Sager

Om passagerafgift på flyrejser

Forslaget har til formål at udmønte "Aftale om Grøn Luftfart i Danmark" indgået den 15. december 2023 af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Det foreslås at indføre en passagerafgift på flyrejser, som vil stige fra i gennemsnit 70 kr. pr. rejse i 2025 til i gennemsnit 100 kr. pr. rejse i 2030. Afgiften vil blive prisindekseret fra 2031 og frem. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne m.v

Forslaget har til formål at sikre, at minimumsbeskatningsloven fuldt ud lever op til OECD’s modelregler og OECD’s administrative retningslinjer herfor. Der foreslås indført værnsregler, som skal hindre, at koncerner indgår omgåelsesarrangementer med henblik på udnyttelse af den særlige overgangsregel i minimumsbeskatningsloven om adgang til at fastsætte ekstraskatten til nul med udgangspunkt i koncernens land for land-rapporter. Det foreslås desuden, at der i overensstemmelse med OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023 fastsættes forenklede beregningsregler for anvendelsen af den permanente undtagelsesbestemmelse (safe harbour), som OECD indgik aftale om i december 2022. Endelig foreslås en ændring af listen over de lande, der er omfattet af de danske defensive foranstaltninger over for lande på EU’s sortliste over skattely, så listen er i overensstemmelse med EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Om ændring af reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v

Lovforslaget omhandler ændringer af serviceloven vedrørende magtanvendelse over for voksne med betydelig psykisk funktionsnedsættelse. Der foreslås ændringer baseret på evalueringer og brugerinddragelse for at sikre borgernes retssikkerhed og personalets arbejdsvilkår. Desuden omhandler lovforslaget ændringer af voksenansvarsloven vedrørende magtanvendelse over for anbragte børn og unge samt ændringer af lov om opkrævning af underholdsbidrag.

Om justering af reglerne om betaling af dækningsafgift på et foreløbigt grundlag og om reglerne om 2024- og 2025-vurderinger af ejendomsvurderinger

Lovforslaget indeholder to justeringer til henholdsvis ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven, som har til formål at give ejere af dækningsafgiftspligtige erhvervsejendomme en større fleksibilitet i den foreløbige betaling af dækningsafgiften og at sikre mere korrekte foreløbige ejendomsvurderinger. Der foreslås en justering af reglerne for den eksisterende ordning for betaling af foreløbig dækningsafgift, hvor en virksomhed kan vælge mellem at betale enten den fuldt indfasede erhvervsdækningsafgift eller det samme beløb, som blev betalt i erhvervsdækningsafgift i 2023. Formålet er at sikre erhvervsdækningsafgiftspligtige virksomheder bedre mulighed for at tage højde for den kommende stigningsbegrænsning i betalingen af den foreløbige erhvervsdækningsafgift. Der foreslås endvidere, at ændrede foreløbige 2022-/2023-vurderinger indekseres til 2024-/2025-prisniveau. Formålet er at stille ejendomsejere ens, og at de indekserede 2024-/2025-vurderinger bliver så retvisende som muligt. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 8. juni 2024.

Om tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum

Forslaget drejer sig om at sikre mere værdighed for meget socialt udsatte borgere med stærk afhængighed af bl.a. euforiserende stoffer. Det indeholder en præcisering af den såkaldte advarselsregel i lov om euforiserende stoffer, der giver mulighed for i visse tilfælde at give en advarsel frem for bøde eller fængsel for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug. Forslaget skal sikre, at denne gruppe af mennesker ikke mødes med straf for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, men i stedet meddeles tiltalefrafald (advarsel), når sociale forhold taler for det og besiddelsen af stofferne skyldes en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer. Forslaget skal desuden tydeliggøre og samtidig udvide fritagelsen fra strafforfølgning for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, når besiddelsen sker med henblik på indtagelse i et stofindtagelsesrum. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2024.

Om investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter m.v

Lovforslagets del om ændring af investeringsscreeningsloven indeholder en mindre justering af Erhvervsministeriets investeringsscreeningslov i form af et fremrykket screeningstidspunkt i visse sager. Forslaget har til formål at muliggøre øget parallelitet mellem en ny EU-screening af udenlandske subsidier og investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter for så vidt muligt at undgå forsinkelser i forbindelse med gennemførelse af de kommende udbud samt forkorte vedståelsesfristerne. Lovforslaget har herudover til formål at fastsætte regler om Energiklagenævnet. Efter ophævelsen af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug er der ikke længere udtrykkelige regler om nedsættelse af et uafhængigt Energiklagenævn. For at leve op til kravet om uafhængighed i EU-retten foreslås det at indføre en udtrykkelig lovbestemmelse om nævnets nedsættelse og uafhængighed. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

Med lovforslaget foreslås det at bemyndige transportministeren til at anlægge en vejforbindelse over Vestvolden, som forbinder vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med vejen Bystævnet i Husum i terræn, og en bro over Vestvoldens voldgrav som led i vejforbindelsen. Lovforslaget fremsættes som et led i udmøntningen af parallelsamfundslovgivningen fra 2018.

Om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg-Utterslevhuse i Københavns Kommune

Med lovforslaget foreslås det at fravige begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune. Lovforslaget fremsættes som et led i udmøntningen af parallelsamfundslovgivningen fra 2018.

Om fritagelse for genansøgning om boligstøtte efter bortfald på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidige huslejenedsættelser

Med lovforslaget foreslås det, at en boligstøttemodtager, der på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidige huslejenedsættelser til visse almene boligafdelinger mister boligstøtte i den pågældende måned, ikke skal indgive ny ansøgning om boligstøtte. Udbetaling Danmark vil måneden efter den midlertidige huslejenedsættelse, uden at borgeren foretager sig noget, af egen drift afgøre, om borgeren fortsat har ret til boligstøtte. Landsbyggefondens tilskud vil blive anvendt i året 2024.

Om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag

Lovforslaget følger af lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, der trådte i kraft den 1. januar 2024, og som bl.a. medfører, at årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder 1 dag mere i 2024, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af indkomstoverførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked 2 år forskudt. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker med lovforslaget at neutralisere virkningen på indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid som følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag. Med lovforslaget foreslås det at gennemføre en 1-årig korrektion af reguleringen af en række indkomstoverførsler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, Udlændinge og Integrationsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Lovforslaget indebærer, at der vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i den årlige regulering af indkomstoverførslerne. Dette svarer til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag. Forud for fremsættelsen af lovforslaget er forliget bag "Aftale om ny regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere" (S, V, M, SF, LA, K, RV, ALT og DF) blevet opsagt. Samtidig er su-forliget (S, V, M, SF, LA, K, RV og DF) i forbindelse med aftalen om en ny su-reform fra 2023 blevet opsagt. Lovforslaget vil som følge af forligsbindingerne først træde i kraft efter et folketingsvalg. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027. Det foreslås dog, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at kunne sætte loven i kraft tidligere, hvis der har været et folketingsvalg tidligere.

Om udmøntning af den del af aftalen om Etablering af en grøn fond, der handler om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssums påvirkning af beregning af visse sociale ydelser m.v

Lovforslaget udmønter dele af aftale af 24. juni 2022 om "Etablering af en grøn fond" (S, V, SF, RV, EL og KF), der handler om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssums påvirkning af beregning af visse sociale ydelser. De ydelser, der foreslås omfattet af lovforslaget, er folkepensionens tillægsprocent, førtidspension (ny og gammel ordning), seniorpension, boligsikring og boligydelse, økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, børne- og ungeydelse og statens uddannelsesstøtte. Lovforslaget indeholder desuden en ændring til bemyndigelsesbestemmelsen i pensionslovene, så beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om indholdet af begrebet indtægt ved personligt arbejde. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægt ved personligt arbejde primært skal være arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Lovforslaget indeholder endvidere en række mindre lovtekniske præciseringer til pensionslovene. Det foreslås, at den del af lovforslaget, som vedrører fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, får virkning fra den førstkommende efterregulering/kontrol for året 2024 for samtlige omfattede ydelser. Det foreslås, at delen om bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde, får virkning fra den 1. januar 2025. De lovtekniske præciseringer foreslås at træde i kraft den 1. juli 2024.

Om midlertidig lempelse af kontantreglen

Lovforslaget har til formål at gøre det midlertidigt frivilligt for betalingsmodtagere at modtage 1.000-kronesedler som betaling, hvis kontantbetalingen overstiger købesummen med mere end 500 kr. Formålet er at imødekomme de problemer, som hyppige betalinger med 1.000-kronesedler kan give detailhandlen, i anledning af at 1.000-kronesedlen er blevet indkaldt. Lovforslaget muliggør fortsat køb af varer med 1.000-kronesedler. Men betalingsmodtageren vil kunne afvise betaling fra kunder, der ønsker at benytte en 1.000-kroneseddel til mindre køb op til 500 kr., der reelt kan have karakter af en veksling af sedler. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Om at styrke dansk kontrol med produkter og teknologier med dobbelt anvendelse m.v

Lovforslaget har til formål at styrke dansk kontrol med visse produkter og teknologier med dobbelt anvendelse, dvs. kontrol med produkter, som kan anvendes til både civile og militære formål. Det skal ske ved at indføre bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om en national kontrolliste med produkter med dobbelt anvendelse. På den måde vil produkterne blive omfattet af krav om tilladelse ved eksport ud af EU. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge

Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale om ”Bandepakke IV – trygge nabolag i hele Danmark” indgået af regeringen (S, V og M), SF, DD, LA, KF, RV, DF og NB, fsva. initiativet om kommunale lommepengejobs til kriminalitetstruede unge. Med lovforslaget foreslås det at pålægge kommunen at tilbyde unge i alderen 13-17 år, som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, samt unge i alderen 13-17 år, hvor kommunen modtager dokumentation fra politiet om, at en ung er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, et lommepengejob. Et lommepengejob kan være på det private arbejdsmarked, i en region, staten eller kommunen. Lommepengejobbet skal etableres på almindelige løn- og arbejdsvilkår herunder de særlige regler, der gælder for unge. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024.

Om effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet

Lovforslaget skal bidrage til hurtigere opstilling af vedvarende energi (VE) i Danmark ved at sikre en smidigere sagsbehandling af klager over solcelle- og vindmølleprojekter, så det hurtigere kan afklares, om projektet kan realiseres. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om modernisering af public service-puljen, revisionsbestemmelser for de regionale TV 2-virksomheder og aktindsigt for DR og TV 2 m.v

Lovforslagets vedtagelse indebærer en række ændringer af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om mediestøtte, som bl.a. har til formål at gennemføre dele af "Medieaftale 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold" af 14. juni 2023. Ændringerne indebærer bl.a.: - En modernisering af Public Service-Puljen, så puljen udvides til at omfatte dansksprogede public service-lydprogrammer. - En ændring af revisionsbestemmelser for de regionale TV 2-virksomheder. - En tydeliggørelse af, hvilke sager og dokumenter vedrørende dele af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders virksomhed der er undtaget fra offentlighedsloven samt forvaltningslovens kap. 4-6. - En ændring af støttelofterne for den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser. Hertil kommer en række mindre ændringer af lovene.

Om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne

Lovforslaget handler om at styrke tilsynet med efterretningstjenesterne. Det indeholder ændringer i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester (UET-loven) og lov om beskyttelse af whistleblowere. Ændringerne vil blandt andet medføre legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, en udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger m.v. hos PET, mundtlige redegørelser fra Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (UET) og en ekstern whistleblowerordning i PET. Forslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale ”Aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne” fra den 28. februar 2024. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2024. Enkelte dele af loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

Om indfødsrets meddelelse

Lovforslaget er det andet af samlingens to lovforslag om de personer, der ved lov kan få meddelt indfødsret (statsborgerskab) i Danmark.

Om pligtmæssige lagre af kritiske lægemidler m.v

Lovforslaget indebærer, at virksomheder, der bringer kritiske lægemidler til brug i primærsektoren på markedet i Danmark, får pligt til at opretholde sikkerhedslagre af de pågældende lægemidler. Virksomhederne får også pligt til at indberette lagerbeholdningerne af kritiske lægemidler til Lægemiddelstyrelsen. Pligten til at opbygge sikkerhedslagre omfatter ikke parallelimportører og paralleldistributører. Formålet er, at lagrene skal dække behovet for kritiske lægemidler i tilfælde af kortvarige forsyningsvanskeligheder, så patienter og samfund ikke påvirkes heraf.

Om reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde

Lovforslaget udmønter aftalen om en ny su-reform for de videregående uddannelser, indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti den 18. december 2023. Det foreslås, at den maksimale ramme for su-stipendier til videregående og privat uddannelse fastsættes til 58 klip. Det giver de uddannelsessøgende mulighed for at modtage stipendier i op til 5 studieår til videregående eller privat uddannelse. Samtidig foreslås det, at der til den enkelte videregående eller private uddannelse gives su-stipendier til den normerede uddannelsestid. Desuden lægges der op til, at muligheden for at modtage slutlån i op til 2 år, svarende til 24 måneder, udvides til at gælde for alle uddannelsessøgende. Endelig foreslås det, at rammen på 58 klip udvides med 12 klip for uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg, fordi de på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde (su-handicaptillæg) eller modtager stipendium som tillæg som enlige forsørgere (forsørgertillæg til enlige). Tilsvarende udvides støttetiden til den enkelte uddannelse, hvortil der modtages stipendium som tillæg, med 12 klip for disse uddannelsessøgende. Modtagerne af su-handicaptillæg får derudover mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af deres uddannelsesforløb. De foreslåede initiativer er omfattet af su-forliget (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance). Da der ikke er opbakning til su-reformen i forligskredsen, opsagde regeringen su-forliget den 18. december 2023 med virkning fra næste valg. Der lægges således op til, at de nye regler først skal træde i kraft efter et folketingsvalg, og det foreslås derfor, at loven skal træde i kraft den 1. december 2026, og at den skal have virkning for tildeling af su for januar 2027 eller senere for uddannelsessøgende, der påbegynder en ny videregående eller privat uddannelse den 1. juli 2025 eller senere.

Om udmøntning af dele af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol

Lovforslaget udmønter dele af en politisk aftale indgået den 14. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet: ”En forebyggelsesplan målrettet børn og unge - tobak, nikotin og alkohol”. Lovforslaget indebærer et forbud mod indførsel, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, som er omfattet af forbuddet i lov om elektroniske cigaretter m.v. for så vidt angår kendetegnende aromaer eller overskrider grænsen for nikotinindhold i en nikotinholdig væske. Der er visse undtagelser fra forbuddet. Lovforslaget indeholder hjemmel til, at Sikkerhedsstyrelsen kan beslaglægge ulovlige tobaks- og nikotinprodukter samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, hvis der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler på området, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres. Lovforslaget indeholder en hjemmel til, at Skatteforvaltningen og Sikkerhedsstyrelsen kan opbevare og overdrage produkter til hinanden med henblik på beslaglæggelse. Lovforslaget styrker alderskontrol for tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer. Sikkerhedsstyrelsen får bemyndigelse til i en periode på to år til at anvende unge kontrolkøbere ved kontrolbesøg i fysiske butikker. Inden udløb af perioden vil der blive foretaget en evaluering. Lovforslaget stiller krav om en mere effektiv elektronisk aldersverificering ved fjernsalg af alkoholholdige produkter og tobaks- og nikotinprodukter. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder om at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler m.v

Lovforslaget indeholder en række ændringer af lov om fremme af vedvarende energi og andre love. Med forslaget implementeres VEIII-direktivets rammer for tilladelsesprocesser for vedvarende energianlæg og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur samt bestemmelser i nødforordningen, der udløber den 30. juni 2025. Formålet med denne del af lovforslaget er at sikre hurtig anvendelse af EU-regler til fremme af udbygning af vedvarende energi til el- og varmeproduktion samt tilhørende net- og lagringsinfrastruktur, både aktuelle samt fremtidige retsakter, der har til formål at fremme VE. Desuden følger lovforslaget op på den statsstøtteretlige vurdering og regeringens udmelding den 19. december 2023 om, at åben dør-ordningen lukker for nye kommercielle ansøgninger. Lovforslaget bringer således VE-lovens regler i overensstemmelse med EU-retten ved at lukke for muligheden for at ansøge om og få meddelt forundersøgelsestilladelse til et nyt kommercielt projekt under åben dør-ordningen. Lovforslaget sikrer samtidig de lovmæssige rammer omkring de projekter og ansøgninger, der kan fortsætte, herunder mindre testprojekter på havet. Lovforslaget blev ved 2. behandlingen delt i to til L 165 A og L 165 B.

Om smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra Tredjelande

Med lovforslaget implementeres initiativer fra politisk aftale indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 24. januar 2024 om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande. Forslaget indebærer - at særligt efterspurgte sundhedspersoner fra tredjelande kan påbegynde evalueringsansættelse umiddelbart efter godkendt uddannelsesvurdering og sideløbende opfylde de øvrige betingelser, - at særligt efterspurgte sundhedspersoner, som har konkret tilbud om evalueringsansættelse forud for indrejse, kan få opholdstilladelse med henblik på dansk autorisation, - at både ansøgers grunduddannelse og eventuel videreuddannelse indgår i uddannelsesvurderingen, og at ansøger kan kompensere for manglende praktiktimer i sin uddannelse, - en omlægning af autorisationsgebyr fra et meddelelses- til et ansøgningsgebyr, - en udvidelse af positivlisten for faglærte med social- og sundhedshjælper og - en kvote på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske social-og sundhedshjælpere. Endvidere indebærer forslaget en række ændringer af udlændingelovgivningen, herunder - at udenlandske sundhedspersoner på autorisationsophold bliver fritaget fra krav om arbejdstilladelse, - at visse ansøgere om autorisation som læge eller tandlæge kan søge om forlængelse af opholdstilladelsen, hvis vedkommende har indgået konkret aftale om eller er påbegyndt evalueringsansættelse. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om statsligt udpegede energiparker

Med lovforslaget ønskes der fastsat en retlig ramme for statsligt udpegede energiparker på land, og det udmønter dermed dele af »Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land«. Forslaget indebærer, at ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbestyrelsens tilslutning kan udpege energiparker. Formålet er at prioritere opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i forhold til andre interesser i afgrænsede områder for at muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind inden 2030.

Om udvidelse af tilskudsordningen til tandpleje for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne

Lovforslaget udmønter en politisk aftale mellem regeringen og alle Folketingets partier. Lovforslaget indebærer, at flere patientgrupper, der har fået eller er i risiko for at få betydelige tandproblemer som følge af sygdom eller sygdomsbehandling, kan få tilskud til tandpleje. Ordningen bliver også forenklet, så det ud fra et patientperspektiv bliver nemmere at få tilskud efter ordningen. Lovforslaget ændrer territorialbestemmelsen i sundhedsloven efter anmodning fra Færøerne med det formål, at lovens bestemmelser kan sættes i kraft for Færøerne på forskellige tidspunkter uden forudgående ændring af territorialbestemmelsen.

Om forbedring af patientklagesystemet m.v

Lovforslaget indebærer en række tilpasninger af det nuværende patientklage- og erstatningsområde med det formål at gøre det mere gennemskueligt for klagere, behandlingssteder og sundhedspersoner samt sætte øget fokus på læring og det organisatoriske ansvar. Konkret indebærer lovforslaget, at - patientklager fremover skal starte som forløbsklager, og at der først, hvis der gives kritik i en forløbsklage, eller der foreligger skærpende omstændigheder, kan føres en disciplinærnævnssag mod enkelte sundhedspersoner, - Danske Patienter får til opgave at drive bisidderordningen permanent, - Styrelsen for Patientklager får mulighed for på vegne af ankenævnet at træffe afgørelse i erstatningsankesager, hvor afgørelsen ikke giver anledning til tvivl, - Det Rådgivende Praksisudvalg afvikles, og - ejerskifte i en tandlægeklinik bliver afbureaukratiseret med henblik på at smidiggøre overdragelse af tandlægejournaler. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om gennemførelse af dele af bandepakke IV

Lovforslaget har til formål at implementere dele af »Aftale om bandepakke IV«, der fokuserer på at styrke indsatsen mod bandekriminalitet gennem juridiske ændringer og nye tiltag. Forslaget indeholder bl.a. en række forslag til at tage bedre hånd om unge på kanten af bandekriminalitet, øget adgang for sociale myndigheder til at videregive fortrolige oplysninger, indføre en karantæneordning for børne- og ungeydelser. Forslaget introducerer hårdere straffe for banderelateret kriminalitet ved bl.a. at foreslå en styrkelse af opholdsforbuddet, at indføre et kontaktforbud for personer dømt for banderelateret kriminalitet, og at der kan idømmes nattelivsforbud for grov narkotikakriminalitet. Derudover er der en række forslag, der skal begrænse bandernes ulovlige våbenbrug og økonomiske kriminalitet bl.a. ved at udvide Al Capone-samarbejdet. Desuden foreslås det at udvide politiets beføjelser, herunder udvide muligheden for hemmelig ransagning, at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, at optage telefonsamtaler, at udvide afstandskravet for tv-overvågning samt at ophæve forbuddet mod at bruge civile agenter. Det foreslås endvidere på baggrund af Offer- og vidnepanelets anbefalinger bl.a. at udvide muligheden for dokumentation af indenretlige afhøring. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om kulturbidragsloven

Lovforslaget handler om implementering af dele af »Medieaftale 2023-2026: Samling om frie medier stærkt dansk indhold« af 14. juni 2023 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Lovforslaget har til formål at styrke produktionen af dansk indhold. Med forslaget indføres en kulturbidragsordning, som forpligter udbydere af on demand-streamingtjenesterne til at bidrage til dansk indholdsproduktion. Bidragsordningen indebærer, at on demand-streamingtjenester rettet mod et dansk publikum betaler et fast finansielt bundbidrag på 2 pct. af deres omsætning i Danmark, dog med undtagelse af de on demand-streamingtjenester, der allerede investerer 5 pct. eller mere af deres omsætning i Danmark i dansk indhold. De on demand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af deres omsætning i Danmark i dansk indhold, skal betale et tillægsbidrag på 3 pct. i tillæg til det faste bundbidrag, så de i alt betaler et kulturbidrag på 5 pct. af deres omsætning i Danmark. Provenuet fra kulturbidragsordningen skal gå til at fremme dansk indhold, herunder produktion af danske film, serier og dokumentarer. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om årpenge for dronning Margrethe

For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov, jf. grundlovens § 11, 1. pkt. Med lovforslaget foreslås der som følge af tronskiftet den 14. januar 2024 fastsat et årpengebeløb til dronning Margrethe svarende til 12 mio. kr. årligt.

Om en delvis udmøntning af Aftale om demokratiske virksomheder

Lovforslaget har til formål at forbedre forholdene for demokratiske virksomheder, så vilkår for start og drift ligestilles og bliver de samme som for andre virksomheder. Lovforslaget udmønter initiativer i Aftale om demokratiske virksomheder, der blev indgået mellem regeringen og Folketingets partier den 1. december 2023. Med lovforslaget foreslås det at indføre mulighed for, at virksomheder med begrænset ansvar kan rejse kapital ved investerende deltagere. Samtidig foreslås det, at der kan træffes beslutning om aktivsikring og tilsyn med bunden reserve og opløsningsbestemmelse. Herudover foreslås det at indføre mulighed for omdannelse til en mere demokratisk virksomhedsform. Ydermere forbedres muligheden for medlemskommunikation for visse finansielle virksomheder. Endelig tydeliggøres muligheden for, at medarbejdere kan være ejer af den virksomhed med begrænset ansvar, som de er ansat i. Lovforslaget har desuden til formål at implementere digitaliseringsdirektivets del om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem. Formålet er at forebygge svigagtig adfærd eller andet misbrug.