Folketingsmonitor

Folketinget · 718 beslutningsforslag

Sager

Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.

  1. B 77 Beslutningsforslag

    Om forhandlinger om næste fase i etableringen af en fast vejforbindelse over Kattegat

    Forslaget pålægger regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om næste fase i arbejdet med en fast vejforbindelse over Kattegat. Formålet er at sikre, at et opdateret og tilstrækkeligt grundlag for at træffe beslutning om projektets realisering er på plads i god tid, så nødvendige politiske prioriteringer kan indgå i en kommende infrastrukturplan.

    Bortfaldet

  2. B 76 Beslutningsforslag

    Om præcisering af BPA-ordningen

    Forslaget skal sikre, at borgere med en BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance) har ret til, at deres personlige BPA-hjælpere kan yde en helhedsorienteret hjælp, herunder udføre lette sundhedsopgaver, som andre borgere uden funktionsnedsættelse selv ville kunne varetage.

    Bortfaldet

  3. B 75 Beslutningsforslag

    Om genoptagelse og finansiering af efteruddannelsen for danske lærere i holocaustundervisning ved Yad Vashem i Israel

    Forslaget vil genoptage og finansiere et program, hvor danske lærere efteruddannes i holocaustundervisning ved Yad Vashem i Israel.

    Bortfaldet

  4. B 74 Beslutningsforslag

    Om en revision af hundeloven

    Formålet med beslutningsforslaget er at få nedsat en kommission, der kan analysere udfordringerne med den eksisterende hundelov og foreslå ændringer, der skaber større retssikkerhed for hunde og deres ejere i forhold til, hvornår en hund er en forbudt race. Samtidig er det forslagsstillers ønske, at hundeloven implementeres ens over hele landet, og at der gøres op med den gældende praksis om at sætte hunde i pension i lange perioder.

    Bortfaldet

  5. B 73 Beslutningsforslag

    Om at styrke beskyttelsen af personer, der forsøger eller har forsøgt at bryde med en partner med tilknytning til rocker- og bandemiljøer

    Forslaget indebærer, at regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag, der skal sikre en styrket beskyttelse og sammenhængende indsats for personer, der er i høj sikkerhedsrisiko, fordi de forsøger eller har forsøgt at bryde med en partner med tilknytning til rocker- eller bandemiljøer.

    Bortfaldet

  6. B 69 Beslutningsforslag

    Om at give beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård mulighed for at flytte til andre udrejsecentre eller privat indkvartering mod krav om gps-fodlænke

    Forslaget går ud på at give beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård mulighed for at flytte til et andet udrejsecenter eller blive indkvarteret privat, mod at de bærer gps-fodlænke døgnet rundt. Herudover skal mulighederne undersøges for at pålægge alle udvisningsdømte udlændinge og personer på tålt ophold at bære gps-fodlænke, frem til udsendelse kan finde sted, med henblik på en total lukning af Kærshovedgård.

    Bortfaldet

  7. B 72 Beslutningsforslag

    Om indførelse af en negativliste for udstedelse af studieopholdstilladelser

    Forslaget udelukker udstedelse af studieopholdstilladelser til personer, der kommer fra lande, hvis borgere gennemsnitligt set udgør en integrationsbyrde for Danmark.

    Bortfaldet

  8. B 71 Beslutningsforslag

    Om at afskaffe feriepengesystemet

    Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 pålægges at fremsætte et lovforslag om at afskaffe feriepengesystemet, så lønmodtagere fremover får deres feriepenge udbetalt løbende sammen med lønnen eller efter aftale med arbejdsgiver.

    Bortfaldet

  9. B 70 Beslutningsforslag

    Om frakendelse af førtidspension m.v. for rockere og bandemedlemmer

    Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår pålægges at fremsætte et lovforslag, som frakender alle personer, der er registreret i politiets register over rockere og bandemedlemmer, førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, uanset om de er dømt for kriminalitet eller ej.

    Bortfaldet

  10. B 68 Beslutningsforslag

    Om at lade markedsføring af spil og spiludbydere vige for markedsføring af kreditaftaler

    Forslaget skal sikre, at ordlyden af markedsføringslovens § 11 b ændres, så markedsføring af spil og spiludbydere fremover skal vige for markedsføring af banker frem for omvendt. Formålet med beslutningsforslaget er at justere markedsføringsloven, så reklamer for spilvirksomheder skal vige for reklamer for kreditaftaler hos banker frem for omvendt, som det er tilfældet i dag.

    Bortfaldet

  11. B 67 Beslutningsforslag

    Om at fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland

    Forslaget fjerner muligheden for, at migranter og asylansøgere kan søge spontant asyl på dansk jord. I stedet skal der oprettes et modtagecenter i et tredjeland, således at personer, der møder op ved den danske grænse og søger asyl, sendes videre til modtagecenteret, hvor de vil få behandlet deres sag. Får de asyl, vil de også skulle hjælpes i tredjelandet i stedet for i Danmark.

    Bortfaldet

  12. B 66 Beslutningsforslag

    Om at hæve forskningsbevillingerne og styrke vidensamfundet

    Forslaget går ud på at hæve forskningsbevillingerne og styrke vidensamfundet. Med forslaget ønsker forslagsstillerne at sikre, at det såkaldte 1-procentmål for de offentlige danske forskningsinvesteringer ikke bliver et de facto loft på 1 pct. af bnp. I stedet skal forskningsinvesteringerne løbende blive hævet i forhold til den samlede økonomi, så vi fremover investerer stadig mere af vores velstand i at gøre fremtidige generationer grønnere, klogere og rigere gennem viden, innovation, bæredygtige løsninger og større dansk konkurrenceevne.

    Bortfaldet

  13. B 65 Beslutningsforslag

    Om at bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (borgerforslag)

    Forslaget går ud på, at undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel fortsat skal være fritaget for moms efter den 1. januar 2026 (borgerforslag).

    Bortfaldet

  14. B 64 Beslutningsforslag

    Om obligatorisk undervisning i håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol på relevante uddannelser

    Forslaget gør undervisning i håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol obligatorisk på relevante uddannelser, f.eks. for pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedspersonale og politiet m.v., og iværksætter et eftersyn af de eksisterende undervisningstilbud i håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol for at sikre, at undervisningen reelt anerkender og adresserer de relevante problematikker på området, særlig i forhold til de islamiske miljøer i Danmark.

    Bortfaldet

  15. B 63 Beslutningsforslag

    Om smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse

    Forslaget går ud på at ændre beskæftigelseskravet for tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, så fuldtidsstudium, læretid og praktik sidestilles med fuldtidsarbejde ved beregning af krav om beskæftigelse.

    Bortfaldet

  16. B 62 Beslutningsforslag

    Om at nedsætte en barnebrudskommission

    Forslaget går ud på at nedsætte en uafhængig barnebrudskommission, der skal undersøge myndighedernes håndtering af sager om udenlandske ægteskaber med mindreårige, herunder placering af ansvar for eventuelle svigt. Kommissionen skal desuden vurdere behovet for en officiel undskyldning og anerkendelse af den uret, de berørte piger har været udsat for.

    Bortfaldet

  17. B 61 Beslutningsforslag

    Om at ophæve kunstcirkulæret

    Det foreslås at pålægge regeringen at ophæve kunstcirkulæret fra 2004, der pålægger statslige bygherrer at afsætte 1,5 pct. af håndværkerudgifterne til kunstnerisk udsmykning i forbindelse med nybyggeri og renovering.

    Bortfaldet

  18. B 59 Beslutningsforslag

    Om at styrke børns og unges ret til at se begge forældre efter skilsmisse eller samlivsophør

    Forslaget skal sikre børns og unges ret til at se begge forældre efter skilsmisse eller samlivsophør og sikre en ligestilling af forældrene.

    Bortfaldet

  19. B 58 Beslutningsforslag

    Om at tillade atomkraft i Danmark

    Forslaget skal sikre, at de sidste barrierer for at tillade atomkraft i Danmark fjernes.

    Bortfaldet

  20. B 60 Beslutningsforslag

    Om nedsættelse af en granskningskommission til undersøgelse af Elbitsagen

    Det foreslås, at Folketinget nedsætter en granskningskommission til undersøgelse af Elbitsagen. Baggrunden er, at det ikke under Granskningsudvalgets forundersøgelse har været muligt at få en tilstrækkelig afdækning af hændelsesforløbet omkring det danske forsvars anskaffelse af ildstøttesystemer fra Elbit i 2023 og Elbits sagsanlæg mod det danske forsvar til at kunne drage endelige konklusioner.

    2. beh./Forkastet

  21. B 57 Beslutningsforslag

    Om et lønloft for topembedsmænd i staten, regionerne og kommunerne

    Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 skal fremsætte et lovforslag, der indfører et lønloft for embedsmænd i staten, regionerne og kommunerne. Forslaget har til formål at sikre, at ingen embedsmænd i staten, regionerne eller kommunerne kan modtage en højere samlet aflønning end deres nærmeste politiske leder.

    Bortfaldet

  22. B 56 Beslutningsforslag

    Om nedsættelse af en juridisk ekspertgruppe, som skal udarbejde et oplæg til revision af forældelsesloven

    Med beslutningsforslaget foreslås det at nedsætte en juridisk ekspertgruppe, som skal udarbejde et oplæg til revision af forældelsesloven. Det skal sikre, at et bredere udsnit af myndighedssvigt over for personer under 18 år ikke kan forældes.

    Bortfaldet

  23. B 55 Beslutningsforslag

    Om at gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik

    Med forslaget gennemføres en række tiltag, der kan sikre en håndfast hjemsendelsespolitik. Tiltagene omfatter genvurdering og inddragelse af opholdstilladelser, når beskyttelsesbehovet ophører, stop for permanente opholdstilladelser og familiesammenføringer, når hjemrejse er mulig, etablering af et udrejsecenter i et tredjeland for udviste og afviste personer, indgåelse og genforhandling af bindende hjemsendelsesaftaler med relevante hjemlande samt betinget udviklingsbistand og stramning af visumregler over for lande, der nægter at hjemtage egne statsborgere.

    Betænkning afgivet

  24. B 54 Beslutningsforslag

    Om at udtræde af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), hvis ikke den moderniseres inden for 4 år

    Forslaget fastsætter en frist på 4 år for regeringen til at få ændret den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) fortolkning af konventionen, så den ikke begrænser udlændingepolitikken i Danmark. Kan det ikke lade sig gøre inden for 4 år, skal Danmark udtræde af konventionen.

    Bortfaldet

  25. B 53 Beslutningsforslag

    Om ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding

    Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at arbejdsgivere ikke kan afslå at lave en fastholdelsesplan for en sygemeldt lønmodtager, der kan give mulighed for en delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter en stresssygemelding, når det er kommunens og lønmodtagerens ønske og lægens anbefaling.

    Bortfaldet

  26. B 52 Beslutningsforslag

    Om at indføre regler om narkotikakørsel i Grønland

    Formålet med beslutningsforslaget er at indføre regler i den grønlandske færdselslov, som særskilt kriminaliserer narkotikakørsel i Grønland. Det skal være regler, som omfatter fastsættelse af grænseværdier for euforiserende stoffer i blodet, hjemmel til at udtage spytprøver ved mistanke om påvirket kørsel, anskaffelse af narkometre samt de øvrige justeringer af den grønlandske færdselslov, som måtte være nødvendige. Forslagsstilleren peger på, at den nugældende lovgivning er mangelfuld på området omkring narkotikakørsel i Grønland, og at der derfor hurtigst muligt bør indføres klare regler, som både forbyder narkotikakørsel og giver Grønlands Politi de nødvendige redskaber til effektivt at håndhæve området.

    Bortfaldet

  27. B 51 Beslutningsforslag

    Om at sikre åbenhed om udgifter afholdt af et andet ministerium end ministerens eget

    Beslutningsforslaget pålægger regeringen, at sikre åbenhed om ministrenes udgifter til tjenesterejser i forbindelse med ministeriernes oversigter over udgifter og aktiviteter under åbenhedsordningen. Med forslaget foreslås det præciseret, at regeringen er forpligtiget til at sikre, at ministre i alle tilfælde angiver det samlede beløb for deres transportudgifter til tjenesterejser, uanset om udgiften afholdes af et andet ministerium end ministerens eget, og uanset om ministeren har rejst med et almindeligt rutefly eller chartret fly, herunder Forsvarets fly.

    Bortfaldet

  28. B 50 Beslutningsforslag

    Om forbud mod bederum på uddannelsesinstitutioner

    Forslaget indfører et forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner. Med forslaget ønsker forslagsstillerne at sikre, at uddannelsesinstitutioner i Danmark ikke understøtter islamisk æresrelateret tvang og social kontrol, hvor elever og studerende underlægger hinanden islamiske rituelle praksisser. Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 116 og B 118, folketingsåret 2024-25.

    Bortfaldet

  29. B 47 Beslutningsforslag

    Om stop for våbenhandel med Israel

    Forslaget pålægger regeringen omgående at indstille al direkte og indirekte handel med Israel og israelske virksomheder med våben, militært udstyr og dual-use teknologier. Formålet er at sikre, at Danmark ikke medvirker til brud på folkeretten i lyset af Israels krigsførelse i Gaza siden 7. oktober 2023.

    Bortfaldet

  30. B 46 Beslutningsforslag

    Om at stramme reglerne for erhvervelse af dansk indfødsret

    Forslaget ønsker at gennemføre en række tiltag, der strammer reglerne for erhvervelse af dansk statsborgerskab. Tiltagene omfatter en 10-årig prøveperiode ved udlændinges opnåelse af dansk indfødsret, der betyder, at nye danske statsborgere mister deres nyerhvervede statsborgerskab, hvis de begår kriminalitet, der ellers ville have udelukket dem fra at få tildelt statsborgerskabet, indførelse af en betingelse om, at udlændinge, der ønsker at erhverve dansk indfødsret, skal skrive under på, at de anerkender staten Israels eksistensberettigelse, en kulegravning af sagsbehandlingen på hele indfødsretsområdet for at sikre, at dansk statsborgerskab kun gives til dem, der reelt lever op til kravene, og indførelse af screening af ansøgere om dansk indfødsrets værdier.

    Bortfaldet