Sager

Om organisering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane I/S m.v

Lovforslaget sikrer, at Metroselskabet I/S fortsat varetager den daglige drift af Hovedstadens Letbane og får mulighed for at undersøge nye metroprojekter. Derudover giver lovforslaget mulighed for, at staten kan overdrage trafikkøberansvaret til Region Nordjylland på strækningen mellem Hobro og Frederikshavn.

Om ophævelse af 76 love på Transportministeriets område

Lovforslaget har til formål at ophæve en række forældede love på Transportministeriets område, der ikke længere finder anvendelse, herunder bl.a. projekterings- og anlægslove. Dette vil reducere antallet af gældende love og forenkle regelmassen i overensstemmelse med regeringens fokus på regelsanering.

Om Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige vurderinger for andre ministre m.v

Med forslaget opdateres de administrative rammer for en række ordninger på forsknings- og innovationsområdet. Det foreslås bl.a. at fastlægge en mere fleksibel ramme for Danmarks Innovationsfonds opgave med at foretage forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier i forbindelse med uddeling af statslige forskningsbevillinger. Derudover foreslås en række opdateringer af lov om teknologi og innovation, hvormed reglerne om innovationsmiljøer bliver ophævet. Endelig foreslås det, at der i lov om Danmarks Grundforskningsfond indsættes en bestemmelse om, at fonden skal etablere et datagrundlag, der bl.a. kan anvendes til analyser og effektmålinger på tværs af det samlede forsknings- og innovationssystem. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme

Forslaget sikrer, at EU’s regler om en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) kan administreres i dansk ret. CBAM indebærer, at udvalgte CO2- og energiintensitive varegrupper, der importeres i EU, skal betale et »CO2-bidrag«, der svarer til den samme CO2-kvotepris, som hvis de blev produceret i EU. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger den ansvarlige myndighed og kan lave regler om gebyrer, tilsyn og opbevaring af oplysninger. Energiklagenævnet håndterer klager, og der kan gives bøder for overtrædelser. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

Om reduktion af metanemissioner i energisektoren

Forslaget skal sikre, at EU’s metanforordning om reduktion af metanemissioner, som trådte i kraft den 4. august 2024, kan administreres i dansk ret. Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om straf for overtrædelse af regler fastsat i metanforordningen. Det foreslås endvidere, at Energiklagenævnet bliver klageinstans for klager i forbindelse med Energistyrelsernes tilsynsopgaver. Endelig foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler for betaling af gebyrer til finansiering af Energistyrelsens sagsbehandling i forbindelse med tilsynsopgaver m.v. efter forordningen.

Om at indføre en gebyrordning, der skal finansiere Energistyrelsens tilsyn og sagsbehandling i olieberedskabsordningen m.v

Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til en gebyrordning, der skal finansiere Energistyrelsens tilsyn og myndighedsopgaver relateret til olieberedskabsordningen. Olieberedskabsordningen er reguleret i olieberedskabsloven og underliggende bekendtgørelser, og den sikrer, at der holdes et olieberedskabslager, der kan frigives i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse. Lovforslaget skal sikre ensretning i finansieringen på Energistyrelsens område, hvor det er udgangspunktet, at udgifter til tilsyn og myndighedsopgaver afholdes af de aktører, der føres tilsyn med. Herudover skal der sikres hjemmel til, at der kan udveksles oplysninger med Europa-Kommissionen og andre EU-lande om internationale lagerdækningsaftaler og en tilføjelse til bemærkningerne til straffebestemmelserne om manglende overholdelse af lagringspligten.

Om udmøntning af dele af aftalen om et stærkere erhvervsliv af 27. juni 2024

Lovforslaget udmønter dele af "Aftale om Et stærkere erhvervsliv" af 27. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte har den 19. februar 2024 afgivet anbefalinger om sanering af erhvervsstøtteordninger. På skatteområdet anbefaler ekspertgruppen bl.a. at sanere straksafskrivningsordningerne for edb-software og knowhow og patentrettigheder. Det foreslås med lovforslaget at følge ekspertgruppens anbefalinger om at afskaffe muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder, herunder licens- og brugsrettigheder til knowhow og patentrettigheder. Ordningerne foreslås afskaffet pr. 1. januar 2025. Det foreslås samtidig at forhøje virksomhedernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra 110 pct. til 120 pct. fra indkomståret 2028. Forhøjelsen indfases, så fradraget forhøjes til 114 pct. for indkomståret 2026 og 116 pct. for indkomståret 2027. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om deludmøntning af aftalen om »Et stærkere erhvervsliv« m.v

Lovforslaget udmønter dele af »Aftale om Et stærkere erhvervsliv« mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti af 27. juni 2024. Aftalepartierne er enige om, at det skal være lettere at overdrage en familieejet virksomhed til næste generation. Det foreslås at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. ved overdragelse af erhvervsvirksomheder som arv eller gave til den nære familie. Det foreslås endvidere at indføre et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed. Desuden foreslås, at aktive ejendomsvirksomheder skal kunne overdrages med skattemæssig succession på lige fod med andre erhvervsvirksomheder og på samme betingelser som disse kunne blive omfattet af den nedsatte bo- og gaveafgift. Endelig foreslås det, at søskende fra og med 2027 sidestilles med nærtstående familie i relation til gaveafgiftsreglerne. Søskende vil herefter fra 2027 anses for nærtstående familie i relation til både arv og gaver. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dog således at de nye regler om gaver mellem søskende træder i kraft den 1. januar 2027. Den foreslåede nedsættelse af bo- og gaveafgiften og retskravet på skematisk værdiansættelse foreslås tillagt virkning fra den 1. oktober 2024, mens den foreslåede mulighed for succession ved overdragelse af aktive ejendomsvirksomheder foreslås tillagt virkning fra den 1. januar 2025.

Om udmøntning af dele af aftalen om iværksætterpakken

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Det foreslås at ophæve beskatningen af udbytter, som selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier. Forslaget vil gøre det mere attraktivt for danske og udenlandske investorer at foretage porteføljeinvesteringer i unoterede selskaber og dermed potentielt bidrage til at øge adgangen til kapital for unoterede selskaber. Det foreslås samtidig at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen, der for kalenderåret 2025 er 142.500 kr. og fra og med kalenderåret 2026 er 146.200 kr., til 166.200 kr. fra og med kalenderåret 2025 (2025-niveau). Det foreslås derudover at indføre en adgang for selskaber til at vælge realisationsbeskatning i en periode på 7 år efter den første børsnotering. Herved vil der være mulighed for i en periode at undgå lagerbeskatning, som i visse situationer kan medføre en stor likviditetsbelastning for selskabet. Det foreslås endvidere at forhøje progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst fra 63.300 kr. til 83.100 kr. (2025-niveau). Det foreslås herudover at forhøje loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. fra og med indkomståret 2027. Det vil styrke incitamentet til at investere i forskning og udvikling for bl.a. forskningstunge virksomheder. Det foreslås samtidig at lempe bruttoskatteordningen ved at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under ordningen. Endelig foreslås det at justere reglerne om underskudsfremførsel. Dermed forbedres mulighederne for at modregne fremført underskud for bl.a. virksomheder med høje investeringsomkostninger. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om deludmøntning af grøn fond og tilpasning af gennemførelse af aftale om grøn skattereform for industri m.v

Lovforslaget gennemfører bl.a. dele af aftalen om deludmøntning af Grøn Fond mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre af 15. april 2024. Lovforslaget har bl.a. til formål at hæve dieselafgiften og samtidig nedsætte udligningsafgiften. Herudover har forslaget til formål at nedsætte vejafgiften i 2025-2028 samt gennemføre en række justeringer på afgiftsområdet, herunder for motor, energi- og CO2-afgift m.v. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, mens forslag om køb af rutebillet 14 dage før kørsel på afgiftsbelagt vejenet foreslås at træde i kraft den 18. december 2024.

Om stigningsbegrænsningsordning m.v

Med lovforslaget foreslås det at udmønte de dele af aftalen »Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger«, der vedrører en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme. Aftalen er indgået den 10. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Radikale Venstre, Det Konservativ Folkeparti og Liberal Alliance. Der foreslås således nye regler om en stigningsbegrænsningsordning, hvorefter dækningsafgiften af erhvervsejendomme årligt ikke kan stige med mere end 10 pct. af den fulde dækningsafgift for året. Stigningsbegrænsningen tillægges bagudrettet virkning fra og med 2022, så efterreguleringerne af dækningsafgiften i betydelig grad reduceres. Med lovforslaget foreslås endvidere justeringer af pensionistlåneordningen vedrørende lån til betaling af grundskyld. For det første foreslås en bagatelgrænse, så der senest skal tinglyses pant, når udlånet overstiger en grænse på 18.300 kr., og for det andet foreslås, at pensionister skal have mulighed for at dokumentere deres faktiske restgæld, så flere pensionister får mulighed for at låne til betaling af deres grundskyld. Det foreslås, at visse dele af loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, mens andre dele af loven skal træde i kraft allerede den 2. december 2024.

Om nye regler for almennyttige lotterier og liberalisering af landbaseret bingo

Lovforslaget udmønter aftalen »Enklere regler for lotterier og banko«, der blev indgået den 20. marts 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Formålet med aftalen er at gøre reglerne for almennyttige lotterier mere enkle og gøre det muligt for bingoforeninger at afholde bingo, hvor det er spillet og det sociale samvær, der er i centrum. Det foreslås, at kravene til de almennyttige lotterier skal afhænge af den årlige salgssum, sådan at kravene gradvist øges, i takt med at salgssummen stiger. Det foreslås i den forbindelse også, at der indføres en bagatelgrænse for udbud af landbaseret lotteri, hvorefter der ikke kræves tilladelse eller stilles krav, hvis den årlige salgssum ikke overstiger 15.000 kr. Samtidig foreslås det, at almennyttige lotterier fritages for at betale gevinstafgift, så flere penge i stedet går til almennyttige formål. Ligeledes foreslås det, at det skal være muligt at afholde landbaseret bingo på det liberaliserede marked, så det bliver muligt at udbyde bingo uden at skulle leve op til kravene til almennyttigt lotteri. Herved vil der kunne gives tilladelse til at udbyde landbaseret bingo på lige fod med andre liberaliserede spil på det landbaserede marked. Spillet vil blive omfattet af den samme afgiftssats som gevinstgivende spilleautomater. Afgiftssatsen på 41 pct. indfases gradvist over 3 år. Det foreslås også, at politiske partier, som er opstillingsberettigede til Folketinget, fremover får mulighed for at udbyde lotteri til fordel for partiet selv. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 21. november 2024, så der er mulighed for at ansøge om og opnå tilladelse til udbud af spil efter de nye regler fra den 1. januar 2025.

Om udmøntning af de dele af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark fra december 2022, som handler om at styrke samarbejdet i Rigsfællesskabet m.v

Med lovforslaget udmøntes de dele af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december 2022, som handler om at styrke samarbejdet i rigsfællesskabet. Det foreslås således at give skatteforvaltningen i Grønland terminaladgang til visse oplysninger i indkomstregistret. Det foreslås endvidere at modernisere sanktionsbestemmelserne ved overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse. Derudover foreslås det, at Skatteforvaltningen gives hjemmel til at kunne indhente kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat. Videre foreslås bl.a. en sanering af regler om revisorpålæg, klarere lovgivning om eSkatData samt sanering af regler om konfiskation af punktafgiftspligtige varer m.v. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål

Formålet med lovforslaget er at gennemføre aftalen af 10. juni 2024 mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om visse skattespørgsmål, i lovforslaget benævnt den nye Øresundsaftale. Danmark og Sverige indgik i 2003 den gældende Øresundsaftale, som understøtter et integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen ved at fjerne en række skattemæssige hindringer for de tusindvis af personer, som pendler mellem Danmark og Sverige for at komme på arbejde. Den nye Øresundsaftale medfører bl.a. færre administrative byrder for pendlere og arbejdsgivere, ligesom aftalen rydder op i og forenkler de gældende beskatningsregler. Formålet med lovforslaget er således at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder aftalen mellem Danmark og Sverige, samt at danne lovgrundlag for gennemførelsen af aftalen i dansk ret.

Om justeringer af reglerne vedrørende beskatning af fonde m.v

Formålet med lovforslaget er at foretage visse justeringer af reglerne vedrørende beskatning af fonde m.v. Det foreslås at justere reglerne for efterbeskatning af fonde og foreningers ubenyttede hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, så fonde og foreninger m.v. alene kan undgå efterbeskatning, hvis de uddeler hensættelserne i deres helhed. De gældende regler giver fonde og foreninger mulighed for at fjerne beskatningen af skattepligtige indtægter. Det foreslås desuden at justere reglerne om den uddelingsforpligtelse, der gælder for fonde, der anvender realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier. Det foreslås endvidere, at visse underskud skal fortabes ved en skattefri fusion af fonde m.v., og at renter og kursgevinster, som fonde m.v. har modtaget fra et datterselskab, skal være skattefrie, i det omfang de modsvarende renteudgifter og kurstab ikke har været fradragsberettigede for datterselskabet som følge af reglerne om tynd kapitalisering. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om klimamål

Forslaget går ud på at skabe gennemsigtighed og langsigtet stabilitet om Danmarks klimapolitik. Forslaget ajourfører klimaloven med de to nye klimamål for reduktion af Danmarks CO2-udledninger, som regeringen har formuleret i sit regeringsgrundlag i 2022. Det drejer sig om et mål om klimaneutralitet i 2045 og et mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990.

Om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet

Formålet med lovforslaget er at styrke borgere og virksomheders retstilling under Skatteforvaltningens behandling af en administrativ bødesag. Det foreslås, at en overtrædelse af toldlovgivningen ikke længere generelt vil skulle være undtaget muligheden for, at der kan ske beskikkelse af en forsvarer til den, der er sigtet i en administrativ straffesag, som behandles af Skatteforvaltningen. Det foreslås desuden, at en sigtet, som ikke har en forsvarer, selv sikres en ret til at kunne få aktindsigt i straffesagens materiale. Endelig foreslås det, at ikke kun en borger, men også en juridisk person skal kunne få beskikket en forsvarer. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2028

Lovforslaget fastsætter udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2028. Finansministeren får bemyndigelse til at omfordele midler mellem statens dellofter, hvis det er nødvendigt, og skal orientere Folketingets Finansudvalg om sådanne omfordelinger.

Om finanslov for finansåret 2025

Finanslovsforslaget fastlægger størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter og indtægter for finansåret 2025. Lovforslaget indeholder desuden overslag over statens udgifter for de efterfølgende 3 finansår.

Om bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder til at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler m.v

Lovforslaget er en deling af lovforslag L 165, som ved 2. behandlingen blev delt i L 165 A og L 165 B. Med dette lovforslag implementeres VEIII-direktivets rammer for tilladelsesprocesser for vedvarende energianlæg og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur og bestemmelser i nødforordningen, der udløber den 30. juni 2025. Formålet med lovforslaget er at sikre hurtig anvendelse af EU-regler til fremme af udbygning af vedvarende energi til el- og varmeproduktion samt tilhørende net- og lagringsinfrastruktur, både aktuelle samt fremtidige retsakter, der har til formål at fremme VE.

Om justering af rammer for etablering af vedvarende energi-anlæg på havet uden for udbud

Lovforslaget er en deling af lovforslag L 165, som ved 2. behandlingen blev delt i L 165 A og L 165 B. Dette forslag følger op på den statsstøtteretlige vurdering og regeringens udmelding den 19. december 2023 om, at åben dør-ordningen lukker for nye kommercielle ansøgninger. Lovforslaget bringer således VE-lovens regler i overensstemmelse med EU-retten ved at lukke for muligheden for at ansøge om og få meddelt forundersøgelsestilladelse til et nyt kommercielt projekt under åben dør-ordningen. Lovforslaget sikrer samtidig de lovmæssige rammer omkring de projekter og ansøgninger, der kan fortsætte, herunder mindre testprojekter på havet.

Om fradragsret for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse sociale ydelser

L 162 blev ved 2. behandling delt i to lovforslag (L 162 A og L 162 B). L 162 B udmønter dele af aftale af 24. juni 2022 om "Etablering af en grøn fond" (S, V, SF, RV, EL og KF), der handler om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssums påvirkning af beregning af visse sociale ydelser. De ydelser, der foreslås omfattet af lovforslaget, er folkepensionens tillægsprocent, førtidspension (ny og gammel ordning), seniorpension, boligsikring og boligydelse, økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, børne- og ungeydelse og statens uddannelsesstøtte. Forslaget indeholder endvidere en række mindre lovtekniske præciseringer af pensionslovene. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af social pension

L 162 blev ved 2. behandling delt i to lovforslag (L 162 A og L 162 B). L 162 A indeholder en ændring til bemyndigelsesbestemmelsen i pensionslovene, så beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om indholdet af begrebet indtægt ved personligt arbejde. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægt ved personligt arbejde primært skal være arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024 med virkning fra den 1. januar 2025.

Om tildeling af Folketingets boliger til ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget

Lovforslaget har til formål at sikre, at de lejligheder, som Folketinget råder over, udnyttes på den bedst mulige måde. Med lovforslaget foreslås det, at der indføres mulighed for, at ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget, og som bor uden for det sjællandske område, kan få stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget for 1 folketingsår ad gangen.

Om offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret

Om revision af konkurskarantænereglerne

Om videreførelse af gældende tandskadeerstatningsordning

Sager om tandskader ved privatpraktiserende tandlæger, regionstandplejen og den kommunale tandpleje m.v. er efter aftale mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Tandlægeforeningen henlagt til behandling ved Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Aftalen fastsætter nogle særlige undergrænser for godtgørelse- og erstatningsudbetalinger. Tandlægeforeningen har opsagt henlæggelsesaftalen med virkning fra den 1. juli 2024. Behandlingen af erstatningssager på tandlægeområdet vil fremover skulle behandles ved Patienterstatningen efter de almindelige regler i klage- og erstatningsloven. Lovforslagets formål er at sikre, at der sker en videreførelse af den gældende ordning for erstatningsudmåling i tandskadeerstatningssager. Det er en midlertidig ordning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fremsætte et nyt lovforslag om en permanent ordning inden for ét år.

Om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer

Lovforslaget har til formål at udmønte dele af "Aftale om grøn skattereform for industri m.v." indgået den 24. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Med forslaget til emissionsafgiftsloven foreslås det at indføre en ny afgift på 375 kr. pr. t udledt CO2 for de virksomheder, som er omfattet af EU’s kvotehandelssystem (ETS I), dog på 125 kr. pr. t udledt CO2 for mineralogiske processer m.v. Afgiften foreslås indfaset fra 2025-2030. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen vedrørende lempelsen for mineralogiske processer m.v. i emissionsafgiftsloven, der kræver godkendelse af Europa-Kommissionen efter EU᾽s statsstøtteregler. Lovforslaget sambehandles med L 183, forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »aftale om grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet).

Om gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v

Lovforslaget har til formål at udmønte dele af "Aftale om grøn skattereform for industri m.v." indgået den 24. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det foreslås med lovforslaget at forhøje CO2-afgiften til 750 kr. pr. t udledt CO2 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem, dog 375 kr. pr. t for kvoteomfattet rumvarme. Forhøjelsen foreslås indfaset for procesformål fra 2025-2030. Det foreslås desuden at indføre CO2-afgift på fiskeri, indenrigsfærger og indenrigsluftfart og at ophæve bundfradraget for visse ikkekvoteomfattede virksomheder. Det foreslås, at energiafgiften for rumvarme reduceres, så den samlede afgift er uændret for naturgas, højere for olie og kul og lavere for biogent affald. Tilsvarende omlægning foreslås for benzin og diesel. Det foreslås at godtgøre energiafgiften, hvis der også svares CO2-afgift af varen. Det foreslås desuden at tilpasse CO2-afgiftslovens bestemmelse om opgørelse af afgift for affald, så opgørelsesreglerne stemmer overens med energibeskatningsdirektivet og den øvrige systematik i CO2-afgiftsloven. Endelig foreslås en række yderligere justeringer, herunder en udvidelse af adgangen til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Lovforslaget sambehandles med L 182 Forslag til lov om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven).

Om håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption

Lovforslaget bemyndiger social- og boligministeren til at tillade Ankestyrelsen at yde adoptionshjælp til børn uden bopæl i Danmark og fastsætte regler om deres adoptionsformidlende aktiviteter. Formålet er at sikre en betryggende håndtering af internationale adoptionsanliggender, især i lyset af DIA's afvikling af sine adoptionsformidlende aktiviteter.