Sager

Om opfølgning på anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni 2022

Forslaget ændrer en række af reglerne angående den kommunale beskæftigelsesindsats. Forslaget indfører bl.a., at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og pligttilbud. Dette har til formål at omlægge en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Forslaget har desuden til formål at reducere administrationen i jobcentrene ved bl.a. at udvide muligheden for digitale samtaler i indsatsen. Forslaget udmønter elementer fra ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” fra juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Det foreslås, at loven træder i kraft den 22. marts 2023.

Om fordeling af ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser i afstandszoner i skoleåret 2023/24

Det forslås som følge af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark", at der foretages en justering af den ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 etablerede elevfordelingsmodel, så alle ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser til skoleåret 2023/2024 fordeles efter fordelingskriterierne for afstandszoner, dvs. at prioriteter og transporttid anvendes som fordelingskriterier i hele landet. Konkret foreslås det at ske ved at gøre alle zoner til afstandszoner. Ved at gøre alle zoner til afstandszoner afskaffes kriteriet vedrørende forældrenes indkomst , som blev indført ved lov nr. 880 af 21. juni 2022. Der vil være tale om en midlertidig ordning, som med lovforslaget kun vil gælde for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/2024. Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. februar 2023. Lovforslaget indeholder en solnedgangsklausul, da forslaget har midlertidig karakter. Solnedgangen er sat til den 1. januar 2024.

Om at gøre Team Danmark-ordning permanent

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. 30, folketingsåret 2022-23, 1. samling. Forslaget handler om, at den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance den 11. maj 2021 indgik aftale om at permanentgøre forsøgsordningen om særlige vilkår for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelserne med henblik på at gøre det mere attraktivt for elitesportsudøvere at tage en erhvervsuddannelse. Det skal således være muligt at uddanne sig som faglært, samtidig med at man udnytter sit potentiale som elitesportsudøver. Det har siden 2017 som forsøgsordning været muligt for elitesportsudøvere at gennemføre erhvervsuddannelsen på særlige fleksible vilkår (Team Danmark-ordning). Forsøgsordningen udløber den 30. juni 2023, og det foreslås, at forsøgsordningen gøres permanent ved en ændring af lov om erhvervsuddannelser. Herudover foreslås det indsat i lov om erhvervsuddannelser, at muligheden for at oprette selvstændige hold endvidere omfatter elitesportsudøverne. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023.

Om udskydelse af revisionsbestemmelse for reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v

Med lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse, blev der bl.a. indført obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, ligesom forældreansvaret blev styrket gennem mulighed for standsning af børne- og ungeydelsen. Ifølge loven skulle der have været fremsat lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Revisionsfristen blev dog udskudt til folketingsåret 2022-23 ved lov nr. 2153 af 27. november 2021. Det følger af den oprindelige lov, at der forud for revisionen vil blive gennemført en evaluering af lovens virkninger. Evalueringerne af lovens virkninger offentliggøres i løbet af 1. kvartal 2023. Evalueringerne vil ikke være gennemført i så god tid, at det vil være muligt at nå både forhandlinger og lovproces i folketingsåret 2022-23. Det foreslås derfor, at revisionen af loven udsættes i yderligere et år, hvorefter børne- og undervisningsministeren fremsætter forslag til lov om revision af loven i folketingsåret 2023-24.

Om forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv og omlægning af pesticidafgiften m.v

Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 8 fra folketingsåret 2022-23, 1. samling, og har samlet set til formål at gøre Danmark grønnere ved at bidrage til et bedre klima og miljø. Lovforslaget udmønter et element af ”Aftale om grøn skattereform” indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 8. december 2020. Det foreslås at forhøje energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau). Forhøjelsen indfases fra 2023 og til 2025. Formålet er at understøtte grøn omstilling af det danske energiforbrug ved at gøre det dyrere for erhverv at anvende fossile brændsler som en del af deres virksomhed. Lovforslaget udmønter desuden en del af ”Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026” indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 10. februar 2022. Det foreslås, at pesticidafgiften omlægges for at gøre det mere attraktivt at bruge sprøjtemidler med lav belastning af miljø og sundhed. Herudover foreslås det at indføre CO2-afgift for en række varer, der i dag ikke kan opkræves CO2-afgift af. Desuden foreslås det at ligestille konkurrenceforholdene mellem de store og mindre energianlæg, der udleder NOx til luften ved afbrænding. Endelig foreslås det at genindføre en bestemmelse om afgiftspligt for overskudsvarme fra energiprodukter, der anvendes til at producere tilsvarende energiprodukter, i mineralolieafgiftsloven, som ved en lovteknisk fejl blev ophævet i 2020. Elementet har ikke været i høring. Det foreslås med visse undtagelser, at loven træder i kraft den 1. april 2023.

Om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Kongeriget Danmark og Den Franske Republik

Lovforslaget har til formål at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen indgår en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Den Franske Republik. Overenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark og Den Franske Republik kan beskatte indkomst, som en person eller et selskab med bopæl i den ene stat modtager fra den anden stat. Ud over regler vedrørende undgåelse af dobbeltbeskatning indeholder overenskomsten også regler, der skal forsøge at hindre international skatteunddragelse og -omgåelse, og procedurer for et udvidet samarbejde mellem landenes skattemyndigheder. Overenskomsten blev undertegnet den 4. februar 2022 i Paris. Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette sker, når dobbeltbeskatningsoverenskomsten er tiltrådt af både den danske og den franske regering.

Om styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige

Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 10, folketingsåret 2022-23, 1. samling, og udmønter dele af aftalen om "Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige”, som den daværende regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne indgik den 20. juni 2022. Der foreslås en forenklet model for lønindeholdelse, der skal udvide Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld fra skyldnere både under og over lavindkomstgrænsen. Desuden foreslås det, at inddrivelsesrenten nedsættes med 4 procentpoint (fra aktuelt 9,9 pct.) Videre foreslås det at indføre en ny ret og pligt-ordning for eftergivelse, så en skyldner får en lovbestemt ret til eftergivelse efter objektive kriterier. Endelig foreslås det at indføre en bagatelgrænse for inddrivelse af gæld, så Gældsstyrelsen automatisk kan afskrive gæld for skyldnere med en samlet gæld på under 200 kr. i et af inddrivelsessystemerne. Det foreslås med visse undtagelser, at loven træder i kraft den 1. marts 2023.

Om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder, øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v

Formålet med lovforslaget er at give folkekirkens lokale niveauer – særlig menighedsråd og provstiudvalg – bedre muligheder for at samarbejde og at øge gennemsigtigheden og fleksibiliteten i den lokale økonomistyring. Forslaget trækker på erfaringerne fra de forsøg, som menighedsrådene har kunnet etablere i perioden 2018-2023 i medfør af lov om forsøg i folkekirken. Den gældende folkekirkelige lovgivning tager udgangspunkt i, at menighedsrådene som altovervejende hovedregel har ansvaret for og beslutningskompetencen til at løse langt de fleste kirkelige og administrative opgaver, mens provstiudvalgene og stiftsøvrigheden som udgangspunkt alene varetager en tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes opgavevaretagelse. Der ses imidlertid i stigende grad en interesse for at samarbejde mellem de kirkelige myndigheder på alle niveauer i folkekirken. Lovforslaget skaber derfor mulighed for at vælge at fravige nogle processer og regler for lokal økonomistyring, som i dag er lovpligtige. Med lovforslaget fjernes endvidere kravet om, at provstiudvalg og stiftsøvrigheder skal godkende underliggende niveauers regnskaber, før disse kan offentliggøres. Det vil betyde, at menighedsrådenes og provstiudvalgenes regnskaber kan offentliggøres godt et halvt år efter regnskabsårets afslutning, hvor der i dag går mere end 1 år Lovforslaget bygger som nævnt bl.a. på erfaringerne for forsøg under lov om forsøg i folkekirken og dermed bliver der nu hjemmel til flere typer samarbejder og mere fleksibilitet i regnskabs- og budgetprocesserne. Lovforslaget indeholder derfor forslag om at ophæve lov om forsøg i folkekirken med virkning fra den 1. januar 2024, idet de sidste forsøg ophører. Loven træder i kraft den 1. maj. 2023, jf. dog stk. 2.

Om dansk normaltid

Lovforslaget går ud på at sikre et passende lovgivningsmæssigt grundlag for nøjagtig måling af tid, fordi den gældende lov fra 1893 om Tidens Bestemmelse er forældet. Forslaget skal samtidig sikre overensstemmelse mellem gældende lov og gængs praksis, hvor der anvendes den koordinerede universaltid (UTC). Med lovforslaget fastsættes dansk normaltid til at følge UTC tillagt 1 time. Loven forventes at træde i kraft den 26. marts 2023.

Om at skabe bedre rammer for investeringer i udnyttelsen af geotermi til fjernvarme m.v

Med lovforslaget implementeres dele af »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020« af 22. juni 2020, »En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2« af 14. december 2021 og »Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv.« af 21. december 2021. Der indføres en bestemmelse i varmeforsyningsloven, hvorefter leveringen af opvarmet vand fra geotermiske anlæg til kollektive varmeforsyningsanlæg undtages fra prisreguleringen, hvis en række betingelser er opfyldt. Desuden foreslås det, at overskydende CO2-kvoter, opnået ved statslig støttet CO2-fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse, kan overføres til statsligt støttede CO2-fangstenheder. Endelig foreslås det, at overskydende, dvs. sparede, gratis tildelte CO2-kvoter, hvor overskuddet af gratis CO2-kvoter er opstået ved statslig støttet CO2-fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse, skal overføres til den støttede CO2- fangstenhed, som skal lade værdien indgå i beregningen af støttebeløbet med henblik på at finansiere CO2-fangsten. Det foreslås, at loven træder i kraft den 10. marts 2023. Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. 36 (folketingsåret 2022-23, 1. samling), der blev fremsat af den tidligere regering (Socialdemokratiet) den 5. oktober 2022, dog med den justering, at geotermioperatørens forpligtelse til at anmelde omkostninger til Forsyningstilsynet ikke er en årlig forpligtelse, men alene er en pligt til at anmelde oplysninger til brug for Forsyningstilsynets analyser.

Om en opfølgning på klimaaftalen om grøn strøm og varme fra juni 2022 og klimaaftalen for energi og industri m.v. fra juni 2020

Lovforslaget indebærer for det første, at den nuværende støttemodel for forsøgsvindmøller ændres fra driftsstøtte til investeringsstøtte, og det giver desuden ministeren bemyndigelse til at give investeringsstøtte efter 2024 og bemyndigelse til at give investeringsstøtte fra 2023 til forsøgsvindmøller på hav. Det følger af »Aftale om grøn strøm og varme 2022« af 25. juni 2022. For det andet indebærer forslaget en udvidelse af hjemmelen til at afholde udbud af støtte til produktion af ptx, så klima-, energi- og forsyningsministeren herudover får hjemmel til at afholde udbud af støtte til anvendelse af ptx. For det tredje ønsker man med lovforslaget at tilpasse anvendelsesområdet for VE-ordningerne til VE-anlæg, der ikke nettilsluttes (VE-anlæg i ødrift). Anvendelsesområdet for værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og den grønne pulje tilpasses således, at ordningerne kommer til at omfatte solcelleanlæg i ødrift (efter gældende ret er anvendelsesområdet utilsigtet afgrænset til solcelleanlæg, der nettilsluttes). Anvendelsesområdet for garantifonden tilpasses således, at det sikres, at garantifonden ikke finder anvendelse på VE-anlæg i ødrift. Lovforslaget indebærer for det fjerde en præcisering af klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at føre tilsyn med forundersøgelses-, etablerings- og elproduktionstilladelser til elproducerende anlæg på havet. For det femte sker der en præcisering af reglerne om pristillæg og en eksplicitering af Energistyrelsens adgang til at foretage modregning i pristillæg (som negativt pristillæg) for produktion af elektricitet ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2023. Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. 37 (folketingsåret 2022-23, 1. samling), der blev fremsat af den tidligere regering (Socialdemokratiet) den 5. oktober 2022.

Om Fonden for Plantebaserede Fødevarer

Forslaget skaber lovgrundlag for at oprette Fonden for Plantebaserede Fødevarer, som har til formål at bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer. Fonden skal støtte projekter vedrørende plantebaserede fødevarer ved bl.a. at yde tilskud til sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, uddannelse og vidensformidling. Mindst halvdelen af fondens midler skal øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer. Med forslaget implementeres dele af »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug« fra oktober 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Der afsættes ca. 85 mio. kr. årligt i 2023-2030 til fonden. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2023.

Om fastholdelse af loft over investorfradraget

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 10. oktober 2020 ”Aftale om en ny ret til tidlig pension”. Det foreslås som et finansieringselement, at loftet over investorfradraget fra og med 2023 vil være uændret i forhold til det nuværende niveau. Investorfradraget vil derfor fortsat gælde for direkte investeringer op til 400.000 kr. og for indirekte investeringer op til 125.000 kr. Der er tale om en uændret genfremsættelse af den del af lovforslag nr. 7, der vedrører loft over investorfradraget. Den foreslåede ændring har således været i normal høring inden fremsættelsen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Om nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022 aftalen "En ny reformpakke for dansk økonomi”. Blandt initiativerne i aftalen var en nedsættelse af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. for nye investeringer i bygninger og installationer den 1. januar 2023 eller senere. Der er tale om en uændret genfremsættelse af den del af lovforslag nr. L 9, der vedrører nedsættelsen af afskrivningssatsen for bygninger m.v. De foreslåede ændringer har således været i normal høring inden fremsættelsen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Om ændring af beskikkelsesperioden for DR's bestyrelse

Ifølge forslaget forlænges beskikkelsesperioden for DR’s bestyrelse, som blev beskikket i perioden fra 1. januar 2019 til 31. december 2022, med yderligere 2 år, således at der kan igangsættes et udvalgsarbejde med henblik på at fremlægge forslag til en ny udpegningsmodel for DR’s bestyrelse. Formålet med forlængelsen af den siddende bestyrelses beskikkelsesperiode er at sikre, at der er kontinuitet og stabilitet i DR᾽s øverste ledelse, mens der pågår et udvalgsarbejde. Derudover præciseres den gældende praksis angående udskiftninger i bestyrelsen inden for beskikkelsesperioden. Forslaget har til formål at gennemføre et element i ”Medieaftale for 2022-2025: Den demokratiske samtale skal styrkes”, som blev indgået den 21. maj 2022 af den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 28. december 2022.

Om deltagelse i CO2-lagringsaktiviteter

Forslaget indebærer, at Nordsøfonden kan og skal deltage i alle licenser og aktiviteter vedrørende lagring af CO2 i Danmark. Formålet er at understøtte udviklingen af CO2-fangst, -transport og -lagring i Danmark. Der gives hjemmel til, at Nordsøfonden kan oppebære indtægter fra sin andel af CO2-lagringsaktiviteterne, der som udgangspunkt er fastsat til 20 procent, i tillæg til indtægter fra salg af andele af olie- og gasproduktion og tariffer. Forslaget udmønter desuden en del af aftalen om »Rammevilkår for CO2-lagring i Danmark – Opfølgning på Danmarks CCS-strategi« fra juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Det forslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Om administration af den fælles landbrugspolitik m.v

Forslaget samler lovgrundlaget til supplering af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles landbrugspolitik m.v. i Danmark i én lov. Det forslås, at den nye hovedlov udformes som en bemyndigelseslov, der skal gøre det muligt at fastsætte supplerende regler og tilpasse dansk ret til ændringer af den fælles landbrugspolitik. Forslaget bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at fastsætte regler om konkrete støtteordninger. Det giver endvidere ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte klimalavbundsprojekter. Forslaget indebærer desuden en række bemyndigelser til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter på deres respektive områder, der har til formål at sikre hjemmelsgrundlaget til at udmønte »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug« fra oktober 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 43 (2022-2023, 1. samling), dog med visse ændringer af primært sproglig, lovteknisk og redaktionel karakter. Forslaget indeholder en solnedgangsklausul, der indebærer, at loven automatisk ophæves den 1. juli 2023, med mindre loven forinden forlænges. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Om regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-lagring m.v

Forslaget har til formål at skabe rammer for etablering af en brintinfrastruktur i Danmark, der skal understøtte den grønne omstilling og udviklingen af PtX. Forslaget medfører også, at Energinet kan samle systemansvaret for gas og el i ét selskab, og at der kan fastsættes indtægtsrammer for transmissionssystemejeren og systemoperatøren på gasområdet. Endvidere gives ministeren mulighed for at beslutte virkningstidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-selv-regulering – regulering som tilsiger, at virksomhedens indtægter og omkostninger skal balancere, og at lovgivningen sætter grænser for overskuddet – til en indtægtsrammeregulering. Derudover gives Energinet hjemmel til at varetage lagring af CO2 i Danmark på lige fod med andre CO2-lageraktører. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Om udskydelse af solnedgangsklausuler og ophævelse af kadence for samlede udbudsrunder

Forslaget udmønter ”Aftale om 1-årig forlængelse til 2023 af trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2022)”, som den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter indgik den 30. september 2022. I aftalen blev parterne enige om at videreføre en række initiativer fra VEU-trepartsaftalen af den 29. oktober 2017, der skal understøtte et stærkere voksen-, efter- og videreuddannelsessystem. Forslaget indebærer, at de i lov nr. 1693 af 26. december 2017, lov nr. 1701 af 27. december 2018 og lov nr. 2593 af 28. december 2021, fastsatte solnedgangsklausuler udskydes med et år, så de lovbundne midlertidige ordninger forlænges indtil udgangen af 2023. Forslaget indebærer endvidere, at kravet om, at de samlede udbudsrunder på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet skal afholdes med højst 4 års mellemrum, ophæves i forlængelsesperioden, så der ikke i 2023 skal afholdes udbudsrunder. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2023.

Om udmøntning af CCUS-puljer og mulighed for kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser

Med forslaget muliggøres, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 til brug for udmøntning af CCUS-puljen (Carbon, Capture, Utilisation and Storage). Desuden indebærer lovforslaget, at kommunalt ejede el- og varmeforsyningsvirksomheder, herunder affaldsforbrændings- og biomasseanlæg, kan deltage i de forslåede udbud. Det vil være kommunerne, herunder den kommunalt ejede virksomhed, der får mulighed for at hæfte økonomisk for hele værdikæden, da det er en forudsætning for at kunne indgå en kontrakt med staten om tildeling af støtte fra CCUS-puljen. Det er kommunalbestyrelsen, som på et møde skal træffe beslutningen om at forpligte sig økonomisk i forbindelse med en kommunalt ejet virksomheds kontraktindgåelse med staten. Lovforslaget gennemfører dele af »Klimaaftale for energi og industri mv.« af 22. juni 2020, dele af »En køreplan for lagring af CO2 – Første del af en samlet CCS-strategi« af 30. juni 2021, dele af »En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 – Anden del af en samlet CCS-strategi« af 14. december 2021 og dele af »Rammevilkår for CO2-lagring i Danmark – Opfølgning på Danmarks CCS-strategi« af 21. juni 2022. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Om forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. 47 fra folketingsåret 2022-2023 1. samling. Med forslaget ønskes forsøgsperioden for det sociale frikort forlænget med 6 måneder. Dette vil gøre det muligt at sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og virksomheder samt yderligere implementering af ordningen i landets kommuner. Frikortet har til formål at understøtte, at de mest udsatte borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber. Det foreslås i forlængelse heraf, at der i første kvartal af 2023 skal foretages kontrol af alle frikort for at sikre, at borgerne fortsat er i målgruppen, hvormed risikoen for misbrug af ordningen og forskelsbehandling mellem borgerne mindskes. Det foreslås, at forsøgsperioden kun forlænges med 6 måneder i stedet for 2 år, som i L 47, da lovforslaget behandles som et hasteforslag. Lovforslaget udmønter dele af »Aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024«, samt aftalen fra april 2022, indgået af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance samt Kristendemokraterne, om at videreføre ordningen med et socialt frikort i 2023 og 2024. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Om nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v. og fastholdelse af loft over investorfradraget

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022 aftalen "En ny reformpakke for dansk økonomi”. Blandt initiativerne i aftalen var en nedsættelse af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. for nye investeringer i bygninger og installationer den 1. januar 2023 eller senere. Den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 10. oktober 2020 ”Aftale om en ny ret til tidlig pension”. Det foreslås som et finansieringselement, at loftet over investorfradraget fra og med 2023 vil være uændret i forhold til det nuværende niveau. Investorfradraget vil derfor fortsat gælde for investeringerne op til 400.000 kr. for direkte investeringer og 125.000 kr. for indirekte investeringer. Der er tale om en uændret genfremsættelse af den del af lovforslag nr. L 9, der vedrører nedsættelsen af afskrivningssatsen for bygninger m.v., samt den del af lovforslag nr. 7, der vedrører loft over investorfradraget. De foreslåede ændringer har således været i normal høring inden fremsættelsen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Om midlertidig bevillingslov for finansåret 2023

Da forslag til finanslov for 2023 ikke forventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse, skal der efter grundlovens § 45, stk. 2, fremsættes forslag til en midlertidig bevillingslov for det kommende finansår. Formålet med lovforslaget er at skabe det fornødne grundlag for, hvad der i tidligere sprogbrug blev betegnet som statshusholdningens uforstyrrede førelse. Det forudsættes i overensstemmelse med eksisterende bevillingspraksis, at indtægter kan modtages og udgifter afholdes med udgangspunkt i bevillingsniveauet i 2022.

Om forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger m.v

Med lovforslaget foreslås det at forlænge virkningen af 2020-vurderinger for ejerboliger, så vurderingerne ikke kun skal danne grundlag for opkrævning af ejendomsskatter i 2021 og 2022, men også i 2023, samt en række justeringer i tilknytning hertil. Forslaget er nødvendigt for, at Skatteforvaltningen kan løfte sine opgaver og følge den samlede tidsplan for udsendelse af ejendomsvurderinger. Det skal medvirke til, at der tidligere opnås en normalsituation, hvor ejendomsvurderingerne kan udsendes, inden de skal bruges som beskatningsgrundlag, så behovet for efterreguleringer af ejendomsejernes ejendomsskatter reduceres. Der foreslås derudover en udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til af egen drift at revidere en 2020-/2021-vurdering, der er foretaget på et fejlagtigt grundlag, når ejeren på grund af fejl i deklarationsprocessen eller lignende fejl ikke har kunnet komme med bemærkninger til vurderingen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Om forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023

Med lovforslaget ønskes det, at man forlænger muligheden for udbetaling af det midlertidige børnetilskud, indtil aftalen om et nyt kontanthjælpssystem træder i kraft. Det midlertidige børnetilskud er et skattefrit tilskud og ydes til forældre, som er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Lovforslaget følger af ”Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene” fra juni 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Med aftalen blev partierne enige om en række justeringer af kontanthjælpssystemet samt at forlænge det midlertidige børnetilskud indtil ikrafttrædelsen af de nye regler. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023. Dermed vil forlængelsen træde i kraft i umiddelbar forlængelse af de gældende reglers virkningsperiode, der udløber den 31. december 2022. Enhedslisten fremsætter lovforslaget, der er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 21, folketingsåret 2022-23, 1. samling, (Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023)). Enhedslisten genfremsætter lovforslaget med henblik på, at lovforslaget kan blive behandlet og vedtaget af Folketinget, således at det kan træde i kraft den 1. januar 2023 som også forudsat i L 21.

Om fritagelse af nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport m.v

Det foreslås med lovforslaget, at nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport fritages for CO2- ejerafgift og grøn ejerafgift på samme måde som benzin og dieseldrevne taxier m.v. Vurderingen er, at det ikke har været hensigten, at disse biler skulle være omfattet af afgifterne. Afgifter for nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport ikke er blevet opkrævet siden den 1. januar 2016. Derfor foreslås det, at ændringen får tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2016, så der ikke skal ske efteropkrævning. Det foreslås endvidere, at den energi, der anvendes til CO2-fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring, tilføjes listen over procesformål i energiafgiftslovene. Denne energi vil dermed blive omfattet af procesafgiftssatsen. Formålet er at skabe klarhed om den afgiftsmæssige behandling af energi anvendt til CO2-fangst og sikre ensartede vilkår for virksomheder, der fanger CO2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Om udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer

Det foreslås med lovforslaget at udskyde indfasningen af en højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer, så den effektive sats fastholdes på 60 pct. og den afgiftsfri grænse fastholdes på ca. 419.300 kr. i 2026. Udskydelsen af indfasningen af højere registreringsafgift for elbiler er en udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2026 og skal understøtte den fortsatte udbredelse af elbiler i Danmark. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Om frakendelse af førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet, skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet m.v

Lovforslaget udmønter Aftale om frakendelse af førtidspension og skærpelse af karantæneordning på baggrund af alvorlig kriminalitet, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik den 18. juni 2025. Lovforslaget indebærer, at personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetslig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse for banderelateret kriminalitet, visse typer kriminalitet relateret til fremmedkrigere, grov narkokriminalitet, og særlig grov økonomisk kriminalitet, skal frakendes deres førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, og at de ikke skal have ret til få pensionen tilkendt i en 5-årig periode efter udstået straf. Det foreslås også at udvide og forlænge de eksisterende karantæneordninger i ydelsessystemet for bandekriminelle, fremmedkrigere og personer, der begår vold mod børn i nære relationer. Karantæneordninger skal også omfatte visse former for grov økonomisk kriminalitet og grov narkokriminalitet, og karantæneordningerne bliver forlænget fra 3 til 5 år. Folketinget vedtog ved 2. behandling ændringsforslaget til lovforslag bl.a. på baggrund af Aftale om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager m.v. indgået den 17. december 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti). Med aftalen blev aftalt at udvide antallet af straffebestemmelser, der skal medføre frakendelse og karantæne. Med vedtagelsen af ændringsforslagene vil der således kunne frakendes førtidspension, seniorpension og tidlig pension og gives karantæne i ydelsessystemet for yderligere straffebestemmelser, f.eks. voldtægt, grov vold og manddrab. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2026. Personer, der bliver dømt for strafferetlige forhold, der er omfattet af lovforslaget, bliver omfattet af de foreslåede ordninger, hvis forholdet er begået den 1. marts 2026 eller senere. For forhold, som er begået før den 1. marts 2026, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Om udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer m.v

Det foreslås at udskyde indfasningen af en højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer, så den effektive sats fastholdes på 60 pct. og den afgiftsfri grænse fastholdes på ca. 419.300 kr. i 2026. Udskydelsen af indfasningen af højere registreringsafgift for elbiler er en udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2026 og skal understøtte den fortsatte udbredelse af elbiler i Danmark. Det foreslås derudover, at nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport fritages for CO2- ejerafgift og grøn ejerafgift på samme måde som benzin og dieseldrevne taxier m.v. Vurderingen er, at det ikke har været hensigten, at disse biler skulle være omfattet af afgifterne. Afgifter for nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport ikke er blevet opkrævet siden den 1. januar 2016. Derfor foreslås det, at ændringen får tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2016, så der ikke skal ske efteropkrævning. Det foreslås endvidere, at den energi, der anvendes til CO2-fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring, tilføjes listen over procesformål i energiafgiftslovene. Denne energi vil dermed blive omfattet af procesafgiftssatsen. Formålet er at skabe klarhed om den afgiftsmæssige behandling af energi anvendt til CO2-fangst og sikre ensartede vilkår for virksomheder, der fanger CO2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Om indførelse af national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud m.v

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om sundhedsreform 2024, som blev indgået den 15. november 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Lovforslaget indfører en national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, der bliver fastlagt af Sundhedsstyrelsen som inddrager relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg. Formålet er, at det almenmedicinske tilbud i højere grad skal afspejle sundhedsvæsenets aktuelle behov og levere mere ensartet, høj kvalitet på tværs af tilbuddet uanset klinikform og geografisk placering og under hensyn til den strategiske sundhedsplanlægning i det samlede sundhedsvæsen. Lovforslaget giver hjemmel til ny aftale for alment praktiserende læger, der omhandler vilkår og økonomi, og som har afsæt i den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse og basisfunktion. Lovforslaget giver hjemmel til, at regionsrådet kan indgå lokale aftaler med de almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker, for at understøtte og sikre regionsrådets planlægningskompetence og et større lokalt råderum for at tilpasse opgaveløsningen efter lokale behov. Lovforslaget indebærer, at honorarstrukturen for alment praktiserende læger bliver differentieret med udgangspunkt i den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud. Regionsrådet skal forhåndsgodkende en speciallæge i almen medicin ved køb af et ydernummer. Forhåndsgodkendelsen skal foretages på baggrund af en udtømmende liste af saglige, objektive og transparente kriterier. Formålet er at sikre, at ejerlægen i praksis kan og vil overholde og efterleve aftale om vilkår for alment praktiserende læger og øvrige regler for praksisdriften, samt sikre, at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med ydernumre. Regionsrådet får kompetence til at følge op på nationale krav overfor de almenmedicinske tilbud og kan træffe afgørelser over for de privatpraktiserende læger i de almenmedicinske tilbud, hvis en læge misligholder aftaler eller overtræder de nationale krav til de almenmedicinske tilbud. Der bliver etableret et uafhængigt praksisklagenævn til at behandle klager fra læger i de almenmedicinske tilbud over bl.a. afgørelser fra regionsrådet.