Folketinget · 718 beslutningsforslag
Sager
Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.
-
B 11 Beslutningsforslag
Om forbud mod højtalerforstærket bøn eller bønnekald i det offentlige rum
Forslaget forbyder højtalerforstærket bøn eller bønnekald i det offentlige rum. Formålet er at indføre et landsdækkende forbud frem for den nuværende regulering via kommunale støjregler.
2. beh./Forkastet
-
B 12 Beslutningsforslag
Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024
Folketingsbeslutning om godkendelse af statsregnskabet for 2024.
2. beh/Vedtaget
-
B 10 Beslutningsforslag
Om en handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol
Forslaget går ud på at få udformet en handlingsplan, som skal sikre retssikkerheden for børn, familier og plejefamilier i sager om anbringelse og tvangsbortadoption, og som skal redegøre for en model for etablering af en forvaltningsdomstol. Baggrunden for forslaget er væsentlige retssikkerhedsmæssige udfordringer i sager om anbringelse og tvangsbortadoption, herunder utilfredsstillende sagsbehandling i anbringelsessager, vilkårlig praksis i udførelsen af tvangsbortadoptioner og mangel på en uvildig kontrolinstans, hvor borgere kan få efterprøvet kommunernes afgørelser.
Bortfaldet
-
B 9 Beslutningsforslag
Om mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet
Forslaget skal sikre, at offentlige myndigheder og arbejdsgivere kan stille generelle og kønsneutrale krav om almindelige professionelle omgangsformer, herunder håndtryk, når det er sagligt begrundet i hensynet til ligebehandling mellem mænd og kvinder, institutioners funktion og autoritet, tillid i borgerbetjening og integration i fælles samfundsnormer. Baggrunden for forslaget er en dom fra Højesteret i maj 2026, som efter forslagsstillernes opfattelse viser behov for klarere regler om forholdet mellem religionsfrihed og krav om ligebehandling og fælles normer.
2. beh./Forkastet
-
B 8 Beslutningsforslag
Om, at en gerningspersons unge alder ikke kan indgå som formildende omstændighed i sager om personfarlig kriminalitet
Det foreslås at pålægge regeringen hurtigst muligt og senest i åbningsugen af folketingssamlingen 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at det ikke kan indgå som en formildende omstændighed ved strafudmåling i sager om særlig grov personfarlig kriminalitet, at gerningspersonen er under 18 år.
2. beh./Forkastet
-
B 7 Beslutningsforslag
Om minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige
Det foreslås at pålægge regeringen hurtigst muligt og senest i åbningsugen af folketingssamlingen 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der indfører minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af materiale, der viser seksuelle overgreb mod mindreårige.
Bortfaldet
-
B 5 Beslutningsforslag
Om etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage
Forslaget indebærer, at regeringen hurtigst muligt og senest ved udgangen af 2026 pålægges at fremsætte et lovforslag om etablering af en kursus- og autorisationsordning, der giver private boligejere mulighed for efter gennemført og bestået godkendt kursus at opnå en personlig og begrænset autorisation til nedrivning af eget asbestholdigt tag. Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af B 93, folketingsåret 2025-26, 1. samling, som bortfaldt i forbindelse med udskrivelsen af valget til Folketinget den 26. februar 2026.
2. beh./Forkastet
-
B 4 Beslutningsforslag
Om at sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau
Det foreslås at pålægge regeringen hurtigst muligt at fremsætte et lovforslag med de nødvendige lovændringer, der sikrer, at afgifterne på benzin og diesel til vejtransport sænkes til EU’s minimumsniveau for resten af 2026.
2. beh./Forkastet
-
B 3 Beslutningsforslag
Om at genindføre store bededag som helligdag
Forslaget indebærer, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 pålægges at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at genindføre store bededag som helligdag med virkning fra 2027. Forslaget er en delvis genfremsættelse af B 109, folketingsåret 2025-26, 1. samling, som bortfaldt i forbindelse med udskrivelsen af valget til Folketinget den 26. februar 2026.
2. beh./Forkastet
-
B 2 Beslutningsforslag
Om nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel
Det foreslås at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag med ikrafttrædelse pr. 1. maj 2026 eller hurtigst muligt herefter med henblik på at sikre, at danske afgifter og moms på benzin og diesel nedsættes, så de svarer til EU’s minimumssatser.
2. beh./Forkastet
-
B 1 Beslutningsforslag
Om betænkning og indstilling om folketingsvalget den 24. marts 2026
Udvalgets betænkning og indstilling indeholdt en gennemgang af valgene til Folketinget i Danmark, i Grønland og på Færøerne på grundlag af det fremsendte materiale fra Indenrigs- og Boligministeriet. For valget i Danmarks vedkommende indeholdt betænkningen og indstillingen en gennemgang af ministeriets redegørelse vedrørende stemmesedler, valgbøger, fejl eller mangler ved valgbøgernes førelse og de i valgbøgerne tilførte bemærkninger. De 26 klager, der forelå vedrørende valghandlingen, blev gennemgået. Ingen af klagerne gav anledning til ændringer i de foretagne valg. Med Folketingets vedtagelse af indstillingen godkendtes valgene og de valgte kandidater.
Vedtaget
-
B 17 Beslutningsforslag
Om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag)
Forslaget er en genfremsættelse af B 79, som blev fremsat på baggrund af borgerforslaget »Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med Dyrevelfærdsloven«. Borgerforslaget opnåede den nødvendige støttetilkendegivelse fra borgerne til at kunne blive fremsat i Folketinget i februar 2026. Borgerforslaget har til formål at sikre, at dyrevelfærdsloven overholdes i den industrielle svineproduktion ved at indføre en række forbud og krav. Forslaget omfatter bl.a. et forbud mod ekstrem avl af grise, et forbud mod fiksering af søer, et forbud mod rutinemæssig halekupering samt krav om mere plads og adgang til rodemateriale, så grisene kan udvise naturlig adfærd. Det oprindelige borgerforslag blev fremsat som B 79 i folketingssamlingen 2025-26, 1. samling.
Bortfaldet
-
B 16 Beslutningsforslag
Om ændring af folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed
Folketingsbeslutningen gennemfører en modernisering af statsrevisorernes vilkår for orlov og vederlag. Folketingsbeslutningen indebærer, at statsrevisorer fremover med visse tilpasninger kan meddeles orlov på samme vilkår som folketingsmedlemmer. Med hensyn til vederlag indebærer folketingsbeslutningen, at statsrevisorernes vilkår moderniseres, så de i højere grad svarer til de vilkår for folketingsmedlemmer, som er indført med vederlagsreformen i folketingsåret 2025-26, 1. samling, i stedet for vilkårene for tjenestemænd i staten. Folketingsbeslutningen fastholder statsrevisorernes hidtidige vederlagsniveau. Efter ændringen ydes der ikke efterindtægt til pårørende efter en statsrevisor eller en pensioneret statsrevisor, der afgår ved døden, og statsrevisorer og efterlevende ægtefæller efter statsrevisorer kan efter ændringen ikke opnå pension for hvervet som statsrevisor. Endelig sker der med folketingsbeslutningen en modernisering af reglerne om Statsrevisorernes ansatte for at afspejle udviklingen væk fra tjenestemandsansættelse og tydeliggøre, at ansættelse sker i Statsrevisorernes Sekretariat.
2. beh/Vedtaget
-
B 6 Beslutningsforslag
Om at afskaffe koranloven
Det foreslås at pålægge regeringen hurtigst muligt og senest i åbningsugen af folketingssamlingen 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der afskaffer koranloven ved at ophæve bestemmelsen i straffelovens § 110 e, stk. 2, så det fremover ikke vil være strafbart offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at behandle et skrift med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan, utilbørligt.
2. beh./Forkastet
-
B 125 Beslutningsforslag
Om nationale reguleringstiltag for et mere balanceret og socialt bæredygtigt boligmarked
Forslaget går ud på, at regeringen skal fremsætte lovforslag med henblik på at styrke de statslige reguleringsrammer for boligmarkedet, så adgangen til betalelige boliger bliver forbedret. Forslaget peger på følgende ændringer: • Almene boligforeninger i områder med høje grund- og byggepriser skal have mulighed for at kunne sænke balancelejen. • Tilbudspligten i forbindelse med salg af udlejningsejendomme skal styrkes med henblik på at fremme etableringen af nye andelsboligforeninger og bevare eksisterende lejeboliger i ikkespekulative ejerformer. • Almene boligorganisationer skal have mulighed for at overtage private udlejningsejendomme på samme vilkår som lejere, hvis disse ikke udnytter tilbudspligten, med henblik på at omdanne til almene boliger. • Der skal gennemføres en samlet gennemgang af finansieringsvilkårene for andelsboliger, herunder muligheder for justering af rentefradrag, boligopsparing og låneadgang under hensyntagen til forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet. • Moms- og skatteregler skal gennemgås med henblik på at sikre en mere neutral behandling af forskellige boligformer.
Bortfaldet
-
B 124 Beslutningsforslag
Om at styrke kommunernes lokale værktøjer til at fremme et mere balanceret boligmarked
Forslaget går ud på, at regeringen skal fremsætte lovforslag med henblik på at styrke kommunernes lokalpolitiske handlemuligheder for at fremme et mere balanceret boligmarked og sikre adgang til betalelige boliger for almindelige lønmodtagere. Kommunerne skal have mulighed for i kommuneplanerne at udlægge områder til bestemte ejeformer, f.eks. almene boliger, andelsboliger og ejerboliger, med henblik på at fremme en mere varieret og socialt balanceret byudvikling. Kommunerne skal også have mulighed for at fastsætte en andel på op til 100 pct. almene boliger i nye byudviklingsområder som en udvidelse af den gældende 25-procentgrænse for dermed at sikre en tilstrækkelig andel betalelige boliger.
Bortfaldet
-
B 123 Beslutningsforslag
Om at forbyde sprøjtegift på sårbare grundvandsdannende områder
Forslaget pålægger regeringen at fremsætte lovgivning om et forbud mod anvendelse af sprøjtegift på sårbare grundvandsdannede områder, hvilket skal udpeges af myndighederne. Desuden foreslås et forbud mod gødskning på nitratfølsomme områder.
Bortfaldet
-
B 122 Beslutningsforslag
Om styrket kontrol og tilsyn med særlig forurenende virksomheder
Forslaget pålægger regeringen senest i indeværende folketingsår at sikre en markant styrkelse af kontrol og tilsyn med særlig forurenende virksomheder med henblik på at bringe Danmarks vandmiljø i overensstemmelse med vandrammedirektivets krav om god økologisk og kemisk tilstand.
Bortfaldet
-
B 121 Beslutningsforslag
Om at standse import af spildevand og spildevandsbaseret affald til Danmark
Forslaget pålægger regeringen at standse import af spildevand og spildevandsbaseret affald til Danmark. Dette skal gøres ved at anvende de eksisterende juridiske rammer aktivt og konsekvent med henblik på at beskytte miljø og sundhed.
Bortfaldet
-
B 119 Beslutningsforslag
Om ligestilling for lesbiske par i forhold til dispositionsret over ubefrugtede og befrugtede æg i klinisk opbevaring ved partnerægdonation
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2026-27 skal fremsætte lovforslag, der sikrer mulighed for, at kvinder i lesbiske parforhold får samme retlige status og dispositionsregler over ubefrugtede og befrugtede æg udtaget til partnerægdonation, som heteroseksuelle par har i forbindelse med deres fertilitetsbehandling.
Bortfaldet
-
B 120 Beslutningsforslag
Om, at Danmark skal tiltræde protokol nr. 16 til den europæiske menneskerettighedskonvention
Forslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om, at Danmark tiltræder protokol nr. 16 til den europæiske menneskerettighedskonvention. Protokollen giver Højesteret og eventuelt andre danske domstole mulighed for at anmode Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om rådgivende udtalelser om fortolkningen og anvendelsen af konventionen. Formålet er at styrke dialogen mellem domstolene, øge retssikkerheden og sikre en mere ensartet og korrekt anvendelse af menneskerettighederne i dansk ret.
Bortfaldet
-
B 118 Beslutningsforslag
Om at sikre bedre forhold for sexarbejdere
Forslaget skal skabe mere ordnede forhold for sexarbejdere ved at undtage specifikt afgrænsede funktioner fra rufferiparagraffen i straffeloven. Det indebærer først og fremmest en afskaffelse af straffelovens § 233, stk. 3, som i dag gør det ulovligt at udleje hotelværelser til sexarbejdere. I stedet foreslås en ny undtagelsesbestemmelse til rufferiparagraffen, der gør det lovligt for sexarbejdere at ansætte f.eks. sikkerhedsvagter og personale til administration og regnskab. Formålet er at sikre sexarbejdere en bedre beskyttelse og tryghed og give dem bedre muligheder for at organisere og kontrollere deres arbejdsforhold. Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af nr. B 157, folketingsåret 2023-24.
Bortfaldet
-
B 116 Beslutningsforslag
Om kortlægning af islamistisk infiltration af Danmark
Forslaget går ud på at igangsætte en analyse af islamistisk tilstedeværelse, påvirkning og infiltration i Danmark. Derudover skal der nedsættes en kommission, der har til formål at komme med konkrete politiske forslag, der på baggrund af analysen effektivt kan trænge islamistisk påvirkning og infiltration tilbage i Danmark.
Bortfaldet
-
B 115 Beslutningsforslag
Om at nedlægge Flygtningenævnet
Forslaget går ud på at nedlægge Flygtningenævnet og i stedet flytte kompetencen til at træffe afgørelser i asylsager til en myndighed underlagt ministerens kontrol og instruktionsbeføjelse eller til domstolene.
Bortfaldet
-
B 114 Beslutningsforslag
Om at afskaffe øremærket forældreorlov
Forslaget går ud på, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2026-27 skal fremsætte et lovforslag, der ophæver reglerne om øremærket forældreorlov og sikrer, at forældre frit kan fordele barselsugerne mellem sig.
Bortfaldet
-
B 112 Beslutningsforslag
Om at ophæve inkorporeringsloven
Forslaget går ud på at ophæve inkorporeringsloven, således at den europæiske menneskerettighedskonvention fremover alene har status som folkeretlig forpligtelse for Danmark.
Bortfaldet
-
B 113 Beslutningsforslag
Om midlertidigt stop for tildeling af statsborgerskaber
Det foreslås at pålægge regeringen at sætte behandlingen og fremsættelsen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i bero, indtil der foreligger en model, som i højere grad kan sikre, at personer der har antidemokratiske holdninger eller udøver antidemokratiske aktiviteter, ikke tildeles dansk statsborgerskab.
Bortfaldet
-
B 111 Beslutningsforslag
Om at fjerne muligheden for indskrivning af det femte barn pr. dagplejer
Forslaget går ud på, at fjerne muligheden for at indskrive et femte barn hos en dagplejer, så der maksimalt kan være fire børn pr. dagplejer. Formålet er at styrke kvaliteten, nærværet og trygheden i dagplejen.
Bortfaldet
-
B 110 Beslutningsforslag
Om indførelse af frivillig sambeskatning for ægtefæller og samlevende forældre
Beslutningsforslaget går ud på at indføre frivillig sambeskatning for ægtefæller, registrerede partnere og samlevende forældre ved opgørelsen af den statslige indkomstskat.
Bortfaldet
-
B 117 Beslutningsforslag
Om at sikre forbrugernes rettigheder ved køb og vedligeholdelse af produkter
Forslaget skal styrke forbrugernes rettigheder ved køb og vedligeholdelse af produkter. Det omfatter bl.a. forlængelse af reklamationsperioden for varige forbrugsgoder, indførelse af loft for virksomheders undersøgelsesgebyrer inden for reklamationsperioden, indførelse af økomodulering af gebyrer under producentansvarsordningen for elektronik og tekstil, indførelse af permanent finansiering af reparationstjenester gennem producentansvarsordningers gebyrer samt pålæg til producenter om at informere om produkters estimerede levetid.
Bortfaldet