Sager

Om forenkling af reglerne for indkøb af bygge- og anlægsarbejder under den gældende tærskelværdi, krav om løn- og arbejdsvilkår i visse bygge- og anlægskontrakter m.v

Forslaget udmønter bl.a. et af initiativerne i »Aftale om kommunernes økonomi for 2025« om ophævelse af tilbudsloven. Indkøb af bygge- og anlægsarbejder under EU-tærskelværdien vil derfor fremover blive reguleret efter få bestemmelser i udbudsloven. Lovforslaget udmønter endvidere et af initiativerne i den daværende regerings (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) pakke om udenlandsk arbejdskraft og indsatsen mod social dumping fra juni 2025. Formålet er at understøtte ordentlige løn- og arbejdsvilkår i offentlige kontrakter inden for byggeriet uden for det statslige område. Forslaget giver også erhvervs- og konkurrencekraftsministeren mulighed for at fastsætte mål for Klagenævnet for Udbuds sagsbehandlingstid. Lovforslaget indeholder endvidere en ophævelse af udbudslovens bestemmelse om automatisk udelukkelse af virksomheder fra skattelylande i offentlige udbud.

Om mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet

Med lovforslaget foreslås det at give socialministeren mulighed for at pålægge to kommuner, der allerede indgår i et forpligtende kommunalt samarbejde, at udvide samarbejdet til børneområdet. Formålet er at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og retssikkerheden for børn, unge og familier. Et pålæg forudsætter dokumenterede, alvorlige problemer med en kommunes opgavevaretagelse gennem mindst 2 år, og at kommunerne ikke frivilligt har søgt om at udvide samarbejdet. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2027.

Om skærpelse af strafniveauer for overtrædelse af regler i lov om miljøbeskyttelse, bortset fra regler om miljøzoner og nulemissionszoner, og af regler i lov om forurenet jord

Forslaget skærper strafniveauerne for overtrædelser af regler om miljøbeskyttelse og jordforurening. Det bygger blandt andet på den politiske aftale om »Handlingsplan for håndtering af jordflytning og bygge- og anlægsaffald« mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Der foreslås højere bøder, særlig ved økonomisk vinding og alvorlige miljøovertrædelser. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om gennemførelse af EU-direktiv om forenkling af krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering

Forslaget skal gennemføre dele af Europa-Kommissionens første forenklingspakke med det formål at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og samtidig fastholde gennemsigtighed om virksomhedernes bæredygtighedsforhold. Forslaget indebærer, at rapporteringskravene i højere grad målrettes de største virksomheder, som vurderes at have størst indflydelse på bæredygtighed, mens mindre virksomheder i højere grad skærmes mod omfattende informationskrav. Derudover foreslås øget fleksibilitet for visse holdingvirksomheder og erhvervsdrivende fonde for at sikre mere proportionale rapporteringskrav og administrativ kontinuitet. Forslaget ophæver også nationale særkrav om redegørelse for samfundsansvar og dataetik, så danske virksomheder stilles på samme vilkår som virksomheder i øvrige EU-lande. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Om beredskab i vandsektoren

Formålet med forslaget er at styrke beredskabet i drikkevands- og spildevandssektoren. Miljøministeren får mulighed for at fastsætte regler om beredskabsplaner og sikkerhedsforanstaltninger for de spildevandsforsyningsselskaber og vandforsyninger, som ikke er omfattet af reglerne i CER-loven og NIS 2-loven. Miljøministeren får også bemyndigelse til at udmelde sektorberedskabsniveauer og pålægge særlige sikkerhedstiltag, som tager højde for den konkrete situation. Forslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om styrket indsats over for bagmænd og faciliteter og implementering af ændringsdirektiv vedrørende digitale værktøjer og processer inden for selskabsret m.v

Forslaget skal styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet som opfølgning på TV 2-dokumentaren »Den Sorte Svane«. Forslaget skærper kontrollen med personer og virksomheder, der anmelder selskabsoplysninger til Erhvervsstyrelsen, og indfører et øget ansvar for professionelle rådgivere som advokater og revisorer, når de medvirker til selskabsregistreringer. Forslaget indebærer desuden, at kapitalejere kan holdes ansvarlige for medvirken til ulovlige registreringer eller anmeldelser, og at Erhvervsstyrelsen får mulighed for at udpege en sagkyndig til at undersøge rigtigheden af selskabsoplysninger. Herudover udvides sanktionsmulighederne over for revisorer, og reglerne for generhvervelse af en revisorgodkendelse efter frakendelse skærpes. Forslaget gennemfører samtidig EU-direktiv om digitale værktøjer og processer inden for selskabsret og justerer reglerne om børsnoterede selskabers vederlagspolitikker og transaktioner med nærtstående parter for at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-reglerne.

Om ændret formålsbestemmelse for Dansk Institut for Internationale Studier m.v

Om styrkelse af hjemrejsestøtteordningen og repatrieringsordningen

Forslaget giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om tidsbegrænsede ordninger om tillæg til hjemrejsestøtten og hjælp til repatriering, herunder tillæggets størrelse, betingelser for opnåelse heraf og tidsfrister.

Om skærpelse af regler om udvisning ved ubetinget fængselsstraf af mindst 1 års varighed for visse former for alvorlig kriminalitet m.v

Forslaget skærper reglerne for udvisning, så udlændinge, der idømmes mindst 1 års ubetinget fængsel for visse former for alvorlig kriminalitet, såsom bl.a. grov vold, seksuelle overgreb, organiseret kriminalitet, menneskesmugling og narkotikakriminalitet, som udgangspunkt skal udvises, medmindre ganske særlige hensyn taler afgørende imod. Med lovforslaget indføres der også elektronisk kontrol med gps-fodlænke for udlændinge, der straffes for 10 eller flere overtrædelser af deres kontrolforpligtelser, og manglende overholdelse af den elektroniske kontrol kan medføre frihedsstraf.

Om styrket alderskontrol ved salg af tobak, nikotin og alkohol

Forslaget gennemfører en politisk aftale fra oktober 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om at forlænge ordningen med unge kontrolkøbere til den 30. juni 2028 og justere bødeniveauet for salg af tobak, nikotin og alkohol til mindreårige. Lovforslaget var en del af lovforslag L 12, som blev opdelt i 2 lovforslag ved 2. behandling.

Om ophævelse af visse krav m.v. for erhvervsdrivende fonde, nægtelse af godkendelse som ejendomsmægler som følge af strafbare forhold m.v

Forslaget indfører en række byrdelettelser for erhvervsdrivende fonde ved at ophæve Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed, så ændringer af fondes formål og opløsning fremover alene kræver tilladelse fra fondsmyndigheden. Forslaget gennemfører desuden dele af to EU-direktiver om et fælles europæisk adgangspunkt og om selskabsstrukturer med flere stemmer. Der indføres hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan nægte godkendelse som ejendomsmægler, hvis forhold på ansøgerens straffeattest indebærer risiko for misbrug. Derudover nedlægges Revisorrådet. Endelig indfører forslaget hjemmel til, at oplysninger om konkurskarantæner skal kunne offentliggøres i CVR. Lovforslaget var en del af lovforslag L 12, som blev opdelt i 2 lovforslag ved 2. behandling.

Om finanslov for finansåret 2027

Forslaget til finanslov skal i henhold til grundloven fremsættes 4 måneder før finansårets begyndelse. På grund af valget i marts og den efterfølgende regeringsdannelse var det ikke muligt at udarbejde et finanslovsforslag, som afspejlede regeringens økonomiske politik og politiske prioriteringer. Lovforslaget var således at betragte som et teknisk finanslovsforslag indeholdende ændringer af aktivitetsmæssig og teknisk karakter.

Om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2030

Med lovforslaget fastlægges de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2030. Det følger af budgetloven, at lovforslaget om fastsættelse af udgiftslofter for det fjerde af de følgende finansår skal fremsættes sammen med finanslovsforslaget.

Om forhøjelse af de planlagte udgiftsrammer som følge af DK2035 – Et stærkt Danmark i en usikker verden, teknisk forslag til finanslov for 2027 m.v

Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2026, 2027, 2028 og 2029.

Om tildækningsforbud på uddannelsessteder

Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af lovforslag nr. L 103, folketingsåret 2025-26, 1. samling, der bortfald som følge af folketingsvalget. Forslaget vedrører udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet, der i dag alene gælder på offentligt sted, som foreslås også at skulle gælde på uddannelsessteder.

Om gennemførsel af en række initiativer for at forhindre misbrug af studieophold m.v

Lovforslaget har til formål at forhindre misbrug af studieophold til arbejdsmigration og at følge op på reformen af universitetsuddannelserne. Lovforslaget giver universiteter mulighed for at indføre studiestartsprøver, stille skærpede krav til studieaktivitet for visse udenlandske studerende og kræve verificerede dokumenter samt afvise ansøgninger ved snyd. Der indføres også ændringer i gebyrer og deltagerbetaling for visse udenlandske studerende. Derudover foreslås det, at visse udenlandske studerende ikke kan medtage familie til Danmark, og at jobsøgningsophold, der i dag gives til udlændinge, der afslutter visse danske uddannelser, forkortes fra tre til et år. Forslaget udvider samtidig adgangen til ph.d.-uddannelse og adgangen til SU og specialpædagogisk støtte for erhvervskandidatstuderende. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. oktober 2026. L 21 er en genfremsættelse af L 121, folketingsåret 2025-26, 1. samling.

Om overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v

Med lovforslaget vil administrationen af og vejledningen om su, statens voksenuddannelsesstøtte (svu) og befordringsrabat overføres fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og uddannelsesinstitutioner til Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af L 94, folketingsåret 2025-26 (1. samling).

Om id-kort på byggepladser

Lovforslaget udmønter dele af »Aftale om en styrket indsats mod social dumping«, som blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet den 8. oktober 2025. Der indføres med forslaget et krav om id-kort på bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på over 100 mio. kr., herunder krav til hvilke oplysninger id-kortet skal indeholde, registrering af opholdstid på bygge- og anlægsprojekterne og en indberetningspligt for bygherre til Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at beslutte, om branchen bliver ansvarlig for at sikre en løsning til at udstede id-kort, eller om Arbejdstilsynet bliver ansvarlig for et statsligt id-kort. Lovforslaget er bortset fra ændringer af ikrafttrædelsestidspunktet og af lovteknisk karakter en genfremsættelse af lovforslag nr. L 120, der bortfaldt i forbindelse med udskrivelsen af valget til Folketinget den 26. februar 2026.

Om at implementering af centrale dele af aftalen om styrkede rammer for alment boligbyggeri

Lovforslaget er et led i gennemførelsen af aftalen "Styrkede rammer for alment boligbyggeri", der blev indgået den 17. december 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten. Det foreslås med lovforslaget, at det i udvalgte kommuner med særligt høje boligpriser skal være muligt at overstige maksimumsbeløbet for alment boligbyggeri gennem øget kommunal medfinansiering. Derudover foreslås det, at en række støtteordninger under fonden for blandede byer justeres. Bl.a. hæves tilskuddet til etablering af særligt billige almene familieboliger til borgere med lav betalingsevne, og der oprettes en ny støtteordning til etablering af seniorbofællesskaber. Endelig foreslås det at forenkle reglerne for afhændelse, nedrivning og sammenlægning af almene boliger ved afskaffelse af det statslige godkendelsesled. Der er desuden medtaget et forslag, som opfølgning på aktstykke 264 af 19. juni 2025, hvorved der på finansloven blev optaget en tekstanmærkning om påbudskonvertering af støttede lån til friplejeboliger. Det foreslås, at loven træder i kraft den 4. september 2026.

Om pligt til at afskære sanktionerede personer fra at udøve kontrol med danske virksomheder

Forslaget skal sikre, at danske virksomheder kan fortsætte driften, selv om en ejer eller kontrollerende person bliver ramt af internationale sanktioner. Forslaget medfører, at sanktionerede personer skal afskæres fra at udøve kontrol over virksomheden og fra at modtage økonomiske fordele som overskud og udbytte. Samtidig indføres der krav om særlige afskærmende foranstaltninger i virksomheder, der er ejet eller kontrolleret af en sanktioneret part, så virksomheden lovligt kan fortsætte sin drift. Formålet er dermed både at sikre danske arbejdspladser og overholdelse af EU’s sanktionsregler.

Om ophævelse af visse krav m.v. for erhvervsdrivende fonde, nægtelse af godkendelse som ejendomsmægler som følge af strafbare forhold m.v

Forslaget indfører en række byrdelettelser for erhvervsdrivende fonde ved at ophæve Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed, så ændringer af fondes formål og opløsning fremover alene kræver tilladelse fra fondsmyndigheden. Forslaget gennemfører desuden dele af to EU-direktiver om et fælles europæisk adgangspunkt og om selskabsstrukturer med flere stemmer. Der indføres hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan nægte godkendelse som ejendomsmægler, hvis forhold på ansøgerens straffeattest indebærer risiko for misbrug. Derudover afskaffes registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder og Revisorrådet nedlægges. Oplysninger om konkurskarantæner skal fremover kunne offentliggøres i CVR. Endelig gennemfører forslaget en politisk aftale fra oktober 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om at forlænge ordningen med unge kontrolkøbere til den 30. juni 2028 og justere bødeniveauet for salg af tobak, nikotin og alkohol til mindreårige.

Om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland i perioden 1960-1991

Forslaget indfører en godtgørelsesordning for kvinder, der i perioden 1960-1991 blev udsat for antikonception uden samtykke i Grønland eller Danmark (spiralsagen). Kvinder, der opfylder betingelserne, kan efter ansøgning få udbetalt en godtgørelse på 300.000 kr. Ansøgninger indsendes til Patienterstatningen, som behandler og afgør sagerne. Ordningen gælder også i tilfælde, hvor en ansøger dør efter ansøgning, idet arveberettigede kan indtræde i sagen. Der er frist for at søge ordningen den 1. september 2028. Ansøgninger kan indsendes fra den 1. juli 2026. Lovforslaget udmønter ”Aftale om godtgørelsesordning for grønlandske kvinder omfattet af antikonceptionspraksis i Kalaallit Nunaat (spiralsagen) i perioden 1960-1991” indgået mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Aaja Chemnitz, Aki-Matilda Høegh Dam, Anna Falkenberg og Sjúrdur Skaale.

Om forenkling af regler for solcelleanlæg på offentlige bygninger

Forslaget er en genfremsættelse af L 107, samling 2025-26 (1. samling). Forslaget, der bygger på "Aftale om udbygningen af sol og vind på land 2025", vil forenkle reglerne for solcelleanlæg på offentlige bygninger. Kommuner og regioner vil fremadrettet selv kunne producere, forbruge, lagre og sælge overskydende el fra solcelleanlæg uden at skulle oprette særskilte selskaber eller indberette besparelser. Dette vil fjerne administrative byrder og giver elafgiftsfritagelse for egetforbrug. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 14. september 2026 og forventes at fremme udbygningen af solceller på offentlige bygninger.

Om implementering af FATF’s anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og proliferationsfinansering m.v

Forslaget skal styrke indsatsen mod hvidvask, terrorfinansiering og finansiering af masseødelæggelsesvåben. Med forslaget indføres der i hvidvasklovgivningen krav om, at virksomheder skal foretage risikovurderinger vedrørende finansiering af masseødelæggelsesvåben og have kontroller, der sikrer overholdelse af regler om finansielle sanktioner mod lande, personer og virksomheder. Kravene skal understøtte efterlevelsen af FN’s sikkerhedsresolutioner, EU’s sanktionsforordninger og internationale anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF). Forslaget skal desuden give mulighed for, at mindreårige fra 15 år i visse tilfælde kan oprette en basal indlånskonto uden værgens samtykke. Derudover skal forslaget styrke konkurrencen på betalingsområdet og skabe mere gennemsigtighed i betalingsmarkedet samt udmønte aftalen fra 26. juni 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Dankort.

Om forhøjelse af rykkergebyr ved told- og skatteforvaltningens opkrævning af visse skatter og afgifter m.v

Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 102, folketingsåret 2025-26, 1. samling, og har til formål at udmønte dele af ”Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi for 2023-2027”, som blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet den 13. juni 2023. Aftaleparterne er den 14. november 2025 blevet enige om et nyt finansieringsforslag om opregulering af rykkergebyr med henblik på at udligne den manglende finansiering af flerårsaftalen vedrørende 2026-2027. I dag pålægges et rykkergebyr på 65 kr. ved for sen betaling af visse skatter og afgifter. Gebyret er uændret siden 1992. Det foreslås at regulere gebyret for opkrævning af visse skatter og afgifter til 2026-niveau, hvorved gebyret fastsættes til 160 kr. Herudover foreslås det bl.a. at lovfæste en beløbsmæssig bagatelgrænse for, hvornår der rykkes for en virksomheds skatte- og afgiftsgæld, når virksomheden i forvejen har gæld under inddrivelse. I lyset af forhøjelsen af rykkergebyret foreslås det, at bagatelgrænsen lovfæstes og forhøjes til 200 kr. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 14. september 2026.

Om nedlæggelse af Danmarks Evalueringsinstitut

Lovforslaget indebærer, at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) nedlægges, og den statslige bevilling ophører fra den 1. juli 2026. Samtidig tilføres VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd flere ressourcer på børne- og uddannelsesområdet. Med forslaget reduceres den samlede statslige indsats på evalueringer og analyser. Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af »Aftale om finansloven for 2026« af 23. oktober 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 90, folketingsåret 2025-26 (1. samling).

Om reparation af varer

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1799 af 13. juni 2024 om fælles regler til fremme af reparation af varer og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv (EU) 2019/771 og (EU) 2020/1828 (det såkaldte Right to Repair-direktiv) i dansk ret. Det overordnede formål med direktivet er at fremme reparation af varer i stedet for at skifte varer ud. På den måde skal direktivet bidrage til et velfungerende indre marked for afhjælpningsydelser (reparationsydelser) og samtidig sikre et højt forbruger- og miljøbeskyttelsesniveau og fremme cirkulær økonomi. Lovforslaget hovedpunkter omfatter en reparationspligt for fabrikanter, et fælles europæisk reparationsoplysningsskema, et myndighedstilsyn med overholdelse af lovens regler, en fælles europæisk onlineplatform for reparation og bestemmelser til understøttelse heraf og at reklamationsfristen forlænges. Direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket indebærer, at der inden for direktivets anvendelsesområde ikke kan fastsættes nationale særregler, medmindre direktivet udtrykkelig giver mulighed herfor. Direktivet giver medlemsstaterne valgfrihed på tre punkter vedrørende en længere tillægsfrist til reklamationsfristen og registrering på den europæiske onlineplatform for reparation. Lovforslaget indebærer, at direktivet vil blive gennemført uden overimplementering, og der lægges op til ikke at udnytte valgmuligheden vedrørende tillægsfristen til reklamationsfristen i købeloven og til ikke at udnytte valgmulighederne i forbindelse med den europæiske onlineplatform for reparation. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, idet direktivets implementeringsfrist er den 31. juli 2026.

Om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget

Lovforslaget etablerer en ny ramme for regulering af land- og skovbrugets udledninger af næringsstoffer og drivhusgasser til vandmiljøet og naturen som led i »Aftale om Implementering af et Grønt Danmark« fra den 18. november 2024 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Forslaget er en del af et paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor regulering kombineres med målrettet arealomlægning, omstilling og moderne arealforvaltning. Indsatsen bygger på lokalt forankret, frivillig omstilling af landbruget og fælles løsninger. Fra 2027 erstattes den nuværende markregulering af en udledningsbaseret regulering. Miljøgarantien sikrer yderligere regulering, hvis indsatsbehovet ikke opfyldes, og mulighed for lempelser, hvis effekten bliver større end forudsat. Lovforslaget bidrager til at opfylde EU-forpligtelser om vandmiljø, nitrat og Natura 2000 og indeholder hjemmel til ekspropriation samt straf ved overtrædelser.

Om skærpelse af regler om udvisning ved ubetinget fængselsstraf af mindst 1 års varighed for visse former for alvorlig kriminalitet m.v

Lovforslaget skærper reglerne for udvisning, så udlændinge, der idømmes mindst 1 års ubetinget fængsel for visse former for alvorlig kriminalitet, såsom bl.a. grov vold, seksuelle overgreb, organiseret kriminalitet, menneskesmugling og narkotikakriminalitet, som udgangspunkt skal udvises, medmindre ganske særlige hensyn taler afgørende imod. Med lovforslaget indføres der også elektronisk kontrol med gps-fodlænke for udlændinge, der straffes for 10 eller flere overtrædelser af deres kontrolforpligtelser, og manglende overholdelse af den elektroniske kontrol kan medføre frihedsstraf. Derudover udvides adgangen til hjemrejsestøtte til visse domsudviste udlændinge, og udlændinge- og integrationsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om tidsbegrænsede ordninger om tillæg til hjemrejsestøtte og hjælp til repatriering. Endelig fordobles perioden, hvor personer, der vender tilbage til Danmark efter repatriering, skal tilbagebetale den modtagne støtte. Forslaget foreslås at træde i kraft den 15. september 2026.

Om gennemførelse af dele af EU’s pagt om migration og asyl m.v

Forslaget gennemfører dele af EU’s pagt om migration og asyl, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. maj 2024. Pagten har til formål at styrke kontrollen med Danmarks ydre grænser, øge sikkerheden i Schengenområdet, forbedre hjemsendelse af udlændinge uden lovligt ophold, sikre en retfærdig fordeling af asylansøgere mellem medlemsstaterne og styrke EU’s beredskab i krisesituationer. Med lovforslaget gennemføres de dele af forordningen om Asyl- og Migrationsforvaltning (AM-forordningen), kriseforordningen og Eurodac-forordningen, som Danmark på mellemstatsligt grundlag har tilsluttet sig i overensstemmelse med parallelaftalen, og screeningforordningen og grænsetilbagesendelsesprocedureforordningen, som Danmark har tilsluttet sig i overensstemmelse med Schengenteknikaliteten. Herudover giver lovforslaget udlændinge- og integrationsministeren mulighed for i særlige tilfælde at indføre en asylgrænseprocedure ved Danmarks ydre grænser, hvorefter visse asylansøgninger i en periode på 6 måneder vil kunne behandles i en særlig hurtig proces, ligesom et afslag på asyl vil indebære en forenklet tilbagesendelsesprocedure.