Sager

Om afskaffelse af kaffeafgiften, indførelse af nulmoms på bøger, indførelse af motions- og musikundervisningsfradrag m.v

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 125, folketingsåret 2025-2026, 1. samling, med den ændring, at forslaget om afskaffelse af chokolade- og sukkervareafgiften er udgået. Med aftale om finansloven for 2026 blev den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti bl.a. enige om at gennemføre en række initiativer på Skatteministeriets område. Lovforslagets formål er at udmønte disse initiativer. Det foreslås at afskaffe afgiften på kaffe og indføre nulmoms på bøger. Det foreslås at forhøje det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer og udvide perioden for fradraget fra 2 til 5 år før folkepensionsalderen. Det foreslås desuden at indføre et motions- og musikundervisningsfradrag, at forbedre mulighederne for at godtgøre visse frivillige, at forhøje standardfradraget for dagplejere og at afskaffe tillægsboafgiften for arv til søskendes børn. Endvidere foreslås det at give mulighed for at fradrage lønudgifter til udvikling af software i egen virksomhed, der i dag skal aktiveres og afskrives, op til et loft på 5 mio. kr. (2026-niveau) med virkning fra den 1. januar 2025. Det foreslås herudover bl.a., at der indføres en fritagelse for variabel tinglysningsafgift ved inddragelse af anden eller yderligere fast ejendom under en sampantsætning efter tinglysningslovens § 37 a. Lovforslaget ønskes vedtaget senest den 12. november 2026. Det skal sikre, at de omfattede borgere automatisk vil få glæde af seniorfradraget og dagplejefradraget på forskudsopgørelsen for 2027, når den udsendes i november 2026. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at de ændringer, der har tilbagevirkende kraft, f.eks. fradraget for motion og musikundervisning, hurtigst muligt kan indarbejdes i forskuds- og årsopgørelsessystemet. Det foreslås dog, at delene om afskaffelse af afgiften på kaffe, afskaffelse af tillægsboafgiften for arv til søskende og fritagelse for variabel tinglysningsafgift ved inddragelse af anden eller yderligere fast ejendom under en sampantsætning skal træde i kraft den 1. januar 2027. Indførelsen af nulmoms på bøger foreslås af hensyn til erhvervslivets omstilling at træde i kraft den 1. juli 2027.

Om udmøntning af aftalen Spilpakke 1: Et mere ansvarligt spilmarked

Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 127, folketingsåret 2025-2026, 1. samling. Lovforslaget udmønter dele af ”Aftale om Spilpakke 1 – et mere ansvarligt spilmarked”, som den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet indgik den 24. oktober 2025. Med lovforslaget foreslås en række begrænsninger af markedsføringen for pengespil. Det foreslås bl.a., at der ikke må vises reklamer for pengespil på tv og som streaming i forbindelse med transmissioner af livesport, fra 10 minutter før en sportsbegivenhed begynder, til 10 minutter efter sportsbegivenheden slutter, at der indføres et forbud mod reklamer for pengespil på udvalgte fysiske steder, at der ikke må benyttes autoriteter, at der ikke må benyttes personer, som er under 25 år, at indholdet ikke må appellere særligt til børn og unge, og at enhver, der reklamerer for pengespil, kan straffes for overtrædelse af reglerne om markedsføring af spil, herunder samarbejdspartnere og influencere. Herudover foreslås det at styrke Spillemyndighedens til synsbeføjelser. Det sker ved at udvide området for, hvilke reklameaktiviteter for spil uden tilladelse der kan sanktioneres, ved at indføre hjemmel til at blokere reklamer for visse spil, og ved at Spillemyndigheden får bedre mulighed for at pålægge sanktioner ved overtrædelser af lov om spil. Endvidere foreslås en modernisering af landbaseret spil, hvor bl.a. forhandlertilladelser erstatter bestyrergodkendelse. Som led i finansieringen af aftalen foreslås det at nedsætte tillægget til godtgørelsesprocenten for selskabers overskydende skat fra 0,75 procentpoint til 0,2 procentpoint. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2027, men en række af bestemmelserne vil først have virkning fra henholdsvis den 1. juli 2027 og den 1. oktober 2027.

Om ajourføring af den grønlandske retsplejelov, herunder fjernkommunikation ved retsmøder om tvangsindgreb m.v

Forslaget skal ajourføre retsplejen i Grønland og gennemføre ændringer, der afspejler relevante ændringer i den danske retspleje fra 1. juni 2023 til 31. december 2024. Det foreslås bl.a. at gøre det muligt for politiet og forsvareren at deltage via fjernkommunikation i visse retsmøder om tvangsindgreb og at forenkle fremgangsmåden ved beslutninger om telefonaflytning og teleoplysning. Forslaget giver også mulighed for forhåndsberammelse af hovedforhandlinger. Desuden foreslås nye regler om genoptagelsesadgang af kriminalsager for at efterleve en endelig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Forslaget indeholder derudover regler om digitalt underskrevne forlig og gældsbreve. Forslaget træder i kraft den 1. januar 2027.

Om forenkling og harmonisering af regler vedrørende ny opkrævningsløsning for told- og skatteforvaltningen m.v

Lovforslaget udmønter dele af aftalen "Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse" i skattevæsenet fra juni 2023. Aftalen er indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke parti, Radikale Venstre og Alternativet. Som led i udmøntningen af aftalen foreslås der regler, der dels skal styrke opkrævningen på nogle udfordrede områder ved at understøtte en ny opkrævningsløsning for de skatter og afgifter m.v., der ikke længere skal opkræves via systemet SAP38, dels skal skabe et bedre samspil mellem opkrævningen og inddrivelsen af gæld. Det drejer sig bl.a. om præcisering af en række betalingsfrister for motorafgifter m.v., indførelse af adgang til samtidig nummerpladeinddragelse og inddrivelse af motorkrav, udelukkelse af solidarisk hæftelse for rykkergebyrer, lovfæstelse og justering af praksis for udbetaling af rentegodtgørelse og fastholdelse af inddrivelsesrenter i perioden, hvor Skattestyrelsen i forbindelse med henstand tilbagekalder krav fra inddrivelse m.v. Som led i aftalen fra 2023 og som led i det statslige arbejdsprogram fra juni 2025 foreslås det samtidig at afskaffe muligheden for transport og udlæg i udbetalinger fra Skatteforvaltningen for at fjerne en ressourcetung opgave hos Gældsstyrelsen. Dog vil der fortsat kunne ske transport ved virksomhedsoverdragelser og likvidation af selskaber. Det foreslås også at indføre regler om, at der i visse tilfælde skal ske genopfyldning af en sikkerhed, som Skatteforvaltningen har afkrævet en virksomhed som følge af risiko for tab. Dette forslag har ikke ophæng i aftalen fra juni 2023, men foreslås indført, fordi virksomheder i mange tilfælde undlader at betale skatter og afgifter, hvorefter Skattestyrelsen må bruge sikkerheden til at dække de ubetalte krav. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2027.

Om udlevering til og fra Grønland

Forslaget er udarbejdet efter ønske fra Naalakkersuisut. Forslaget medfører at kompetencen til at træffe afgørelser om udlevering til og fra Grønland overgår fra justitsministeren til retten. Forslaget skal desuden modernisere reglerne om udlevering af personer til og fra Grønland og indfører bl.a. en forenklet procedure for udlevering fra Grønland til lande i Norden eller i EU. Forslaget indfører den nødvendige lovgivning for, at nordisk arrestordre samt konventionen om beskyttelse af alle personer mod tvangsforsvinding vil kunne få gyldighed i Grønland. Forslaget træder i kraft den 1. januar 2027.

Om mulighed for indretning af vare- og lastbiler med soveplads m.v

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Kilometerbaseret vejafgift af 29. marts 2023 mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Det foreslås at udvide den kilometerbaserede vejafgift, så vejafgiftsordningen omfatter lastbiler med en teknisk tilladt totalvægt mellem 3,5 og 12 ton. Samtidig præciseres det, at der ikke skelnes mellem privat og erhvervsmæssig godstransport, og at Motorstyrelsens hidtidige praksis med undtagelse af køretøjer, der anvendes til privat godstransport, ændres fremadrettet for at bringe denne i overensstemmelse med eurovignetdirektivet. Det foreslås, at nulemissionskøretøjer fra 3,5 ton til og med 4,25 ton undtages vejafgiftsordningen, da disse køretøjer i praksis anvendes som varebiler. Det foreslås at indføre en mulighed for, at køretøjer på 3,5 ton og derover, der benyttes til international godstransport, skal kunne indrettes med soveplads, uden at dette har afgiftsmæssige konsekvenser. Med lovforslaget foreslås desuden en række tilpasninger af vejafgiftsloven. Det foreslås derudover at fastsætte retningslinjer om bødeniveauer og de omstændigheder, hvor der udmåles en lavere bøde sammenlignet med de grovere overtrædelser, i lighed med indholdet i det af By-, Land- og Transportministeriet i juni 2026 udstedte cirkulære. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2027, dog således at forslaget om udvidelsen af vejafgiftsordningen til mindre motorkøretøjer skal træde i kraft den 5. januar 2027.

Om ændring af reglerne for myndighedernes indsamling og opbevaring af passagerlisteoplysninger m.v. og reglerne for sager om udlevering til og fra medlemsstater m.v

Lovforslaget har til bl.a. til formål at sikre, at PNR-loven, bringes i overensstemmelse med EU-retten som fortolket af EU-Domstolen i sag C-817/19, Ligue des droits humains. Det foreslås, at PNR-enheden undtagelsesvist vil kunne indsamle PNR-oplysninger på alle flyvninger inden for EU med tilknytning til Danmark, når der foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder til at antage, at Danmark står over for en terrortrussel. Det foreslås endvidere, at PNR-oplysninger som udgangspunkt vil kunne opbevares i en periode på 6 måneder. Videre foreslås det, at det eksisterende krav i PNR loven om forudgående kontrol ved PNR-enhedens efterfølgende videregivelse af PNR-oplysninger, som er ældre end 6 måneder, udvides til også at finde anvendelse ved videregivelse af PNR-oplysninger, der er mindre end 6 måneder gamle. Samtidig foreslås det, at der som en supplerende ordning indføres et nyt kapitel 5 a i PNR-loven, hvori der fastsættes regler om PET’s og FE’s adgang til PNR-oplysninger til brug for varetagelsen af tjenesternes opgaver vedrørende den nationale sikkerhed. De foreslåede ændringer af udleveringsloven indebærer bl.a., at domstolene i en række tilfælde vil skulle foretage et skøn ved vurderingen af, om en europæisk arrestordre skal afslås. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. jan. 2027. Den foreslåede ændring af straffeloven indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse om afkortning af straf for personer, der er udleveret til Danmark på grundlag af en arrestordre fra et nordisk land eller en EU-medlemsstat. Den foreslåede ændring af EU-fuldbyrdelsesloven skal tydeliggøre, at en anmodning om fuldbyrdelse af afgørelser om fuldbyrdelse af frihedsstraffe eller andre frihedsberøvende foranstaltninger fra andre EU-medlemsstater skal afslås, hvis det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser at fuldbyrde afgørelsen. Lovforslaget indeholder derudover ændringer i udleveringsloven, som har til formål at lovfastsætte behandlingen af sager om udlevering til og fra Danmark og Storbritannien.

Om ophævelse af skattefrihed for visse havne

Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 126 fra folketingsåret 2025-2026, 1. samling, der bortfaldt som følge af folketingsvalget. Der har ikke været gennemført fornyet offentlig høring. Forslaget har til formål at ophæve den gældende skattefrihed for visse havne. Europa-Kommissionen anser skattefriheden for at udgøre statsstøtte og har på den baggrund anmodet om, at de danske skattefrihedsbestemmelser bliver ophævet. Det foreslås, at havnene skal overgå til skattepligt. Det foreslås dog samtidig, at havnene kan bevare skattefriheden, hvis de opfylder reglerne i de minimis-forordningen (forordning (EU) nr. 2023/2831). Dermed vil skattefriheden kunne bevares i det omfang, den skattebesparelse, som skattefriheden indebærer, sammen med en eventuel anden de minimis-støtte oppebåret af havnen over en rullende periode på 3 år, ikke overstiger det i forordningen fastsatte de minimis-loft på 300.000 euro (ca. 2,24 mio. kr.). Der foreslås desuden indført en særlig skattepligtsbestemmelse for statshavne og kommunale havne, herunder kommunale selvstyrehavne, hvorefter havne, der ejes af staten eller en kommune, vil være fuldt skattepligtige efter de almindelige regler for beskatning af selskaber, også selv om havnene ikke er udskilt i en selvstændig skattepligtig enhed. Skattepligten vil skulle gælde, medmindre havnen opfylder betingelserne for skattefrihed efter de minimis-reglerne. Det foreslås endvidere, at andre havne vil blive omfattet af den gældende skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven, der passer til deres organisationsform, idet skattepligten også her kun gælder, hvis havnen ikke opfylder betingelserne for skattefrihed efter de minimis-reglerne. Herudover foreslås det, at ved overgang til skattepligt vil havnens aktiver som hovedregel skulle fastsættes til handelsværdien på overgangstidspunktet. Det foreslås dog, at havnene i forhold til afskrivningsberettigede infrastrukturaktiver, som f.eks. moler, kajanlæg, udgravninger i forbindelse hermed, stenkastninger, bolværk, dokke og kraner, kan vælge at anvende den nedskrevne genanskaffelsesværdi i stedet for handelsværdien. Dette henset til, at det kan være svært at finde en handelsværdi for sådanne aktiver. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2027, og at de nye regler skal gælde for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2027 eller senere.

Om produktansvar

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2853 af 23. oktober 2024 om produktansvar og om ophævelse af Rådets direktiv 85/374/EØF (herefter produktansvarsdirektivet) i dansk ret. Det overordnede formål med direktivet er at revidere produktansvarsreglerne, så de tilpasses i lyset af den teknologiske udvikling, nye forretningsmodeller i forbindelse med cirkulær økonomi og nye forsyningskæder. Produktansvarsdirektivet viderefører det objektive ansvar for skader forvoldt af defekte produkter, som producenter er pålagt efter de gældende regler. Der foreslås en række præciseringer og ændringer af de nugældende definitioner, og der tilføjes en række nye definitioner. Endvidere foreslås kredsen af ansvarlige erhvervsdrivende udvidet til også at omfatte fabrikantens bemyndigede repræsentant, udbydere af distributionstjenester og visse on lineplatforme. Herudover foreslås indført en række formodningsregler, som under visse betingelser vil lette skadelidtes bevisbyrde i sager om produktansvar. Endelig foreslås det, at den absolutte forældelsesfrist ud vides fra 10 til 25 år i tilfælde, hvor en personskade først viser sig efter en længere periode. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. jan. 2027. De bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre produktansvarsdirektivet i dansk ret, skal dog være vedtaget og offentliggjort senest den 9. december 2026.

Om 18-årsaldersgrænse for solariebrug samt styrket alderskontrol og indsats mod nikotin m.v

Lovforslaget udmønter de forebyggelsesinitiativer fra kræftplan V, som forudsætter lovgivning. Lovforslaget indfører en 18-årsaldersgrænse for solariebrug, så offentligt tilgængelige solarier ikke må stilles til rådighed for personer under 18 år. Indehavere eller forpagtere skal drive et alderskontrolsystem for at sikre, at aldersgrænsen bliver efterlevet. UV-type 1- og UV-type 2-solarier bliver udfaset, og kravene til indretningen af solariecentre og solariets udstråling bliver præciseret. Detailforhandlere, der i fysiske butikker sælger tobaks- og nikotinprodukter og alkoholholdige drikkevarer, får mulighed for elektronisk alderskontrol. Lovforslaget udmønter dermed en politisk aftale, som partierne bag forebyggelsespakken i 2023 har indgået i marts 2025 (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet). Lovforslaget indebærer, at tobakssurrogater, f.eks. nikotinposer, skal være forsynet med flere sundhedsadvarsler. Lovforslaget lemper kravene om skiltning med aldersgrænser ved salg af tobak, nikotin og alkohol og justerer kravet om udstillingsforbud for tobaks- og nikotinprodukter ved onlinesalg med henblik på at sikre, at lovgivningen lever op til EU’s produktsikkerhedsforordning. Lovforslaget styrker Erhvervsstyrelsens kontrol med salg af alkohol i ubemandede butikker. Lovforslaget ændrer fristen for sygehusets oplysningspligt om mulige behandlingstilbud inden for de fastsatte maksimale ventetider til patienter, der lider af en livstruende sygdom. Fristen bliver ændret fra 8 hverdage til 10 kalenderdage. Lovforslaget er en delvis genfremsatte af L 134, folketingsåret 2025-26, 1. samling.

Om ny model for specialeplanlægning, ny afregningsordning i forbindelse med etablering af sundheds- og omsorgspladser m.v

Lovforslaget udmønter dele af »Aftale om sundhedsreform 2024« og dele af Sundhedsstyrelsens »Oplæg til ny model for specialeplanlægning« 2025. Forslaget indebærer, at regionerne får kompetence til at godkende og inddrage landsdelsfunktioner på regionale sygehuse. Derudover indebærer forslaget en ny afregningsordning, som skal understøtte kommunernes medansvar for patienter, der opholder sig på regionale sundheds- og omsorgspladser. Det indfører afslutningstakster på sundheds- og omsorgspladser samt en tilpasning af taksterne for færdigbehandlede på somatiske sygehuse. Yderligere giver forslaget regionerne mulighed for at håndtere lægemidler til brug for behandlingen af borgere på sundheds- og omsorgspladser og ved opstart af behandling i akutsygeplejen, og regionerne får mulighed for at rekvirere lægemidlerne hertil fra et sygehusapotek. Forslaget medfører desuden, at ansvaret for at fordele og tilrettelægge uddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse overgår fra de regionale videreuddannelsesråd til regionsrådene. Endelig udvider forslaget den overgangsordning, som håndterer de samlede, afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommuner, der følger af sundhedsreformen. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om ajourføring af retsplejelov for Grønland m.v

Lovforslaget er fremsat efter aftale mellem regeringen og naalakkersuisut og har baggrund i »Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027«, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023. Lovforslaget gennemfører de ændringer i den danske retsplejelov, som Justitsministeriet sammen med naalakkersuisut vurderer er relevante for Grønland, som opfølgning på Rørdamudvalget og anbefalinger fra Retsplejerådet. Dette lovforslag følger op på de anbefalinger, der blev gennemført ved lov nr. 200 af 25. februar 2025. Forslaget skal ajourføre og forenkle retsplejen i Grønland for at effektivisere domstolenes arbejde og bidrage til kortere sagsbehandlingstider. Det indebærer bl.a. regelforenklinger og præciseringer, herunder vedrørende regler om beskikkelse, og en forlængelse fra 3 til 4 måneder af fristen for at omgøre påtaleopgivelse og tiltalefrafald. Der foreslås også ændringer af reglerne om erstatningskrav og om betydningen af en gerningsmands tilståelse. Forslaget er en genfremsættelse af L 101 Folketingsåret 2025-26, 1. samling, med justeret ikrafttrædelse den 1. januar 2027.

Om anvendelse af beskyttelseshandsker på inhabile patienter ved somatisk behandling m.v

Lovforslaget indeholder fire elementer, som har til formål at bidrage til et mere tidssvarende og velfungerende sundhedsvæsen. Lovforslagets første del muliggør anvendelse af beskyttelseshandsker på inhabile patienter ved somatisk behandling. Anvendelsen af beskyttelseshandskerne kan være afgørende for gennemførelsen af behandlingen og vil kunne bidrage til at mindske brugen af andre mere indgribende tvangsforanstaltninger. Lovforslagets anden del moderniserer reglerne for forudgående information til behandling. Det gør det muligt at fravige kravet om mundtlig information ved visse ukomplicerede behandlingsforløb og i stedet gennemføre et digitalt behandlingsforløb med skriftlig information. Lovforslagets tredje del har til formål at sikre, at sundhedspersoners mulighed for at ordinere medicin med tilskud fremover følger selve ordinationsretten til lægemidlet. Forslaget indebærer blandt andet, at sygeplejersker og jordemødre, der allerede i dag kan ordinere visse lægemidler og vacciner inden for deres respektive forbeholdte virksomhedsområder, også kan ordinere lægemidlerne med klausuleret tilskud og terminaltilskud samt ansøge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til de pågældende lægemidler. Lovforslagets fjerde del indebærer en ændring af autorisationsprocessen for kliniske tandteknikere. Konkret fjernes kravet om gennemførelse af 1 års klinisk ansættelse efter endt uddannelse for at opnå autorisation som følge af indførelse af en ny professionsbacheloruddannelse i klinisk tandteknik. Den første del skal træde i kraft den 1. juli 2027. Den anden, tredje og fjerde del skal træde i kraft den 1. januar 2027.

Om ajourføring af retsplejelov for Færøerne m.v

Forslaget skal forenkle retsplejen på Færøerne og bidrage til kortere sagsbehandlingstider ved Retten på Færøerne. Det indebærer bl.a. ændringer af reglerne om lægdommeres medvirken i straffesager, appelbegrænsninger, behandling af sager uden tiltaltes tilstedeværelse, revisionsanker, retsmægling, fogedsager, dommes udformning og forberedelse af civile retssager. Forslaget ajourfører også retsplejeloven med ændringer, der er gennemført i Danmark, bl.a. i forbindelse med kriminalisering af grooming, stalking og psykisk vold. Det gælder bl.a. regler om bistandsadvokater, underretning af forurettede og varetægtsfængsling. Forslaget følger op på aftalen fra 2024 om domstolenes økonomi 2024-2027. Med forslaget gennemføres flere af de ændringer, der allerede er gennemført i Danmark, også for Færøerne efter en vurdering i dialog med Færøernes landsstyre. Forslaget træder i kraft den 1. januar 2027.

Om udvidelse af hjemmestyrets muligheder for at fastsætte regler om adgangen til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne

Formålet med lovforslaget er at imødekomme et ønske fra færøsk side om at ændre lov om sundhedsvæsenet på Færøerne. Lovforslaget giver Færøernes hjemmestyre mulighed for selv at fastsætte nærmere regler om adgangen til ydelser i det færøske sundhedsvæsen, herunder den persongruppe, der skal have adgang til ydelserne. Det forudsættes, at der sikres gensidig og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser på tværs af rigsfællesskabet Forslaget er en uændret genfremsættelse af L 135 fra folketingsåret 2025-26, 1. samling, der bortfaldt på grund af folketingsvalget. Ikrafttrædelsesdatoen er dog ændret til den 1. januar 2027.

Om risikobaseret bedømmelse, tværfaglig ekspertise og øget information til forsøgspersoner i det videnskabsetiske komitésystem

Den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 21. november 2024 en aftale med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en strategi for life science ("Strategi for life science frem mod 2030"). Lovforslaget udspringer af analysen af Fremtidens komitésystem, som er udarbejdet med afsæt i life science-strategien fra 2024. Det foreslås, at projekter, der er anmeldelsespligtige til det videnskabsetiske komitésystem, kan bedømmes af et underudvalg, en formand eller et sekretariat, hvis de indebærer lav eller ingen risiko. Vurderingen skal ske efter regler for risikobaseret bedømmelse, som bliver fastsat i en bekendtgørelse. Det foreslås, at de regionale komitéer og National Videnskabsetisk Komité får mulighed for at fastsætte vilkår om information til forsøgspersonerne i alle sager, hvor der gives dispensation fra kravet om at indhente fornyet samtykke. Dette er en udvidelse af den gældende mulighed. Det foreslås, at hver af de videnskabsetiske medicinske komiteer suppleres med et tværdisciplinært medlem med kompetencer indenfor f.eks. dataetik, filosofi eller teknologiudvikling m.v. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 132, folketingsåret 2025-26, 1. samling.

Om forlængelse af forældelsesfristen i lov om ministres ansvarlighed

Om styrket indsats mod parallelsamfund og negativ social kontrol

Med lovforslaget foreslås det for det første at gøre det strafbart at indgå i et mæglingsråd for at unddrage strafbare gerninger fra offentlig retsforfølgning. Videre foreslås det, at der i sager om overtrædelse af bestemmelsen om mæglingsråd bliver mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. For det andet foreslås det at indføre en bestemmelse om, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at en forbrydelse helt eller delvis har et æresrelateret motiv. For det tredje foreslås det, at det gældende tildækningsforbud, der i dag alene gælder på offentligt tilgængeligt sted, udvides til også at gælde på uddannelsessteder. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. jan. 2027.

Om forslag til finanslov for 2027

Finanslovsforslaget fastlægger størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter og indtægter for finansåret 2027. Lovforslaget indeholder desuden overslag over statens udgifter for de efterfølgende 3 finansår.

Om supplerende bestemmelser til forordningen om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet

Forslaget skal gennemføre EU’s forordning om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde. Formålet er at forhindre, at produkter, som helt eller delvis er fremstillet ved tvangsarbejde, bringes i omsætning på EU-markedet. Forslaget fastsætter bestemmelser om, at Erhvervsstyrelsen bliver kompetent myndighed i Danmark, herunder kan undersøge virksomheder og træffe afgørelser i sager om mulige overtrædelser af forordningen. Der indføres desuden regler om økonomiske sanktioner, så virksomheder kan pålægges bøder, hvis de ikke efterkommer myndighedernes afgørelser. Formålet med sanktionsreglerne er at sikre effektiv efterlevelse af reglerne og forhindre, at det økonomisk kan betale sig at overtræde dem. Det foreslås, at loven træder i kraft den 14. december 2026.

Om gennemførelse af IE-ændringsdirektivet om industrielle emissioner på husdyrbrugområdet

Forslaget gennemfører dele af EU-direktivet om industrielle emissioner på husdyrbrugsområdet. Der indføres særlige regler om erstatning og forældelsesfrister ved helbredsskader som følge af visse overtrædelser, og der fastsættes nye regler for bødeudmåling, herunder et bødeloft på 3 pct. af omsætningen for juridiske personer i de mest alvorlige sager. Forslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om beskyttelse af personlige kendetegn m.v. og ændret proces for prøvelse ved Ophavsretslicensnævnet

Forslaget skal beskytte personer mod, at deres udseende, stemme eller andre personlige kendetegn bruges i virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger uden deres samtykke. Beskyttelsen omfatter bl.a. indhold skabt ved hjælp af kunstig intelligens. Karikatur, satire, parodi, magtkritik og samfundskritik er som udgangspunkt undtaget. Udøvende kunstnere og artister får desuden beskyttelse mod digitale efterligninger af deres kunstneriske fremførelser og præstationer. Forslaget ændrer også behandlingen af visse ophavsretlige tvister, så Ophavsretslicensnævnet skal behandle sagen først, hvis en af parterne ønsker det. Forslaget udmønter en politisk aftale fra juni 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Om etablering af dopingnævn og appelinstans til behandling af dopingsager

Forslaget skal sikre, at Danmark lever op til nye internationale antidopingregler fra World Anti-Doping Agency (WADA). Der oprettes et nyt, uafhængigt Dopingnævn og en uafhængig appelinstans til behandling af dopingsager. Instanserne skal være uafhængige af Anti Doping Danmark, idrættens organisationer og regeringen og får hver 6 medlemmer med juridisk, medicinsk og idrætsvidenskabelig ekspertise. Forslaget indebærer også, at motionister fremover omfattes af de fælles nationale antidopingregler frem for et særskilt motionsdopingreglement. Anti Doping Danmark får desuden udtrykkelig adgang til at træffe visse afgørelser i dopingsager, og der fastsættes rammer for offentliggørelse af afgørelser om dopingsanktioner. Forslaget skal styrke uafhængigheden og retssikkerheden i behandlingen af dopingsager.

Om supplerende bestemmelser til EU-forordninger om legetøj og kritiske råstoffer, for så vidt angår permanente magneter m.v

Med forslaget foreslås ændringer af flere love vedrørende produkter på Erhvervsstyrelsens område. Formålet er dels at sikre, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med EU-retten, dels at virksomheder er underlagt klare og forståelige regler, som ikke er konkurrenceforvridende eller unødigt byrdefulde. Endelig skal der sikres det rette beskyttelsesniveau for forbrugere, som køber og anvender produkter i Danmark. Forslaget gennemfører bl.a. regler, der understøtter EU’s forordning om kritiske råstoffer. Det indebærer, at Erhvervsstyrelsen skal føre tilsyn med krav til produkter med permanente magneter for at fremme genanvendelse og mere bæredygtig anvendelse af kritiske råstoffer. Derudover styrkes mulighederne for at håndhæve reglerne over for onlinemarkedspladser, hvor der fortsat sælges ulovlige og farlige produkter direkte til forbrugere. Forslaget indeholder også ændringer af lov om ædle metaller og konfliktmineraler, herunder justering af sanktionsniveauet og udvidelse af reglernes anvendelsesområde, og desuden ændringer, der skal sikre korrekt gennemførelse af EU’s tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Om nedsættelse af forældrebetalingsandel og bedre vilkår for privatinstitutioner og private pasningsordninger m.v

Lovforslaget udmønter finanslovsaftalen for 2026 på dagtilbudsområdet indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti og indebærer bl.a. lavere forældrebetaling for dagtilbud, bedre vilkår for private dagtilbud og pasningsordninger, større gennemsigtighed i kommunernes tilskudsberegninger samt bedre muligheder for friplads og tilskud til privat pasning. Derudover udvides mulighederne for dataindsamling og kvalitetsundersøgelser på dagtilbudsområdet. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. januar 2027.

Om digital kommunikation mellem udlejer og lejer om særligt bebyrdende meddelelser

Lovforslaget udmønter den politiske aftale af 25. juni 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om digital kommunikation. Aftalen er efterfølgende bekræftet af regeringen (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Moderaterne). Formålet med lovforslaget er at muliggøre, at lejer og udlejer kan kommunikere digitalt om de særligt bebyrdende meddelelser, som hidtil kun har kunnet sendes via almindelig brevpost. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Om autorisation af virksomheder på huseftersynsområdet

Forslaget skal modernisere og forenkle huseftersynsordningen ved at indføre en ny autorisationsordning for virksomheder, der udarbejder tilstandsrapporter. Formålet er at understøtte rapporter af høj kvalitet, tydeliggøre ansvaret og reducere myndighedernes administrative byrder. Forslaget følger op på finanslovsaftalen for 2025 om at reducere antallet af administrative årsværk i staten. Det foreslås at afskaffe den nuværende personlige beskikkelsesordning for bygningssagkyndige og i stedet indføre en autorisationsordning for virksomheder. Ansvaret for tilstandsrapporterne skal dermed i højere grad placeres hos virksomhederne. Forbrugerne vil fortsat kunne klage over tilstandsrapporter og søge erstatning gennem et klagenævn. Forslaget viderefører de gældende krav til uddannelse og erfaring for bygningssagkyndige og indebærer desuden, at det it-system, som anvendes til tilstands- og elinstallationsrapporter, kan konkurrenceudsættes til private aktører. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027 med en overgangsperiode på halvandet år.

Om pligt til at oprette afklaringspladser

Det foreslås med lovforslaget at forpligte kommunerne til at tilbyde et midlertidigt afklaringsophold til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, som udskrives fra sygehuspsykiatrien, hvis personen har behov for sociale indsatser, der kræver nærmere afklaring. Formålet med forslaget er at skabe bedre sammenhæng mellem sygehuspsykiatrien og socialpsykiatrien, forebygge udskrivning uden nødvendig støtte og mindske risikoen for forværring og genindlæggelse. Forslaget følger op på »Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien«, som Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet indgik den 19. maj 2025. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juni 2027

Om støtte til kompressionsprodukter som hjælpemiddel

Med lovforslaget foreslås det at skabe juridisk grundlag for at kommunalbestyrelsen kan yde støtte til individuelt tilpassede kompressionsprodukter, selv om hjælp til disse produkter kan bevilges efter anden lovgivning. Formålet er at undgå, at borgere må vente på nødvendige produkter, mens kommunen og regionen afklarer, hvem der har ansvaret. Forslaget følger op på »Politisk aftale om udlevering af kompressionsprodukter« af 18. december 2025 mellem den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, Danske Regioner og KL. Løsningen er tiltænkt at være gældende frem til implementering og ikrafttræden af et initiativ om kommende model for et klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler, jf. »Aftale om sundhedsreform« af 15. november 2024. Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Om gennemførelse af initiativerne i værdighedsreformen m.v

Med lovforslaget foreslås det at kommunerne får mulighed for - sammen med regioner og civilsamfundsorganisationer - at oprette Gadens Huse og mobile udsatteenheder, hvor de mest udsatte borgere kan få samlet hjælp og støtte. En treårig forsøgsordning skal gøre det muligt at iværksætte udvalgte sociale indsatser, uanset hvor i landet borgeren kommer fra og har adresse. Med lovforslaget foreslås også at indføre en fasttrack-ordning, hvor Ankestyrelsen inden for 10 arbejdsdage skal afgøre uenigheder mellem kommuner om, hvilken kommune der er en udsat borgers handlekommune. Desuden skal personer med stærk stofafhængighed under visse betingelser ikke strafforfølges eller have konfiskeret stoffer til eget forbrug. Forslaget vil gennemføre dele af »Aftale om værdighedsreform«, som den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne indgik med Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 29. januar 2026. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027, mens forsøgsordningen foreslås at træde i kraft den 1. juni 2027.