Sager

Om årpenge for kronprins Christian

For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov, jf. grundlovens § 11, 1. pkt. Med lovforslaget foreslås der fastsat et årpengebeløb til kronprins Christian svarende til 7 mio. kr. årligt. Det indgår i lovforslaget, at statsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, og det er forudsat, at loven sættes i kraft, når kronprinsen etablerer egen husholdning, hvorefter udbetalingen af årpenge til kronprinsen vil begynde. Ved lovens ikrafttræden vil statsydelsen til kong Frederik blive nedsat med 4 mio. kr. årligt.

Om kong Frederik den Tiendes civilliste

Efter grundlovens § 10, stk. 1, bestemmes statens ydelse til kongen for kongens regeringstid ved lov. Ved denne lov fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug. I overensstemmelse hermed har lovforslaget til formål at fastsætte bestemmelser om statens ydelse til kong Frederik den Tiende, herunder hvilke palæer og slotte m.m. der overlades til kongens brug som følge af tronskiftet den 14. januar 2024.

Om en ny opholdsordning for medfølgende familier til hjemvendende udlandsdanskere m.v

Lovforslaget vil ligestille hjemvendende udlandsdanskeres mulighed for ægtefællesammenføring og familiesammenføring med udlandsdanskeres mulighed. Herudover foreslås det, at det finansielle krav om økonomisk sikkerhed i forbindelse med ægtefællesammenføring halveres. Lovforslaget vil lempe på sprogkravet, så kravet kan opfyldes ved mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig virksomhed, der i væsentlig grad forbedrer sprogkundskaberne. Lovforslaget foreslår desuden at udvide muligheden for at tage en danskprøve samt at etablere en lukket opgavebank hertil. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024.

Om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp

Lovforslaget udmønter ”Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp”, som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 13. oktober 2023. Med forslaget skærpes betingelserne for at opnå ret til kontanthjælp ved at udvide personkredsen, der skal opfylde et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Med forslaget skærpes betingelserne så beskæftigelseskravet fremover vil omfatte alle, der den 2. april 1968 eller senere er blevet folkeregistreret som førstegangsindrejst i riget, eller som er indrejst i riget efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Efter de gældende regler omfatter beskæftigelseskravet alene den persongruppe, som er kommet til landet før 2008. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024, dog således at loven har virkning for personer, der modtager hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik, den 1. juli 2025 eller senere.

Om bo- og gaveafgiftsfritagelse

Forslaget har til formål at gennemføre en modernisering af kongehusets økonomiske forhold. Det foreslås, at arv og gaver, der ved regentens eller dennes ægtefælles død efterlades – eller i levende live overdrages – til den, som tronen overgår til, kan videreføres afgiftsfrit til de kommende regenter og regentpar. Det foreslås, at loven får virkning fra og med den 1. januar 2024.

Om ændring af chokoladeafgiftsloven, kildeskatteloven og forskellige andre love

Lovforslaget vedrører godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status. Der er tale om en række tekniske forslag, der bl.a. indebærer justeringer, tilpasninger og præciseringer i skatte- og afgiftslovgivningen. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, bortset fra visse dele af loven, der skal træde i kraft henholdsvis den 20. maj 2024 og den 1. juli 2024.

Om ændring af momsloven

Lovforslaget vedrører særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel og betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer. Med lovforslaget foreslås at gennemføre vedtagne EU-regler, der har til formål at lette byrderne for små virksomheder og styrke konkurrencen på momsområdet. Det foreslås at udvide adgangen til momsfritagelse og forenklinger for små virksomheder, så der skabes lige vilkår for alle virksomheder i EU. Endvidere foreslås at gennemføre vedtagne EU-regler, der, i lyset af at det er blevet mere udbredt at streame eller på anden måde virtuelt deltage i arrangementer inden for bl.a. kultur og underholdning, sikrer, at disse arrangementer momsbelægges i forbrugslandet. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024, bortset fra visse dele af loven, der skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om forskellige forbrugsafgifter

Der foreslås med lovforslaget afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Med aftale om en forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol indgået den 14. november 2023 er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet enige om bl.a. at forhøje afgifterne på nikotinprodukter og røgfri tobak med henblik på at begrænse disse produkters tilgængelighed for børn og unge, som er de primære forbrugere af disse produkter. Afgiftsforhøjelsen foreslås gennemført med lovforslaget. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2024.

Om ajourføring af retsplejelov for Færøerne og indførelse af fodlænke- og udstationeringsordning på Færøerne

Lovforslaget er udarbejdet efter ønske fra Færøernes landsstyre og har til formål at gennemføre en række ændringer af den færøske retsplejelov og lov om fuldbyrdelse af straf. Lovforslaget vil ajourføre den færøske retsplejelov med de ændringer, som den danske retsplejelov har gennemgået siden 2018, medmindre der er færøske forhold, der lægger op til andet. Færøernes Politi får bl.a. mulighed for at anmode Den Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om at fungere på Færøerne, og Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler får kompetence til at føre tilsyn på Færøerne. Herudover giver lovforslaget politiet adgang til i ekstraordinære situationer at benytte relevant tv-overvågning for at forhindre særlig alvorlige forbrydelser. Ændringerne i lov om fuldbyrdelse af straf har til formål at indføre en fodlænke- og udstationeringsordning på Færøerne for at give kriminalforsorgen mere fleksible rammer for tilrettelæggelsen af afsoningen og dermed understøtte kriminalforsorgens muligheder for at varetage opgaven med fuldbyrdelse af straf på Færøerne. Samtidig giver udstationeringsordningen mulighed for, at færinger, der afsoner i Danmark, tidligere vil kunne blive overført til Færøerne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik og regler om genoptagelse af straffesager m.v

Formålet med lovforslaget er på baggrund af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag nr. C-140/20 (Commissioner of An Garda Síochána m.fl.) at bringe de gældende bestemmelser i retsplejeloven vedrørende hastesikring og udlevering af trafik- og lokaliseringsdata i overensstemmelse med EU-retten. Derudover foreslås ændringer af reglerne om genoptagelse af sager behandlet i strafferetsplejen, for at den danske stat kan rette sig efter en endelig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Endelig inkluderer lovforslaget også forslag om at ophæve retsplejelovens krav om afholdelse af fire årlige kredsmøder. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om hjemtagelse af elevstøtte og præcisering af tilskudsbetingelser vedrørende visse skoler

Lovforslaget etableret hjemmel til, at Børne- og Undervisningsministeriet kan hjemtage it-opgaver i relation til administration af statens indkomstbestemte elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling på efterskoler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Endvidere foreslås en justering af tilskudsbetingelser, således at en forstander ikke samtidig kan varetage den daglige ledelse af mere end én efterskole eller én fri fagskole, fastsættelse af hjemmel til, at der kan ydes befordringstilskud til frie grundskoler i stedet for tekstanmærkning på finansloven, og en præcisering af, at der ikke gælder nogen ansøgningsfrist for allerede eksisterende skoletilbud på en småø. Loven skal træde i kraft den 1. august 2024.

Om ophævelse af revisionsbestemmelse vedrørende ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v

Lovforslaget ophæver revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019, således at reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. videreføres i uændret form. Loven skal træde i kraft den 13. maj 2024.

Om fasttrackordningens korttidsspor og udvidelse af jobskiftereglen m.v

Forslaget har til formål at gøre det mere enkelt for virksomheder i Danmark at benytte erhvervsordningerne og understøtte virksomhederne i effektiv rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og at sikre en højere grad af fleksibilitet for udenlandske arbejdstagere, der søger om opholdstilladelse i Danmark efter en af erhvervsordningerne. Forslaget gør det muligt for udenlandske arbejdstagere at ansøge om forlænget ophold efter fast track-ordningens korttidsspor uden at skulle indhente ny arbejdstilladelse m.v., så længe det samlede ophold ikke overstiger 90 dage pr. år. Derudover udvides jobskiftereglen til også at omfatte udlændinge, der alene ønsker at skifte opholdsordning (opholdsgrundlag) under et igangværende ansættelsesforhold uden at skifte job eller arbejdsgiver, ved at indføre en regel om, at udlændinge, der ansøger en opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at skifte til en anden opholdsordning, fortsat vil kunne arbejde under sagsbehandlingen. Endelig undtages udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen og efter fast track-ordningens almindelige beløbsspor, forskerspor, uddannelsesspor og kortidsspor fra kravet om, at udbetaling af løn skal ske til en dansk bankkonto. Desuden forlænges tidsfristen for oprettelse af en dansk bankkonto fra 90 dage til 180 dage for de erhvervsordninger, som fortsat er undergivet kravet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse og smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse m.v

Lovforslaget udmønter aftalen af 21. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om styrket forberedende grunduddannelse (fgu) som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse. Aftalen har til formål at styrke fgu-institutionernes økonomi, at give dem mere fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelsen, at gøre overgangen til fgu mere smidig og at forbedre mulighederne for elever på erhvervsgrunduddannelsen (egu). Lovforslaget etablerer fleksible rammer for institutioner for forberedende grunduddannelses muligheder for at tilrettelægge undervisningen og udbuddet af undervisning på institutionens skoler og skaber mulighed for at skabe en smidigere overgang for unge, der skal påbegynde et forløb på den forberedende grunduddannelse igennem brobygning og tidligere målgruppevurdering. Lovforslaget styrker endvidere uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse med bedre vilkår og muligheder for kombinationsforløb og udvidet mulighed for forlængelse af uddannelsen. Der skabes endvidere bedre rammer på den forberedende grunduddannelse igennem økonomiske ændringer i forholdet mellem den statslige og kommunale finansiering og strukturelle ændringer af bl.a. elevernes erhvervstræningsmuligheder, elevernes frokostmåltid og udvidede krav til bestyrelserne. Lovforslaget indeholder derudover en indarbejdelse af tekstanmærkning nr. 230 ad finanslovens § 20. Børne- og Undervisningsministeriet. Loven skal træde i kraft den 1. august 2024.

Om udmøntning af dele af aftale om reform af personskat

Lovforslaget udmønter dele af aftale af 14. december 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om reform af personskat. Det foreslås at nedsætte topskattesatsen med 7,5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 750.000 kr. (2023-niveau), samtidig med at topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. (2023-niveau). Derudover foreslås det at forhøje beskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer, der har 2 år eller mindre til pensionsalderen. Endelig forslås det, at bundfradraget i boafgiften hæves, og at tillægsboafgiften ved arv til søskende afskaffes. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2024 med undtagelse af de dele, der omhandler boafgift og tillægsboafgift, der foreslås at træde i kraft henholdsvis den 1. januar 2026 og den 1. januar 2027.

Om udbygning af Øresundsmotorvejen

Forslaget skaber lovgrundlag for, at Øresundsmotorvejen kan udbygges med en ekstra vognbane i hver retning fra Vestamager til Lufthavn Vest og nye tilslutningsanlæg. Udbygningen af motorvejen skal være færdig i 2029. Desuden etablerer man med loven en støjisoleringspulje til facadeisolering for særligt støjramte boliger. Udbygningen er en del af Infrastrukturplan 2035 fra 2021, og bag denne del af aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Om tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder med opskoling

Lovforslaget justerer anciennitetsberegningen for tidlig pension, så perioder under opskoling eller obligatorisk ulønnet praktik på en su-berettigende uddannelse med løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning medregnes. Det giver de berørte personer mulighed for at anmode om genoptagelse af tidlig pension og inkluderer også mindre ændringer i terminologi og regulering af tidlig pension over årsskiftet. Lovforslaget fremsættes som opfølgning på "Aftale om en ny ret til tidlig pension" af 10. oktober 2020 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2024.

Om ændring af grøn pulje m.v

Forslaget har til hensigt at fremme vedvarende energi og konkret at udmønte dele af »Klimaaftale om mere grøn strøm fra sol og vind på land 2023« fra den 12. december 2023. Det indebærer en række justeringer af grøn pulje, herunder at satserne for det beløb, som opstillere af vedvarende energianlæg skal indbetale til grøn pulje, hæves, at opstillere under visse omstændigheder får mulighed for at indbetale beløbet til grøn pulje i årlige rater op til 7 år, at den kommune, der modtager midler fra grøn pulje, kan dele midlerne med nabokommuner, og at allokeringsfristen for de indbetalte midler i grøn pulje ændres fra 3 år til 5 år. Derudover bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at udstede regler om oplysningspligt for opstillere af vedvarende energi og kommuner og regler om offentliggørelse af indhentede oplysninger. Forslaget skønnes samlet at resultere i en merudgift for opstillerne på ca. 300 mio. kr. årligt under antagelse af en firedobling af den samlede elproduktion fra vedvarende energi på land. Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2024.

Om indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø m.v

Lovforslaget implementerer dele af den politiske aftale fra marts 2023 om at styrke arbejdsmiljøindsatsen og bekæmpe social dumping. Det inkluderer oprettelsen af en autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale for at reducere risikoen for asbesteksponering. Desuden indebærer lovforslaget en udvidelse af visningsordningen for offentliggørelse af Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser for udenlandske virksomheder for at øge gennemsigtigheden om virksomheders arbejdsmiljø og støtte arbejdsmiljøindsatsen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om regler om aftaleindgåelse m.v. og fastsættelse af regler om eksaminer m.v. vedrørende kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovforslaget ændrer to love under Kulturministeriet: Lov om ændring af lov om ophavsret, og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Hovedformålet med ændringen af ophavsretsloven er at modernisere loven, så den teknologiske udvikling bliver bedre afspejlet. Hovedformålet med ændringen af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er at genetablere bestemmelsen om, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser på videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår

Forslaget handler om at ændre ansættelsesvilkårene for fremtidige rigsadvokater ved at indføre en tidsbegrænset ansættelsesperiode på ti år uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Forslaget kommer som en reaktion på debatter om rigsadvokatens rolle i de senere år og sigter mod at reformere positionens struktur for at øge transparensen og ansvarligheden inden for det juridiske system. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret

Med lovforslagets vedtagelse indsættes der en regel i retsplejelov for Grønland om, at man kan henvise en civil retssag til Grønlands Landsret til behandling i første instans efter anmodning fra en part, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller den har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Lovforslaget er fremsat efter anmodning fra naalakkersuisut, som ønsker, at der i grønlandsk retspleje indføres samme mulighed for at henvise principielle civile retssager af vidererækkende samfundsmæssig betydning til Grønlands Landsret i første instans, som det er gældende i Danmark. Lovforslaget giver dermed mulighed for, at særligt principielle og samfundsmæssigt vidtrækkende civile retssager i Grønland, som under alle omstændigheder måtte forventes afgjort endeligt ved Højesteret, fremover vil kunne behandles ved to instanser ligesom i Danmark fremfor som i dag at blive behandlet ved tre instanser.

Om udvidelse af undersøgelse af beslutningen af hjemsendelse af medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste

Lovforslaget indebærer, at Undersøgelseskommissionen om hjemsendelser i FE får udvidet sin opgave, så kommissionen også skal undersøge forløbet vedrørende efterforskningen og retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars Johan Findsen og Claus Hjort Frederiksen. Kommissionen skal i den forbindelse undersøge, om der i forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen blev varetaget usaglige hensyn. Endvidere indebærer beslutningsforslaget, at forældelsesfristen for ministres strafansvar for forhold omfattet af den nævnte undersøgelseskommissions undersøgelse i intet tilfælde skal være mindre end 6 måneder, efter at undersøgelseskommissionen har afgivet en beretning om resultatet af sin undersøgelse.

Om afskaffelse af kompensation for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker m.v

Forslaget har til formål at tydeliggøre dansk rets anvendelse på havvindsprojekter og øvrige anlæg omfattet af lov om fremme af vedvarende energi i den eksklusive økonomiske zone, herunder at regler om tvangsfuldbyrdelse vil være gældende i den eksklusive økonomiske zone, og at det nærmeste naturlige kystpunkt for anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone fastsætter, hvilken domstol, politikreds og øvrige administrative myndigheder sådanne anlæg hører under. Forslaget har derudover til formål at implementere en del af »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020« fra den 22. juni 2020, hvorved muligheden for at få kompensation for indfødningstariffen for fremtidige havvindmølleparker afskaffes. Indfødningstariffen skal betales af producenter af elektricitet for at dække omkostningerne ved drift m.v. af elnettet. Afskaffelsen af kompensationen for indfødsningstariffen for fremtidige havvindmølleparker har til hensigt at skabe transparens om omkostningerne for kommende havvindmølleparker og sikre ligestilling mellem vedvarende energi på havet og på land. Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2024.

Om udgiftslofter og konsekvenser af aftale om reform af personskat m.v

Lovforslagets formål er at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2025, 2026 og 2027. Forslaget følger af »Aftale om Reform af personskat« af 14. december 2023, som indebærer væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.

Om forsøgsordning for frie bymidter

Med lovforslaget foreslås det at give konkrete forsøgsbyer mulighed for til og med den 31. december 2029 at afprøve forskellige indsatser, der skal understøtte bylivet i bymidten. Lovforslaget indeholder følgende forslag til forsøg: 1) udvidet adgang til dispensationer fra lokalplaner, 2) tilskud til leje af ubenyttede erhvervslejemål, 3) erhvervelse eller leje af bebyggede ejendomme til borgernære velfærdsfunktioner, 4) udlejning af lokaler i velfærdscentre, 5) uddeling af adfærdsfremmende gaver og 6) ophævelse af fredskovspligt i Rødekro og Støvring bymidter. Endvidere foreslås det, at ministeren for byer og landdistrikter efter ansøgning vil kunne yde tilskud til bylivsskabende projekter i form af refusion af udgifter, som kommunalbestyrelsen har afholdt, og at ministeren, efter ansøgning, vil kunne forlænge forsøgsperioden med 2 år for en eller flere af forsøgsbyerne. Lovforslaget udmønter en del af aftalen ”Mere liv i bymidter og landdistrikter”, indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne den 29. november 2021. Moderaterne har senere tiltrådt aftalen.

Om forlængelse af de udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2024/25

Kommuner og skoler har i indeværende og i de 2 foregående skoleår haft midlertidig frihed til at afkorte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende undervisning (uuv) til andre aktiviteter i undervisningen, der udløser et tilsvarende personaleforbrug. Herudover har kommunerne haft mulighed for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning. Disse muligheder bortfalder efter gældende lov med udgangen af skoleåret 2023/24. Lovforslaget sikrer, at perioden for anvendelse af de nævnte udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet forlænges til at gælde også i skoleåret 2024/25. Lovforslaget udmønter en aftale af 17. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om forlængelse af de udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2024/25. Loven skal træde i kraft den 1. august 2024.

Om omgørelsesfristen i straffesager

Med lovforslaget forslås det at forlænge omgørelsesfristen i straffesager fra 2 til 4 måneder. Den foreslåede ændring er en reaktion på eksempler på sager vedrørende omgørelse af påtaleopgivelser, hvor fejl hos politiet eller anklagemyndigheden har ført til, at sagerne ikke kunne forfølges yderligere. Lovforslaget udvider desuden anvendelsesområdet for retsplejelovens § 1018 h, således at forurettede i sager om seksuelle overgreb kan søge erstatning eller godtgørelse ved fejl relateret til omgørelsesfristen. Lovforslaget indeholder desuden en forenklet proces for behandling af disse erstatningskrav, hvilket faciliterer en lettere adgang til retfærdighed for ofrene. Initiativet ledsages af foranstaltninger for at reducere fejlrisikoen hos politi og anklagemyndighed fremadrettet. Lovforslaget er en udmøntning af en politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF og ALT om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om revision af konkurskarantænereglerne

Med lovforslaget foreslås det at revidere og udvide reglerne om konkurskarantæne, baseret på Konkursrådets betænkning nr. 1582/2023. Konkurskarantæne, der blev indført i 2013, forhindrer ledere, der har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, i at deltage i virksomhedsledelse, medmindre de hæfter personligt for virksomhedens gæld. Med lovforslaget lægges der op til at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte fratrædende ledelsesmedlemmer i rekonstruktionssager. Derudover indeholder lovforslaget en justering af virksomheds- og ledelsesbegreber og en præcisering af, hvad der der udgør groft uforsvarlig forretningsførelse. Det foreslås desuden at ændre i håndteringen af koncernrelaterede konkurser, justeringer i retsvirkningerne af karantæner samt procesregler, og endelig foreslås det at udvide adgangen til konkurskarantæneregisteret for at fremme transparens. Lovforslaget indeholder erhvervsrettet lovgivning og ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. juli 2024.

Om tilpasning af apotekersektorens økonomimodel med fokus på den sundhedsfaglige kerneopgave m.v

Lovforslaget indebærer en tilpasning af apotekernes økonomimodel, og at udligningsordningen erstattes af et tilgængelighedstilskud til de apoteker, der konkret opfylder et forsyningsmæssigt behov. Lovforslaget indebærer en række ændringer af apotekerloven, herunder bl.a. hvad angår rammer for lægers vaccination på apoteker. Apotekerne får en selvstændig mulighed for at organisere sig i de offentlige vaccinationsprogrammer. Sygehusafdelinger får adgang til at udlevere vederlagsfrie lægemidler til sygehuspatienter gennem de offentlige sygehusapoteker. Sygehusapotekerne får mulighed for at samarbejde mere på tværs af de regionale grænser. Voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse bliver nedlagt.