Folketinget · 3.045 danske sager
Sager
Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.
-
B 51 Beslutningsforslag
Om at hæve tærskelværdien for EU-udbud
Forslaget indebærer, at regeringen skal arbejde på et forbud i EU-regi mod import af kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko, og at forbuddet omfatter produkter med potentiale for at overvåge eller indsamle data uden EU’s borgerne uden samtykke.
Bortfaldet
-
B 49 Beslutningsforslag
Om at sikre beslutningsgrundlag til modernisering af regler om danskernes støtte til velgørende organisationer
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges inden den 1. januar 2026 at tilvejebringe det nødvendige faglige grundlag til modernisering af reglerne om støtte til velgørende organisationer, herunder til at vurdere, om indsamlingsloven skal revideres, med det formål at sikre, at danskerne altid både kan vælge at støtte med et fast beløb og et medlemskab, når de bliver tilbudt at bakke op om velgørende fonde og foreninger.
2. beh./Forkastet
-
B 48 Beslutningsforslag
Om at delt bopæl bør være normen for børn af skilsmisseforældre
Forslaget skal sikre, at delt bopæl skal være normen for børn af skilsmisseforældre. Undtagelser skal kun ske ved anden aftale eller hvor særlige forhold gør sig gældende som f.eks. vold eller forsømmelse. Beslutningsforslaget er tilbagetaget.
Tilbagetaget
-
B 47 Beslutningsforslag
Om begrænsning af retten til juridisk kønsskifte
Beslutningsforslaget går ud på, at retten til og muligheden for at få foretaget juridisk kønsskifte begrænses mest muligt inden for rammerne af den europæiske menneskerettighedskonvention.
2. beh./Forkastet
-
B 45 Beslutningsforslag
Om reetablering af gæld til det offentlige, hvis rockere og bandemedlemmer falder tilbage i kriminalitet
Forslaget går ud på, at der indføres krav om, at rockere og bandemedlemmer skal have reetableret deres gæld til det offentlige, hvis de har fået eftergivet deres gæld i forbindelse med exitprogrammer m.v. og efterfølgende falder tilbage i en kriminel løbebane.
Tilbagetaget
-
B 46 Beslutningsforslag
Om lavere momssats på frugt og grønt
Det foreslås at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om at sænke momssatsen på frugt og grønt fra 25 pct. til 5 pct. pr. 1. juli 2025.
Bortfaldet
-
Aktstk. 47 Aktstykke
Aktstykke om DR donation af FM sendere til Ukraine
Tiltrådt
-
B 44 Beslutningsforslag
Om styrkelse af ytringsfriheden ved ophævelse af straffelovens § 266 b
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges at arbejde for en styrkelse af ytringsfriheden ved at fremsætte lovforslag om at ophæve straffelovens § 266 b i indeværende folketingsår eller senest med ikrafttræden den 1. januar 2026.
2. beh./Forkastet
-
B 43 Beslutningsforslag
Om at pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse
Forslaget går ud på fremadrettet at ændre formuefællesskabet i ægteskaber, så pensionsformue indgår. Formålet er, at pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse. Forslaget forudsætter, at der bliver iværksat et arbejde, som skal sikre juridisk klarhed for en retfærdig deling af forskellige typer af pensionsformuer.
2. beh./Forkastet
-
B 42 Beslutningsforslag
Om at gøre det muligt for forældre i alle kommuner kun at betale for den tid, som deres barn tilbringer i daginstitution
Beslutningsforslaget er fremsat af Helena Artmann Andresen (LA) og Alex Vanopslagh (LA) og pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der gør det muligt for forældre i alle kommuner kun at betale for den tid, som deres barn tilbringer i daginstitution. Formålet er at give småbørnsfamilier mere fleksible dagtilbudsordninger, der passer til forskellige arbejds- og familieliv. Forslaget indebærer, at forældre kan vælge forskellige timetal for pasning, hvilket kan reducere deres egenbetaling. Forslagsstillerne ønsker, at kommunerne selv kan tilpasse lokale modeller for modulpasning.
2. beh./Forkastet
-
B 41 Beslutningsforslag
Om at forbedre mulighederne for orlov, nedsat arbejdstid og fleksibilitet i arbejdslivet
Forslaget har til formål at give danskerne bedre mulighed for at tage orlov, arbejde på nedsat tid og få mere fleksibilitet i arbejdslivet.
2. beh./Forkastet
-
L 101 Lovforslag
Om forbud mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom
Formålet med lovforslaget er at udvide anvendelsesområdet af straffelovens § 132 a, stk. 1, sådan at det fremover vil være lettere for myndighederne at håndhæve et foreløbigt forbud eller opløsning af en forening. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2025.
Stadfæstet
-
L 100 Lovforslag
Om styrket indsats mod borgernær kriminalitet
Med lovforslaget lægges op til en række ændringer af straffeloven og lov om politiets virksomhed. Med lovforslaget foreslås for det første at udvide særvilkåret om økonomisk kontrol i straffelovens § 57 a, der retter sig mod unge mellem 18 og 25 år, som idømmes en betinget dom for visse typer af utryghedsskabende kriminalitet, til også at omfatte indbrudstyveri og hæleri. For det andet foreslås det at præcisere straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og optagelse. For det tredje foreslås det at hæve straffen for butikstyveri og hæleri, så der som udgangspunkt altid udmåles en bøde på mindst 1.000 kr. i førstegangstilfælde, og det samtidig sikres, at bøden for butikstyveri altid overstiger værdien af det stjålne. Derudover hæves bødetaksterne i gentagelsestilfælde. Endelig foreslås det at indføre hjemmel i politiloven til, at politiet uden forudgående mistanke kan foretage stikprøvekontrol af cyklister med henblik på at kontrollere, om den pågældende cykel er meldt stjålet. Lovforslaget implementerer de initiativer fra regeringens udspil ”Sammen om en tryggere hverdag” fra februar 2024, der kræver lovændring. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2025.
Stadfæstet
-
L 104 Lovforslag
Om forbud mod udledning af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe m.v
Forslagets gennemfører en række tiltag om havmiljøet, bl.a. et forbud mod udledning af scrubbervand (”Aftale om forbud mod udledning af scrubbervand” af 11. april 2024, regeringen (S, V, M) og SF, LA, DD, K, EL, RV og ALT), og et forbud mod klapning i vanddybder under 6 m og i afgrænsede områder (”Aftale om Danmarks Havplan” af 7. juni 2023, regeringen (S, V, M) og SF, DD, LA, K, EL, RV, DF, ALT og NB). Forslaget regulerer udledninger fra offshore-CO2-lagringsplatforme, den eksterne beredskabsplan på havet, og adgangen til at anvende særlige midler til bekæmpelse af olieforurening af havet. Med forslaget tiltræder Danmark reglerne om marin geoengineering i FN’s søfartsorganisations Londonprotokol om dumpning i havet. Marin geoengineering er anbringelse af stoffer og materialer i havet for at påvirke havets naturlige processer, f.eks. for at imødegå klimaforandringer.
Stadfæstet
-
V 4 Forslag til vedtagelse
Om inddragelse af civilsamfundet
Vedtaget
-
L 103 Lovforslag
Om udmønte tiltag i flerårsaftalen for skattevæsenets økonomi 2023-2027 m.v
Lovforslaget udmønter en politisk aftale, der blev indgået den 10. oktober 2024 i aftalekredsen bag flerårsaftalen for skattevæsenets økonomi. Det foreslås, at afgiften for en foreløbig fastsættelse, der siden 2001 har været på 800 kr., reguleres med afsæt i lønudviklingen, hvorefter afgiften vil blive 1.400 kr. Det foreslås desuden at regulere satserne for skattetillæg med afsæt i lønudviklingen, svarende til en fordobling. Endelig foreslås en modernisering af sanktionspraksis for grov uagtsom passiv skatteunddragelse, så bødeniveauet vil svare til, hvad der generelt gælder for grov uagtsom unddragelse efter den øvrige skatte- og afgiftslovgivning. Det foreslås herudover midlertidigt at lempe betingelserne for bundfradrag ved beskatningen af indkomst fra deleøkonomiske aktiviteter som f.eks. udlejning af fritidsbolig. Baggrunden er tekniske udfordringer med implementering af EU-regler om automatisk udveksling af oplysninger. Det foreslås, at der for indkomstårene 2023-2025 gives adgang til bundfradrag, hvis blot udlejningen er sket gennem en indberetningspligtig platform. Det foreslås, at den del af loven, der vedrører bundfradrag ved deleøkonomi, skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, mens de øvrige dele skal træde i kraft den 15. januar 2025.
Stadfæstet
-
L 102 Lovforslag
Om europæisk datastyring
Formålet med lovforslaget er at udpege Digitaliseringsstyrelsen som kompetent myndighed og tildele tilsynskompetencer i relation til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk datastyring, som har direkte virkning i dansk ret. Forordningen skal styrke det indre digitale marked ved bl.a. at fastlægge retningslinjer for, hvordan dataformidlingstjenesteudbydere (tjeneste, der har til formål at etablere kommercielle forbindelser med henblik på dataudveksling) og dataaltruistiske organisationer (organisationer der frivilligt deler data uden at de modtager en modydelse) skal indgå i datamarkedet. Digitaliseringsstyrelsen skal føre tilsyn med dette.
Stadfæstet
-
V 3 Forslag til vedtagelse
Om inddragelse af civilsamfundet
Bortfaldet
-
B 40 Beslutningsforslag
Om en national handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder
Forslaget går ud på at udarbejde en national handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder. Formålet er at undersøge behovet og mulighederne for at tildele børn af partnervoldsofre selvstændige rettigheder. I arbejdet med handlingsplanen vil man, i det omfang det er muligt, inddrage relevante fagorganisationer, forskere og arbejdsgruppen om vold mod børn.
Beretning afgivet
-
B 39 Beslutningsforslag
Om at indføre en handicappolitisk handleplan
Forslaget går ud at igangsætte arbejdet med en handicappolitisk handlingsplan. Den nye handlingsplan skal indeholde konkrete målsætninger, så det er muligt at måle, om udviklingen går i den rigtige retning. Til at understøtte handlingsplanen er der et ønske om at sikre finansiering af statistisk viden på handicapområdet og om at nedsætte en styregruppe med repræsentanter fra offentlige myndigheder og civilsamfundet.
2. beh./Forkastet
-
F 11 Forespørgsel
Om ændring af praksisser i fiskeri og fødevareproduktionen
Foretaget
-
Aktstk. 46 Aktstykke
Aktstykke om udmøntning af midler i iværksætterpakken i 2024
Tiltrådt
-
Aktstk. 45 Aktstykke
Aktstykke om udnævnelse af yderligere to byretsdommere samt justering af tekstanmærkning nr. 126 og 128
Tiltrådt
-
B 38 Beslutningsforslag
Om at forhindre, at udenlandske ægteskaber mellem voksne og mindreårige anerkendes i Danmark
Forslaget skal sikre, at Danmark ikke anerkender ægteskaber, der er indgået i udlandet, og hvor den ene part eller begge parter er mindreårige. Forslagsstillerne ønsker med forslaget at sikre klarhed om, at et ægteskabslignende forhold ikke kan anerkendes, hvis det er indgået med en person, der ikke er myndig. Danmark har afskaffet muligheden for ved kongebrev at indgå ægteskab inden myndighedsalderen, og tilsvarende skal det gælde for udenlandske ægteskaber, at begge parter skal være myndige.
2. beh./Forkastet
-
B 37 Beslutningsforslag
Om at offentlige sociale tilbud omfattes af årsregnskabsloven
Forslaget går ud på at få ændret årsregnskabsloven, så den omfatter offentlige sociale tilbud og stiller samme krav om organisation, revision og regnskaber som til private tilbud. Beslutningsforslaget er tilbagetaget d. 22. januar 2025 og genfremsat i uændret form som B 110 d. 6. februar 2025.
Tilbagetaget
-
Aktstk. 42 Aktstykke
Aktstykke om forlængelse af Afghanistan-udredningen under Dansk Institut for Internationale Studier
Tiltrådt
-
Aktstk. 44 Aktstykke
Aktstykke om tilskud til Sustainable Energy Fund for Africa (SEFA)
Tiltrådt
-
Aktstk. 43 Aktstykke
Aktstykke om tilskud til Verdensbankens energisektorprogram (Energy Sector Mangement Assistance Program, ESMAP)
Tiltrådt
-
B 36 Beslutningsforslag
Om et bredere forbud mod polygami
Forslaget går ud på at forbyde polygami, også hvor en person indgår i et islamisk eller andet religiøst ægteskab uden om de danske myndigheder. Forslagsstillerne er bekymrede for, at der udvikler sig en praksis med religiøse ægteskaber uden om danske myndigheder, så de danske regler herom ikke respekteres.
2. beh./Forkastet
-
B 35 Beslutningsforslag
Om afvisning af asylansøgninger ved snyd i offentlig transport
Forslaget skal sikre, at hvis en asylansøger tre gange får en afgift for at køre uden billet i offentlig transport, skal ansøgningen om asyl afvises og den pågældende miste muligheden for at få ophold i Danmark.
2. beh./Forkastet