Sager

Om regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til sygetransport

Lovforslaget har til formål at forenkle regler og fjerne unødvendige krav til danske gods- og buskørselsvirksomheder for bl.a. at sikre samme vilkår som for europæiske transportvirksomheder. Med forslaget foreslås tilladelseskravet for busudlejningsvirksomheder afskaffet og tilsynet med gods- og buskørselstilladelser reduceret. Derudover vil lovforslaget forlænge gyldighedsperioden for tilladelser til sygetransport frem til maksimalt udgangen af 2027, da mange af de gældende tilladelser står til at udløbe medio 2025, og der pt. pågår arbejde med arbejde med at evaluere taxiloven.

Om udbygning af rute 11 mellem Korskro og Varde

Lovforslaget omhandler udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde med et ekstra spor på størstedelen af strækningen og en dobbeltrettet cykelsti på østsiden af vejen. Derudover muliggør lovforslaget en udbygning af krydset i Varde og rundkørslen i Korskro. Endvidere vil der med lovforslaget blive oprettet en støjisoleringsordning for berørte boliger.

Om ændring af safetyafgiften m.v

Lovforslaget hæver safetyafgiften for at genoprette balancen mellem indtægterne fra safetyafgiften og Trafikstyrelsens udgifter til luftfartstilsyn efter covid-19, hvor der er oparbejdet et underskud. Endvidere justerer lovforslaget erstatningsansvarsgrænserne for luftfartsselskaber i overensstemmelse med Montrealkonventionen.

Om organisering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane I/S m.v

Lovforslaget sikrer, at Metroselskabet I/S fortsat varetager den daglige drift af Hovedstadens Letbane og får mulighed for at undersøge nye metroprojekter. Derudover giver lovforslaget mulighed for, at staten kan overdrage trafikkøberansvaret til Region Nordjylland på strækningen mellem Hobro og Frederikshavn.

Om ophævelse af 76 love på Transportministeriets område

Lovforslaget har til formål at ophæve en række forældede love på Transportministeriets område, der ikke længere finder anvendelse, herunder bl.a. projekterings- og anlægslove. Dette vil reducere antallet af gældende love og forenkle regelmassen i overensstemmelse med regeringens fokus på regelsanering.

Om Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige vurderinger for andre ministre m.v

Med forslaget opdateres de administrative rammer for en række ordninger på forsknings- og innovationsområdet. Det foreslås bl.a. at fastlægge en mere fleksibel ramme for Danmarks Innovationsfonds opgave med at foretage forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier i forbindelse med uddeling af statslige forskningsbevillinger. Derudover foreslås en række opdateringer af lov om teknologi og innovation, hvormed reglerne om innovationsmiljøer bliver ophævet. Endelig foreslås det, at der i lov om Danmarks Grundforskningsfond indsættes en bestemmelse om, at fonden skal etablere et datagrundlag, der bl.a. kan anvendes til analyser og effektmålinger på tværs af det samlede forsknings- og innovationssystem. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme

Forslaget sikrer, at EU’s regler om en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) kan administreres i dansk ret. CBAM indebærer, at udvalgte CO2- og energiintensitive varegrupper, der importeres i EU, skal betale et »CO2-bidrag«, der svarer til den samme CO2-kvotepris, som hvis de blev produceret i EU. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger den ansvarlige myndighed og kan lave regler om gebyrer, tilsyn og opbevaring af oplysninger. Energiklagenævnet håndterer klager, og der kan gives bøder for overtrædelser. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

Om reduktion af metanemissioner i energisektoren

Forslaget skal sikre, at EU’s metanforordning om reduktion af metanemissioner, som trådte i kraft den 4. august 2024, kan administreres i dansk ret. Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om straf for overtrædelse af regler fastsat i metanforordningen. Det foreslås endvidere, at Energiklagenævnet bliver klageinstans for klager i forbindelse med Energistyrelsernes tilsynsopgaver. Endelig foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler for betaling af gebyrer til finansiering af Energistyrelsens sagsbehandling i forbindelse med tilsynsopgaver m.v. efter forordningen.

Om at indføre en gebyrordning, der skal finansiere Energistyrelsens tilsyn og sagsbehandling i olieberedskabsordningen m.v

Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til en gebyrordning, der skal finansiere Energistyrelsens tilsyn og myndighedsopgaver relateret til olieberedskabsordningen. Olieberedskabsordningen er reguleret i olieberedskabsloven og underliggende bekendtgørelser, og den sikrer, at der holdes et olieberedskabslager, der kan frigives i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse. Lovforslaget skal sikre ensretning i finansieringen på Energistyrelsens område, hvor det er udgangspunktet, at udgifter til tilsyn og myndighedsopgaver afholdes af de aktører, der føres tilsyn med. Herudover skal der sikres hjemmel til, at der kan udveksles oplysninger med Europa-Kommissionen og andre EU-lande om internationale lagerdækningsaftaler og en tilføjelse til bemærkningerne til straffebestemmelserne om manglende overholdelse af lagringspligten.

Om udmøntning af dele af aftalen om et stærkere erhvervsliv af 27. juni 2024

Lovforslaget udmønter dele af "Aftale om Et stærkere erhvervsliv" af 27. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte har den 19. februar 2024 afgivet anbefalinger om sanering af erhvervsstøtteordninger. På skatteområdet anbefaler ekspertgruppen bl.a. at sanere straksafskrivningsordningerne for edb-software og knowhow og patentrettigheder. Det foreslås med lovforslaget at følge ekspertgruppens anbefalinger om at afskaffe muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder, herunder licens- og brugsrettigheder til knowhow og patentrettigheder. Ordningerne foreslås afskaffet pr. 1. januar 2025. Det foreslås samtidig at forhøje virksomhedernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra 110 pct. til 120 pct. fra indkomståret 2028. Forhøjelsen indfases, så fradraget forhøjes til 114 pct. for indkomståret 2026 og 116 pct. for indkomståret 2027. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om deludmøntning af aftalen om »Et stærkere erhvervsliv« m.v

Lovforslaget udmønter dele af »Aftale om Et stærkere erhvervsliv« mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti af 27. juni 2024. Aftalepartierne er enige om, at det skal være lettere at overdrage en familieejet virksomhed til næste generation. Det foreslås at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. ved overdragelse af erhvervsvirksomheder som arv eller gave til den nære familie. Det foreslås endvidere at indføre et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed. Desuden foreslås, at aktive ejendomsvirksomheder skal kunne overdrages med skattemæssig succession på lige fod med andre erhvervsvirksomheder og på samme betingelser som disse kunne blive omfattet af den nedsatte bo- og gaveafgift. Endelig foreslås det, at søskende fra og med 2027 sidestilles med nærtstående familie i relation til gaveafgiftsreglerne. Søskende vil herefter fra 2027 anses for nærtstående familie i relation til både arv og gaver. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dog således at de nye regler om gaver mellem søskende træder i kraft den 1. januar 2027. Den foreslåede nedsættelse af bo- og gaveafgiften og retskravet på skematisk værdiansættelse foreslås tillagt virkning fra den 1. oktober 2024, mens den foreslåede mulighed for succession ved overdragelse af aktive ejendomsvirksomheder foreslås tillagt virkning fra den 1. januar 2025.

Om udmøntning af dele af aftalen om iværksætterpakken

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Det foreslås at ophæve beskatningen af udbytter, som selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier. Forslaget vil gøre det mere attraktivt for danske og udenlandske investorer at foretage porteføljeinvesteringer i unoterede selskaber og dermed potentielt bidrage til at øge adgangen til kapital for unoterede selskaber. Det foreslås samtidig at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen, der for kalenderåret 2025 er 142.500 kr. og fra og med kalenderåret 2026 er 146.200 kr., til 166.200 kr. fra og med kalenderåret 2025 (2025-niveau). Det foreslås derudover at indføre en adgang for selskaber til at vælge realisationsbeskatning i en periode på 7 år efter den første børsnotering. Herved vil der være mulighed for i en periode at undgå lagerbeskatning, som i visse situationer kan medføre en stor likviditetsbelastning for selskabet. Det foreslås endvidere at forhøje progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst fra 63.300 kr. til 83.100 kr. (2025-niveau). Det foreslås herudover at forhøje loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. fra og med indkomståret 2027. Det vil styrke incitamentet til at investere i forskning og udvikling for bl.a. forskningstunge virksomheder. Det foreslås samtidig at lempe bruttoskatteordningen ved at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under ordningen. Endelig foreslås det at justere reglerne om underskudsfremførsel. Dermed forbedres mulighederne for at modregne fremført underskud for bl.a. virksomheder med høje investeringsomkostninger. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om deludmøntning af grøn fond og tilpasning af gennemførelse af aftale om grøn skattereform for industri m.v

Lovforslaget gennemfører bl.a. dele af aftalen om deludmøntning af Grøn Fond mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre af 15. april 2024. Lovforslaget har bl.a. til formål at hæve dieselafgiften og samtidig nedsætte udligningsafgiften. Herudover har forslaget til formål at nedsætte vejafgiften i 2025-2028 samt gennemføre en række justeringer på afgiftsområdet, herunder for motor, energi- og CO2-afgift m.v. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, mens forslag om køb af rutebillet 14 dage før kørsel på afgiftsbelagt vejenet foreslås at træde i kraft den 18. december 2024.

Om stigningsbegrænsningsordning m.v

Med lovforslaget foreslås det at udmønte de dele af aftalen »Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger«, der vedrører en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme. Aftalen er indgået den 10. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Radikale Venstre, Det Konservativ Folkeparti og Liberal Alliance. Der foreslås således nye regler om en stigningsbegrænsningsordning, hvorefter dækningsafgiften af erhvervsejendomme årligt ikke kan stige med mere end 10 pct. af den fulde dækningsafgift for året. Stigningsbegrænsningen tillægges bagudrettet virkning fra og med 2022, så efterreguleringerne af dækningsafgiften i betydelig grad reduceres. Med lovforslaget foreslås endvidere justeringer af pensionistlåneordningen vedrørende lån til betaling af grundskyld. For det første foreslås en bagatelgrænse, så der senest skal tinglyses pant, når udlånet overstiger en grænse på 18.300 kr., og for det andet foreslås, at pensionister skal have mulighed for at dokumentere deres faktiske restgæld, så flere pensionister får mulighed for at låne til betaling af deres grundskyld. Det foreslås, at visse dele af loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, mens andre dele af loven skal træde i kraft allerede den 2. december 2024.

Om nye regler for almennyttige lotterier og liberalisering af landbaseret bingo

Lovforslaget udmønter aftalen »Enklere regler for lotterier og banko«, der blev indgået den 20. marts 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Formålet med aftalen er at gøre reglerne for almennyttige lotterier mere enkle og gøre det muligt for bingoforeninger at afholde bingo, hvor det er spillet og det sociale samvær, der er i centrum. Det foreslås, at kravene til de almennyttige lotterier skal afhænge af den årlige salgssum, sådan at kravene gradvist øges, i takt med at salgssummen stiger. Det foreslås i den forbindelse også, at der indføres en bagatelgrænse for udbud af landbaseret lotteri, hvorefter der ikke kræves tilladelse eller stilles krav, hvis den årlige salgssum ikke overstiger 15.000 kr. Samtidig foreslås det, at almennyttige lotterier fritages for at betale gevinstafgift, så flere penge i stedet går til almennyttige formål. Ligeledes foreslås det, at det skal være muligt at afholde landbaseret bingo på det liberaliserede marked, så det bliver muligt at udbyde bingo uden at skulle leve op til kravene til almennyttigt lotteri. Herved vil der kunne gives tilladelse til at udbyde landbaseret bingo på lige fod med andre liberaliserede spil på det landbaserede marked. Spillet vil blive omfattet af den samme afgiftssats som gevinstgivende spilleautomater. Afgiftssatsen på 41 pct. indfases gradvist over 3 år. Det foreslås også, at politiske partier, som er opstillingsberettigede til Folketinget, fremover får mulighed for at udbyde lotteri til fordel for partiet selv. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 21. november 2024, så der er mulighed for at ansøge om og opnå tilladelse til udbud af spil efter de nye regler fra den 1. januar 2025.

Om udmøntning af de dele af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark fra december 2022, som handler om at styrke samarbejdet i Rigsfællesskabet m.v

Med lovforslaget udmøntes de dele af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december 2022, som handler om at styrke samarbejdet i rigsfællesskabet. Det foreslås således at give skatteforvaltningen i Grønland terminaladgang til visse oplysninger i indkomstregistret. Det foreslås endvidere at modernisere sanktionsbestemmelserne ved overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse. Derudover foreslås det, at Skatteforvaltningen gives hjemmel til at kunne indhente kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat. Videre foreslås bl.a. en sanering af regler om revisorpålæg, klarere lovgivning om eSkatData samt sanering af regler om konfiskation af punktafgiftspligtige varer m.v. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål

Formålet med lovforslaget er at gennemføre aftalen af 10. juni 2024 mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om visse skattespørgsmål, i lovforslaget benævnt den nye Øresundsaftale. Danmark og Sverige indgik i 2003 den gældende Øresundsaftale, som understøtter et integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen ved at fjerne en række skattemæssige hindringer for de tusindvis af personer, som pendler mellem Danmark og Sverige for at komme på arbejde. Den nye Øresundsaftale medfører bl.a. færre administrative byrder for pendlere og arbejdsgivere, ligesom aftalen rydder op i og forenkler de gældende beskatningsregler. Formålet med lovforslaget er således at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder aftalen mellem Danmark og Sverige, samt at danne lovgrundlag for gennemførelsen af aftalen i dansk ret.

Om justeringer af reglerne vedrørende beskatning af fonde m.v

Formålet med lovforslaget er at foretage visse justeringer af reglerne vedrørende beskatning af fonde m.v. Det foreslås at justere reglerne for efterbeskatning af fonde og foreningers ubenyttede hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, så fonde og foreninger m.v. alene kan undgå efterbeskatning, hvis de uddeler hensættelserne i deres helhed. De gældende regler giver fonde og foreninger mulighed for at fjerne beskatningen af skattepligtige indtægter. Det foreslås desuden at justere reglerne om den uddelingsforpligtelse, der gælder for fonde, der anvender realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier. Det foreslås endvidere, at visse underskud skal fortabes ved en skattefri fusion af fonde m.v., og at renter og kursgevinster, som fonde m.v. har modtaget fra et datterselskab, skal være skattefrie, i det omfang de modsvarende renteudgifter og kurstab ikke har været fradragsberettigede for datterselskabet som følge af reglerne om tynd kapitalisering. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om klimamål

Forslaget går ud på at skabe gennemsigtighed og langsigtet stabilitet om Danmarks klimapolitik. Forslaget ajourfører klimaloven med de to nye klimamål for reduktion af Danmarks CO2-udledninger, som regeringen har formuleret i sit regeringsgrundlag i 2022. Det drejer sig om et mål om klimaneutralitet i 2045 og et mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990.

Om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet

Formålet med lovforslaget er at styrke borgere og virksomheders retstilling under Skatteforvaltningens behandling af en administrativ bødesag. Det foreslås, at en overtrædelse af toldlovgivningen ikke længere generelt vil skulle være undtaget muligheden for, at der kan ske beskikkelse af en forsvarer til den, der er sigtet i en administrativ straffesag, som behandles af Skatteforvaltningen. Det foreslås desuden, at en sigtet, som ikke har en forsvarer, selv sikres en ret til at kunne få aktindsigt i straffesagens materiale. Endelig foreslås det, at ikke kun en borger, men også en juridisk person skal kunne få beskikket en forsvarer. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om at sikre bedre beskyttelse af private forbrugere såvel som små og mellemstore virksomheder på elmarkedet

Forslaget indebærer, at regeringen – i forbindelse med implementeringen af elmarkedsreformen i dansk lovgivning – pålægges at præsentere forslag til løsninger, der skal sikre bedre beskyttelse af både private forbrugere og små og mellemstore virksomheder på elmarkedet. Løsningerne skal indeholde en bevillings- eller tilladelsesordning til at oprette og drive et elhandelsselskab og bør derudover indeholde større sanktioner mod selskaber, der bryder lovgivningen. Forslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 204, folketingsåret 2023-24, som ikke blev færdigbehandlet.

Tidligere fortroligt aktstykke AD af 2. juni 2022 om One Stop Moms 2 (OSM2)

Tidligere fortroligt aktstykke E af 5. december 2019 om OSM2-projektet

Tidligere fortroligt aktstykke G af 17. december 2020 om fordyrelse af One Stop Moms 2

Aktstykke om udmøntning af midler som følge af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme

Aktstykke om udmøntning af midler til Trial Nation og Healthcare Denmark

Aktstykke om ophævelse af betalingsloft på EuXFEL

Aktstykke om Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aktstykke om fordeling af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udlodningsmidler til de sygdomsbekæmpende organisationer 2025

Aktstykke om klimaerhvervsskoler (Taget tilbage og erstattet af aktstykke 11)