Sager

Om, at Danmark fortsætter forhandlingerne med Rwanda eller et andet tredjeverdensland om at modtage de asylansøgere, der kommer til Danmark

Forslaget indebærer, at Danmark fortsætter forhandlingerne med Rwanda eller et andet tredjeverdensland om at modtage de asylansøgere, der kommer til Danmark, lig den aftale, som Storbritannien har indgået med Rwanda om at modtage asylansøgere.

Aktstykke om indstilling vedr. hjemmelsmæssig håndtering af flerbrugerejendomme - Lerchesgade i Odense

Aktstykke om forsinkelse af salg af Akvariegrunden

Aktstykke om midlertidig udvidelse af statsgarantien for stormflods-, oversvømmelses- og tørkeordningen

Om at screene organisationer og enkeltpersoner, der samarbejder med offentlige myndigheder, for ekstremisme

Forslaget går ud på, at organisationer og enkeltpersoner, der skal samarbejde med offentlige myndigheder, screenes for ekstremisme, førend myndighederne indgår et samarbejde med dem.

Om Kinas unfair handelspraksis

Om Danmarks omstilling til et digitalt samfund

Om regeringens prioritering af lønkroner til administration i staten

Om at sikre bedre beskyttelse af private forbrugere såvel som små og mellemstore virksomheder på elmarkedet

Forslaget indebærer, at regeringen – i forbindelse med implementeringen af elmarkedsreformen i dansk lovgivning – pålægges at præsentere forslag til løsninger, der skal sikre bedre beskyttelse af både private forbrugere og små og mellemstore virksomheder på elmarkedet. Løsningerne skal indeholde en bevillings- eller tilladelsesordning til at oprette og drive et elhandelsselskab og bør derudover indeholde større sanktioner mod selskaber, der bryder lovgivningen. Forslaget blev ikke færdigbehandlet i indeværende folketingsår, og det forventes genfremsat i det nye folketingsår 2024-25.

Aktstykke om Quantum Denmark

Aktstykke om opførelse af støjskærm Nyborg Ø

Aktstykke om privat lejemål til brug for retten i Aalborg

Tidligere fortroligt aktstykke AD af 25. maj 2023 om igangsættelse af spor- og perronfornyelse af Langå Station

Tidligere fortroligt aktstykke O af 15. februar 2023 om sporfornyelse af Slagelse-Korsør

Om regeringens fremtidige energi- og forsyningspolitiske initiativer

Aktstykke om udmøntning af SOSU-aftalen

Om velstand

Om videreførelse af gældende tandskadeerstatningsordning

Sager om tandskader ved privatpraktiserende tandlæger, regionstandplejen og den kommunale tandpleje m.v. er efter aftale mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Tandlægeforeningen henlagt til behandling ved Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Aftalen fastsætter nogle særlige undergrænser for godtgørelse- og erstatningsudbetalinger. Tandlægeforeningen har opsagt henlæggelsesaftalen med virkning fra den 1. juli 2024. Behandlingen af erstatningssager på tandlægeområdet vil fremover skulle behandles ved Patienterstatningen efter de almindelige regler i klage- og erstatningsloven. Lovforslagets formål er at sikre, at der sker en videreførelse af den gældende ordning for erstatningsudmåling i tandskadeerstatningssager. Det er en midlertidig ordning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fremsætte et nyt lovforslag om en permanent ordning inden for ét år.

Aktstykke om pulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling i filmbranchen

Aktstykke om etablering af ny fællesstatslig lønløsning

Aktstykke om midler til finansiering af budgetanalyse af Det Kgl. Teater

Om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer

Lovforslaget har til formål at udmønte dele af "Aftale om grøn skattereform for industri m.v." indgået den 24. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Med forslaget til emissionsafgiftsloven foreslås det at indføre en ny afgift på 375 kr. pr. t udledt CO2 for de virksomheder, som er omfattet af EU’s kvotehandelssystem (ETS I), dog på 125 kr. pr. t udledt CO2 for mineralogiske processer m.v. Afgiften foreslås indfaset fra 2025-2030. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen vedrørende lempelsen for mineralogiske processer m.v. i emissionsafgiftsloven, der kræver godkendelse af Europa-Kommissionen efter EU᾽s statsstøtteregler. Lovforslaget sambehandles med L 183, forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »aftale om grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet).

Om gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v

Lovforslaget har til formål at udmønte dele af "Aftale om grøn skattereform for industri m.v." indgået den 24. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det foreslås med lovforslaget at forhøje CO2-afgiften til 750 kr. pr. t udledt CO2 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem, dog 375 kr. pr. t for kvoteomfattet rumvarme. Forhøjelsen foreslås indfaset for procesformål fra 2025-2030. Det foreslås desuden at indføre CO2-afgift på fiskeri, indenrigsfærger og indenrigsluftfart og at ophæve bundfradraget for visse ikkekvoteomfattede virksomheder. Det foreslås, at energiafgiften for rumvarme reduceres, så den samlede afgift er uændret for naturgas, højere for olie og kul og lavere for biogent affald. Tilsvarende omlægning foreslås for benzin og diesel. Det foreslås at godtgøre energiafgiften, hvis der også svares CO2-afgift af varen. Det foreslås desuden at tilpasse CO2-afgiftslovens bestemmelse om opgørelse af afgift for affald, så opgørelsesreglerne stemmer overens med energibeskatningsdirektivet og den øvrige systematik i CO2-afgiftsloven. Endelig foreslås en række yderligere justeringer, herunder en udvidelse af adgangen til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Lovforslaget sambehandles med L 182 Forslag til lov om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven).

Om håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption

Lovforslaget bemyndiger social- og boligministeren til at tillade Ankestyrelsen at yde adoptionshjælp til børn uden bopæl i Danmark og fastsætte regler om deres adoptionsformidlende aktiviteter. Formålet er at sikre en betryggende håndtering af internationale adoptionsanliggender, især i lyset af DIA's afvikling af sine adoptionsformidlende aktiviteter.

Om passagerafgift på flyrejser

Forslaget har til formål at udmønte "Aftale om Grøn Luftfart i Danmark" indgået den 15. december 2023 af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Det foreslås at indføre en passagerafgift på flyrejser, som vil stige fra i gennemsnit 70 kr. pr. rejse i 2025 til i gennemsnit 100 kr. pr. rejse i 2030. Afgiften vil blive prisindekseret fra 2031 og frem. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Om OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne m.v

Forslaget har til formål at sikre, at minimumsbeskatningsloven fuldt ud lever op til OECD’s modelregler og OECD’s administrative retningslinjer herfor. Der foreslås indført værnsregler, som skal hindre, at koncerner indgår omgåelsesarrangementer med henblik på udnyttelse af den særlige overgangsregel i minimumsbeskatningsloven om adgang til at fastsætte ekstraskatten til nul med udgangspunkt i koncernens land for land-rapporter. Det foreslås desuden, at der i overensstemmelse med OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023 fastsættes forenklede beregningsregler for anvendelsen af den permanente undtagelsesbestemmelse (safe harbour), som OECD indgik aftale om i december 2022. Endelig foreslås en ændring af listen over de lande, der er omfattet af de danske defensive foranstaltninger over for lande på EU’s sortliste over skattely, så listen er i overensstemmelse med EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Om ændring af reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v

Lovforslaget omhandler ændringer af serviceloven vedrørende magtanvendelse over for voksne med betydelig psykisk funktionsnedsættelse. Der foreslås ændringer baseret på evalueringer og brugerinddragelse for at sikre borgernes retssikkerhed og personalets arbejdsvilkår. Desuden omhandler lovforslaget ændringer af voksenansvarsloven vedrørende magtanvendelse over for anbragte børn og unge samt ændringer af lov om opkrævning af underholdsbidrag.

Om justering af reglerne om betaling af dækningsafgift på et foreløbigt grundlag og om reglerne om 2024- og 2025-vurderinger af ejendomsvurderinger

Lovforslaget indeholder to justeringer til henholdsvis ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven, som har til formål at give ejere af dækningsafgiftspligtige erhvervsejendomme en større fleksibilitet i den foreløbige betaling af dækningsafgiften og at sikre mere korrekte foreløbige ejendomsvurderinger. Der foreslås en justering af reglerne for den eksisterende ordning for betaling af foreløbig dækningsafgift, hvor en virksomhed kan vælge mellem at betale enten den fuldt indfasede erhvervsdækningsafgift eller det samme beløb, som blev betalt i erhvervsdækningsafgift i 2023. Formålet er at sikre erhvervsdækningsafgiftspligtige virksomheder bedre mulighed for at tage højde for den kommende stigningsbegrænsning i betalingen af den foreløbige erhvervsdækningsafgift. Der foreslås endvidere, at ændrede foreløbige 2022-/2023-vurderinger indekseres til 2024-/2025-prisniveau. Formålet er at stille ejendomsejere ens, og at de indekserede 2024-/2025-vurderinger bliver så retvisende som muligt. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 8. juni 2024.

Om tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum

Forslaget drejer sig om at sikre mere værdighed for meget socialt udsatte borgere med stærk afhængighed af bl.a. euforiserende stoffer. Det indeholder en præcisering af den såkaldte advarselsregel i lov om euforiserende stoffer, der giver mulighed for i visse tilfælde at give en advarsel frem for bøde eller fængsel for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug. Forslaget skal sikre, at denne gruppe af mennesker ikke mødes med straf for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, men i stedet meddeles tiltalefrafald (advarsel), når sociale forhold taler for det og besiddelsen af stofferne skyldes en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer. Forslaget skal desuden tydeliggøre og samtidig udvide fritagelsen fra strafforfølgning for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, når besiddelsen sker med henblik på indtagelse i et stofindtagelsesrum. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2024.

Om investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter m.v

Lovforslagets del om ændring af investeringsscreeningsloven indeholder en mindre justering af Erhvervsministeriets investeringsscreeningslov i form af et fremrykket screeningstidspunkt i visse sager. Forslaget har til formål at muliggøre øget parallelitet mellem en ny EU-screening af udenlandske subsidier og investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter for så vidt muligt at undgå forsinkelser i forbindelse med gennemførelse af de kommende udbud samt forkorte vedståelsesfristerne. Lovforslaget har herudover til formål at fastsætte regler om Energiklagenævnet. Efter ophævelsen af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug er der ikke længere udtrykkelige regler om nedsættelse af et uafhængigt Energiklagenævn. For at leve op til kravet om uafhængighed i EU-retten foreslås det at indføre en udtrykkelig lovbestemmelse om nævnets nedsættelse og uafhængighed. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.