Folketinget · 718 beslutningsforslag
Sager
Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.
-
B 18 Beslutningsforslag
Om kvalificeret flertal ved dansk krigsdeltagelse
Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne, at der indføres et princip om, at der i stedet for almindeligt flertal skal være et kvalificeret flertal på 3/5 i Folketinget bag en beslutning om at udsende danske soldater til væbnede konflikter. Forslagsstillerne finder det væsentligt, at beslutninger om dansk krigsdeltagelse tages på et bredt parlamentarisk grundlag og med størst mulig åbenhed om beslutningen om at sende soldater i kamp.
Bortfaldet
-
B 15 Beslutningsforslag
Om nej til EU’s »Masseovervågning« – beskyt vores privatliv, digitale sikkerhed og ytringsfrihed (borgerforslag)
Forslaget går ud på at pålægge Folketinget at stemme nej til EU’s »Chatkontrol«, der er en lov, der pålægger masseovervågning af alle borgere ved at scanne private beskeder, e-mails, billeder og filer - også på tjenester med end to end-kryptering. I stedet ønskes der målrettede og proportionale tiltag, der beskytter børn uden at fjerne grundlæggende rettigheder til privat kommunikation og datasikkerhed. Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.
Beretning afgivet
-
B 14 Beslutningsforslag
Om ændring af forældelsesreglerne i lov om ministres ansvarlighed
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen skal fremsætte et lovforslag om ændring af ministeransvarlighedsloven, så forældelsesfristen for strafansvar for forhold omfattet af loven regnes fra det tidspunkt, hvor ministeren fratræder sit ministerembede.
Beretning afgivet
-
B 13 Beslutningsforslag
Om mindre kuld i svineavlen
Formålet med beslutningsforslaget er at øge dyrevelfærden blandt pattegrise og avlssøer i svineproduktionen. Danske avlssøer føder store kuld grise. Det er forslagsstillernes opfattelse, at antallet af smågrise har konsekvenser for trivslen for både søer og pattegrise. Beslutningsforslaget opfordrer til, at avlsprogrammerne ændres, så målsætningen ikke er så mange pattegrise som muligt men et antal pattegrise, der passer bedre til søernes biologiske forudsætninger.
2. beh./Forkastet
-
B 12 Beslutningsforslag
Om afvikling af DR som statslig institution
Forslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om at afvikle DR som statslig institution og gennemføre en privatisering senest ved udgangen af 2026. Formålet er at sikre et frit og pluralistisk mediemarked uden statslig dominans, frigøre offentlige midler og styrke private mediers konkurrencevilkår.
Bortfaldet
-
B 11 Beslutningsforslag
Om ophævelse af valgret til kommunale og regionale valg for andre end danske statsborgere
Forslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, således at valgret ved lokalvalgene hurtigst muligt og senest fra 2029 og frem alene indehaves af danske statsborgere med bopæl i riget.
2. beh./Forkastet
-
B 10 Beslutningsforslag
Om et barns ret til pasning i eget hjem (borgerforslag)
Med forslaget foreslås en lovændring, der skal sikre barnets ret til at blive passet i eget hjem af en forælder/primær omsorgsperson ved akut opstået sygdom i hele sygdomsperioden. Forslaget er inspireret af den svenske model VAB (vård av barn), hvorefter en forælder har ret til at blive hjemme og passe sit syge barn, indtil barnet er raskt igen.
2. beh./Forkastet
-
B 5 Beslutningsforslag
Om at nedsætte en arbejdsgruppe om psykedeliske stoffers potentiale i folkesundhedsperspektiv
Forslaget går ud på at nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe, som skal kortlægge og vurdere, hvordan psykedeliske stoffer kan reguleres i et folkesundhedsperspektiv.
Bortfaldet
-
B 4 Beslutningsforslag
Om nedsættelse af en uafhængig privatlivskommission
Folketingsbeslutningen går ud på at nedsætte en uafhængig privatlivskommission, der har til formål at beskæftige sig med udviklingen i overvågning, databehandling og indgreb i borgernes privatliv i Danmark og komme med anbefalinger til, hvordan balancen mellem tryghed, sikkerhed og retten til privatliv bedst sikres i fremtiden.
2. beh/Vedtaget
-
B 3 Beslutningsforslag
Om forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk forpligtende aftaler under falske forudsætninger
Forslaget går ud på at beskytte udsatte gruppers retssikkerhed over for fjernsælgere ved forskellige initiativer, herunder ved at oprette et tillæg til Robinsonlisten, hvor der er et absolut forbud mod, at erhvervsdrivende kontakter den registrerede, og hvor den registrerede ikke kan give et samtykke til at blive kontaktet. Udvalget afgav den 15. januar 2026 beretning over forslaget, hvor et flertal (S, V, SF, DD, LA, M, KF, DF, EL, RV og ALT) bl.a. noterede sig, at regeringen allerede havde iværksat flere tiltag, som skulle forbedre beskyttelsen af udsatte borgere og sårbare forbrugere mod bl.a. digital svindel, og at arbejdet med yderligere tiltag forventedes afsluttet i foråret 2026, hvorefter Folketingets partier ville blive inviteret til drøftelse af forslag om styrket forbrugerbeskyttelse ved uanmodet telefonsalg.
Beretning afgivet
-
B 1 Beslutningsforslag
Om at få børn ud af asyl- og udrejsecentrene
Forslaget skal sikre, at børn og deres nærmeste familie ikke skal bo på asyl- og udrejsecentre, men i stedet skal tilbydes at blive indkvarteret sammen i almindelige boliger. Forslaget gælder for alle børn, uanset om barnet er omfattet af en verserende asylsag eller befinder sig i udrejseposition. Indkvarteringen vil efter forslaget fortsat skulle ske under hensyn til overholdelse af en eventuel pålagt meldepligt eller andre administrative krav.
Betænkning afgivet
-
B 2 Beslutningsforslag
Om automatisk underretning af almene boligorganisationer om utryghedsskabende kriminalitet begået af beboere
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag om at indføre en ordning, som pålægger domstolene i deres forberedende arbejde at følge op på, om der ved domsafsigelse er mulighed for opsigelse af den dømtes bolig, således at de relevante almene boligorganisationer automatisk underrettes, når en beboer idømmes ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet. Udvalget afgav den 27. november 2025 beretning forslaget, hvor et flertal (S, V, SF, DD, LA, M, KF, og DF) bl.a. er enige om, at der skal gøres mere for at komme utryghed i almene boligområder til livs. Flertallet er enige om, at regeringen skal arbejde for at indføre en ordning, hvor almene boligorganisationer en gang årligt kan indsende en liste til politiet med navn og personnummer på de af deres beboere, der bor i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde, med henblik på at få oplyst, hvilke af disse beboere, der er dømt for kriminalitet, som kan danne grundlag for en ophævelse af et lejemål. Flertallet er derudover enige om, at regeringen senest i 2026 skal fremsætte et lovforslag om indførelse af ordningen.
Beretning afgivet
-
B 6 Beslutningsforslag
Om at indføre en autorisationsordning for farmaceuter og farmakonomer
Forslaget går ud på, at farmakonomer og farmaceuter, der arbejder patientnært, bliver autoriserede sundhedspersoner underlagt de samme rettigheder, pligter og tilsyn som øvrige autoriserede faggrupper i sundhedsvæsenet.
Bortfaldet
-
B 9 Beslutningsforslag
Om opdateret førstehjælpskursus til alle medarbejdere i kommunale og private dagtilbud, skoler og fritidsordninger og hertil adgang til hjælpemidler såsom LifeVac (borgerforslag)
Med forslaget foreslås det, at alle ansatte i dagtilbud, skoler og fritidsordninger skal gennemføre opdaterede førstehjælpskurser. Derudover skal institutionerne have adgang til livreddende udstyr som LifeVac. Formålet er at øge børns sikkerhed ved akutte nødsituationer. Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af B 181, folketingsåret 2024-25.
Beretning afgivet
-
B 8 Beslutningsforslag
Om hjælp til befrugtning ved altruistisk surrogati (borgerforslag)
Forslaget går ud på, at sundhedsfagligt personale i Danmark må assistere ved befrugtning i forbindelse med altruistisk surrogati. Altruistisk surrogati er, når en kvinde (surrogatmor) bærer et barn for andre uden at modtage økonomisk kompensation. Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.
Beretning afgivet
-
B 7 Beslutningsforslag
Om landsdækkende efterfødselsklinikker for alle kvinder (borgerforslag)
Forslaget går ud på at oprettes landsdækkende efterfødselsklinikker, så alle kvinder får ret til kompetent og specialiseret behandling efter fødslen. De landsdækkende efterfødselsklinikker med specialiseret tværfagligt personale skal erstatte 8-ugersundersøgelserne hos de praktiserende læger, som vi kender dem i dag Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.
Beretning afgivet
-
B 184 Beslutningsforslag
Om, at Danmark skal arbejde aktivt imod forslaget om såkaldt chatkontrol i EU
Forslaget pålægger regeringen at arbejde aktivt imod Europa-Kommissionens forslag om en chatkontrolforordning, der ifølge forslagsstillerne vil medføre masseovervågning af borgernes digitale kommunikation. Det skal sikre beskyttelse af privatliv og forhindre generel overvågning af beskeder og mails uden nogen konkret mistanke.
Bortfaldet
-
B 183 Beslutningsforslag
Om forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark skal afvise at indføre EU's emballageafgift
Forslaget pålægger regeringen at afvise at implementere EU’s regler om udvidet producentansvar for emballage, da det ifølge forslagsstillerne reelt udgør en emballageafgift. Formålet er at bevare Danmarks suverænitet på området og undgå ekstra økonomiske byrder for danske virksomheder.
Bortfaldet
-
B 182 Beslutningsforslag
Om forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk forpligtende aftaler under falske forudsætninger
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag i begyndelsen af folketingsåret 2025-26, der skal beskytte udsatte gruppers retssikkerhed, f.eks. mennesker med demens eller kognitive funktionsnedsættelser, over for fjernsælgere ved hjælp af forskellige initiativer. Initiativerne omfatter bl.a. at oprette et tillæg til Robinsonlisten (en Superrobinsonliste) med et absolut forbud mod, at erhvervsdrivende kontakter den registrerede, at sikre at kun hvis den registrerede selv aktivt og direkte anmoder erhvervsdrivende, kan denne indgå aftaler, at sikre at retsvirkningen er, at aftalen er ugyldig, hvis den erhvervsdrivende tager kontakt trods registreringen på Superrobinsonlisten, at sikre let og hurtig klageadgang til Forbrugerombudsmanden for borgere tilmeldt Superrobinsonlisten og at sikre at de foreslåede vilkår for borgere, der er registreret på Superrobinsonlisten, også skal gælde for borgere, der er registreret med en kreditadvarsel i CPR.
Bortfaldet
-
B 181 Beslutningsforslag
Om opdateret førstehjælpskursus til alle medarbejdere i kommunale og private dagtilbud, skoler og fritidsordninger og hertil adgang til hjælpemidler såsom LifeVac (borgerforslag)
Med forslaget foreslås det, at alle ansatte i dagtilbud, skoler og fritidsordninger skal gennemføre opdaterede førstehjælpskurser. Derudover skal institutionerne have adgang til livreddende udstyr som LifeVac. Formålet er at øge børns sikkerhed ved akutte nødsituationer. Som følge af den sene fremsættelse, forventes forslaget genfremsat og 1. behandlet i den nye samling.
Bortfaldet
-
B 180 Beslutningsforslag
Om nedsættelse af en uafhængig privatlivskommission
Beslutningsforslaget indebærer, at Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en uafhængig privatlivskommission, der har det formål at beskæftige sig med udviklingen i overvågning, databehandling og indgreb i borgernes privatliv i Danmark og komme med anbefalinger til, hvordan balancen mellem tryghed, sikkerhed og retten til privatliv bedst sikres i fremtiden.
Bortfaldet
-
B 179 Beslutningsforslag
Om Folketingets Ombudsmands beretning for 2024
Folketingets Ombudsmand har afgivet sin beretning for 2024 i henhold til ombudsmandsloven. Folketingets Retsudvalg har behandlet beretningen og indstiller, at Folketinget tager Ombudsmandens beretning for 2024 til efterretning.
2. beh/Vedtaget
-
B 178 Beslutningsforslag
Om et barns ret til pasning i eget hjem af en forælder/primær omsorgsperson ved akut opstået sygdom, indtil barnet er raskt igen (borgerforslag)
Med forslaget foreslås en lovændring, der skal sikre barnets ret til at blive passet i eget hjem af en forælder/primær omsorgsperson ved akut opstået sygdom i hele sygdomsperioden. Forslaget er inspireret af den svenske model, VAB (vård av barn), hvor en forælder har ret til at blive hjemme og passe sit syge barn, indtil barnet er rask igen. Som følge af den sene fremsættelse, forventes forslaget genfremsat og 1. behandlet i den nye samling.
Bortfaldet
-
B 177 Beslutningsforslag
Om at Danmark skal stoppe al direkte og indirekte våbenhandel med Israel, inklusive F-35-samarbejdet (borgerforslag)
Med forslaget pålægges Folketinget at stoppe al direkte og indirekte våbenhandel med Israel, inklusive F-35-kampflysamarbejdet. Forslaget understreger, at regeringen skal efterleve international lovgivning, og at Danmark bør følge trop med lande, som helt eller delvist har stoppet våbeneksport til Israel. Forslaget er stillet på baggrund af borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.
2. beh./Forkastet
-
B 176 Beslutningsforslag
Om mulighed for central maskinel affaldssortering
Formålet med forslaget er at gøre det muligt for kommunerne at indføre central, maskinel affaldssortering som alternativ til den nuværende kildebaserede sortering hos hver enkelt husstand. Brug af moderne teknologi skal lette byrden for den enkelte borger og sikre en mere effektiv og klimavenlig sortering.
2. beh./Forkastet
-
B 174 Beslutningsforslag
Om at styrke og udvikle det danske sprog gennem vedtagelsen af en dansk sproglov
Beslutningsforslaget har til formål at styrke og udvikle det danske sprog gennem vedtagelsen af en sproglov. Det foreslår oprettelsen af et sprogråd til at fordanske fremmedord og en højere standard for optagelse af nye ord i ordbogen. Offentlige myndigheder og institutioner skal prioritere dansk frem for andre sprog. Forslaget understreger vigtigheden af at bevare dansk kultur og identitet gennem sproget.
Beretning afgivet
-
B 173 Beslutningsforslag
Om Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen med Amerikas Forenede Stater
Regeringen beder med beslutningsforslaget om Folketingets samtykke til på Danmarks vegne at indgå en forsvarssamarbejdsaftale med USA. Forsvarssamarbejdsaftalen fastlægger en opdateret juridisk ramme for amerikansk militær tilstedeværelse på dansk jord og tillader en mere permanent amerikansk militær tilstedeværelse i Danmark. Således giver aftalen amerikanske styrker uhindret adgang til aftalte militære områder og anlæg i Danmark, som aktuelt omfatter flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg Forsvarssamarbejdsaftalen giver USA øget adgang til dansk territorium og mulighed for at udføre militære aktiviteter på og fra dansk jord, som bl.a. kan omfatte udstationering af amerikansk personel, opbevaring af militært materiel og udstyr, vedligeholdelse, træning og øvelser.
2. beh/Vedtaget
-
B 172 Beslutningsforslag
Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2023
Folketingsbeslutning om godkendelse af statsregnskabet for 2023.
2. beh/Vedtaget
-
B 171 Beslutningsforslag
Om scanning af forsendelser for at identificere illegale varer
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, der pålægger pakkecentre at scanne alle forsendelser med scannere, som kan identificere illegale varer.
Beretning afgivet
-
B 170 Beslutningsforslag
Om at indføre en dansk sproglov
Beslutningsforslaget om en dansk sproglov har til formål at styrke og bevare det danske sprog som et samfundsbærende sprog. Det foreslår at gøre dansk til det officielle sprog i Danmark og sikre dets brug i offentlige institutioner, uddannelser og medier. Forslaget inkluderer oprettelse af sprogcentre på universiteterne og begrænsning af unødvendige fremmedord. Det understreger også vigtigheden af korrekt dansk i erhvervslivet og offentlige kommunikationer.
Beretning afgivet