføre en kriminalisering af identitetsmisbrug og forenkle reglerne om afbrydelse af påtalefrister. Lovforslaget indeholder i den forbindelse følgende elementer: Det foreslås for det første at indføre en særskilt bestemmelse om stalking i kriminalloven, som sikrer, at en gerningsperson vil kunne dømmes for stalking, selv om der ikke på forhånd er udstedt et tilhold, opholdsforbud eller sket bortvisning. For det andet foreslås det, at forurettede i sager om stalking skal have mulighed for at få beskikket en bisidder efter retsplejelovens § 333 på samme måde som forurettede i f.eks. sager om vold. Det foreslås for det tredje, at forurettede i sager om stalking efter anmodning skal have ret til at blive underrettet ved gerningspersonens løsladelse og udgang. Som et fjerde element indgår, at der gives mulighed for videoafhøring af børn under 15 år, hvis barnet eller en af barnets nærmeste er forurettet i en sag om stalking, hvor den mistænkte også er en af barnets nærmeste. Det foreslås for det femte, at der i kriminallovens kapitel om freds- og ærekrænkelser indsættes en ny bestemmelse, der kriminaliserer den, som uberettiget anvender oplysninger til på utilbørlig vis at udgive sig for at være en anden person, eller uberettiget videregiver materiale, hvor der er gjort brug af sådanne oplysninger til på utilbørlig vis at manipulere en anden persons fremtræden. For det sjette foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i kriminalloven om sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder, som har tilknytning til en overtrædelse af lovens §§ 94 og 99 (freds- og ærekrænkelser), og det foreslåede forbud imod identitetsmisbrug med henblik på at forhindre tilgængeligheden og den videre udbredelse af disse udtalelser m.v. Det foreslås for det syvende, at der foretages en ændring af kriminallovens bestemmelse om afbrydelse af påtalefrister, så anklagemyndigheden og politiet får samme enkle fremgangsmåde til at afbryde fristen, som andre offentlige myndigheder har i dag efter bestemmelsen i kriminallovens § 21, stk. 5. Som et ottende element indgår, at der foretages ændringer af kriminalloven og retsplejeloven med henblik på at etablere de fornødne bemyndigelser til at kunne fastsætte administrative regler om udgang m.v. for personer anbragt på hospital eller institution i henhold til retsafgørelser i medfør af kriminalloven og retsplejeloven. Lovforslaget indgår som et led i regeringens samarbejde med Naalakkersuisut at udvikle danske ansvarsområder i Grønland med henblik på, at de danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark med respekt for de forhold og forskelle, der er mellem Danmark og Grønland.

Om forhøjelse af antallet af dommere

Lovforslaget er fremsat på baggrund af "Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027", som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023. Lovforslaget handler om, at der i 2025 skal foretages en opnormering af antallet af byretsdommere og landsdommere. Opnormeringen sker i forlængelse af ændringen af retsplejeloven ved lov nr. 1553 af 12. december 2023, der indebar en opnormering med 12 byretsdommere i 2024. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om nedbringelse af domstolenes sagsbehandlingstid m.v

Lovforslaget indeholder en række ændringer som led i "Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027", som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023. Der er tale om supplerende forenklinger i forlængelse af de ændringer, der blev gennemført som led i flerårsaftalen for domstolene ved lov nr. 661 af 11. juni 2024, som har til formål at forenkle den civile retspleje. Derudover implementerer lovforslaget de af Advokatrådets strukturudvalgs anbefalinger, der kræver lovændringer, og andre ændringer på advokatområdet. Lovforslaget indeholder ligeledes en opfølgning på Justitsministeriets redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, og det indeholder som led i fjerde release af domstolenes straffe- og skifteprogram en række ændringer af dødsboskifteloven og arveloven, som medfører, at dødsboskiftesager fremover skal behandles digitalt. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger

Som led i det statslige arbejdsprogram om opgavebortfald i staten indeholder lovforslaget forslag om at ophæve kravet i Databeskyttelseslovens § 26, stk. 1 om, at der skal indhentes forudgående tilladelse fra Datatilsynet ved oprettelse og brug af advarselsregistre m.v. Desuden foreslås bestemmelserne i § 26, stk. 2 og 3 om bemyndigelse til justitsministeren til henholdsvis at fastsætte regler om undtagelse til tilladelsesordningen i stk. 1 og mulighed for at udvide tilladelsesordningen i stk. 1 ophævet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v

Lovforslaget indeholder en præcisering af reglerne om modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik under kortvarige ophold i udlandet for at sikre, at reglerne er i overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed. Endvidere bliver den skærpede rådighedssanktion for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere afskaffet. Denne del af lovforslaget udmønter aftalen af 3. maj 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og aftalepartierne bag sanktionsaftalen »Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre udbetalinger« af 16. november 2018 (Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti). Endelig ændres det skattemæssige fradragstidspunkt for tilbagebetalingspligtige ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så fradragstidspunktet rykkes til det tidspunkt, hvor borgerne faktisk tilbagebetaler skattepligtige tilbagebetalingspligtige ydelser. Loven skal træde i kraft den 1. februar 2025. Ændringerne i skattereglerne af det skattemæssige fradragstidspunkt for tilbagebetalingspligtige ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats træder dog først i kraft den 1. januar 2026.

Om gennemførelse af dele af aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de dele af initiativerne fra den politiske aftale indgået den 25. juni 2024 om en styrket indsats mod antisemitisme, som kræver lovændring. De øvrige initiativer vil blive gennemført administrativt. Lovforslaget indeholder for det første et forslag, der skal styrke det strafferetlige værn mod hadforbrydelser. Det foreslås, at straffen for hadforbrydelser skal kunne forhøjes indtil det halve, hvis hadforbrydelsen er begået inden for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode. Det foreslås endvidere, at politiet skal kunne udpege en skærpet strafzone forud for en forestående begivenhed, hvis det forventes, at begivenheden vil medføre en ekstraordinær stigning i antallet af hadforbrydelser. Det foreslås desuden, at Rigspolitiet skal kunne fastsætte en skærpet strafperiode, hvis en hændelse efterfølges af en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser. Lovforslaget indeholder desuden et forslag, der skal styrke myndighedernes muligheder for at kunne anvende redskaberne i EU-forordningen fra 2021 om terrorrelateret indhold online (TCO-forordningen) til at pålægge hostingtjenesteydere at fjerne onlineindhold ved at afskaffe det danske særkrav om forudgående retskendelse. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2025.

Om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27 for Grønland

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de lovændringer, som er nødvendige for at gennemføre initiativerne vedrørende Grønland fra regeringens aftale den 22. november 2023 med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om domstolenes økonomi. Aftaleparterne blev i den forbindelse enige om at iværksætte en række initiativer vedrørende domstolene i Grønland, som bl.a. skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med sagsophobning, lange sagsbehandlingstider og efterslæb i forhold til it-understøttelse, og om, at der arbejdes for, at standarderne ved domstolene i Grønland følger standarden i Danmark. Det foreslås for det første at gennemføre de lovændringer, som er nødvendige for at opnormere Grønlands Landsret fra en landsdommer til to landsdommere. Det foreslås for det andet, at der i Grønland indføres en tilsvarende mulighed for at tilkalde en pensioneret dommer til at virke som dommer ved et embede i en nærmere angiven periode, som det allerede er gældende i Danmark. Der foreslås for det tredje at indsætte en bestemmelse i kriminalloven om, at der kan udpeges en bistandsværgekoordinator til at varetage opgaver relateret til uddannelse, rådgivning og antagelse af bistandsværger i Grønland. Det foreslås for det fjerde at gennemføre de lovændringer, som er nødvendige for at kunne digitalisere tinglysningen i Grønland. Endelig foreslås det, at der tilvejebringes den fornødne hjemmel til at anvende digital kommunikation i retsplejen i Grønland, når de tekniske muligheder er der.

Om justeringer af pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld og foreløbige beskatningsgrundlag i udstykningstilfælde m.v

Med lovforslaget foreslås justeringer af pensionistlåneordningen vedrørende lån til betaling af grundskyld. For det første foreslås en bagatelgrænse, så der senest skal tinglyses pant, når udlånet overstiger en grænse på 18.300 kr., og for det andet foreslås, at pensionister skal have mulighed for at dokumentere deres faktiske restgæld, så flere pensionister får mulighed for at låne til betaling af deres grundskyld. I lovforslaget indgår endvidere en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld for 2024 i visse udstykningstilfælde. Det foreslås, at dele af loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, mens andre dele af loven skal træde i kraft den 2. december 2024.

Om stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme

Med lovforslaget foreslås det at udmønte de dele af aftalen »Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger«, der vedrører en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme. Aftalen er indgået den 10. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Radikale Venstre, Det Konservativ Folkeparti og Liberal Alliance. Der foreslås således nye regler om en stigningsbegrænsningsordning, hvorefter dækningsafgiften af erhvervsejendomme årligt ikke kan stige med mere end 10 pct. af den fulde dækningsafgift for året. Stigningsbegrænsningen tillægges bagudrettet virkning fra og med 2022, så efterreguleringerne af dækningsafgiften i betydelig grad reduceres. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen

Lovforslaget forhøjer private arbejdsgiveres og selvstændiges årlige bidrag til Barsel.dk fra 1.350 kr. til 1.550 kr. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025. Lovforslaget var en del af lovforslag L 16, som blev opdelt i to lovforslag ved 2. behandling.

Om permanent forhøjelse af den supplerende pensionsydelse

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale af 15. december 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om »Grøn luftfart i Danmark«. Med lovforslaget forhøjes den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) med 4.800 kr. årligt i 2024-pl (svarende til 5.000 kr. i 2025-pl). Merudgifterne finansieres af en passagerafgift på flyrejser. Derudover gennemføres en række tekniske ændringer i lov om Udbetaling Danmark. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025. Lovforslaget var en del af lovforslag L 16, som blev opdelt i to lovforslag ved 2. behandling.

Om fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse

Lovforslaget gør det muligt for par bestående af to kvinder at få fertilitetsbehandling, med henblik på at den ene kvinde kan donere æg til sin partner, hvorefter denne kan bære graviditeten og føde barnet (partnerægdonation), uden at der er en sundhedsfaglig begrundelse for behandlingen. Lovforslaget gennemfører en aftale af 30. januar 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget var en del af lovforslag L 52, som blev opdelt i 2 lovforslag ved 2. behandling.

Om fertilitetsbehandling til andet barn

Lovforslaget udvider det offentlige serviceniveau, således at de regionale sygehuse fremover kan tilbyde enlige kvinder og par fertilitetsbehandling til både første og andet barn. Lovforslaget var en del af lovforslag L 52, som blev opdelt i 2 lovforslag ved 2. behandling.

Om forbud mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom

Formålet med lovforslaget er at udvide anvendelsesområdet af straffelovens § 132 a, stk. 1, sådan at det fremover vil være lettere for myndighederne at håndhæve et foreløbigt forbud eller opløsning af en forening. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2025.

Om styrket indsats mod borgernær kriminalitet

Med lovforslaget lægges op til en række ændringer af straffeloven og lov om politiets virksomhed. Med lovforslaget foreslås for det første at udvide særvilkåret om økonomisk kontrol i straffelovens § 57 a, der retter sig mod unge mellem 18 og 25 år, som idømmes en betinget dom for visse typer af utryghedsskabende kriminalitet, til også at omfatte indbrudstyveri og hæleri. For det andet foreslås det at præcisere straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og optagelse. For det tredje foreslås det at hæve straffen for butikstyveri og hæleri, så der som udgangspunkt altid udmåles en bøde på mindst 1.000 kr. i førstegangstilfælde, og det samtidig sikres, at bøden for butikstyveri altid overstiger værdien af det stjålne. Derudover hæves bødetaksterne i gentagelsestilfælde. Endelig foreslås det at indføre hjemmel i politiloven til, at politiet uden forudgående mistanke kan foretage stikprøvekontrol af cyklister med henblik på at kontrollere, om den pågældende cykel er meldt stjålet. Lovforslaget implementerer de initiativer fra regeringens udspil ”Sammen om en tryggere hverdag” fra februar 2024, der kræver lovændring. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2025.