Folketinget · 718 beslutningsforslag
Sager
Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.
-
B 38 Beslutningsforslag
Om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7
Med beslutningsforslaget foreslås det at forenkle og lempe udlændingelovens § 19, stk. 7 i afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter et samlivsbrud, også i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at udvise vilje til at lade sig integrere.
2. beh./Forkastet
-
B 37 Beslutningsforslag
Om at ændre myndighedernes registreringskrav for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7
Beslutningsforslaget handler om, at myndighederne skal forpligtes til at registrere antallet af voldsudsatte familiesammenførte, der påberåber sig udlændingelovens § 19, stk. 7, samt at registrere antallet af sager, hvor myndighederne inddrager eller undlader at forlænge en partnervoldsramt familiesammenført efter påberåbelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.
2. beh./Forkastet
-
B 36 Beslutningsforslag
Om et loft over betalingsfrister mellem virksomheder
Det foreslås at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag i indeværende folketingsår, der sikrer, at der mellem danske virksomheder ikke kan aftales længere betalingsfrister end 30 dage.
2. beh./Forkastet
-
B 35 Beslutningsforslag
Om at ophæve alle regler begrundet i særhensyn til islam
Det foreslås, at regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag, der med øjeblikkelig virkning ophæver enhver regel eller beslutning, der direkte eller indirekte giver islamiske love og regler forrang i det danske samfund.
2. beh./Forkastet
-
B 33 Beslutningsforslag
Om, at Danmark udtræder af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)
Forslagsstillerne foreslår, at regeringen i indeværende folketingsår lader Danmark udtræde af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret.
2. beh./Forkastet
-
B 34 Beslutningsforslag
Om bedre vilkår for private universiteter
Forslaget har til formål at sikre bedre vilkår for private universiteter. Med forslaget pålægges regeringen desuden at undersøge muligheden for at fremsætte en særskilt lov om private universiteter.
2. beh./Forkastet
-
B 32 Beslutningsforslag
Om evaluering af den danske håndtering af covid-19-epidemien
Epidemiudvalget afgav beretning over forslaget den 31. maj 2024. Udvalget pålægger i beretningen regeringen inden udgangen af 2024 at igangsætte en uafhængig evaluering af den danske covid-19- håndtering med fokus på læring og erfaringsopsamling. Evalueringen skal omfatte en sammenfattende og systematisk vurdering af specielt de sundhedsmæssige og smitteinddæmmende aspekter af indsatsen: 1. Hvad var effekten af de forskellige tiltag såsom teststrategien og nedlukningerne på smittespredningen? 2. Hvilke indsatser havde den største betydning for at inddæmme og begrænse smitte? 3. I hvilket omfang stod de positive effekter mål med de negative i form af f.eks. tabt indlæring, omkostninger for det offentlige og økonomiske tab for borgere og virksomheder? 4. Hvilken kortsigtet og hvilken langsigtet effekt havde de iværksatte tiltag på sygehusenes patientbehandling? 5. Hvilke erfaringer har man gjort sig om indkøb, opbevaring og organisering af værnemidler både nationalt og internationalt? 6. Hvilken effekt havde myndighedernes fravalg i foråret 2021 af visse vacciner mod covid-19 på forløbet af vaccineindsatsen, på befolkningens tillid til myndighederne og til vaccinerne og på de offentlige udgifter til vaccinekampagnen? 7. Hvilke erfaringer har man gjort sig i forhold til udrulning af nye vacciner, opbakning, organisering og opfølgning, herunder omkring eventuelle bivirkninger kontra sygdom, kommunikation og hjælp? 8. Hvordan forløb samspillet mellem regeringen, de centrale sundhedsmyndigheder og kommuner og regioner, som havde det praktiske ansvar for en stor del af indsatsen mod covid-19?
Beretning afgivet
-
B 31 Beslutningsforslag
Om at afskaffe kravet om, at der skal være en sammenhæng mellem hoved- og bibeskæftigelse, for at udlændinge kan få arbejdstilladelse til bibeskæftigelse
Det foreslås at afskaffe kravet om, at der skal være en sammenhæng mellem hoved- og bibeskæftigelse, for at udlændinge kan få arbejdstilladelse til bibeskæftigelse.
2. beh./Forkastet
-
B 29 Beslutningsforslag
Om stop for økonomisk støtte til de palæstinensiske selvstyreområder
Beslutningsforslaget drejer sig om, at regeringen skal indstille enhver form for økonomisk støtte til de palæstinensiske selvstyreområder og arbejde for, at EU ligeledes indstiller den økonomiske støtte til de palæstinensiske selvstyreområder.
Fremsat
-
B 30 Beslutningsforslag
Om obligatorisk brug af landdistriktsfilteret ved ny lovgivning
Beslutningsforslaget går ud på at gøre det obligatorisk for ministerierne at redegøre for et lovforslags konsekvenser for land- og yderområder i bemærkningerne til lovforslaget.
2. beh./Forkastet
-
B 27 Beslutningsforslag
Om at give mulighed for at fravælge halalcertificerede produkter i offentlige institutioner
Det foreslås, at borgere skal have mulighed for at fravælge halalcertificerede produkter i offentlige institutioner.
2. beh./Forkastet
-
B 28 Beslutningsforslag
Om permanent stop for udviklingsbistand til de palæstinensiske selvstyreområder
Beslutningsforslaget handler om, at regeringen skal stoppe for al udviklingsbistand til de palæstinensiske selvstyreområder på permanent basis.
2. beh./Forkastet
-
B 26 Beslutningsforslag
Om hårdere straffe for personfarlig kriminalitet
Forslaget skal sikre, at strafferammerne for personfarlig kriminalitet skærpes.
2. beh./Forkastet
-
B 25 Beslutningsforslag
Om at pålægge regeringen at arbejde for en frihandelsaftale mellem Færøerne og EU
Forslaget pålægger regeringen at arbejde for en frihandelsaftale mellem EU og Færøerne. Den nuværende handelsaftale stiller EU bedre end Færøerne. En regulær frihandelsaftale mellem EU og Færøerne skal sikre en mere stabil og forudsigelig ramme omkring samhandelen.
2. beh./Forkastet
-
B 24 Beslutningsforslag
Om veto mod Tyrkiets optagelse i EU
Folketinget pålægger regeringen at nedlægge veto mod Tyrkiets optagelse i EU, da forslagsstillerne mener, at landet har grundlæggende forskellige interesser samt kulturelle og religiøse baggrunde end Danmark. Forslagsstillerne ønsker ikke at lade 85 millioner muslimske tyrkere få samme rettigheder som andre EU-borgere, herunder retten til fri bevægelighed.
2. beh./Forkastet
-
B 23 Beslutningsforslag
Om, at tredjelandsstatsborgeres mulighed for at stemme til kommunale og regionale valg bortfalder
Forslaget pålægger regeringen at sikre, at det kun er danske statsborgere og statsborgere i et EU-land eller i Island eller i Norge, der skal have mulighed for at stemme til kommunale og regionale valg.
Bortfaldet
-
B 21 Beslutningsforslag
Om Danmarks tilslutning til Rådets direktiv (EU) 2023/977 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder m.v
Beslutningsforslaget har til hensigt, at Danmark tilslutter sig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/977, om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Forslaget bygger på Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA. Det nye direktiv vil derfor erstatte det tidligere.
2. beh/Vedtaget
-
B 22 Beslutningsforslag
Om ret til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende
Det foreslås at pålægge regeringen at sikre, at erhvervsdrivende får ret til at få oprettet en basal erhvervskonto i et pengeinstitut, på linje med den ret der i dag gælder for privatkunder til at få oprettet en basal indlånskonto.
Beretning afgivet
-
B 20 Beslutningsforslag
Om at iværksætte en forundersøgelse med henblik på udflytning af 10.000 statslige arbejdspladser over de kommende år
Beslutningsforslaget går ud på at iværksætte en forundersøgelse af, hvilke 10.000 statslige arbejdspladser der med fordel vil kunne flyttes fra hovedstadsområdet og ud i landet over de kommende år.
2. beh./Forkastet
-
B 19 Beslutningsforslag
Om politiets og domstolenes journalisering af og oplysning om signalementer
Forslaget vil pålægge politiet at oplyse et præcist signalement af anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte, når et sådant foreligger, ved udgivelse af døgnrapporter eller offentlige udmeldinger.
2. beh./Forkastet
-
B 18 Beslutningsforslag
Om at gennemføre den annullerede udflytning af velfærdsuddannelser
Forslaget pålægger regeringen at tilbagerulle velfærdsuddannelsernes fritagelse fra aftalen om udflytning af uddannelser. Formålet med forslaget er dermed, at uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver på lige fod med andre uddannelser skal kunne udflyttes fra de store byer til landdistrikterne.
2. beh./Forkastet
-
B 17 Beslutningsforslag
Om at indføre et reelt dyrepoliti med styrkede beføjelser
Forslaget går ud på at indføre et reelt dyrepoliti, der skal have tilført de nødvendige ressourcer og beføjelser til hurtigt at kunne eftersøge og reagere ved sager, der omhandler overtrædelse af dyrevelfærdsloven.
Bortfaldet
-
B 16 Beslutningsforslag
Om at forbyde brugen af mobiltelefoner i folkeskolen
Med forslaget forslås det, at forbyde folkeskoleelevers brug af mobiltelefoner i skoletiden, medmindre der er en faglig begrundelse for at bruge dem.
2. beh./Forkastet
-
B 15 Beslutningsforslag
Om et stop for techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge (borgerforslag)
Folketingsbeslutningen er en genfremsættelse af B 120, som blev fremsat på baggrund af borgerforslaget »Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!«. Borgerforslaget opnåede den nødvendige støttetilkendegivelse fra borgerne til at kunne blive fremsat i Folketinget i maj 2023. Borgerforslaget havde til formål at beskytte børn og unges privatliv og trivsel mod techfirmaernes kommercielle udnyttelse ved hjælp af algoritmer, digital manipulation, dataindsamling og adfærdsdesign. Borgerforslaget opregnede en række forskellige initiativer, som kunne øge beskyttelsen af børn, og opfordrer til at søge inspiration fra andre lande, der har erfaringer med konkret lovgivning. Der er i udvalgsbehandlingen fremsat ændringsforslag, der pålægger regeringen at følge op på et af borgerforslagets initiativer ved at begrænse indhentning af data fra børn ved at hæve aldersgrænsen fra 13 til 15 år for samtykke til behandling af personoplysninger. Det oprindelige borgerforslag blev fremsat som B 120 i folketingssamlingen 2022-23, 2. samling. Førstebehandlingen af beslutningsforslaget findes her. Forslaget blev ved genfremsættelse henvist direkte til udvalget med henblik på fortsat udvalgsbehandling og eventuel afgivelse af betænkning eller beretning over forslaget.
1. (eneste) behandling/Vedtaget
-
B 13 Beslutningsforslag
Om, at personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler (borgerforslag)
Beslutningsforslaget foreslår, at personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler. Der er tale om et borgerforslag som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Sundhedsudvalget afgav beretning over forslaget den 30. maj 2024. Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, LA, KF, RV og ALT) bakker i beretningen op om beslutningsforslagets intention om at sikre, at personer med insulinkrævende diabetes får tildelt en sensor baseret glukosemåler, hvis det anses for den rigtige løsning for den enkelte person med diabetes. Flertallet bemærker, at regeringen, KL og Danske Regioner har indgået en aftale om at styrke udbredelsen af behandling i borgerens eget hjem, jf. »Aftale om 500 mio. kr. til mere behandling i eget hjem«. Det er bl.a. et mål i aftalen, at borgere med diabetes frem mod 2028 vil få halveret antallet af fysiske kontroller på sygehusene ved at omstille til løbende digital monitorering i eget hjem og virtuelle kontakter. Flertallet henviser til, at parterne som led i aftalen er enige om, at regionerne i en forsøgsordning i 2024-2026 skal tilbyde sensorbaserede glukosemålere til op imod 4.400 voksne med type 2-diabe tes, der tager insulin flere gange dagligt, og som har et blodsukkermål på over 53 mmol/l. Ordningen skal følges af Behandlingsrådet, som skal vurdere om og i så fald hvilke type 2-diabetespatienter, der er grundlag for at tilbyde sensorbaserede glukosemålere, herunder forholdet mellem omkostninger og effekt af tilbuddet. Flertallet er enig om på denne baggrund at tage stilling til, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte til en udvalgt gruppe af type 2-diabetespatienter. Flertallet bemærker endvidere, at regionerne på baggrund af anbefalingen fra Behandlingsrådet skal fortsætte udrulningen af sensorbaserede glukosemålere til voksne med type 1-diabetes. Der arbejdes derudover videre med at udvikle en digital løsning, der bl.a. kan opsamle data fra glukosemålere og gøre det muligt at erstatte faste fysiske kontroller med hjemmemonitorering.
Beretning afgivet
-
B 12 Beslutningsforslag
Om legalisering af aktiv dødshjælp (borgerforslag)
Beslutningsforslaget forslår at legalisere aktiv dødshjælp, når særlige omstændigheder er til stede. Der er tale om et borgerforslag som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Sundhedsudvalget afgav beretning over forslaget den 30. maj 2024. Beretningen indeholdt bidrag fra forskellige flertal og mindretal i udvalget. Et flertal i udvalget (S, V, DD, SF, M, KF og ALT) finder i beretningen, at beslutningsforslaget er et vigtigt bidrag til samfundsdebatten om, hvordan der i højere grad kan sikres en værdig afslutning på livet. Flertallet påpeger, at flertallet ikke har taget stilling til spørgsmålet om dødshjælp endnu. Flertallet bemærker, at spørgsmålet om dødshjælp er fyldt med svære afvejninger, følelser og holdninger. Det fortjener en større offentlig debat, hvor danskernes synspunkter om de forskellige måder, som livet kan afsluttes på, inddrages i forhold til de dilemmaer, der kan knytte sig til døden. Flertallet noterer sig, at Det Etiske Råds udtalelse om dødshjælp fra oktober 2023 er et væsentligt bidrag til debatten. Flertallet noterer sig endvidere, at der i forbindelse med det forberedende arbejde til regeringens kommende Kræft plan V vil blive set på, hvordan det palliative område kan styrkes. Flertallet mener derfor på baggrund af ovenstående, at stillingtagen til dødshjælp bør afvente videre overvejelser. Flertallet støtter på den baggrund ikke beslutningsforslaget.
Beretning afgivet
-
B 11 Beslutningsforslag
Om automatisk sigtelse for psykisk vold, hvis et barn er vidne til forældres vold mod deres partner eller børn
Forslaget skal sikre, at en forælder eller samlevende, der udøver vold mod sin partner, sit barn eller andre i husstanden, automatisk i tillæg til en sigtelse for vold også sigtes for psykisk vold, hvis et barn i husstanden overværer eller overhører overgrebet.
1. beh./Henvist til udvalg
-
B 10 Beslutningsforslag
Om forbedret dyrevelfærd for søer med henblik på øget trivsel og overlevelse i danske svinestalde
Forslaget pålægger regeringen at gennemføre fem initiativer for at forbedre dyrevelfærd for søer. De fem krav er: 1) krav om løse farende og diegivende søer, 2) krav om avl af et antal grise, som søerne selv kan passe, 3) krav om grovfoder til alle søer, 4) krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd og 5) indsats mod varmestress i sostalde.
2. beh./Forkastet
-
B 9 Beslutningsforslag
Om forbud mod flagning med fremmede nationers flag
Forslaget går ud på at indføre et forbud mod flagning med fremmede nationers flag i det offentlige rum i Danmark. Forslaget skal træde i kraft senest den 1. juli 2024.
2. beh/Vedtaget
-
B 8 Beslutningsforslag
Om at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal følge eleven
Forslaget skal sikre, at tilskuddet til specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand følger eleven, uanset om eleven går på en folkeskole eller fri grundskole. En fri grundskole skal således kunne modtage samme økonomiske tilskud til specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand, som en folkeskole modtager i dag. Det vil give forældre til et barn med særlige behov et mere frit skolevalg.
1. beh./Henvist til udvalg