Sager

Aktstykke om udmøntning af midler til sundhedspartnerskaber med Indien og Filippinerne i 2025

Aktstykke om Energinets låneramme for 2026

Orienterende aktstykke om esas-projekts gevinstrealisering

Om justering af kommunalbestyrelsens forsyningspligt vedrørende 10. klasse

Lovforslaget giver kommunalbestyrelser mulighed for at lade erhvervsskoler varetage 10. klasseundervisning gennem driftsoverenskomster. Loven skal træde i kraft den 1. august 2026.

Om hf som trædesten til erhvervsuddannelse og genindførelse af forhåndstilkendegivelse af ønsket studieretning

Lovforslaget giver mulighed for at tage forskud på dele af den kommende reform af de gymnasiale uddannelser (epx), som træder i kraft i 2030. Det indebærer, at den 2-årige hf-uddannelse også kan forberede elever til erhvervsuddannelser – ikke kun videregående uddannelser. Derudover genindføres muligheden for, at elever på stx, hhx og htx kan angive ønsket studieretning før studiestart, hvilket skal styrke klassefællesskaber og relationer. Lovændringen skal træde i kraft den 1. august 2026.

Aktstykke om tilvejebringelse af hjemmel til direkte optag på statsregnskabet for 2025

Om et lønloft for topembedsmænd i staten, regionerne og kommunerne

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 skal fremsætte et lovforslag, der indfører et lønloft for embedsmænd i staten, regionerne og kommunerne. Forslaget har til formål at sikre, at ingen embedsmænd i staten, regionerne eller kommunerne kan modtage en højere samlet aflønning end deres nærmeste politiske leder.

Om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer

Med lovforslaget foreslås det at indføre en tilladelsesordning for virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift. Formålet er at sikre bedre kontrol med området og skabe klare rammer for virksomhederne. Det foreslås, at virksomhederne for at opnå tilladelse bl.a. skal have en ansvarlig ledelse, have en holdbar forretningsmodel og have procedurer for vurdering af kunders betalingsevne. Derudover foreslås det, at virksomheder, der opnår tilladelse, omfattes af hvidvasklovgivningen, og at Finanstilsynet udpeges som tilsynsmyndighed. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Om gennemførelse af dele af »Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030« m.v

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet indgik den 25. juni 2025 en aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030. Lovforslaget indeholder de dele af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030, som kræver lovændringer, herunder strafskærpelser for personfarlig kriminalitet m.v., tiltag til at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling, ændring af mulighederne for prøveløsladelse, udvidelse af mulighed for straffuldbyrdelse og udstationering i eget hjem ved brug af fodlænke m.v., ny ordning for opkrævning af straffesagsomkostninger og forhøjelse af offerbidraget. Derudover indeholder lovforslaget to elementer, der ikke har baggrund i aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030. Det ene element indebærer en præcisering af, at tilsynsmyndighederne kan give påbud om, at ulovligt ødelagt natur skal reetableres. Det andet element indebærer en styrkelse af beskyttelsen af vilde og fredede dyrearter (fauna) i Danmark ved at øge anvendelsen af muligheden for at frakende jagttegn ved faunakriminalitet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2025.

Om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige m.v

Lovforslaget har til formål at udmønte "Aftale om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige" og "Tillæg til aftale om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige", der blev indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet henholdsvis den 27. februar 2025 og den 23. juni 2025. Det foreslås, at eftergivet gæld til det offentlige genopstår, hvis en borger begår kriminalitet og sigtes herfor inden for fem år fra eftergivelsestidspunktet, ligesom kriminaliteten skal fastslås ved endelig dom. Tilsvarende foreslås det, at bøder på 50.000 kr. og derover for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen også omfattes af ordningen, uanset om straffesagen afsluttes med et vedtaget bødeforelæg eller ved endelig dom. Det foreslås videre, at særligt socialt udsatte under særlige betingelser kan undgå, at gælden genopstår. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2026.

Om nedsættelse af en juridisk ekspertgruppe, som skal udarbejde et oplæg til revision af forældelsesloven

Med beslutningsforslaget foreslås det at nedsætte en juridisk ekspertgruppe, som skal udarbejde et oplæg til revision af forældelsesloven. Det skal sikre, at et bredere udsnit af myndighedssvigt over for personer under 18 år ikke kan forældes.

Om at gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik

Med forslaget gennemføres en række tiltag, der kan sikre en håndfast hjemsendelsespolitik. Tiltagene omfatter genvurdering og inddragelse af opholdstilladelser, når beskyttelsesbehovet ophører, stop for permanente opholdstilladelser og familiesammenføringer, når hjemrejse er mulig, etablering af et udrejsecenter i et tredjeland for udviste og afviste personer, indgåelse og genforhandling af bindende hjemsendelsesaftaler med relevante hjemlande samt betinget udviklingsbistand og stramning af visumregler over for lande, der nægter at hjemtage egne statsborgere.

Om at udtræde af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), hvis ikke den moderniseres inden for 4 år

Forslaget fastsætter en frist på 4 år for regeringen til at få ændret den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) fortolkning af konventionen, så den ikke begrænser udlændingepolitikken i Danmark. Kan det ikke lade sig gøre inden for 4 år, skal Danmark udtræde af konventionen.

Om ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding

Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at arbejdsgivere ikke kan afslå at lave en fastholdelsesplan for en sygemeldt lønmodtager, der kan give mulighed for en delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter en stresssygemelding, når det er kommunens og lønmodtagerens ønske og lægens anbefaling.

Om at indføre regler om narkotikakørsel i Grønland

Formålet med beslutningsforslaget er at indføre regler i den grønlandske færdselslov, som særskilt kriminaliserer narkotikakørsel i Grønland. Det skal være regler, som omfatter fastsættelse af grænseværdier for euforiserende stoffer i blodet, hjemmel til at udtage spytprøver ved mistanke om påvirket kørsel, anskaffelse af narkometre samt de øvrige justeringer af den grønlandske færdselslov, som måtte være nødvendige. Forslagsstilleren peger på, at den nugældende lovgivning er mangelfuld på området omkring narkotikakørsel i Grønland, og at der derfor hurtigst muligt bør indføres klare regler, som både forbyder narkotikakørsel og giver Grønlands Politi de nødvendige redskaber til effektivt at håndhæve området.

Om at sikre åbenhed om udgifter afholdt af et andet ministerium end ministerens eget

Beslutningsforslaget pålægger regeringen, at sikre åbenhed om ministrenes udgifter til tjenesterejser i forbindelse med ministeriernes oversigter over udgifter og aktiviteter under åbenhedsordningen. Med forslaget foreslås det præciseret, at regeringen er forpligtiget til at sikre, at ministre i alle tilfælde angiver det samlede beløb for deres transportudgifter til tjenesterejser, uanset om udgiften afholdes af et andet ministerium end ministerens eget, og uanset om ministeren har rejst med et almindeligt rutefly eller chartret fly, herunder Forsvarets fly.

Om forbud mod bederum på uddannelsesinstitutioner

Forslaget indfører et forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner. Med forslaget ønsker forslagsstillerne at sikre, at uddannelsesinstitutioner i Danmark ikke understøtter islamisk æresrelateret tvang og social kontrol, hvor elever og studerende underlægger hinanden islamiske rituelle praksisser. Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 116 og B 118, folketingsåret 2024-25.

Om stop for våbenhandel med Israel

Forslaget pålægger regeringen omgående at indstille al direkte og indirekte handel med Israel og israelske virksomheder med våben, militært udstyr og dual-use teknologier. Formålet er at sikre, at Danmark ikke medvirker til brud på folkeretten i lyset af Israels krigsførelse i Gaza siden 7. oktober 2023.

Om at stramme reglerne for erhvervelse af dansk indfødsret

Forslaget ønsker at gennemføre en række tiltag, der strammer reglerne for erhvervelse af dansk statsborgerskab. Tiltagene omfatter en 10-årig prøveperiode ved udlændinges opnåelse af dansk indfødsret, der betyder, at nye danske statsborgere mister deres nyerhvervede statsborgerskab, hvis de begår kriminalitet, der ellers ville have udelukket dem fra at få tildelt statsborgerskabet, indførelse af en betingelse om, at udlændinge, der ønsker at erhverve dansk indfødsret, skal skrive under på, at de anerkender staten Israels eksistensberettigelse, en kulegravning af sagsbehandlingen på hele indfødsretsområdet for at sikre, at dansk statsborgerskab kun gives til dem, der reelt lever op til kravene, og indførelse af screening af ansøgere om dansk indfødsrets værdier.

Om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark

Forslaget ønsker at pålægge regeringen inden udgangen af 2026 at fremsætte lovforslag om at genindføre den tidligere § 3 A i indfødsretsloven, således at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får en let adgang til at få dansk indfødsret.

Om at undersøge en model for forvaltningsdomstole i Danmark

Forslaget går ud på at nedsætte en ekspertgruppe, der skal undersøge perspektiver på og fremlægge et forslag til en model for forvaltningsdomstole i Danmark, som Folketinget kan tage stilling til. Forslagets overordnede formål er at styrke borgernes retssikkerhed. Ekspertgruppen skal undersøge, hvilken indvirkning europæiske forvaltningsdomstole har på borgernes reelle retssikkerhed og fordele og ulemper ved forvaltningsdomstole i udlandet med vægt på de processuelle ordninger, der findes i disse lande. Derudover skal ekspertgruppen bl.a. undersøge procesøkonomiske spørgsmål og vurdere på hvilken måde uafhængige forvaltningsdomstole kan indordnes under de almindelige domstoles organisation. Ekspertgruppens mandat og kommissorium skal fastlægges nærmere af Social- og Boligministeriet, men med inddragelse af juridiske og økonomiske eksperter. Ekspertgruppens arbejde skal være færdig senest medio 2027.

Om forbud mod Hizb ut-Tahrir

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges at anmode Rigsadvokaten og Rigspolitiet om at indlede en opløsningssag ved domstolene mod Hizb ut-Tahrir efter grundlovens § 78 og samtidig administrativt nedlægge et foreløbigt forbud mod foreningen, mens opløsningssagen er i gang ved domstolene.

Om at fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet

Forslaget skal sikre, at fagpersoner som f.eks. pædagoger og pleje- og sundhedspersonale, ledere og ejere af botilbud, der tager vare på nogle af samfundets mest sårbare grupper, afskæres fra at fortsætte i faget i de tilfælde, hvor de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet såsom økonomisk svindel med offentlige midler i botilbud. Forslaget skal derudover gøre det obligatorisk at indhente offentlige straffeattester for fagpersoner, ledere og ejere, som arbejder med sårbare borgere.

Om, at Danmark skal ophæve gennemførelsen af EU’s emballageafgift

Formålet med beslutningsforslaget er at forpligte regeringen til at ophæve den del af EU’s regler for emballage og emballageaffald, der omhandler et udvidet producentansvar. Beslutningsforslaget pålægger regeringen at handle aktivt i EU-regi for at ophæve de gennemførte afgifter i Danmark – om nødvendigt ved at søge permanente undtagelser eller ved at alliere sig med ligesindede lande, der ligeledes ser kritisk på ordningen. Baggrunden for beslutningsforslaget er et ønske om at beskytte Danmarks økonomi, miljøindsats og demokratiske selvbestemmelse.

Om forbud mod import af varer og tjenesteydelser fra de ulovlige israelske bosættelser

Forslaget pålægger regeringen at indføre et forbud mod import af varer og tjenesteydelser fra de ulovlige israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder. Baggrunden er Den Internationale Domstols vurdering fra juli 2024, som fastslår, at bosættelserne er ulovlige, og at stater har pligt til ikke at handle med eller investere i dem. Forslaget skal sikre, at Danmark lever op til sine folkeretlige forpligtelser.

Om forbud mod at anbringe børn og unge i ikkegodkendte tilbud

Forslaget skal sikre, at kommuner fremover alene kan anbringe børn og unge i sociale tilbud godkendt af Socialtilsynet, og ikke i ikkegodkendte tilbud.

Om, at Danmark skal anerkende Palæstina

Forslaget pålægger regeringen at anerkende Palæstina som en uafhængig og selvstændig stat inden for grænserne fra før 1967 og at tildele Palæstina fulde diplomatiske rettigheder. Samtidig opfordres Israel og Palæstina til at arbejde for fred og forsoning, herunder gensidig anerkendelse som stater og en fredsaftale baseret på international lov. Parterne opfordres også til at indgå i en demilitarisering, og det palæstinensiske selvstyre til at fortsætte reformsporet.

Om et nationalt center for klimahandling

Forslaget skal sikre, at der etableres et nationalt center for klimahandling, der kan koble praksis og lokale behov for handling med den nyeste forskningsbaserede viden inden for både reduktion af udledninger og klimatilpasning.

Om en kompetenceuddannelse til bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaber

Forslaget skal sikre, at bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaber skal gennemføre en bestyrelsesuddannelse.

Om krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land

Forslaget skal sikre, at landets kommuner skal udarbejde retningslinjer for etablering af vedvarende energianlæg i det åbne land. Retningslinjerne skal som minimum indeholde: 1. Kommunens mål for etablering af vedvarende energi. 2. Principper for borgerinddragelse og gennemsigtighed. 3. Grænse for, hvor meget energianlæg må fylde omkring beboelse. 4. Borgernes ret til uvildig gratis rådgivning.