Sager

Om at udvide offentlighedens adgang til aktindsigt i domme og at forbedre politiets efterforskningsmuligheder m.v

Formålet med lovforslaget er på den ene side at udvide offentlighedens adgang til aktindsigt i domme med henblik på at sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde i Grønland og på den anden side at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af alvorlig og mere organiseret kriminalitet samt at forbedre beskyttelsen af vidner. Lovforslaget indeholder i den forbindelse en række elementer: - forslag om visse begrænsninger i forsvarerens og sigtedes aktindsigt. - forslag om at indføre udtrykkelige lovregler om teleobservation i retsplejelov for Grønland. - forslag om at indføre regler om, at retten i en beslutning om edition kan bemyndige politiet til at pålægge banker mv. edition for at følge en betaling i flere led, og om at politiet i visse tilfælde kan pålægge banker mv. edition uden at indhente rettens beslutning. - forslag om, at der ved efterforskning af forsætlige overtrædelser af kriminallovens kapitel 7 og 8 (om forbrydelser mod rigets sikkerhed eller statsforfatningen, terrorisme mv.) skal være mulighed for tvangsindgreb i form af indgreb i meddelelseshemmeligheden eller særligt kvalificeret observation. - forslag om, at uberettigede tvangsindgreb fremover skal indberettes af retten til Rigsadvokaten i stedet for Justitsministeriet. - forslag om, at underretning om afsluttede tvangsindgreb også skal kunne udsættes eller undlades, hvis hensynet til en verserende efterforskning af en anden særlig grov lovovertrædelse eller hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder taler for det. - forslag om at indføre regler om politiets blokering af hjemmesider, hvorfra der foregår nærmere angivne former for it-kriminalitet. - forslag om at indføre regler om politiets forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation eller overtagelse af tv-overvågning i ekstraordinære tilfælde. - forslag om at indføre regler om anonyme vidner. - forslag om at indføre regler om digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse. - forslag om at indføre regler om politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser med henblik på at styrke Grønlands Politis muligheder for at efterforske lovovertrædelser, herunder narkotikakriminalitet, organiseret kriminalitet og kriminalitet på internettet.

Om flagning

Lovforslaget indebærer et forbud, hvorefter det som udgangspunkt vil være forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag og flag, der må sidestilles hermed. Med lovforslaget lægges der derudover op til at lovfæste, at Dannebrog er Danmarks Riges nationalflag, ligesom det foreslås at lovfæste en del af gældende praksis vedrørende Dannebrog som splitflag. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om nedbringelse af domstolenes sagsbehandlingstid m.v

Lovforslaget indeholder en række ændringer som led i "Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027", herunder forslag om opnormering af antallet af byretsdommere. Dernæst indeholder lovforslaget supplerende forenklinger i forlængelse af de ændringer, der blev gennemført som led i flerårsaftalen for domstolene ved lov nr. 661 af 11. juni 2024, som har til formål at forenkle den civile retspleje. Derudover implementerer lovforslaget de af Advokatrådets strukturudvalgs anbefalinger, der kræver lovændringer, og andre ændringer på advokatområdet. Lovforslaget indeholder endvidere en opfølgning på Justitsministeriets redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager. Lovforslaget indeholder dernæst som led i fjerde release af domstolenes straffe- og skifteprogram en række ændringer af dødsboskifteloven og arveloven, som medfører, at dødsboskiftesager fremover skal behandles digitalt. Endelig indeholder lovforslaget enkelte ændringer af databeskyttelsesloven som konsekvens af beslutningen om politisk prioriteret opgavebortfald. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling

Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler om Nimbi GameLab – Danmarks Institut for Spiludvikling. Det foreslås, at der fastsættes bestemmelser om instituttets formål, opgaver, rammer, økonomi, bestyrelse, direktør samt administration. Instituttet har til formål at fremme udviklingen af danske digitale spil, særligt med fokus på de kunstneriske og kulturelle kvaliteter, og at understøtte bedre rammevilkår for den danske spilbranche. Nimbi GameLab får bl.a. til opgave at yde tilskud til udvikling, produktion og formidling af danske digitale spil med fokus på digitale spil med kunstneriske og kulturelle kvaliteter. Desuden skal instituttet understøtte promovering af danske digitale spil og skabe viden om spilbranchens tilstand.

Om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot

Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmelsgrundlaget for, at anlægsprojektet ved Nyborg Slot kan gennemføres samt at miljøgodkende projektet på baggrund af forudgående miljøundersøgelser. Det foreslås, at kulturministeren får bemyndigelse til at gennemføre anlægsprojektet, og at specifikke regler i kultur-, plan-, natur- og miljølovgivning fraviges , herunder at klageadgange afskæres, så afgørelserne i stedet skal påklages til kulturministeren. Forslaget betyder, at kulturministeren får ansvaret og kompetencen til at gennemføre anlægsprojektet i sin helhed. Der skal ikke søges dispensation/tilladelse til anlægsprojektet efter de regler, der fraviges med loven. I stedet vil det være kulturministerens ansvar at varetage hensynene bag de fravegne regler ved projektets gennemførelse.

Om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje

Forslaget skal sikre implementeringen af EU’s direktiv 2014/112, som beskytter mobile arbejdstageres rettigheder på indre vandveje. Selv om Danmark ikke har indre vandveje, skal forslaget sikre, at danske regler kan anvendes på danskejede fartøjer under udenlandsk flag, når de sejler på indre vandveje i andre EU-lande. Der skal bl.a. fastsættes regulering af hvileperioder og pauser, beskyttelse af sæsonarbejdere, rammer for nødsituationer og krav om helbredsundersøgelser. Forslaget vurderes ikke at have betydelige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

Om nulemissionszoner i afgrænsede byområder og indførelse af absolut kumulation for overtrædelser af miljøzonereguleringen m.v

Forslaget foreslår nulemissionszoner i byerne, hvor kun nulemissionskøretøjer kan færdes. Kommunalbestyrelserne kan oprette én zone pr. byområde og vælge mellem to zonetyper. Ordningen evalueres efter 3 år for at vurdere dens effekt på luftkvalitet og trafikstøj. Der foreslås også tekniske ændringer i bødesystemet, herunder undtagelser for militære køretøjer og regler for tilbageholdelse af overtrædende køretøjer. Forslaget er delvis en genfremsættelse af et tidligere forslag fra 2022.

Om styrket affaldstilsyn m.v

Forslagets formål er at reducere forbrænding af genanvendeligt og genbrugeligt affald. Det indfører regler for affaldsbehandlingsanlæg, så affald egnet til materialenyttiggørelse ikke sendes til forbrænding. Forslaget etablerer desuden hjemmel til at håndhæve ecodesignforordningens forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter. Endelig indeholder forslaget en bemyndigelse til at ophæve genbrugsområder på kommunale genbrugspladser og den tilhørende gebyrfinansiering til fordel for frivillige initiativer.

Om opfyldelse af krav i EU-forordningen om fluorholdige drivhusgasser m.v

Forslaget omhandler opkrævning af gebyrer for udstedelse af autorisationer i henhold til EU-forordningen om fluorholdige drivhusgasser. Det indeholder også supplerende bestemmelser til denne forordning samt fastsættelse af afgifter pr. produkt i forbindelse med godkendelse af biocidholdige produktfamilier. Derudover introduceres krav om digital indberetning af forbruget af bekæmpelsesmidler.

Om afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v

Lovforslagets formål er at lette administrationen for kommuner, regioner og statslige institutioner m.v. ved at forenkle indberetningskrav til offentlige myndigheder i lov om ligestilling af kvinder og mænd. Med lovforslaget foreslås det at afskaffe ligestillingsredegørelserne og dermed forpligtelsen til ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder samt kommunalbestyrelsen og regionsrådet at redegøre for deres arbejde for ligestilling hvert tredje år. Derudover foreslås det at indføre en bagatelgrænse på 50 medarbejdere for de kommunale fællesskaber, statslige institutioner og virksomheder, der er forpligtet til at opstille måltal for kønssammensætningen i bestyrelser m.v. Dette svarer til bagatelgrænsen for, hvornår der efter de samme regler skal opstilles måltal for kønssammensætningen i de øverste ledelsesniveauer. Endelig foreslås det at ændre den årlige indberetning om måltal fra hvert til hvert andet år. Lovforslaget følger bl.a. op på aftaler om kommunernes økonomi for 2024 og for 2025 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2025.

Om arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet

Lovforslaget har til formål at indføre en arbejdspligt for borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Disse borgere skal deltage i 37 timers indsats om ugen, som kan bestå af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og i særlige tilfælde vejledning og opkvalificering. Lovforslaget indebærer, at kommunerne løbende tilrettelægger indsatsen under hensyn til borgerens helbredsmæssige situation, og timetallet kan nedsættes efter en konkret vurdering. Forslaget omfatter også ændringer i integrationsloven, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet omdøbes til introduktionsprogrammet, og der indføres en arbejdspligt for flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Det foreslås at ophæve rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen for nytteindsats. Derudover skal der indføres en særligt tilrettelagt nytteindsats, som vil blive organiseret af kommunerne som et kommunalt organiseret tilbud. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025, med overgangsordninger for personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i første halvår af 2025.

Om reform af kontanthjælpssystemet m.v

Lovforslaget udmønter “Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst”, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik i efteråret 2023. Lovforslaget har til formål at skabe et mere gennemskueligt kontanthjælpssystem, hvor der samtidig er en tydelig økonomisk gevinst ved at tage et arbejde på lavtlønsområdet. Med lovforslaget vil man indføre tre grundlæggende satser: en mindstesats, en grundsats og en forhøjet sats - og man vil afskaffelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet. Lovforslaget indfører desuden lempeligere regler for arbejdsindkomster, for at det bedre kan betale sig at have beskæftigelse ved siden af kontanthjælpen. Endvidere foreslås det at indføre et børnetillæg til forældre, der modtager kontanthjælp, et supplerende tillæg til enlige forældre på kontanthjælp og et fritidstillæg til børn af kontanthjælpsmodtagere, som sikrer barnet mulighed for et aktivt fritidsliv. Ydermere foreslås det afskaffe aktivitetstillægget og den særligt høje sats for personer under 30 år, der har bestemte psykiske diagnoser. I stedet foreslås indført et nyt særligt ungetillæg. Derudover indeholder lovforslaget som led i udmøntningen af aftalen bl.a. forslag om afklaring af personer fyldt 30 år og en ret til dækning af udgifter til tilskudsberettiget medicin for børn af kontanthjælpsmodtagere og personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end 12 ud af de seneste 18 måneder. Lovforslaget indeholder en række øvrige forslag til ændringer af forskellige bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, som ikke er forligsbundet med ”Aftale om Nyt Kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst”. Endelig indeholder lovforslaget et forslag om ændring af reglerne om sygemelding, når en modtager af kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse deltager i et tilbud. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025 og får virkning for personer, der modtager eller ansøger om hjælp i kontanthjælpssystemet den 1. juli 2025 eller senere.

Om fremvisning af legitimation og flere oplysningskrav i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale fra den 23. maj 2024, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har indgået med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet, om en »Styrket indsats mod social dumping«. Formålet med lovforslaget er at styrke det retlige værn mod anvendelsen af illegal arbejdskraft og forhindre, at udlændinge – uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse eller i strid med en opholds- og arbejdstilladelse – arbejder til lavere lønninger og under uacceptable forhold. Med lovforslaget foreslås det, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med egne udgående kontrolbesøg på virksomheder skal kunne anmode personer, der vurderes at udføre arbejde i virksomheden, om at fremvise legitimation. Med lovforslaget foreslås det endvidere, at udenlandske tjenesteydere skal sørge for, at enhver, der beskæftiges af virksomheden, kan fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet. Manglende efterkommelse af påbuddet kan straffes med bøde. Ydermere foreslås det, at udenlandske tjenesteydere skal uploade kopi af tjenesteydelsesaftalen samt ansættelseskontrakter og opholds- og arbejdstilladelser ved anmeldelse i RUT, når der udstationeres tredjelandsstatsborgere.

Om forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og bidragssatsen til barselsudligningsordningen

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale af 15. december 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om »Grøn luftfart i Danmark«. Med lovforslaget forhøjes den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) med 4.800 kr. årligt i 2024-pl (svarende til 5.000 kr. i 2025-pl). Merudgifterne finansieres af en passagerafgift på flyrejser. Lovforslaget indeholder desuden en ændring af barselsudligningsloven, som forhøjer private arbejdsgiveres og selvstændiges årlige bidrag til Barsel.dk fra 1.350 kr. til 1.550 kr. Derudover gennemføres med lovforslaget en række tekniske ændringer i lov om Udbetaling Danmark. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025. Lovforslaget blev ved 2. behandling opdelt i to lovforslag: L 16 A og L 16 B.

Om indkvartering af ansatte

Lovforslaget udmønter forslaget om boligtilsyn i aftalen af 23. maj 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet, om en styrket indsats mod social dumping. Med lovforslaget etableres ny hovedlov, der fastsætter krav til de boliger, som arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kravene til boligen i den nye lov svarer til eksisterende boligkrav, og at der ikke med forslaget indføres en ny standard for boliger i Danmark. Lovforslaget indeholder også bestemmelser om Arbejdstilsynets tilsyn med, at arbejdsgivere overholder kravene i loven, samt muligheder for påbud til arbejdsgivere og bødestraf for arbejdsgivere for overtrædelse af påbud eller regler efter loven. Loven gælder ikke for ansatte i staten eller for bl.a. kaserner for værnepligtige eller for chauffører, der skal afholde hvil, og au pair-personer, og finder heller ikke anvendelse, hvis arbejdsgiver er omfattet af kollektiv overenskomst, som indeholder regler om boligforhold. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Om regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram

Lovforslaget udmønter en række regelforenklinger på dagtilbudsområdet aftalt med KL i regi af samarbejdsprogrammet mellem KL og regeringen, der er en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2024 (ØA24). Lovforslaget fjerner krav til den pædagogiske læreplan og til kommunernes beskrivelse af tilrettelæggelse af tilsyn med dagtilbud, forenkler krav om inddragelse af data i kommunernes tilsyn og fjerner krav om 30-timersplads til søskende mod nedsat forældrebetaling under forældres barsel. Ved vedtagne ændringsforslag udgik forslaget om ophævelse af regler om forældre på barsels ret til 30-timers plads i dagtilbud fra lovforslaget. Loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om folkeskolens kvalitetsprogram m.v

Lovforslaget implementerer dele af en aftale om folkeskolens kvalitetsprogram mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen fokuserer på tre hovedområder: ”Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelsen”, ”Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever” og ”Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle”. Lovforslaget indebærer fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner og afskaffelse af flere centrale krav, blandt andet krav om understøttende undervisning, krav om fuld kompetencedækning i indskolingen og krav om 9. klassernes obligatoriske projektopgave. Det indfører mere praktisk undervisning og større valgfrihed for ældre elever, herunder juniormesterlære, teknologiforståelse som ny faglighed og erhvervspraktik til alle. Endelig styrkes indsatsen for de mest udfordrede elever i dansk og matematik, reglerne præciseres for at sikre støtte til hele klassen, og krav om intelligenstest afskaffes. Loven træder i kraft den 1. august 2025.

Om mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin

Lovforslaget implementerer dele af en aftale om folkeskolens kvalitetsprogram mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Lovforslaget giver mulighed for at give standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin, ledsaget af feedback, som et pædagogisk redskab. Loven træder i kraft den 1. august 2025.

Om midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter

Lovforslaget udmønter en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, der skal sikre bedre adgang til skoleskift for elever, som opholder sig på et krisecenter. Lovforslaget giver kommuner mulighed for at fratage en forældremyndighedsindehaver rettigheder, så en forælder på et krisecenter kan flytte barnet til en anden skole uden den anden forælders samtykke. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til sundhedsvæsenet og ældreplejen

Lovforslaget skal sikre flere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Lovforslaget skal forbedre uddannelseskvaliteten, øge rekrutteringen og reducere frafaldet. Med lovforslaget vil beskæftigede med uddannelse over faglært niveau kunne få gratis amu-kurser inden for social- og sundhedsområdet. De vil også få adgang til veu-godtgørelse samt tilskud til befordring, kost og logi. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

Om forlængelse af perioden for opbevaring af oplysninger om konstateret ordblindhed i Ordblindetesten m.v

Lovforslaget udmønter initiativ 6 i Ordblindepakke V, som fokuserer på at hjælpe voksne med ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder. Lovforslaget ændrer slettepolitikken for Ordblindetesten, så testresultater kan tilgås hele livet, medmindre personen anmoder om sletning. Lovforslaget sikrer også, at oplysninger om ordblindhed kan bruges af offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner. Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2025.

Om at udmønte en række elementer i forskellige trepartsaftaler på erhvervsuddannelsesområdet m.v

Lovforslaget udmønter en række elementer i forskellige trepartsaftaler på erhvervsuddannelsesområdet. Det gælder forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt veu-bidrag for 2025, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2025 m.v. Dertil indeholder lovforslaget en justering af lønrefusion, tilpasning af tilskud til vejledning m.v. om oplæring i udlandet og ændring af bemyndigelser til bestyrelse for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om ny udbudsmodel for at øge forsyningssikkerheden af arbejdsmarkedsuddannelser

Lovforslaget omhandler en ny udbudsmodel for arbejdsmarkedsuddannelser (amu) som en del af trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse fra 2023. Formålet med den nye model er at forbedre forsyningssikkerheden og sikre større faglig og økonomisk bæredygtighed for arbejdsmarkedsuddannelser, hvor mange kurser bl.a. tidligere er blevet aflyst. Lovforslaget indfører en række krav til godkendelse som udbyder af en fælles kompetencebeskrivelse, digital indgivelse af ansøgninger, fastsættelse af minimumskrav til aktivitet, mulighed for at tilbagekalde udbudsgodkendelser m.v. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.

Om forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukrainesærloven

Lovforslaget har til formål at forlænge den eksisterende lov om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet fra Ukraine, som blev vedtaget i marts 2022. Lovforslaget lægger op til at forlænge opholdsgrundlaget for ukrainske flygtninge til den 17. marts 2026. Formålet med lovforslaget er at sikre fortsat beskyttelse og ophold for ukrainske flygtninge i Danmark samt at lette sagsbehandlingen ved at tillade Udlændingestyrelsen at forlænge opholdstilladelser af egen drift. Lovforslaget søger også at berostille asylsagsbehandlingen for personer med opholdstilladelse efter særloven for at undgå overbelastning af asylsystemet. Lovforslaget omfatter også forlængelse af midlertidige regler for fordrevne børn og unge fra Ukraine på Børne- og Undervisningsministeriets område. Loven foreslås at træde i kraft den 1. december 2024.

Om ændringer af regler på udlændingeområdet for indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v

Baggrunden for lovforslaget er et ønske om at opdatere og justere en række af reglerne på udlændingeområdet vedrørende indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v. Forslaget indeholder følgende elementer: - Ligedeling af forsørgertillæg. - Udvidelse af fradragsadgangen for oppebåret indkomst. - Udvidelse af lempelig adgang for privat indkvartering for mindreårige udlændinge, der opholder sig i indkvarteringssystemet. - Klager over Udlændingestyrelsens modenhedsvurdering. - Ophør af hvervet som repræsentant for uledsagede mindreårige udlændinge. - Revidering af reglerne om iværksættelse af sociale indsatser for mindreårige udlændinge og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år. - Udvidelse af socialtilsynets kompetence til at føre tilsyn med særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering. Formålet med forslaget er at opdatere og justere reglerne på udlændingeområdet for at sikre bedre ligestilling, effektivitet og overholdelse af internationale forpligtelser. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025, med visse bestemmelser, der træder i kraft på et senere tidspunkt fastsat af ministeren.

Om supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v

Forslaget skal implementere skovrydningsforordningen, herunder regler om tilsyn, gebyr og konfiskation. Formålet med skovrydningsforordningen er at minimere EU’s bidrag til den globale skovrydning og skovforringelse og at reducere EU’s bidrag til drivhusgasemissioner og det globale tab af biodiversitet. Skovrydningsforordningen stiller en række krav til erhvervsdrivende, der handler med visse afledte produkter fra hhv. kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, gummi, soja og træ. Forordningen forpligter bl.a. de omfattede virksomheder til at sikre, at de produkter, som er omfattet af forordningen, er produceret på arealer, hvor der efter den 31. december 2020 ikke er sket skovrydning eller skovforringelse verden over.

Om ændring af takster i betalingsbestemmelser til finansiering af fødevare- og dyrevelfærdskontrol m.v

Forslaget har til formål at ændre takster for en række afgiftsbelagte kontrolopgaver på fødevare- og dyrevelfærdsområdet. I fødevareloven foreslås det at nedsætte takster for kontrolkampagner og justere takster for kontrol med kosttilskud samt Fødevarestyrelsens rejsehold. Derudover indsættes en bemyndigelse til at undlade opkrævning af takster for at sikre balance mellem indtægter og udgifter. I dyrevelfærdsloven hæves taksterne for kontrol af dyrevelfærd for grise og kvæg for at finansiere øget kontrol, som aftalt i dyrevelfærdsaftalen fra 2024.

Om regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til sygetransport

Lovforslaget har til formål at forenkle regler og fjerne unødvendige krav til danske gods- og buskørselsvirksomheder for bl.a. at sikre samme vilkår som for europæiske transportvirksomheder. Med forslaget foreslås tilladelseskravet for busudlejningsvirksomheder afskaffet og tilsynet med gods- og buskørselstilladelser reduceret. Derudover vil lovforslaget forlænge gyldighedsperioden for tilladelser til sygetransport frem til maksimalt udgangen af 2027, da mange af de gældende tilladelser står til at udløbe medio 2025, og der pt. pågår arbejde med arbejde med at evaluere taxiloven.

Om udbygning af rute 11 mellem Korskro og Varde

Lovforslaget omhandler udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde med et ekstra spor på størstedelen af strækningen og en dobbeltrettet cykelsti på østsiden af vejen. Derudover muliggør lovforslaget en udbygning af krydset i Varde og rundkørslen i Korskro. Endvidere vil der med lovforslaget blive oprettet en støjisoleringsordning for berørte boliger.

Om ændring af safetyafgiften m.v

Lovforslaget hæver safetyafgiften for at genoprette balancen mellem indtægterne fra safetyafgiften og Trafikstyrelsens udgifter til luftfartstilsyn efter covid-19, hvor der er oparbejdet et underskud. Endvidere justerer lovforslaget erstatningsansvarsgrænserne for luftfartsselskaber i overensstemmelse med Montrealkonventionen.