Sager

Om forhøjelse af servicefradraget m.v

Lovforslaget udmønter tre elementer fra "Aftale om finansloven for 2024" indgået den 27. november 2023 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Det foreslås for det første, at fradragsloftet for serviceydelser forhøjes med 5.000 kr., så der for indkomståret 2024 gælder et fradragsloft på 11.900 kr. pr. person. For det andet foreslås det at forhøje af befordringsfradraget for pendlere, der bor i yderkommuner og på visse småøer, så pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller 10 småøer, vil få beregnet befordringsfradraget med den af Skatterådet fastsatte kilometertakst med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst for befordring over 24 km for indkomstårene 2024-2027. For det tredje foreslås det at forhøje bundfradraget i registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer, så bundfradraget forhøjes fra og med den 1. februar 2024 og til og med 2025. Den foreslåede ordning vil medføre, at den forudsatte afgiftsstigning annulleres for denne periode. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Om afhjælpning af udfordringer for fordrevne fra Ukraine

Forslaget lægger op til en række lovændringer om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (”Ukraine-særloven”) og lov om Udbetaling Danmark. Forslaget har hovedsageligt til formål at øge adgang til tilskud til forsørgelse af fordrevne mindreårige fra Ukraine. Der lægges i den forbindelse bl.a. op til, at der kan ydes tilskud til visse voksne forsørgere af mindreårige med ophold i landet efter særloven uden forældre. Derudover lægges der op til, at en forælder med mindreårige børn med ophold efter særloven, hvis ægtefælles befinder sig i Ukraine, i visse tilfælde sidestilles med andre enlige forsørgere i henhold til udbetaling af nogle ydelser. Forslaget lægger desuden op til at forlænge fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret for fordrevne fra Ukraine, efter der er truffet afgørelse om, i hvilken kommune den fordrevne skal tage bopæl (visitering). Der lægges op til, at fristen forlænges fra 4 hverdage til 15 hverdage med mulighed for undtagelse efter udlændinge- og integrationsministerens nærmere bestemmelse. Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. marts 2024.

Om opdatering af den grønlandske kriminallovs bestemmelser om seksualforbrydelser m.v

Lovforslaget er fremsat efter ønske fra naalakkersuisut og indeholder en række ændringer af den grønlandske kriminallovs bestemmelser om seksualforbrydelser: For det første indføres en særskilt bestemmelse om grooming. For det andet udvides kriminallovens forbud mod seksuelle relationer med personer under 18 år, så bestemmelsen fremover også kommer til at omfatte blufærdighedskrænkelse. For det tredje foreslås det at udvide kriminallovens bestemmelser om seksualforbrydelser, så bestemmelserne fremover også kommer til at omfatte seksuelle handlinger, som gerningsmanden får den forurettede til at udføre på sig selv, herunder såkaldt sextortion. For det fjerde foreslås det at modernisere sprogbrugen i en række af kriminallovens bestemmelser. For det femte foreslås det at udvide kriminallovens voldtægtsbestemmelse, således at sager, hvor gerningsmanden, der har samleje eller andet seksuelt forhold til et barn under 15 år, er fyldt 22 år, fremover vil skulle henføres til kriminallovens § 77, stk. 2, 2. pkt., om voldtægt, i stedet for kriminallovens § 79 om seksuelt forhold til børn. For det sjette foreslås det at indføre en bestemmelse, som kriminaliserer samleje og andet seksuelt forhold med en person, der forveksler gerningsmanden med en anden, som voldtægt. For det syvende udvides det kriminaliserede område i kriminallovens § 78, stk. 2, om groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at omfatte religiøse lederes grove misbrug af deres stilling. Lovforslaget indgår i regeringens samarbejde med naalakkersuisut om at opdatere lovgivningen i Grønland på statens ansvarsområder, så de følger standarden i Danmark.

Om 13 ugers ekstra orlov til begge tvillingeforældre m.v

Med lovforslaget indføres 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre. Lovforslaget følger af aftale om finansloven for 2023. Med lovforslaget fordeles de 26 ugers ekstra orlov med 13 uger til hver forælder. Lovforslaget indebærer samtidig, at reglerne vil omfatte alle forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel eller adoption. Lovforslaget indeholder videre en række mindre justeringer af de gældende regler i barselsloven. Desuden ændres lovens bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte reglerne om tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge, når kun én forælder er socialt sikret i Danmark. Det foreslås samtidig, at reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge inden for det første år efter barnets fødsel bliver de samme for retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer. Det foreslås, at loven træder i kraft 1. maj 2024.

Om nedsættelse af kontantforbudsgrænsen

Nationalbanken har indkaldt en række ældre pengesedler og 1.000-kronesedlen fra den eksisterende seddelserie. Det sker bl.a., fordi 1.000-kronesedlen ikke vurderes at være nødvendig for borgeres og virksomheders muligheder for sikre og effektive betalinger, og fordi 1.000-kronesedlen udgør en forøget risiko for kriminalitet. Sedlerne vil blive gjort ugyldige som betalingsmiddel fra den 1. juni 2025 og kan anvendes som lovligt betalingsmiddel indtil den 31. maj 2025. Alle erhvervsdrivende, der modtager kontanter, vil derfor i en periode være ekstraordinært eksponerede for en forhøjet risiko for at blive misbrugt til hvidvask af penge. Risikoen retter sig navnlig mod virksomheder, som ikke er omfattet af hvidvasklovens særlige processer til forebyggelse af hvidvask, og vurderes at være højest for handlende med varer af høj værdi såsom smykker, ure, kunst og andre varer, der bevarer en høj værdi over tid. Med lovforslaget foreslås det derfor at nedsætte det beløb, som erhvervsdrivende maksimalt må modtage i kontanter som betaling for varer og tjenesteydelser. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2024.

Om forskellige tiltag på socialområdet

Lovforslaget indeholder en række ændringer i forskellige love. Lovforslagets første del indeholder forslag vedrørende den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fremgår det, at regeringen ikke vil acceptere, at kvinder udsættes for vold og negativ social kontrol, og at regeringen ønsker at styrke den forebyggende indsats, så man bliver bedre til at hjælpe, oplyse og beskytte de, som udsættes for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter. Med forslaget indføres en lovhjemmel til, hvornår og hvordan sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold kan bistå i sager om æresrelatere de konflikter og negativ social kontrol. Lovforslaget indeholder for det andet forslag om en tydeliggørelse af omfanget af Ankestyrelsens prøvelse i sager, hvor kommunens afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen. Lovforslaget indeholder for det tredje ændringer om forenklinger i de største kommuners adgang til at udpege flere stedfortrædere for børne- og ungeudvalget og særlig adgang for Københavns Kommune til at have flere medlemmer, der kan tiltræde som næstformand for udvalget. Derudover indføres ændringer i social- og boligministerens adgang til at fastsætte regler i forretningsordenen for børne- og ungeudvalget om valg af formand og næstformand for udvalget ved stemmelighed m.v. Lovforslagets fjerde forslag indeholder derudover en udbedring af mangler i reglerne vedrørende grønlandske og færøske borgere, der anbringes i sociale tilbud i Danmark. Lovforslaget indeholder for det femte forslag om udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætter regler knyttet til at medtage ydelser efter barnets lov under midlertidige ophold i udlandet. Lovforslaget indeholder for det sjette forslag om at styrke rammerne for arbejdet med at sikre bedre og mere dækkende og valide data på social- og ældreområdet, da dette er væsentligt, da et godt datagrundlag kan medvirke til tilrettelæggelsen af en bedre social indsats til gavn for borgerne. Lovforslaget indeholder for det syvende forslag om rettelse af fejl i barnets lov, herunder i reglerne vedrørende opfølgning i barnets eller den unges sag, i reglerne om ungeplaner og i overgangsbestemmelserne i barnets lov og tydeliggørelse af, at børn og unge, der er fyldt 10 år, har adgang til at klage over kommunens beslutning, hvis der hverken træffes afgørelse om anbringelse eller en støttende indsats, når barnet eller den unge har anmodet kommunen om at blive anbragt uden for hjemmet. Endelig indeholder lovforslaget forslag om udbedring af mangler i reglerne vedrørende statsrefusion i omlægningen af indsatsen mod hjemløshed.

Om ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger efter ligningsloven

Lovforslaget har til formål at ændre listen over lande, der er omfattet af de danske defensive foranstaltninger (skattesanktioner) over for lande på EU's sortliste over skattely, således at den er i overensstemmelse med EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU's sortliste over skattely) efter den seneste opdatering ved Rådets beslutning af 17. oktober 2023. Skattesanktionerne skal virke som værn mod skatteunddragelse og skatteundgåelse ved benyttelse af skattelykonstruktioner. Kriterierne for sortlisten vedrører udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder, fair beskatning og fravær af skadelige skatteordninger samt efterlevelse af OECD’s BEPS-minimumsstandarder. Ved beslutningen i Rådet blev Antigua og Barbuda, Belize og Seychellerne medtaget på EU's sortliste, fordi landene ikke opfyldte kravene vedrørende udveksling af skatteoplysninger efter anmodning. Derudover blev Costa Rica, De Britiske Jomfruøer og Marshalløerne fjernet fra listen. Costa Rica og De Britiske Jomfruøer er i stedet opført på den såkaldte observationsliste. De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de berørte lande. Der er heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de berørte lande, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i de berørte lande. Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) på udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende i ét af de oplistede lande. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2024.

Om forhøjelse af servicefradraget m.v

Lovforslaget udmønter tre elementer fra "Aftale om finansloven for 2024" indgået den 27. november 2023 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Det foreslås for det første, at fradragsloftet for serviceydelser forhøjes med 5.000 kr., så der for indkomståret 2024 gælder et fradragsloft på 11.900 kr. pr. person. For det andet foreslås det at forhøje af befordringsfradraget for pendlere, der bor i yderkommuner og på visse småøer, så pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller 10 småøer, vil få beregnet befordringsfradraget med den af Skatterådet fastsatte kilometertakst med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst for befordring over 24 km for indkomstårene 2024-2027. For det tredje foreslås det at forhøje bundfradraget i registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer, så bundfradraget forhøjes fra og med den 1. februar 2024 og til og med 2025. Den foreslåede ordning vil medføre, at den forudsatte afgiftsstigning annulleres for denne periode. Derudover følger dels af "Aftale om det kommunale tilskud- og udligningssystem" indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet i maj 2020, dels af "Aftale om kommunernes økonomi for 2024", indgået af regeringen og KL, at skatterne under et skal holdes i ro. Med lovforslaget foreslås derfor en nedsættelse af den statslige bundskat i 2024 og følgende år med 0,05 procentpoint fra 12,06 pct. til 12,01 pct. for at kompensere alle borgere for den kommunale skattestigning. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Om udlejning af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger i stueetagen

Med lovforslaget foreslås, at ustøttede private ungdomsboliger i stueetagen, der er undtaget fra bestemte krav i bygningsreglementet, skal kunne udlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende, der har nedsat funktionsevne eller gangfunktion eller har nære pårørende med disse handicap, og til visse andre personer. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024

Om opfølgning på evaluering af planloven m.v

Med lovforslaget foreslås en række ændringer af planloven og anden relevant lovgivning. Ændringerne omhandler flere temaer, herunder byudvikling, ungdomsboliger til studerende, nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne, bedre mobildækning i hele landet, forenkling, administrative lettelser og andre justeringer og forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2024, dog træder dele af loven i kraft 1. juli 2024.

Om ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand

Med lovforslaget ønsker man at ligestille Procesbevillingsnævnet med domstolene, så Procesbevillingsnævnet undtages fra databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt og indsigtsret i sager vedrørende appeltilladelse. Folketingets Ombudsmands undtages tillige for retten til indsigt, for så vidt angår behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder. Folketingets Ombudsmand skal i stedet videresende anmodningerne om indsigt til den pågældende myndighed. Derudover ophæves databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og 5-9, om behandling af personoplysninger i markedsføring, da regeringen vurderer, at det er tvivlsomt, om bestemmelserne ligger inden for medlemsstaternes nationale råderum.

Om at hæve aldersgrænsen for samtykke til handling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester

Med lovforslaget ønskes aldersgrænsen hævet for, hvornår et barn kan give samtykke til en informationstjeneste til behandling af personoplysninger. Det betyder, at aldersgrænsen hæves fra 13 til 15 år for f.eks. e-handel, onlinespil og sociale medier. Ændringen sker med afsæt i anbefalingerne i regeringens ekspertgruppe om techgiganter, jf. rapporten »Demokratisk kontrol med techgiganternes forretningsmodeller«, em.dk.

Om selektiv nedrivning af visse byggerier

Forslaget drejer sig om at give miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om selektiv nedrivning af visse byggerier eller dele heraf. Ministeren får bl.a. bemyndigelse til at fastsætte proces- og kompetencekrav i forbindelse med selektiv nedrivning af bygninger. Bemyndigelsen skal anvendes til at udmønte de dele af "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" fra juni 2020, som vedrører selektiv nedrivning. "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" er en aftale mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om præcisering af dele af gennemførelsen af miljøansvarsdirektivet

Med lovforslaget præciseres dele af gennemførelsen af EU’s miljøansvarsdirektiv. Konkret indebærer det en præcisering af, hvilke personer der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger efter miljøskadereglerne. Baggrunden for forslaget er en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen, der konkluderede, at dele af miljøansvarsdirektivet ikke er gennemført tilstrækkeligt klart og præcist i dansk ret. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om forlængelse af forsøgsperioden for velfærdsaftalekommunerne på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

Forslaget har til formål at forlænge forsøgsperioden for forsøgsordningen med velfærdsaftalekommunerne på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet frem til den 31. juli 2025 med henblik på at afvente resultaterne af den evaluering af forsøgsordningen, som forventes at foreligge i slutningen af 2024.

Om forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder m.v. i frikommuneforsøg II

Om rettelse af fejl i regler om underretningspligten og satser m.v. i barnets lov og ændring af visse bemyndigelsesbestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Om bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug

Lovforslaget indebærer, at husdyrbrug, som er forureningsmæssigt forbundne, blot skal være driftsmæssigt eller teknisk forbundne, for at de skal godkendes eller tillades samlet. Baggrunden er en række sager inden for de seneste år, hvor husdyrproducenter har udmatrikuleret en del af deres ejendom for at undgå en samlet miljøvurdering af flere anlæg på husdyrbruget. Ved at udmatrikulere er der opnået en lempeligere miljøvurdering og en ringere beskyttelse af omgivelserne, selv om der i praksis fortsat er meget tæt forbindelse imellem husdyrbrugene. Den praksis er i strid med formålet med husdyrbrugloven.

Om tværgående lønindeholdelse for fordringer fra flere inddrivelsessystemer m.v

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre visse dele af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet, som blev indgået den 1. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Der foreslås tiltag, der muliggør tværgående lønindeholdelse i DMI. Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Om gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre visse dele af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet, som blev indgået den 1. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Det foreslås at forlænge forældelsesudskydelsen for gæld under inddrivelse i DMI og SAP 38 og perioden, hvor det er muligt at anvende paralleldriftsreglerne, og genindføre den særlige regel for afskrivning. Herudover foreslås tiltag, der afhjælper problemerne med låste indbetalinger, hvor skyldnere ikke har mulighed for at betale gæld, fordi den er under oprydning. Der foreslås på baggrund heraf regler om rentestop for gæld under oprydning, en bagatelgrænse for afskrivning på 2.000 kr. og en forlængelse fra 6 til 12 måneder af den afklaringsperiode, som Gældsstyrelsen har til at afklare gæld under oprydning, hvor der er sket indbetalinger på gælden. Samtidig foreslås der ændringer af reglerne om bl.a. opkrævning af restskat og udbetaling af overskydende skat for at understøtte systemhåndteringen og praksis på området. Endelig foreslås det, at opkrævningen af en særlig afgift vedrørende feriemidler kan ske via skattekontoen, og at Gældsstyrelsen skal overtage inddrivelsen af kommunale byggesagsgebyrer m.v. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024. Visse dele sættes i kraft via en bekendtgørelse.

Om at hæve aldersgrænsen for samtykke til handling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester m.v

Lovforslaget blev efter 1. behandling delt i to lovforslag, L 79 A og L 79 B. Lovforslaget hæver aldersgrænsen for, hvornår et barn kan give samtykke til en informationstjeneste til behandling af personoplysninger. Det betyder, at aldersgrænsen hæves fra 13 til 15 år for f.eks. e-handel, onlinespil og sociale medier. Ændringen sker med afsæt i anbefalingerne i regeringens ekspertgruppe om techgiganter, jf. rapporten »Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller«, em.dk. Derudover ligestiller lovforslaget Procesbevillingsnævnet med domstolene, så Procesbevillingsnævnet undtages fra databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt og indsigtsret i sager vedrørende appeltilladelse. Folketingets Ombudsmands undtages tillige for retten til indsigt, for så vidt angår behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder. Folketingets Ombudsmand skal i stedet videresende anmodningerne om indsigt til den pågældende myndighed. Endelig ophæves databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og 5-9, om behandling af personoplysninger i markedsføring, da regeringen vurderer, at det er tvivlsomt, om bestemmelserne ligger inden for medlemsstaternes nationale råderum.

Om initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer

Forslaget går ud på at styrke politiets redskaber i kampen mod den åbenlyse og systematiske handel med ulovlige stoffer. Forslaget er delt i to dele. Første del indebærer bl.a. mulighed for at udpege en skærpet strafzone i et geografisk afgrænset område, hvor straffen for narkotikakriminalitet og overtrædelse af zoneforbud begået inden for zonen kan fordobles. Anden del indeholder et forslag om at skærpe straffen for overtrædelse af de zoneforbud, som politiet i dag har mulighed for at give til bl.a. personer, som tager del i den organiserede hashhandel, ligesom muligheden for varetægtsfængsling af personer, der sigtes for overtrædelse af sådanne zoneforbud, udvides. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om permanent uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct

Forslaget udmønter den del af finansloven for 2024, hvormed retten til at påbegynde et uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. på udvalgte erhvervsuddannelser permanentgøres. Med lovforslaget foreslås det at give ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse, som er fyldt 30 år, ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse og modtage dagpenge med 110 pct. af den hidtidige dagpengesats, hvis erhvervsuddannelsen optræder på positivlisten over fag med behov for arbejdskraft. Positivlisten vil fortsat dække en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne, og listen opdateres årligt med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, så loven kan få virkning hurtigst muligt med henblik på, at ledige vil kunne påbegynde et uddannelsesløft i januar 2024.

Om justering af forskellige områder på førtidspensions- og fleksjobområdet

Med lovforslaget foretages der en række ændringer i reglerne om beregning af fleksløntilskud med henblik på at gøre beregningen mere enkel at administrere og enklere at forstå. Lovforslaget indeholder også ændringer, der har til formål at ændre reglerne om retten til at modtage dansk social pension efter EU-retten, hvormed der indføres en dispensationsmulighed, så personer med et medfødt eller tidligt opstået handicap, der aldrig har været erhvervsaktive, kan ansøge om førtidspensionens eller folkepensionens pensionstillæg ved bopæl inden for EU/EØS, Schweiz, eller – i visse tilfælde – Storbritannien Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om mellemkommunal refusion i forbindelse med udgifterne til førtidspension og seniorpension i de tilfælde, hvor den oprindelige handlekommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen har fået ophold på en institution i en anden kommune eller personen er flyttet i en bolig m.v. Endelig indeholder lovforslaget ændringer af reglerne vedrørende løn- og arbejdsvilkår i fleksjob på områder, der ikke er dækket af overenskomst, hvor det præciseres, at parterne kan aftale fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst. Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2024.

Om justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner

Formålet med forslaget er at ophæve det kommende lovkrav om, at den enkelte privatinstitution skal have en normering, som mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommunen, på grund af udfordringer med implementeringen. Herudover vedrører forslaget bl.a., at kravet om minimumsnormering for privatinstitutioner justeres, således at der tilsvarende minimumskravet for kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger fastsættes krav om, at privatinstitutioner skal sikre en normering, som indebærer, at der minimum vil skulle være én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner for 3-årige børn indtil skolestart (børnehave). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om videreførelse og udvidelse af igu-ordningen og videreførelse af egu-fgu-bonusordningen

Formålet med forslaget er at videreføre og udvide integrationsgrunduddannelsesordningen (igu). Forslaget indebærer, at igu-ordningen og egu-bonussen videreføres i 4 år frem til den 31. december 2027. Forslaget bygger på en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og arbejdsmarkedets parter på baggrund af en anbefaling fra Reformkommissionen. Derudover indebærer forslaget, at persongruppen, som har adgang til ordningen, udvides til at omfatte alle former for familiesammenførte i alderen 18-40 år, som har været i Danmark i op til 20 år. I forlængelse heraf indføres der et årligt loft over antallet af nye igu-forløb på 1.500, hvor der efter behov og nærmere drøftelse i aftalekredsen kan indføres et midlertidigt stop, når der i det enkelte år er påbegyndt 1.200 igu-forløb. Forslaget vil endvidere give udlændinge- og integrationsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for udstedelse af beviser til fuldførte og delvis gennemførte igu-forløb. Forslaget indebærer også, at egu-fgu-bonusordningen forlænges med 4 år. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om lempelse af energiafgiften for hotellers rumvarme m.v

Lovforslaget har til formål at tilpasse en række regler på energi- og miljøområdet. Det blev med aftale om finansloven for 2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti besluttet at lempe afgiften for hoteller og lignende virksomheders rumvarme til processatsen. Det blev med "Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022" mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti aftalt at gennemføre lempelsen. Det foreslås på den baggrund at lempe rumvarmeafgiften af fossile brændsler fra 68,8 kr. pr. GJ til 9,3 kr. pr. GJ (processatsen for brændsler i 2024-niveau) fra den 1. januar 2024. Den lempede afgift af hotellers og lignende virksomheders rumvarme m.v. skal understøtte udviklingen i et internationalt konkurrenceudsat erhverv. Det foreslås derudover, at der indføres en mulighed for, at virksomheder på en direkte linje kan vælge at lade sig forbrugsregistrere hos Skatteforvaltningen. Det vil give virksomhederne en likviditetsmæssig fordel. Det foreslås desuden at nedsætte tærsklen for, hvornår virksomheder skal indberette modtaget statsstøtte for støtteordninger i en række energi- og miljøafgiftslove og i investorfradragsloven. Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til bekendtgørelse om biomasseaffald i kulafgiftsloven, så afgiftsbestemmelsen er i overensstemmelse med den gældende bekendtgørelse, og at ophæve kravet om en 5-årig registreringsperiode for varemodtagere i en række afgiftslove. Der foreslås herudover bl.a. justeringer af den lovgivning, der gennemfører DAC7-direktivet om indberetningspligt for operatører af digitale platforme. Det foreslås, dels at mellemmænd omfattes af underretningspligt, dels at Skatteforvaltningen skal kunne kræve genindberetning af oplysninger, som platformsoperatører er forpligtet til at indberette efter DAC7-direktivet. Endelig foreslås ændringer, der skal sikre, at Sund & Bælt Holding A/S kan varetage de kontrolopgaver, der følger af lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift, og at transportministeren bemyndiges til fastsætte regler om de betingelser, som Sund & Bælt Holding A/S skal opfylde ved opstilling af fast og mobilt vejsideudstyr som led i kontrol af vejafgiftsordningen. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024. Ændringen vedrørende forbrugsregistrering ved direkte linjer foreslås dog at træde i kraft den 1. april 2024.

Om virtuel udveksling for studerende

Med lovforslaget får de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område mulighed for at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvori det indgår, at udvekslingen vil kunne gennemføres helt eller delvis virtuelt, og at det vil være muligt at kombinere virtuel og fysisk udveksling. Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om CO2-kvoter

Formålet med lovforslaget er at implementere en revision af det gældende kvotehandelsdirektiv og herved bidrage til reduktion af drivhusgasudledninger. For at leve op til 55-procentsmålsætningen fremsatte Europa-Kommissionen i 2021 en række lovgivningsinitiativer under fællesbetegnelsen »Fit for 55«. På kvotehandelsområdet har dette ført til vedtagelsen af bl.a. to ændringsdirektiver til det gældende kvotehandelsdirektiv. Eftersom ændringsdirektiverne nødvendiggør omfattende ændringer i den gældende danske lov om CO2-kvoter, er lovforslaget fremsat som forslag til en ny hovedlov. Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer: 1. Reviderede regler for det eksisterende kvotehandelssystem for stationære produktionsenheder og luftfart 2. Inklusion af søfartens emissioner under kvotehandelssystemet. 3. Oprettelsen af et separat kvotehandelssystem for brændstoffer i bygningssektoren, vejtransportsektoren samt i andre sektorer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024.

Om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter

Lovforslaget vil bemyndige justitsministeren til at kunne fastsætte regler om, at retsforskrifter, som er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning, ikke indføres i Lovtidende, når dette ikke er muligt, men hvor det er nødvendigt at kunne offentliggøre retsforskrifter. Derudover vil justitsministeren i denne forbindelse kunne fastsætte regler om, hvordan retsforskrifterne skal offentliggøres. Lovforslaget vil sikre, at det eksempelvis i tilfælde af en beredskabshændelse, der medfører, at lovtidende.dk ikke er tilgængelig, er muligt at kundgøre f.eks. hastelovgivning og andre presserende retsforskrifter efter en alternativ kundgørelsesordning, hvis tungtvejende hensyn taler herfor. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.