Sager

Om flytning af ansvar fra kommuner til regioner for misbrugsbehandling i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling m.v

Lovforslaget indebærer, at ansvaret for misbrugsbehandling i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling flyttes fra kommuner til regioner. Forslaget indebærer desuden en omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling til pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri med henblik på øget fleksibilitet og bedre udnyttelse af den samlede kapacitet i psykiatrien. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024, visse bestemmelser dog først den 1. september 2024.

Om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt

Lovforslagets formål er at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte i sager om aktindsigt. For det første ændres forvaltningsloven, så mulighederne for at afslå aktindsigt i tilfælde af retsstridige eller chikanøse hensigter udvides. Lovforslaget vil ikke indebære en ændring af retstilstanden. For det andet ændres offentlighedsloven, så adgangen til offentligt ansattes navne i forbindelse med aktindsigter fremover begrænses for at beskytte de ansattes privatliv og tryghed. Forslaget ændrer ikke på pressens eller forskeres adgang til at søge aktindsigt i den offentlige forvaltning. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2024

Om etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse

Lovforslaget indebærer, at alle kommuner skal etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud af ensartet høj kvalitet til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Lovforslaget indebærer også, at regionsrådet skal bidrage med rådgivning, sparring og vejledning, idet hospitalspsykiatrien i regionerne har kompetencer, der kan understøtte opbygningen af tilbuddet. Endelig foreslås det med lovforslaget at indsætte bemyndigelsesbestemmelser i sundhedsloven, så der kan fastsættes nærmere regler for behandlingstilbuddet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om styrkelse af mindreårige patienters rettigheder m.v

Lovforslaget indebærer, at rettigheder for mindreårige patienter under 15 år styrkes, så disse får de samme retssikkerhedsmæssige garantier som patienter, der er fyldt 15 år. Lovforslaget gør det muligt at anvende metaldetektorer på psykiatriske afdelinger og ambulatorier på patienter og besøgende ved mistanke om, at patienter eller andre søger at medbringe farlige genstande som eksempelvis knive eller skydevåben. Det vil også blive muligt at anvende metaldetektorer rutinemæssigt på retspsykiatriske afdelinger og ambulatorier. Lovforslaget medfører, at sundhedspersoner kan videregive relevante sundhedsoplysninger til politiet i forbindelse med fælles udkørsel til personer med eventuelle psykiske lidelser eller udfordringer. Lovforslaget medfører, at en psykiatrisk patients krav om erstatning skal behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, uanset om det drejer sig om frihedsberøvelse eller tvangsfiksering. Endelig indebærer lovforslaget, at revisionsbestemmelser om notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter og om særlige regler for personer i varetægtssurrogat ophæves, og at ministeren får mulighed for at ændre, hvor ofte notater vil skulle udarbejdes af den faste vagt for bæltefikserede patienter. Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juni 2024.

Om gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v

Lovforslaget har til formål at skabe stabilitet om domstolenes økonomi og understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med stigende sagsbehandlingstid, mangel på retssalskapacitet og behov for styrket it-understøttelse. Forslaget indeholder blandt andet forenklinger af retsplejen baseret på arbejdet i Rørdamudvalget og Retsplejerådet, mulighed for at ansætte flere kvalificerede dommere inden for aftalens økonomiske rammer for at reducere sagsbunkerne i både straffe- og civile sager og en hævning af aldersgrænsen for pensionerede dommere til at arbejde længere som tilkaldedommere, som er vedtaget. Yderligere effektiviseringer af retsplejen foreslås også på baggrund af anbefalinger fra de relevante udvalg. Lovforslaget forventes at frigøre ressourcer i domstolene og bidrage til aftalens finansiering. Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. juni 2024.

Om styrkelse af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens muligheder for at sikre en effektiv konkurrence m.v

Der foreslås en række ændringer af lovgivningen, så der sikres en mere effektiv konkurrence. Det foreslås bl.a., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve visse fusioner, som er under de fastsatte omsætningstærskler, anmeldt, med henblik på at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan vurdere, om en fusion vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling. Det foreslås endvidere at indføre mulighed for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indlede en markedsefterforskning af adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer for at afgøre, om der er forhold, der tydeligt svækker den effektive konkurrence med skadevirkninger for forbrugere eller andre virksomheder. Med henblik på at sikre, at bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne i højere grad afspejler den økonomiske skadevirkning af visse overtrædelser, foreslås det at ændre principperne for beregning af bøder til virksomheder m.v. og til fysiske personer. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om ændringer af den finansielle lovgivning, der er nødvendige for at sikre implementering af fælleseuropæisk regulering på cybersikkerhedsområdet

Lovforslaget gennemfører de nødvendige lovændringer som følge af forordningen om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og implementerer direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen på det finansielle område. Lovforslaget gennemfører ændringer, der gør det muligt, at Finanstilsynet fører tilsyn med kravene i forordningen om markeder for kryptoaktiver. Det foreslås endvidere, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber kan foretage udbetalinger til forsikringstagere, hvis deres forsikringsselskab går konkurs. Finanstilsynet får derfor mulighed for at udnævne et forsikringsselskab som administrationsselskab for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Herudover sikrer lovforslaget ensartede regler om aflønning på tværs af den finansielle sektor ved at fastsætte krav om kønsneutral politik m.v. for firmapensionskasser. Lovforslaget indeholder endelig en række præciseringer og justeringer af den gældende finansielle lovgivning. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2024.

Om gennemførelse af regeringsudspillet »Strammere greb om våben« fra juni 2023 m.v

Lovforslaget vil implementere de nødvendige lovændringer som følge af regeringsudspillet ”Strammere greb om våben” fra juni 2023. Lovforslaget omhandler ændringer i lovgivningen vedrørende våben og eksplosivstoffer, krigsmateriel samt jagt og vildtforvaltning. Formålet er at stramme kontrollen med våbentilladelser og øge sikkerheden ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition. Forslaget vil bl.a.: - Forbedre muligheden for at give afslag på våbentilladelser til personer dømt for grovere lovovertrædelser i en vis tidsperiode herefter. - Give tilladelse til, at politiet kan indhente helbredsoplysninger i forbindelse med afgivelse af våbentilladelser. - Etablere en særlig ordning, hvor relevante offentlige myndigheder kan indgive en bekymringsindberetning til politiet. - Skærpe bødestraffen for bl.a. uforsvarlig opbevaring af våben, ligesom der lægges op til en skærpelse af bødestraffen for ulovlig besiddelse af ammunition. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Om Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri m.v

Lovforslaget har bl.a. til formål at indskrænke den periode, hvor fyrværkeri må anvendes, til den 31. december og 1. januar. Produktloven foreslås justeret, så forbrugere i Danmark trygt og sikkert kan købe og anvende produkter. Erhvervsdrivende, der ikke overholder reglerne, sanktioneres. De erhvervsdrivende, der overholder reglerne og bidrager til produktsikkerheden, skal i højere grad imødekommes. I elsikkerhedsloven lægges der bl.a. op til at omdanne Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, så det på en mere smidig måde kan yde rådgivning og faglig sparring om specifikke emner og konkrete sikkerhedstekniske spørgsmål. Endelig foreslås mindre ændringer af tilgængelighedsloven for at sikre, at den danske implementering af tilgængelighedsdirektivet er korrekt.

Om målrettet indsats for boringsnære beskyttelsesområder og forholdet til beskyttelseszonen på 25 m omkring vandboringer

Lovforslaget har til formål at styrke beskyttelsen af drikkevandet mod pesticidforurening i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved at lade kommuner og vandforsyninger indgå aftaler om dyrkningsrestriktioner, køb og salg af ejendomme eller stop for erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Opnås der ikke enighed om en aftale, indeholder forslaget en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at udstede et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, hvilket vil skulle modsvares af en fuldstændig erstatning. Derudover præciserer forslaget forholdet til reglen om beskyttelseszoner omkring boringer til almene vandforsyninger.

Om anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud og private pasningsordninger

Lovforslaget indebærer, at digitale redskaber kun i helt særlige tilfælde kan anvendes i det pædagogiske arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alderssvarende dagtilbud og private pasningsordninger til børn mellem 0 og 2 år. Herudover indebærer lovforslaget, at digitale redskaber kun kan anvendes i det pædagogiske arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alderssvarende dagtilbud og private pasningsordninger til 3-årige børn og indtil skolestart, hvis det fagligt kan begrundes. Lovforslaget udmønter principaftale af 31. oktober 2023 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om brug af skærme i dagtilbud m.v. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Om en simplere momsordning for små virksomheder m.v

Med lovforslaget foreslås at gennemføre vedtagne EU-regler, der har til formål at lette byrderne for små virksomheder og styrke konkurrencen på momsområdet. Det foreslås at udvide adgangen til momsfritagelse og forenklinger for små virksomheder, så der skabes lige vilkår for alle virksomheder i EU. Endvidere foreslås at gennemføre vedtagne EU-regler, der, i lyset af at det er blevet mere udbredt at streame eller på anden måde virtuelt deltage i arrangementer inden for bl.a. kultur og underholdning, sikrer, at disse arrangementer momsbelægges i forbrugslandet. Med aftale om en forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol indgået den 14. november 2023 er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet enige om bl.a. at forhøje afgifterne på nikotinprodukter og røgfri tobak med henblik på at begrænse disse produkters tilgængelighed for børn og unge, som er de primære forbrugere af disse produkter. Afgiftsforhøjelsen foreslås gennemført med lovforslaget. Herudover foreslås en række tekniske forslag, der bl.a. indebærer justeringer, tilpasninger og præciseringer i skatte- og afgiftslovgivningen. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, bortset fra visse dele af loven, der skal træde i kraft henholdsvis den 20. maj 2024, den 1. juni 2024, den 1. juli 2024 og den 1. januar 2025.

Om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse

Forslaget skaber lovgrundlag for, at en tredje Limfjordsforbindelse kan anlægges. Det vil sige en firesporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og til E39 Hirtshalsmotorvejen i nord. Den tredje Limfjordsforbindelse skal være anlagt i 2034. Desuden etablerer man en støjisoleringspulje til facadeisolering for særligt støjramte boliger. Anlægsprojektet er en del af Infrastrukturplan 2035 fra 2021, og bag denne del af aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Om udbygning af E20 Amagermotorvejen

Forslaget skaber lovgrundlag for, at Amagermotorvejen kan udbygges med fire spor i hver retning og fordelingsveje parallelt med dele af motorvejsstrækningen. Udbygningen af motorvejen skal være færdig i 2029. Desuden etablerer man en støjisoleringspulje til facadeisolering for særligt støjramte boliger. Udbygningen er en del af Infrastrukturplan 2035 fra 2021, og bag denne del af aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Om rørført transport af CO2

Formålet med lovforslaget er at implementere dele af "Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark" fra september 2023, hvor det bl.a. blev aftalt, at der skulle udarbejdes en ny hovedlov om rørført transport af CO2. Forslaget indebærer, at der skal skabes klare og ensartede rammer for etablering og drift af en samlet CO2-infrastruktur, der skal understøtte realiseringen af Danmarks CO2-reduktionsmål. Med lovforslaget foreslås det at samle regulering af alle CO2-rørledninger, tredjepartsadgang til CO2-rørledninger og ekspropriationshjemmelen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om udmøntning af klimasyn fra grøn skattereform 2022 og implementering af nye krav til energiledelsessystemer og energisyn

Lovforslaget implementerer først og fremmest dele af EU's energieffektivitetsdirektiv. Med lovforslaget bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke virksomheder der skal indføre energiledelsessystemer og energisyn i henhold til energieffektivitetsdirektivet. Desuden vil ministeren få hjemmel til at kunne fastsætte regler om at udvide energisynet til også at omfatte et klimasyn, som vil fokusere på CO2-reducerende tiltag, og som er en del af aftalen om »Grøn skattereform for industri mv.« fra den 24. juni 2022. Lovforslaget skal bidrage med, at virksomhederne får overblik over potentialerne ved at spare på energien, konvertere til andre energiformer og reducere CO2-udledningen.

Om ændring af værdiansættelsesprincipper for andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

Med lovforslaget foreslås det at ændre værdiansættelsesprincipperne for alle typer andelsboligforeninger. Det foreslås, at gyldighedsperioden for valuarvurderinger, til brug for fastsættelse af andelsværdien, forlænges fra 18 til 42 måneder. Det foreslås derudover, at det bliver muligt at nettoprisindeksere ejendomsværdien, når andelsværdien fastsættes på baggrund af den senest ansatte ejendomsværdi. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 15. april 2024, så det kan finde anvendelse ved fastsættelse af andelsværdien på en generalforsamling i april 2024, hvor hovedparten af andelsboligforeningerne afholder ordinær generalforsamling. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 32, der faldt bort i oktober 2022 pga. folketingsvalget. Der er foretaget enkelte ændringer i lovforslaget, og bemærkningerne er omskrevet.

Om forenkling og smidiggørelse af myndighedernes sagsbehandling på udlændingeområdet

Med lovforslaget lægges der op til at implementere en række ændringer og præciseringer i repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven for at styrke myndighedernes behandling af sager på udlændingeområdet. Der foreslås, at kommunerne i forbindelse med behandling af repatrieringssager gives adgang til indkomstregisteret for at identificere udlændinge, der kan modtage vejledning om repatriering. Lovforslaget indeholder også ændringer i ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for repatrieringsstøtte samt pålægger kommunerne at indhente politiets udtalelse i alle repatrieringssager med henblik på at vurdere risikoen for terrorfinansiering. For at styrke Hjemrejsestyrelsens arbejde i udsendelsessager udvides persongruppen omfattet af reglerne om videregivelse af oplysninger. Desuden pålægges myndigheder, institutioner og sundhedspersoner at videregive helbredsoplysninger om udlændinge efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen. Lovforslaget sigter også mod at effektivisere behandlingen af udsendelsessager ved at give Hjemrejsestyrelsen kompetence til at træffe afgørelser om indrejseforbud, ligesom Hjemrejsestyrelsen får kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding er udsendelseshindret. Endelig indeholder lovforslaget justeringer for at tydeliggøre reglerne om vurdering ved visse afgørelser om afslag på forlængelse af opholdstilladelser, uden at det medfører materielle ændringer. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2024, dog vil visse ændringer blive sat i kraft på et senere tidspunkt efter udlændinge- og integrationsministerens bestemmelse.

Om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler

Forslaget skaber overensstemmelse mellem dansk lovgivning og AFI-forordningen, der regulerer brugen af alternative drivmidler til transport. AFI-forordningen erstatter det tidligere AFI-direktiv og fastsætter bl.a. fælles tekniske specifikationer og krav til brugerinformation, datalevering og betalingskrav for infrastruktur for alternative drivmidler.

Om forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet

Lovforslaget sigter på at forlænge velfærdsaftalerne med Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner indtil den 30. juni 2025. Disse aftaler, etableret som en del af regeringens ambition om at frisætte den offentlige sektor på ældreområdet, tillader kommunerne at afvige fra statslige og kommunale regler for at forbedre kvaliteten og fagligheden i ældreplejen.

Om socialt frikort

Forslaget gør forsøgsordningen med et socialt frikort permanent fra 2025 og frem. Frikortet giver udsatte borgere mulighed for at optjene et fribeløb, der ikke skal betales skat af, og som ikke medfører et fradrag i eventuelle offentlige ydelser. Derudover indeholder forslaget mindre præciseringer og justeringer i forhold til forsøgsordningen.

Om forebyggelse og begrænsning af havforurening ved den eksklusive økonomiske zone ved Grønland m.v

Lovforslaget har til formål at implementere et forbud mod brug og transport af tung olie som skibsbrændstof i det arktiske havområde som vedtaget af FN’s søfartsorganisation i 2021. Lovforslaget fremsættes, fordi der er behov for at tilvejebringe en klar hjemmel i lovgivningen til at fastsætte forbuddet. Forslaget indebærer således, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler med henblik på implementering af forbuddet mod tung olie. Forbuddet medfører, at tung olie ikke længere kan anvendes som skibsbrændstof eller transporteres til brug som skibsbrændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske havområder. Dobbeltskrogede tankskibe er først omfattet af reglerne fra 1. juli 2029. Inatsisartut, Grønlands Parlament, har enstemmigt tilsluttet sig forslaget før fremsættelsen i Folketinget.

Om gennemførelse af dele af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang til vandsikkerhed m.v

Formålet med lovforslaget er at implementere eller lette implementeringen af drikkevandsdirektivet af 16. december 2020, som handler om drikkevandskvalitet. Det sker ved at indføre eller ændre en række bestemmelser og bemyndigelser i vandforsyningsloven, byggeloven og produktloven. Målet er at sikre, at der er sundt og rent drikkevand også til fremtidige generationer. Lovforslaget introducerer en risikobaseret tilgang i hele vandforsyningskæden fra indvindingen af vand og frem til og med forbrugerens taphane. Det vil sikre, at der kan foretages en målrettet overvågning af drikkevandet baseret på, hvor de større risici er for drikkevandet. Fokus vil være på bl.a. at opdage forureningstrusler for drikkevandet i tide, at forebygge afsmitning af problematiske stoffer til drikkevandet fra vandinstallationer og at sikre optimal drift af bygningens installationer for at forhindre sundhedsskadelig mikrobiel vækst. Herudover indebærer lovforslaget krav om at opretholde eller etablere drikkevandshaner, så der er adgang til drikkevand for alle, navnlig for sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper. Endelig kan brug af drikkevand fra vandhanen fremmes f.eks. ved at tilskynde til, at drikkevand fra hanen stilles til rådighed.

Om styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren

Forslaget indeholder ændringer af en række love vedrørende vandsektoren og har til formål at styrke det økonomiske tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren. Forslaget implementerer dele af den politiske aftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren af 22. november 2018 af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Forslaget indebærer, at det statslige økonomiske tilsyn, Forskningssekretariatet, tilføres redskaber til at føre effektiv administration og tilsyn med den økonomiske regulering af vandsektoren. F.eks. sikrer forslaget klare rammer for tilsynet og styrker det med regler om markedsmæssighed i aftaler og håndhævelsesmuligheder af disse med henblik på at sikre forbrugersikkerheden. Det foreslås også, at tilsynets navn ændres til Vandsektortilsynet. Forslaget ændrer også reguleringen af den kommunale kontrol af takster og leveringsbetingelser med henblik på at sikre en mere ensartet og effektiv kontrol på tværs af kommuner og over tid øge forbrugerbeskyttelsen, fremme ensartede konkurrencevilkår for tilsluttede erhvervsvirksomheder og sikre forbrugernes interesse i gennemsigtighed. Derudover har forslaget til hensigt at ændre den måde, som overholdelsen af vandselskabernes økonomiske rammer kontrolleres på, så reglerne forenkles, kontrollen bliver lettere at udføre og vandselskaberne får forøget fleksibilitet. Forslaget indebærer således også, at vandselskaberne får mulighed for at opkræve takstmidler hos forbrugerne for tillægsberettigede omkostninger allerede i det år, hvor omkostningerne afholdes, en udvidelse af vandselskabernes klageadgang og en forenkling af kravene til behandling af takster. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024 med undtagelse af visse elementer, som foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

Om gennemførelse af direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering m.v

Med lovforslaget foreslår regeringen, at alle store virksomheder og alle børsnoterede virksomheder (med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder) samt visse finansielle virksomheder skal rapportere bæredygtighedsoplysninger efter europæiske standarder i årsrapporten. Det foreslås også, at størrelsesgrænserne i årsregnskabsloven for mikro-, små og mellemstore virksomheder forhøjes. Det betyder, at flere virksomheder bliver omfattet af lempeligere regnskabskrav. Målet er, at investorer, civilsamfundets aktører og andre interessenter med den foreslåede bæredygtighedsrapportering bedre kan vurdere virksomhedernes bæredygtighed og kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de mest bæredygtige virksomheder. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2024.

Om ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v

Lovforslaget har til formål at sikre en ligestilling af krisecentertilbud, så mænd udsat for vold i en nær relation og deres eventuelt ledsagende børn kan få støtte og omsorg på krisecentre i lighed med kvinder. Lovforslaget følger op på aftalen om finansloven for 2023 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti og på dele af regeringens Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab fra sommeren 2023. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 15. april 2024.

Om udmøntning af aftalen om nye rammer for spilmarkedet

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om nye rammer for spilmarkedet #2: Almennyttige lotterier og styrket kontrol, indgået den 15. februar 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Det foreslås, at Spillemyndigheden får mulighed for at indhente nødvendige oplysninger og for fortroligt at udveksle oplysninger med medlemmer af platformen. Formålet er at styrke indsatsen mod matchfixing og understøtte Spillemyndighedens rolle som sekretariat for platformen for bekæmpelse af matchfixing. Det foreslås endvidere, at Spillemyndigheden gives forbedrede sanktionsmuligheder i form af mulighed for at udstede påbud og påtaler samt offentliggøre sanktioner. Derudover foreslås indført et krav om spilleleverandørtilladelse, hvorefter leverandøren kan sanktioneres og tilladelsen kan tilbagekaldes ved overtrædelser af lovgivningen. Derudover foreslås, at Spillemyndigheden får en udvidet databehandlingshjemmel, der gør det muligt i højere grad at analysere spildata. Herudover foreslås gebyrstrukturen for gevinstgivende spilleautomater ændret, så der fremadrettet betales et gebyr på baggrund af spiludbyderens indtægt frem for pr. spilleautomat. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024, med undtagelse af de dele, der omhandler spilleverandørtilladelser og gebyrændringen for gevinstgivende spilleautomater, der foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

Om opgradering af Øresundsbanen

Forslaget skaber lovgrundlag for, at Sund og Bælt A/S kan projektere og anlægge følgende tre jernbaneprojekter. De tre projekter indgår i Infrastrukturplan 2035, og har det til fælles, at de alle har til formål at udvide kapaciteten på Øresundsbanen. 1) udvidelse af Københavns Lufthavn Station, 2) etablering af overhalingsspor ved Kalvebod 3) etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Station. Forslaget giver samtidig hjemmel til at foretage ekspropriationer og ledningsarbejder, samt at transportministeren kan fravige regler om støj og vibrationer i miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat i relation til jernbaneprojekterne.

Om tillægsbevillingsloven for finansåret 2023

Lovforslagets formål er at formalisere bevillingsændringer, som i 2023 er foretaget på forventet efterbevilling. Lovforslaget har således en bevillingsretlig, men ikke en statsfinansiel funktion.

Om nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger

Det foreslås at nedsætte den statslige bundskat i 2024 og følgende år med 0,05 procentpoint fra 12,06 pct. til 12,01 pct. for at kompensere alle borgere for den kommunale skattestigning. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.