Sager

Om opfølgning på aftalen om bygge- og boligpolitiske indsatser

Lovforslaget udmønter nogle af de dele af »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet om bygge- og boligpolitiske indsatser« indgået den 15. maj 2023, som forudsætter ændringer i lejelovgivningen. Forslaget indeholder for det første en række præciseringer og tilføjelser til lejeloven, boligforholdsloven og almenlejeloven, som skal rette op på fejl opstået i forbindelse med sammenskrivningen af lejelovgivningen. Bl.a. (gen)indsættes hjemmel i lejeloven til, at lejen i omkostningsbestemte og gennemgribende moderniserede lejemål i regulerede kommuner efter aftale kan reguleres én gang årligt efter stigningerne i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. For det andet foreslås indsat en hjemmel i lejeloven og almenlejeloven til, at udlejerne kan få refunderet udgifter, som udlejeren må afholde til tredjepart for at opfylde nye krav om månedlige leverancer af oplysninger om forbrug af varme m.v., hos lejerne. For det tredje foreslås en ændring af lejelovens regler om tilbudspligt. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024 med undtagelse af forslaget, som vedrører indsættelse af hjemmel i lejeloven til at aftale regulering efter stigningerne i Danmarks Statistiks nettoprisindeks, som skal finde anvendelse fra den 1. juli 2022, hvor den nye lejelov og lov om boligforhold trådte i kraft.

Om ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg der udtages uden medicinsk indikation

Lovforslaget udmønter »Aftale om ophævelse af den 5-årige tidsbegrænsning af æg udtaget uden medicinsk indikation« af 31. maj 2023, som er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Med lovforslaget ophæves reglen i lov om assisteret reproduktion om, at nedfrosne æg skal destrueres efter 5 år. Dermed får kvinder, som får udtaget æg uden medicinsk indikation, mulighed for at få opbevaret æggene, så længe de i henhold til loven kan tilbydes fertilitetsbehandling. Det betyder, at kvinder får ret til at anvende æg udtaget uden medicinsk indikation, til de fylder 46 år. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen m.v

Lovforslaget udmønter aftale af 21. april 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen. Forslaget indebærer bl.a., at eleverne ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger, men at det fremover alene vil være de gældende karakterkrav i uddannelsesparathedsvurderingen, der videreføres som en del af optagelseskravene på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2024.

Om udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 12. september 2023 »Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse« (VEU-trepartsaftale 2023). Lovforslaget er en udmøntning af de initiativer i aftalen, der kræver lovændringer. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre

Lovforslaget indebærer, at den midlertidige nedsættelse af vederlaget til ministre med 5 pct. forlænges med 1 år. Den midlertidige nedsættelse af ministervederlaget blev oprindelig vedtaget i 2010 med virkning fra den 1. januar 2011. Nedsættelsen er siden forlænget i 2012, 2015, 2019, 2020 og 2021 og udløber efter de gældende regler den 31. december 2023. Med lovforslaget ændres udløbsdatoen til den 31. december 2024.

Om udskydelse af revisionstidspunktet i trossamfundsloven

Formålet med lovforslaget er, at revisionen af lov om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven) udskydes til folketingsåret 2024-25. Trossamfundsloven indeholder en revisionsbestemmelse om, at kirkeministeren i folketingsåret 2023-24 skal fremsætte forslag om revision af loven. For at tilgodese en god proces med aktiv interessentinddragelse foreslås det at udskyde revisionen af trossamfundsloven 1 år.

Om genindførelse af bagatelgrænser for udbetaling af uhævede feriepenge m.v

Formålet med lovforslaget er at nedbringe summen af uhævede feriepenge ved at genindføre den tidligere ferielovs bagateludbetalingsregler tilpasset reglerne om samtidighedsferie og ved at foretage en række tekniske præciseringer og justeringer. Derudover sikrer lovforslaget, at arbejdsgivere ikke længere årligt skal bekræfte, at ikkeforfaldne tilgodehavende feriemidler beholdes i virksomheden, og der fastsættes regler om indekseringen af tilgodehavende feriemidler, herunder om behandlingen af klager om indeksering og renter af tilgodehavende feriemidler. Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2023.

Om indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid

Med lovforslaget indføres der mulighed for, at lønmodtagere og arbejdsgivere på udvalgte områder kan indgå individuelle aftaler om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen, hvis der er hjemmel hertil i en kollektiv overenskomst. Muligheden for at indgå sådanne aftaler kan alene anvendes i forhold til lønmodtagere, der er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, og som varetager samfundskritiske funktioner, herunder f.eks. læger, brandmænd og ambulanceførere. Med lovforslaget gives beskæftigelsesministeren dog bemyndigelse til at udvide adgangen til andre områder. Med lovforslaget indføres der desuden krav om, at arbejdsgivere skal indføre et arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for den enkelte lønmodtager. Kravet er en minimumsimplementering af EU-Domstolens dom i sag C-55/18, der fastslog, at medlemslandene er forpligtet til at implementere krav om registrering af de enkelte lønmodtageres daglige arbejdstid. Derudover indeholder lovforslaget tekniske præciseringer og justeringer. Lovforslaget er en udmøntning af en partsaftale af 30. juni 2023 indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Om udmøntning af dele af aftale om fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping og aftale om initiativer på asbestområdet m.v

Med lovforslaget foretages der en række ændringer i arbejdsmiljøloven. Bl.a. udmønter lovforslaget "Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping", som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Folketingets partier indgik i marts 2023. Lovforslaget udmønter desuden en del af aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om initiativer på asbestområdet fra maj 2022. Dertil foretages en række ændringer i arbejdsmiljøloven som følge af dele af anbefalingerne fra det midlertidige AMO-udvalg, der blev nedsat som følge af "Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet" indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i april 2019. Afslutningsvis gennemføres der med lovforslaget ændringer af arbejdsskadesikringsloven, for så vidt angår Arbejdstilsynets adgang til oplysninger i indkomstregisteret. En del af loven forventes at træde i kraft 1den . februar 2024, mens andre dele træder i kraft senere som følge af ministerens bemyndigelse til at fastsætte tidspunkt for ikrafttrædelse.

Om medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur

Med lovforslaget ønsker regeringen at implementere dele af Medieaftale 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold af 14. juni 2023 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Med henblik på at styrke produktionen af dansk indhold indføres der med lovforslaget en kulturbidragsordning, som forpligter udbydere af on demand-streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduktion, samtidig med at de tjenesteudbydere, der investerer i dansk indhold, tilgodeses. Kulturbidragsordningen vil generere et provenu, der skal gå til fremme af dansk indhold, herunder til produktion af nye danske film, serier og dokumentarer. Loven skal træde i kraft den 1. januar 2024, med henblik på at kulturbidraget kan forfalde til betaling første gang i 2025.

Om velfærd

Med lovforslagets vedtagelse forpligtes den til enhver tid siddende finansminister til at prioritere en vækst i det offentlige forbrug, der (mindst) modsvarer den demografiske udvikling i det kommende finansår, eller at fremlægge tiltag der kan sikre dette. Forpligtelsen gælder ikke ved alvorlige økonomiske tilbageslag eller usædvanlige begivenheder uden for statens kontrol, som har væsentlige konsekvenser for tilrettelæggelsen af finanspolitikken og for forbrugsvæksten i det kommende finansår. Finansministeren skal hvert år senest i august måned offentliggøre en opgørelse af væksten i det demografiske træk på det offentlige forbrug for det kommende finansår. Finansministeren og indenrigs- og sundhedsministeren skal herudover hvert år udarbejde en redegørelse om forvaltningen af loven, som finansministeren sender til Folketinget inden udgangen af august måned. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024, således at den er gældende på tidspunktet for fremsættelsen af finanslovsforslaget for 2025. Lovforslaget er en opdateret genfremsættelse af lovforslag nr. L 57 fremsat af finansministeren, folketingsåret 2021-22. Det blev taget tilbage den 19. april 2022.

Om forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder m.v. i frikommuneforsøg II og rettelse af fejl i regler om underretningspligten og satser m.v. i barnets lov

Lovforslaget skal sikre en forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder m.v. i Frikommuneforsøg II. Med lovforslaget foreslås anvendelsesperioden for udvalgte forsøgsmuligheder for kommunerne i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde forlænget med et år. Formålet er, at kommunerne i frikommunenetværket kan fortsætte en række forsøg, som regeringen umiddelbart finder har et potentiale for at blive helt eller delvist udbredt, men hvor det i givet fald hensigtsmæssigt kan ske i forbindelse med eventuelle andre ændringer af lovgivningen på området. Eventuel ny lovgivning kan imidlertid ikke nå at træde i kraft, inden hjemlerne udløber den 31. december i år. Formålet med at forlænge udvalgte forsøgshjemler er derfor at give kommunerne i frikommunenetværket mulighed for at fortsætte disse forsøg, mens den endelige opfølgning afklares. Lovforslaget har desuden til formål at rette fejl i barnets lov, herunder i reglerne om underretningspligt for personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og i reglerne om hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom og i reglerne om opkrævning af betaling for madservice m.v. Det foreslås, at de mangelfulde formuleringer rettes, og at disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2024 samtidig med barnets lov.

Om udskydelse af solnedgangsklausul

Det foreslås at udskyde revisionen af loven til den 31. december 2024 ved at ændre solnedgangsklausulen i lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område. Baggrunden er, at det ikke vil være muligt for Slots- og Kulturstyrelsen at færdiggøre sagsbehandlingen af afrapporteringerne på covid-19-kompensationsordningerne m.v. inden udgangen af 2023, og at der fortsat vil være behov for at udveksle oplysninger med andre myndigheder, bl.a. for at kunne sikre, at tilskudsmodtagerne lever op til puljernes indtægtskrav m.v. og forhindre dobbeltkompensation. Det forventes også, at der vil være behov for udveksling af data i 2024 i forbindelse med klagesagsbehandling og eventuel genbehandling af sager og i forbindelse med eventuelle anlagte retssager.

Om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester

Lovforslaget skal supplere forordningen om digitale tjenester for at sikre et effektivt tilsyn med og håndhævelse af forordningen i Danmark. Formålet med forordningen er at skabe et velfungerende indre marked for digitale tjenester, hvor fundamentale rettigheder, herunder ytringsfriheden, beskyttes. Forordningen indeholder bl.a. regler om anmeldelser, tydelighed om onlinemarkedsføring, udformning af tjenesternes vilkår og om beskyttelse af mindreårige online. For at sikre et passende tilsyn med og håndhævelse af forordningen skal medlemsstaterne senest den 17. februar 2024 udpege en eller flere kompetente myndigheder, som skal føre tilsyn med forordningens overholdelse. Forordningen forpligter endvidere medlemsstaterne til at fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af forordningen. Med forslaget foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som kompetent myndighed og koordinator for digitale tjenester. Lovforslaget indeholder derudover supplerende bestemmelser om kompetente myndigheders undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser og om modtagne klager m.v.

Om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v

Lovforslaget følger op på regeringsgrundlaget fra 2022, "Ansvar for Danmark", hvori det fremgår, at der skal arbejdes aktivt for at mindske byrder på erhvervslivet ved at fortsætte arbejdet med Automatisk Erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet realiserer gevinstpotentialer ved digitalisering og automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser. For at realisere dette er det nødvendigt med en fælles digital infrastruktur, hvor data, der udveksles i infrastrukturen, er standardiseret og struktureret. Lovforslaget skaber rammen for at indføre en fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling, herunder i forbindelse med samhandel, rapportering m.v. Hovedloven fastlægger alene rammen for efterfølgende udstedelse af tekniske bekendtgørelser, hvori fælles standarder og teknisk indretning for den elektroniske dataudveksling i infrastrukturen vil blive fastsat. Samlet vil en fælles digital infrastruktur effektivisere og understøtte automatiseringen af samhandel og bogføringsprocessen i virksomheder. Samtidig vil den i højere grad understøtte erhvervslivets indrapporteringsforpligtelser til det offentlige.

Om justering af bødestørrelser for søulykker, ikrafttrædelse af alle dele af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. for Grønland m.v

Formålet med lovforslaget er - at bringe bødestørrelserne for overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen på niveau med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen og - at digitalisere de anmeldelser, som Søfartsstyrelsen modtager om arbejdsulykker om bord på danske skibe, og sikre, at de kan anmeldes digitalt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets anmeldelsessystem. Formålet med lovforslagets ændringer til love, som ændrer lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (tidligere sømandsloven), er desuden at tilvejebringe hjemmel til, at ansættelsesretlige regler for søfarende og fiskere kan sættes i kraft for Grønland.

Om en forenkling af opkrævning af ATP-bidrag m.v

Med lovforslaget kan ATP-bidrag fremover opkræves fælles med andre arbejdsgiverbidrag i opkrævningsløsningen Samlet Betaling. Derudover fastsættes modregningsadgang mellem ind- og udbetalinger for en række ordninger. Med lovforslaget udvides beskæftigelsesministerens beføjelser til også at kunne fastsætte regler om modregning mellem ordninger i forbindelse med fælles opkrævning. Det foreslås videre at indføre nationale særregler for behandling af personoplysninger, der vil skulle sikre udsendelse af færre oplysningsbreve. Dette forudsætter en undtagelse fra databeskyttelsesforordningen. Derudover gives Udbetaling Danmark hjemmel til at pålægge juridiske personer et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge rentekrav ved for sen betaling af ydelser. Sluttelig foreslås det at tilpasse Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler vedrørende ATP’s årsrapport. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2024.

Om indfødsrets meddelelse

Lovforslaget er det første af samlingens to lovforslag om de personer, der ved lov kan få meddelt indfødsret (statsborgerskab) i Danmark.

Om opfølgning på evaluering af planloven m.v

Forslaget går ud på at gennemføre en række ændringer af planloven og anden relevant lovgivning. Ændringerne omhandler flere temaer, herunder byudvikling, ungdomsboliger til studerende, nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne, bedre mobildækning i hele landet, forenkling, administrative lettelser og andre justeringer og forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser. Forslaget udmønter dele af den politiske aftale om »Opfølgning på evaluering af planloven m.v.« fra den 15. juni 2022 og en del af aftalen om »Bygge- og boligpolitiske indsatser« fra den 15. maj 2013. Enkelte ændringer ligger uden for aftalerne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven

Forslaget sikrer, at produktionsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn kan fortsætte under statsligt ejerskab, når fremstillingen af tunnelelementerne til ”kyst til kyst”-delen af Femern Bælt-projektet er afsluttet. Forslaget er en opfølgning på aftale om Infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne fra 2021.

Om forenkling af forretningsplanen og justering af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren m.v

Lovforslaget har til formål at muliggøre en mere fleksibel, hurtig og tidssvarende justering af indtægtsrammen for de aktiviteter, Energinet udfører som henholdsvis systemansvarlig virksomhed i elsektoren og systemoperatøren i gassektoren, således at fastsættelsen af indtægtsrammen bliver mere forudsigelig i forhold til de opgaver, der skal varetages. Med lovforslaget foreslås det, at differencer i forbrugernes eller Energinets favør ikke forrentes, omkostninger til nettab defineres som ikkepåvirkelige omkostninger og undtages fra selskabsøkonomiske incitamenter og effektiviseringskrav. Det foreslås, at den systemansvarlige virksomhed skal have en risikojusteret forrentning. Forslaget har herudover til formål at forenkle Energinets forretningsplan og at gøre planen mere fleksibel ved at ændre godkendelsesprocesserne. Det foreslås, at forretningsplanen i sin helhed ikke skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren, men at det alene er nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger, som vurderes. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om understøttelse af den grønne omstilling ved at forbedre vilkår for elproducerende anlæg på havet m.v

Lovforslaget har til formål at sikre korrekt implementering af VE II-direktivet. Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges således til at kunne fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet. Lovforslaget foreslår også justeringer i reglerne for administrationen af pristillægsordninger for visse vedvarende energianlæg med fast afregningspris for bedre at håndtere perioder med høje elpriser på markedet. Derudover foreslås bl.a. en ændring af visse regler for udpegning af elektricitetsoperatører, og at fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med bl.a. vedvarende energi, udsættes fra den 31. december 2023 til den 31. december 2027.

Om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i straffelovens § 110 e, stk. 2, som gør det strafbart offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at behandle et skrift med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan, utilbørligt. Samtidig undtages § 110 e fra bestemmelsen i § 136, stk. 2, om straf for billigelse af forbrydelser omhandlet i kapitel 12 eller 13. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Om digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager m.v

Forslaget går ud på at gennemføre ændringer af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love. Ændringerne skal blandt andet muliggøre digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager samt øge antallet af byretsdommere. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsygeplejersker og udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde m.v

Lovforslaget indebærer, at der til autorisationen som sygeplejersker bliver knyttet et forbeholdt virksomhedsområde. Det vil medføre, at sygeplejersker får mulighed for selvstændigt at træffe beslutning om og udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. Det gælder bl.a. blodprøvetagning, anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler, anlæggelse af kort perifert venekateter og syning af overfladiske hudsår uden for ansigtet. Forslaget giver bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at visse specialsygeplejersker får et yderligere forbeholdt område. Forslaget ændrer det forbeholdte virksomhedsområde for jordemødre. Ændringen består både af en modernisering af reglerne og en udvidelse af jordemødrenes forbeholdte område. Forslaget udvider som følge af en anmodning fra Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyres regering) Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til også at omfatte behandlingen af klager over afgørelser i sager, som Patienterstatningen behandler efter aftale med Naalakkersuisut.

Om gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet

Lovforslaget gennemfører aftalen "Hårdere straf. Hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet", som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. For det første foreslås det at justere en række straffebestemmelser i skattelovgivningen med henblik på at gennemføre en ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse. For det andet foreslås det at indføre tillægsbøder i fængselssager om smugleri. For det tredje foreslås det at indføre mulighed for, at Skatteforvaltningen kan pålægge ledelsesmedlemmer at hæfte for de skatter og afgifter, der ikke afregnes som følge af anvendelse af fiktive eller falske fakturaer i den virksomhed, de er knyttet til. Hæftelsen vil være betinget af, at der er tale om et forsætligt eller groft uagtsomt forhold. For det fjerde foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne inddrage registreringen for skatter og afgifter hos de virksomheder, hvor der forsætligt eller groft uagtsomt er udstedt eller anvendt fiktive eller falske fakturaer. For det femte foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne foretage arrest i virksomheders indeståender på pengeinstitutkonti, så indeståenderne bliver indefrosset, hvis virksomhedens drift indebærer nærliggende risiko for tab for staten. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere

Formålet med lovforslaget er at fremme udviklingen af et sekundært marked for misligholdte lån, der er udstedt af kreditinstitutter. Lovforslaget har således til hensigt at fjerne hindringer og fastsætte beskyttelsesforanstaltninger, når misligholdte lån overføres fra kreditinstitutter til kreditkøbere på det sekundære marked. På den måde kan kreditinstitutter, der står over for en ophobning af misligholdte lån og mangler ekspertise til at servicere lånene, på en passende måde nemmere overføre kreditaftalen til en kreditkøber med henblik på inddrivelse gennem en kreditservicevirksomhed, der har ekspertise til at håndtere og forvalte kreditaftalen. Der indføres samtidig regler for sekundære markeder, så låntagerne og deres rettigheder beskyttes. Aktørerne på de sekundære markeder skal bl.a. altid handle i god tro, behandle låntagere redeligt og respektere deres privatliv. Derudover fastsættes der bl.a. et tilladelsesregime, og Finanstilsynet gives tilsynsbeføjelser på området. Lovforslaget har baggrund i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (NPL-direktivet).

Om undtagelse fra kundgørelse af tekniske specifikationer i Lovtidende m.v

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale om bygge- og boligpolitiske indsatser af 15. maj 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Der fremsættes en ændring af byggeloven, der indebærer undtagelse fra kundgørelse af tekniske specifikationer i Lovtidende, præciseret bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af regler om mindsteafstand for bebyggelse mod vej og præcisering af to af byggelovens bestemmelser om markedsovervågning. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digitale markeder

Formålet med lovforslaget er at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kompetence og undersøgelsesbeføjelser, så de kan varetage danske erhvervs- og slutbrugeres interesser, når disse benytter gatekeeperes platformstjenester - det vil sige, de allerstørste digitale platforme såsom Google's søgemaskine, Meta's sociale netværk Facebook eller Apple's App Store - og derved risikerer at blive udsat for adfærd eller betingelser, der er i strid med forordningen om digitale markeder. Desuden fastlægges det med lovforslaget, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark, som - eventuelt sammen med andre medlemsstater - kan anmode Europa-Kommissionen om at indlede markedsundersøgelser i forhold til forordningen.

Om ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse m.v

Lovforslaget indeholder de lovændringer, der følger af ikraftsættelsen for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse. Disse love sættes i kraft som et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland. Ikraftsættelsen af børneloven vil også omfatte lovens bestemmelser om medmoderskab, således at to kvinder i Grønland sammen kan blive forældre til et barn. Forslaget omfatter ophævelse af den gældende lovgivning om faderskab og børnebidrag i lov for Grønland om børns retsstilling og ændring af reglerne om børnebidrag i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning for Grønland. Desuden sker tilpasning af reglerne i retsplejelov for Grønland om behandlingen af sager om faderskab, der tilpasses reglerne i børneloven, som den sættes i kraft for Grønland, herunder at retsplejelov for Grønland indeholder regler om domstolenes behandling af sager om medmoderskab.