Sager

Om gennemførelse af ændring af udlejningsdirektivet

Forslaget går ud på at sikre implementering af en række ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets udlejningsdirektiv af 6. april 2022. Den største ændring i direktivet er, at medlemslande nu skal tillade, at deres egne transportvirksomheder kan benytte lejede køretøjer, som er indregistreret i en anden medlemsstat, til at udføre godstransport på deres område. Med lovforslaget sikres det, at godstransport udført med udlejningskøretøjer, som er indregistreret i et andet EU-medlemsland, omfattes af godskørselsloven på lige vilkår med godstransport udført med dansk indregistrerede køretøjer. Endvidere skal det med forslaget undgås, at reglerne om arbejdsvilkår for og aflønning af udlånte chauffører efter godkørselsloven omgås, når der gøres brug af udlejningskøretøjer, der er indregistreret i et andet EU-medlemsland. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om opstilling af vindmøller og solceller i herregårds- og godslandskaber

Lovforslaget gennemfører en ændring af planloven, der muliggør opsætning af vindmøller og solcelleanlæg i herregårds- og godslandskaber. Formålet med lovforslaget er at sikre, at flere arealer i det åbne land kan anvendes til produktion af vedvarende energi. Lovforslaget udmønter dele af ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, Et grønnere og sikrere Danmark, 25. juni 2022 - Stemmeaftale mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne”. Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.

Om fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet

Med lovforslaget ønsker regeringen, at planlovens formålsbestemmelse bliver udvidet til at omfatte klima på linje med miljø, natur og vækst og udvikling, og at det statslige tilsyn med kommunernes planlægning skal fokusere på at sikre klare rammer for planlægning af VE-anlæg. Derudover foreslås en række ændringer ift. Planklagenævnet bl.a., at Planklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Forslaget følger op på ”Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven m.v. 15. juni 2022”. Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.

Om tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger

Lovforslaget udmønter en del af aftalen om inflationshjælp, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 10. februar 2023. Det foreslås at prioritere 350 mio. kr. i 2023 fra Landsbyggefonden til ekstraordinære huslejenedsættelser i almene boligafdelinger med akutte problemer, som har et særligt behov for supplerende, midlertidig huslejehjælp. Det foreslås samtidig, at almenlejelovens regler om huslejefastsættelse ændres, så udlejer umiddelbart efter at have modtaget tilsagn om tilskud får mulighed for og pligt til at nedsætte huslejen tilsvarende for lejerne i den afdeling, som tilskuddet vedrører, så snart tilskuddet modtages. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Om at sætte ændringer af kapitalkravsforordningen i kraft for Grønland

Formålet med lovforslaget er at sætte tre EU-forordninger i kraft for Grønland, der ændrer forordningen om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), som er sat i kraft for Grønland ved lov. Da Grønland ikke er medlem af EU, har forordningerne ikke virkning i Grønland og det er derfor nødvendigt at sætte reglerne i kraft ved lov.

Om regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisoryboard

Med lovforslaget gives erhvervsministeren hjemmel til at udpege bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan, herunder efter indstilling fra henholdsvis Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og det nationale standardiseringsorgan. Der indføres herudover krav til bestyrelsesmedlemmernes kvalifikationer, herunder at de skal være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse. Erhvervsministeren bemyndiges med lovforslaget også til at kunne fastsætte bl.a. regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer i det nationale standardiseringsorgan. Derudover bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at kunne fastsætte nærmere regler for bl.a. regnskab og revision, for sparsommelighed og for årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsministeren giver herudover hjemmel til at nedsætte et interessentforum til organet i en nærmere fastsat bekendtgørelse.

Om ændring af straffeloven

Forslaget er fremsat af Dansk Folkeparti. Formålet med forslaget er at udvide anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet, så loven også kommer til at gælde på grundskoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelser. Tildækningsforbuddet indebærer et forbud mod på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet. Overtrædelse af tildækningsforbuddet straffes med bøde. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om ændring af reglerne om efteruddannelse m.v. for folketingsmedlemmer

Lovforslaget går ud på at ændre reglerne om optjening og brug af beløb til efteruddannelse m.v. for medlemmer af Folketinget. Ændringerne betyder bl.a., at den maksimale periode, hvor et folketingsmedlem kan optjene efteruddannelsesmidler, forlænges fra 5 til 6 år. Endvidere vil folketingsmedlemmer med de ændrede regler kunne anvende optjente midler til efteruddannelse m.v. også under deres medlemskab og ikke som efter de hidtil gældende regler kun i deres eftervederlagsperiode, dvs. efter medlemskabets ophør.

Om permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer

Med forslaget vil regeringen gøre forsøget med internationale udskolingslinjer permanent, så det fremover vil være muligt for alle folkeskoler at oprette internationale udskolingslinjer med mulighed for op til 50 pct. af undervisningstiden at undervise på engelsk, primært i de naturvidenskabelige fag. Loven forslås at træde i kraft den 1. august 2023.

Om handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder og for børn, hvis forældre er i udlandet m.v

Lovforslaget har til hensigt at skabe en enklere begrebsbrug, der skal forhindre tvivl og mellemkommunal uenigheder og afhjælpe de mangler, der har vist sig at være i handlekommunereglerne. Forslaget vil sikre lovgivningsmæssig klarhed om handlekommuneansvaret, når børn kommer til Danmark efter medvirken fra danske myndigheder. Det drejer sig særligt om, at Ankestyrelsen i særlige tilfælde kan træffe afgørelse om en handlekommune for et barn, der ikke opholder sig i Danmark, men som forventes med danske myndigheders medvirken at komme til Danmark. Derudover indebærer forslaget, at Ankestyrelsen i tilfælde, hvor handlekommuneansvaret for et barn ikke kan fastlægges efter de almindelige regler, vil kunne træffe afgørelse om, hvilken kommune der er handlekommune for et barn. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, dog med undtagelse af § 8, som træder i kraft den 1. juli 2023.

Om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

Lovforslaget udmønter "Aftale om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier", der blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet den 23. februar 2023. Med lovforslaget får økonomisk udsatte børnefamilier med børn under 15 år udbetalt inflationshjælp som et ekstraordinært skattefrit beløb, hvis de i januar 2023 modtog hjælp i kontanthjælpssystemet eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at inflationshjælpen udbetales med halvdelen af beløbet i henholdsvis juni og august måned 2023.

Om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår

Med lovforslaget udvides arbejdsgiveres pligt til at oplyse om vilkår i ansættelsesforholdet. Udvidelsen af oplysningspligten indebærer, at flere lønmodtagere har ret til et ansættelsesbevis, at en del af oplysningerne om vilkår skal gives på et tidligere tidspunkt, og at der skal gives flere oplysninger. Desuden fastsættes der med lovforslaget en grænse for den maksimale længde af en eventuel prøvetid, og lønmodtagere får mulighed for at anmode om ansættelse på mere forudsigelige vilkår. Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union. Implementeringen af direktivet bygger på en forståelsesaftale af 30. juni 2022 mellem arbejdsmarkedets parter. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om skærpelse af regler om markedsføring af lattergas til beruselse og indførelse af mulighed for fængselsstraf

Formålet med lovforslaget er at begrænse brugen af lattergas som rusmiddel ved at skærpe reglerne ved salg til forbrugere, kontrollere cvr-numre ved salg af lattergas, forbyde at besidde lattergas på offentligt tilgængelige steder og give mulighed for at lukke profiler og fjerne indhold på sociale medier. Formålet med lovforslaget er desuden at sikre en større præventiv effekt i forhold til særlig grove, systematiske overtrædelser af markedsføringsloven. Det skal ske ved at give mulighed for at sanktionere sådanne overtrædelser med fængselsstraf. Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2023.

Om udvidelse af formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning

Med forslaget ønsker regeringen at tilføje miljø og klima som dannelsesperspektiver i formålet med de gymnasiale uddannelser. Herudover ønsker regeringen at indføre obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser. Begge dele følger af en aftale fra den 4. oktober 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og gymnasieforligskredsen (Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti). Loven forslås at træde i kraft den 1. august 2023.

Om forsikringsvirksomhed

Lovforslaget viderefører overordnet gældende regulering af forsikringsvirksomhed fra lov om finansiel virksomhed i en ny lov. Formålet med lovforslaget er at få et regelsæt, der giver forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser m.v. bedre overblik over den regulering, der gør sig gældende på området. Lovforslagets videreførelse af allerede gældende regler sikrer, at det høje niveau af beskyttelse af forsikringstagere og de sikrede, som de gældende regler har til formål at understøtte, er intakt. Lovforslaget fremsættes på baggrund af en anbefaling fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering fra 2018. Arbejdsgruppen anbefalede, at lov om finansiel virksomhed blev opdelt i nye målrettede sektorlove, bl.a. fordi reguleringen af den finansielle sektor i stigende grad er præget af EU-regulering, der er omfattende og kompleks. Lovforslaget imødekommer derfor et behov for at give forsikringstagerne og virksomheder en lovgivning, som er målrettet, relevant og overskuelig. Derudover lettes nogle byrder for virksomhederne gennem fjernelse af nogle nationale regler og overimplementering. Dette lovforslag er det andet forslag til en ny hovedlov, der følger af anbefalingen fra arbejdsgruppen.

Om indførelse af regler for køberformidling og skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v

Formålet med lovforslaget er at skærpe sanktionsmulighederne på ejendomsmæglerområdet. Samtidig indføres nye regler for rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, og det foreslås, at dele af lov om juridisk rådgivning som konsekvens heraf ikke finder anvendelse på rådgivning eller bistand omfattet af lov om formidling af fast ejendom m.v. Med lovforslaget foreslås derudover en øvre grænse for, hvor mange personer en ansvarlig ejendomsmægler må føre tilsyn med. Endvidere foreslås det at modernisere reglerne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, herunder for udpegning af medlemmer til disciplinærnævnet og disciplinærnævnets mulighed for at fortsætte og genoptage sager af egen drift.

Om ny styringsform på institutionerne og udpegning til Det Kongelige Teaters bestyrelse m.v

Med lovforslaget indføres en ny ledelsesmodel med professionelle bestyrelser på de syv videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Bestyrelsen vil bestå af i alt syv medlemmer. Kulturministeren udpeger de fire eksterne bestyrelsesmedlemmer, og udpegning sker efter offentlig annoncering. Bestyrelserne udpeges for 4 år ad gangen og med første udnævnelsesperiode fra 2023-2026. Lovforslaget udmønter den politiske aftale om styrkelse af de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, som er indgået den 22. december 2021 mellem daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, De Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Om fradragsret for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger

Lovforslaget er en genfremsættelse af en del af lovforslag nr. L 9, folketingsåret 2022-23, 1. samling, og udmønter dele af Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, som den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022. Lovforslaget udmønter to tiltag i aftalens del om »Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked«. Det foreslås at gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. i a-kassebidrag fra og med den 1. januar 2024. Derudover foreslås det at forhøje det maksimale fradrag for fagforeningskontingent fra 6.000 kr. til 7.000 kr. fra og med den 1. januar 2024. Det foreslås endvidere at nedsætte den statslige bundskat i 2023 og følgende år med 0,03 procentpoint fra 12,09 pct. til 12,06 pct. for at kompensere alle borgere for en samlet stigning i kommuneskatterne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2023.

Om indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v

Lovforslaget har til formål at ligestille danske og udenlandske virksomheder ved at indføre hjemmel til indkomstbeskatning af visse aktiviteter, der udøves af udenlandske fysiske og juridiske personer, når disse aktiviteter udøves i Danmarks eksklusive økonomiske zone, dvs. uden for 12-sømilegrænsen. Lovforslaget har sammenhæng med ”Klimaaftale for energi og industri mv.” (Klimaaftale 2020) af 22. juni 2020 med efterfølgende tillægsaftale af 4. februar 2021 og de aftaler af 30. juni og 14. december 2021 om køreplan for lagring af CO2, som blev indgået imellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Det foreslås, at reglerne om udenlandske selskabers og fysiske personers begrænsede skattepligt ved udøvelse af erhverv med fast driftssted i Danmark udvides, så de også kommer til at omfatte aktiviteter, der udøves gennem et fast driftssted på den danske kontinentalsokkel uden for 12-sømilegrænsen. Endvidere foreslås den begrænsede skattepligt for fysiske personers vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold her i landet udvidet til også at omfatte vederlag for personligt arbejde i Danmarks eksklusive økonomiske zone, hvor det personlige arbejde vedrører etablering af og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg. Yderligere foreslås det, at det geografiske anvendelsesområde for reglerne om begrænset skattepligt ved arbejdsudleje udvides på tilsvarende vis. Desuden foreslås det, at indkomstbeskatningen ikke skal omfatte aktiviteter knyttet til etablering og benyttelse af undersøiske kabler og rørledninger, der udelukkende benyttes til transit gennem Danmarks eksklusive økonomiske zone. Derudover har lovforslaget til formål at skabe klarhed over de skattemæssige konsekvenser i de situationer, hvor et anlæg, der er opført til brug for kulbrinteaktiviteter, anvendes til aktiviteter med lagring af CO2. Det foreslås, at der skal være adgang til at bruge den såkaldte carry back-ordning vedrørende udbetaling af kulbrinteskatteværdien af fjernelsesomkostninger ved ophør af kulbrintevirksomhed, selv om visse anlæg opretholdes med henblik på CO2-lagring. Brugen af ordningen foreslås dog udfaset over 20 år fra det tidspunkt, hvor alle anlæg der ikke benyttes til CO2-lagring, er fjernet. Endelig har lovforslaget til formål at ændre listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger over for lande på EU’s sortliste over skattelylande. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om Kulturens Analyseinstitut

Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler om Kulturens Analyseinstitut, herunder instituttets formål, instituttets opgaver, de økonomiske og administrative rammer, bestemmelser for bestyrelsen samt bestemmelser for etablering af et rådgivende panel og netværk. Desuden fastsættes der bestemmelser for den daglige ledelse samt bestemmelse for, hvad der sker ved en eventuel nedlæggelse af instituttet. Kulturens Analyseinstitut foreslås etableret som et uafhængigt institut, der skal skabe overblik over og indsigt på kunst- og kulturområdet, herunder for skabende og udøvende kunstnere, organisationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet. Kulturens Analyseinstitut skal via analyser og formidling fremme og facilitere en dialog mellem kulturområdets aktører.

Om vejafgift

Lovforslaget har samlet set til formål at gøre Danmark grønnere ved at bidrage til et bedre klima. Det skal ske ved at indføre en kilometerbaseret vejafgift, der i hovedtræk stemmer overens med Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, der blev indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 24. juni 2022. Det foreslås fra den 1. januar 2025 at indføre en vejafgift, der er differentieret efter lastbilernes CO2-udledning. Det foreslås, at det afgiftspligtige vejnet skal omfatte størstedelen af statsvejnettet og en række kommunale strækninger, herunder alle offentlige veje i miljøzoner (ca. 10.900 km). Samtidig foreslås det, at satsen forhøjes i de byområder, hvor der i dag er etableret miljøzoner. Endelig foreslås det, at Danmark ved indførelsen af en kilometerbaseret vejafgift træder ud af Eurovignettesamarbejdet, som er et samarbejde mellem Danmark, Luxemburg, Nederlandene og Sverige om en fælles ordning for periodebaseret vejbenyttelsesafgift. Det foreslås, at loven med visse undtagelser træder i kraft den 1. juli 2023. Vejafgiftsordningen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

Om indberetning af betalingsoplysninger til bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig m.v

Lovforslaget indeholder en række forskellige elementer. Med lovforslaget foreslås det at gennemføre nye EU-regler, som øger muligheden for at bekæmpe grænseoverskridende momssvig i forbindelse med e-handel gennem indberetning af visse betalingsoplysninger fra betalingstjenesteudbydere. Det foreslås at indføre omvendt betalingspligt for moms på teleydelser for at minimere risikoen for momskarruselsvig. Desuden foreslås det, at der indføres oplysningspligt i forbindelse med delvis momsfradragsret, og udtagningsreglerne justeres. For at skabe en klar retstilstand foreslås det herudover at justere skattekontrollovens regler om skattepligtiges ansvar i tilfælde, hvor oplysninger til brug for årsopgørelsen indberettes af tredjeparter. Derudover foreslås det at ændre hæftelsesreglerne og indføre en notifikationsordning på afgiftsområdet. Videre foreslås nogle tekniske justeringer, der bl.a. tydeliggør praksis om skærpede ordensbøder, tilpasser momsfritagelsen til visse EU-institutioner i forbindelse med covid-19 og præciserer muligheden for registrering som varemodtager i forbrugerafgiftsloven. For at lette administrationen af leasingområdet for visse køretøjers værditabsberegninger foreslås herudover ændringer af en overgangsregel. Herudover foreslås det at fritage energivirksomheder for lønsumsafgift for deres aktiviteter i forbindelse med indefrysningsordningen for høje energiregninger. Videre indeholder lovforslaget en enkelt redaktionel ændring som følge af den nye bogføringslov. Endelig foreslås, at kompetencen til at opkræve visse nordiske underholdsbidrag overføres fra Gældsstyrelsen til Udbetaling Danmark for at forenkle opkrævningen af disse bidragskrav. Det foreslås, at loven med visse undtagelser træder i kraft den 30. juni 2023.

Om ændring af Indsamlingsnævnets sammensætning, øgede kontrolmuligheder m.v

Formålet med forslaget er at understøtte kontrollen og tilsynet på indsamlingsområdet i lyset af den teknologiske udvikling. Forslaget giver bl.a. Indsamlingsnævnet mulighed for at meddele afslag eller tilbagekalde tilladelser på ansøgninger om etårige indsamlingstilladelser, hvis der er grund til at formode, at loven ikke vil blive overholdt. Nævnet gives også kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en indsamling er omfattet af indsamlingsloven. Derudover ændres nævnets sammensætning, så der tilføres viden om it og digital udvikling. Forslaget gør det desuden lettere for nævnet at behandle oplysninger og indfører en bestemmelse om, at søgsmål til prøvelse af en afgørelse skal være anlagt inden for en 6-månedersfrist. Forslaget er en delvis genfremsættelse af lovforslag nr. L 6 fra folketingsåret 2022-23 (1. samling). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om udskydelse af revisionsbestemmelse i lov om trossamfund uden for folkekirken

Formålet med lovforslaget er, at revisionen af lov om trossamfund uden for folkekirken udskydes til folketingsåret 2023-24. Lov om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven) trådte i kraft den 1. januar 2018 og indeholder en revisionsbestemmelse i folketingsåret 2022-23. Arbejdet med at etablere et erfaringsgrundlag er imidlertid ikke fuldt ud tilendebragt, da arbejdet har været sat i stå i efteråret 2022 på grund af folketingsvalget og den efterfølgende regeringsdannelse. Forud for fremsættelsen af et lovforslag om ændring af trossamfundsloven ønsker kirkeministeren en bred inddragelse af de anerkendte trossamfund, ved at der gives en passende lang høringsperiode af et kommende lovforslag. Det vurderes ikke, at det er muligt at nå at gennemføre denne proces, sådan at lovforslaget kan fremsættes og færdigbehandles i indeværende folketingssamling.

Om videreførelse af valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer

Formålet med lovforslaget er at fastholde den retstilstand, der i dag gælder i forhold til kirkefunktionærers valgbarhed til menighedsråd. Lovforslaget indebærer, at kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end en måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, ikke er valgbare til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tjenestested. Herved fastholdes den nugældende retstilstand og sikrer hermed, at kirkefunktionærer med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 3 timer eller mere ikke mister valgbarheden. Ændringen er nødvendig, fordi valgbarhedskriterierne i dag henviser til ansættelsesbevisloven, som forventes ophævet ved et lovforslag fra beskæftigelsesministeren om implementering af arbejdsdirektivet. Derfor foreslås det, at henvisningen til ansættelsesbevisloven fjernes, og at de hidtil gældende kriterier, som regulerer kirkefunktionærers valgbarhed, tilføjes i lov om valg til menighedsråd.

Om styrket indsats mod hooliganisme

Forslaget implementerer dele af aftalen ”Fælles om fodbold: Aftale om en styrket indsats mod hooligans”, der blev indgået i oktober 2022 mellem den daværende regering (S), V, M, SF, DD, KF, EL, DF og NB. Forslaget gør det bl.a. nemmere at give karantæne ved visse grove strafbare handlinger og udvider listen over strafbare handlinger, der kan føre til karantæne. Derudover får politiet hjemmel til at videregive oplysninger om personer, så det er muligt for idrætsklubber at identificere personer, der skal tildeles eller have håndhævet karantæne. Politiet får også hjemmel til at bortvise personer, der udviser utryghedsskabende adfærd i forbindelse med idrætsbegivenheder. Endelig skal politiet ved højrisikokampe kunne give påbud om, at tilskuere på visse sektioner skal tilbageholdes efter idrætsbegivenhedens afvikling. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste

Lovforslaget indebærer, at der skal nedsættes en særlig undersøgelseskommission til at undersøge beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Om midlertidig begrænsning af ikkestatslige større raketopsendelser og ikkestatslige opsendelser af rumgenstande

Forslaget går bl.a. ud på at udvide anvendelsesområdet for lov om aktiviteter i det ydre rum til også at omfatte visse raketaktiviteter, som finder sted i højder under det ydre rum. Det foreslås også, at ikkestatslige større raketopsendelser og ikkestatslige opsendelser af rumgenstande ikke skal være tilladt i den danske stat samt uden for et myndighedsområde, når opsendelsen foretages på dansk fartøj eller indretning eller af danske operatører. Forslaget er fremsat som led i opfølgningen på en rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om regulering og myndighedsorganisering af civile raketaktiviteter fra april 2019. Lovforslaget bygger på det tidligere fremsatte lovforslag L 125 (folketingsåret 2019-20) om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, der blev fremsat den 26. februar 2020, som dog ikke blev fremmet efter fremsættelsen grundet covid-19-situationen i foråret 2020. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023.

Om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

Forslaget indebærer, at borgere, der i forvejen er fritaget fra Digital Post, får ret til at fravige fra kravet om at bruge en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning alene på baggrund af deres fritagelse for Digital Post. Forslaget har til formål at skabe enklere og mere sammenhængende regler for digital kommunikation og gøre det nemmere for borgere, der har svært ved at betjene sig selv digitalt, at blive tilbudt et alternativ til digital selvbetjening. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2023.

Om indskrænkning af anvendelsesområdet i henhold til åbne data-direktivet

Forslaget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den gældende lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1764 af 26. august 2021, og EU’s forordning om europæisk datastyring (datastyringsforordningen), der træder i kraft den 24. september 2023. PSI-loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1024 af 20. juni 2019 (åbne data-direktivet) og stiller krav til, hvordan offentlige dokumenter og datasamlinger gøres tilgængelige, hvis de stilles til rådighed. Datastyringsforordningen, som træder i kraft den 24. september 2023, stiller betingelser for videreanvendelse af data som offentlige myndigheder er i besiddelse af, og som er beskyttet af hensyn til forretningshemmelighed, statistisk fortrolighed, beskyttelse af tredjeparts intellektuelle ejendomsret eller beskyttelse af personoplysninger, der er undtaget fra åbne data-direktivet. Eftersom datastyringsforordningen stiller krav til dokumenter og datasamlinger, som er undtaget fra åbne data-direktivet, men som ikke er undtaget fra PSI-loven, vil sådanne datasæt være omfattet af både PSI-loven og datastyringsforordningen medmindre PSI-loven ændres. Det foreslås derfor, at PSI-loven ændres ved at tilføje de undtagelser fra åbne data-direktivet, som endnu ikke er indført i loven. Det foreslås, at loven træder i kraft den 24. september 2023.