Sager

Om nedlæggelse af Danmarks Evalueringsinstitut

Lovforslaget indebærer, at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) nedlægges, og den statslige bevilling ophører fra den 1. juli 2026. Samtidig tilføres VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd flere ressourcer på børne- og uddannelsesområdet. Med forslaget reduceres den samlede statslige indsats på evalueringer og analyser. Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af »Aftale om finansloven for 2026« af 23. oktober 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti.

Om ansattes adgang til oplysninger fra tredjepart om resultater af asbestprøver m.v

Med lovforslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte regler om arbejdsgivers pligt til at sikre ansattes adgang til oplysninger direkte fra en tredjepart om resultater af asbestprøver, f.eks. i form af en QR-kode. Derudover indføres et vejledende niveau for fængselsstraf i særlig grove tilfælde af overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, herunder ved særligt grove overtrædelser af asbestreglerne eller ved overtrædelser, der har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger. Endelig indføres der med lovforslaget et forhøjet bødeniveau for større virksomheder ved visse arbejdsmiljøovertrædelser, ligesom revisionsklausulen i udstationeringsloven forlænges.

Om pligt til at oprette afklaringspladser

Det foreslås med lovforslaget at forpligte kommunerne til at tilbyde midlertidigt afklaringsophold til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne efter udskrivning fra sygehuspsykiatrien, hvis personen har behov for sociale indsatser, der kræver nærmere afklaring. Forslaget skal sikre den rette støtte og hjælp til disse personer, og at der skabes bedre sammenhæng mellem psykiatrien og socialpsykiatrien, bl.a. for at mindske risikoen for unødige genindlæggelser. Forslaget følger op på »Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien«, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet den 19. maj 2025.

Om øget anvendelse af kropsscannere, metaldetektorer og kropsvisitation og private vagter i psykiatrien m.v

Lovforslaget indebærer, at der i lov om tvang i psykiatrien m.v. etableres hjemmel til at anvende karmscannere (metaldetektorer) på psykiatriske afdelinger, ambulatorier og akutmodtagelser, kropsscannere på ambulatorier og akutmodtagelser, kropsvisitation af patienter, hvis kropsscanneren eller karmscanneren giver udslag på afdelinger, ambulatorier og akutmodtagelser, at der kan stilles vilkår om anvendelse af kropsscannere, metaldetektorer og kropsvisitation for retspsykiatriske patienter efter udgang, og hjemmel til at anvende private vagter eller sikkerhedspersonale. Denne del af forslaget er en udmøntning af dele af "Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien" indgået mellem regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Ud over initiativerne fra denne aftale indebærer lovforslaget, at der på Sikringsafdelingen i tidsbegrænsede perioder kan anvendes kamerakig på patientstuer, hvis det er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter sit helbred for meget alvorlig eller livstruende skade, og samtidig indføres adgang til at klage over anvendelse af kamerakig til Det Psykiatriske Patientklagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn. Endelig indebærer forslaget, at der indføres klagefrister for klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn med henblik på som udgangspunkt at ensrette klagefristerne for klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn med klager til Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Tvangsbehandlingsnævnet. Ikrafttræden ventes den 1. marts 2026

Om midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere

Regeringen foreslår med lovforslaget, at social- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fordelingen af en pulje på 15 mio. kr. i 2026 til kommunerne for at forebygge øget udsathed hos borgere. Med forslaget bemyndiges social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens tildeling af disse puljemidler til borgere, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig. Formålet med lovforslaget er at give mulighed for midlertidigt i 2026 at give økonomisk tilskud til husleje til de mest udsatte borgere i de kommuner, der modtager puljemidler, for at forhindre, at disse personer kommer i en situation, som yderligere vanskeliggør deres muligheder for at bevæge sig ud af udsatheden.

Om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste samt bistand fra teleudbydere

Lovforslagets overordnede formål er at styrke tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Lovforslaget indfører nye rammer for tilsynet med FE, som tager højde for praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som i maj 2021 afsagde to principielle domme, som overordnet set drejer sig om efterretningstjenesters elektroniske masseindhentning af kommunikationsdata (bulkindhentning). Lovforslaget har desuden til formål at udmønte dele af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den 28. februar 2024. I den forbindelse indgår det i lovforslaget, at der oprettes to nye uafhængige nævn, Efterretningsnævnet og Nævnet for Indsigtsrettigheder, der skal føre henholdsvis forudgående og efterfølgende kontrol med FE, ligesom der foreslås en udvidelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetenceområde i forhold til FE. Endelig har lovforslaget til formål at fastsætte regler om teleudbyderes bistand til FE’s bulkindhentning.

Om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet

Lovforslaget skal supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1309 om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation, om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU (forordningen om gigabitinfrastruktur). Videre har lovforslaget baggrund i »Aftale om en robust og fremtidssikret digital infrastruktur i hele Danmark« af 26. juni 2025, som blev indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet (teleaftalen). Lovforslaget har til formål at lette og stimulere udrulningen af net med meget høj kapacitet og øvrige elektroniske kommunikationsnet ved at skabe forudsigelige rammevilkår for udrulning af mobil- og bredbåndsinfrastruktur. Det sker gennem tiltag med afsæt i gældende ret, som i videre omfang end forordningen om gigabitinfrastruktur fremmer fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur og andre høje konstruktioner og muliggør en mere effektiv etablering af ny fysisk infrastruktur, så mobil- og bredbåndsnet kan udrulles hurtigere og med lavere omkostninger. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 12. maj 2026, som er tidspunktet for, hvornår de sidste dele af forordningen om gigabitinfrastruktur finder anvendelse. Hovedparten af forordningen har fundet anvendelse siden den 12. november 2025.

Om lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker

Forslaget har til formål at lempe anmeldereglerne, så en arbejdsulykke, der udelukkende anmeldes på baggrund af fravær (fraværskriteriet), kun skal anmeldes, hvis arbejdsulykken har medført mindst 3 dages fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen. Ændringen har til formål at forenkle de administrative processer for arbejdsgiverne ved mindre alvorlige arbejdsulykker, samtidig med at de mere alvorlige ulykker fortsat skal anmeldes.

Om Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med autorisationsordningen på asbestområdet m.v

Forslaget har til formål at tydeliggøre Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser efter arbejdsmiljøloven i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af asbest, så forpligtelserne i forhold til tilsyn fremgår direkte af loven. Derudover tilføjes der med forslaget en reference til dele af EU’s asbestdirektiv i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel. Hermed opfyldes direktivets krav om, at love, der gennemfører direktivet, skal ledsages af en henvisning til direktivet.

Om justering af kommunalbestyrelsens forsyningspligt vedrørende 10. klasse

Lovforslaget giver kommunalbestyrelser mulighed for at lade erhvervsskoler varetage 10. klasseundervisning gennem driftsoverenskomster. Loven skal træde i kraft den 1. august 2026.

Om hf som trædesten til erhvervsuddannelse og genindførelse af forhåndstilkendegivelse af ønsket studieretning

Lovforslaget giver mulighed for at tage forskud på dele af den kommende reform af de gymnasiale uddannelser (epx), som træder i kraft i 2030. Det indebærer, at den 2-årige hf-uddannelse også kan forberede elever til erhvervsuddannelser – ikke kun videregående uddannelser. Derudover genindføres muligheden for, at elever på stx, hhx og htx kan angive ønsket studieretning før studiestart, hvilket skal styrke klassefællesskaber og relationer. Lovændringen skal træde i kraft den 1. august 2026.

Om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer

Med lovforslaget foreslås det at indføre en tilladelsesordning for virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift. Formålet er at sikre bedre kontrol med området og skabe klare rammer for virksomhederne. Det foreslås, at virksomhederne for at opnå tilladelse bl.a. skal have en ansvarlig ledelse, have en holdbar forretningsmodel og have procedurer for vurdering af kunders betalingsevne. Derudover foreslås det, at virksomheder, der opnår tilladelse, omfattes af hvidvasklovgivningen, og at Finanstilsynet udpeges som tilsynsmyndighed. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Om gennemførelse af dele af »Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030« m.v

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet indgik den 25. juni 2025 en aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030. Lovforslaget indeholder de dele af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030, som kræver lovændringer, herunder strafskærpelser for personfarlig kriminalitet m.v., tiltag til at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling, ændring af mulighederne for prøveløsladelse, udvidelse af mulighed for straffuldbyrdelse og udstationering i eget hjem ved brug af fodlænke m.v., ny ordning for opkrævning af straffesagsomkostninger og forhøjelse af offerbidraget. Derudover indeholder lovforslaget to elementer, der ikke har baggrund i aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030. Det ene element indebærer en præcisering af, at tilsynsmyndighederne kan give påbud om, at ulovligt ødelagt natur skal reetableres. Det andet element indebærer en styrkelse af beskyttelsen af vilde og fredede dyrearter (fauna) i Danmark ved at øge anvendelsen af muligheden for at frakende jagttegn ved faunakriminalitet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2025.

Om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige m.v

Lovforslaget har til formål at udmønte "Aftale om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige" og "Tillæg til aftale om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige", der blev indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet henholdsvis den 27. februar 2025 og den 23. juni 2025. Det foreslås, at eftergivet gæld til det offentlige genopstår, hvis en borger begår kriminalitet og sigtes herfor inden for fem år fra eftergivelsestidspunktet, ligesom kriminaliteten skal fastslås ved endelig dom. Tilsvarende foreslås det, at bøder på 50.000 kr. og derover for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen også omfattes af ordningen, uanset om straffesagen afsluttes med et vedtaget bødeforelæg eller ved endelig dom. Det foreslås videre, at særligt socialt udsatte under særlige betingelser kan undgå, at gælden genopstår. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2026.

Om valg til Folketinget

Lovforslaget indfører en ny ordning for vederlag og pension m.v. for fremtidige medlemmer af Folketinget. Derudover foretages mindre ændringer og præciseringer i de eksisterende regler. Vederlaget for fremtidige folketingsmedlemmer ændres, så det bringes på niveau med gennemsnitslønnen for chefer i staten i lønramme 38, som bl.a. omfatter visse afdelingschefer, vicedirektører og dommere m.v. Det skattefrie omkostningstillæg for fremtidige folketingsmedlemmer afskaffes som led i ændringen. For medlemmer valgt på Færøerne og i Grønland omdannes en del af det skattefrie omkostningstillæg dog til et nyt skattepligtigt tillæg til vederlaget, som skal kompensere for forskelle i leveomkostninger. Reglerne om eftervederlag for fremtidige folketingsmedlemmer ændres, så eftervederlag fremover kan oppebæres i mindst 3 og højst 12 måneder. Den hidtidige bundgrænse for modregning med andre indtægter i eftervederlaget i det første år med eftervederlag afskaffes, så der fremover vil skulle ske modregning i hele eftervederlaget. Pensionsordningen for fremtidige folketingsmedlemmer omlægges fra den nuværende optjeningsordning baseret på tjenestemandspensionssystemet til en bidragsfinansieret arbejdsmarkedspensionsordning. Pensionsbidragssatsen fastsættes af finansministeren og vil være på niveau med pensionsbidraget for overenskomstansatte akademikere i staten. Pensionsbidraget indbetales som udgangspunkt til et pensionsinstitut, som folketingsmedlemmet vælger. Der indføres endvidere en ny ordning for vederlag og pension m.v. for fremtidige medlemmer af Folketinget, der vælges som formænd for Folketinget. Den nye vederlags- og pensionsordning vil gælde for alle folketingsmedlemmer, der tidligst ved det førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025, dvs. folketingsvalget den 24. marts 2026, for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som ministre. For andre folketingsmedlemmer vil den hidtidige ordning fortsat gælde. Lovforslaget er en del af udmøntningen af aftale af 27. maj 2025 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse. Aftalen tog afsæt i Vederlagskommissionens anbefalinger fra 2016. Lovforslaget er sambehandlet med et lignende lovforslag, som udmøntede den del af aftalen, som vedrører ministres forhold (L 60).

Om Den Sociale Investeringsfond og mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, forvaltning af fondens midler m.v

Med lovforslaget foreslås det, at der kan etableres hjemmel til at foretage formålsspecifikke kapitalindskud, så Den Sociale Investeringsfond kan modtage kapital, der ved politisk beslutning er øremærket til et overordnet formål inden for de politisk fastsatte temaer for fonden. Derudover indgår det også i lovforslaget, at processen for fastsættelsen af temaer, som fonden skal disponere og investere inden for, fastsættes af social- og boligministeren og ikke i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Med lovforslaget vil det også blive tydeliggjort, at fonden skal formidle sin viden om resultaterne af sit arbejde med udvikling og udbredelse af indsatser og investeringsprojekter. Det foreslås desuden i lovforslaget at tilvejebringe hjemmel til, at fonden i investerings- og udviklingsprojekter kan opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte midler. Derudover indeholder lovforslaget endvidere forslag om, at der etableres hjemmel til, at social- og boligministeren kan føre tilsyn med fondens likviditetsforskydning.

Om styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v

Lovforslaget har navnlig til formål at gennemføre de ændringer af lov om beskyttelsesrum, som eftersynet af reglerne på området har givet anledning til. Denne del af lovforslaget indebærer for det første en styrkelse af ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs beføjelser på beskyttelsesrumsområdet, herunder i forhold til at kunne styre udviklingen i kapaciteten på området. For det andet har lovforslaget til formål at skabe mere klarhed om de gældende regler om bl.a. fastsættelse af klargøringsvarsel for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum. Herudover foreslås en styrkelse af tilsynet med overholdelse af reguleringen på området, og at der indføres en række indberetningspligter for kommunerne. Lovforslagets anden del har til formål at ændre bilaget til lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven), som implementer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet) i dansk ret. Ved en fejl blev tre enhedskategorier under sektor 5, Sundhed, fra bilaget til CER-direktivet nemlig ikke medtaget i bilaget til CER-loven. Det retter lovforslaget op på, således de tre enhedskategorier medtages i loven.

Om ændring af princip for valg af suppleanter i lov om nordisk samarbejde

Forslaget ændrer lov om nordisk samarbejde og justerer reglerne for valg af suppleanter til den danske delegation til Nordisk Råd. Forslaget indebærer, at der fremover kan vælges 16 ikke-personlige suppleanter til den danske delegation, der så vidt muligt afspejler Folketingets sammensætning. Ændringen skal sikre en mere smidig anvendelse af suppleanter, når medlemmer er forhindret i at deltage i delegationens arbejde, hvilket er vigtigt for at sikre, at danske synspunkter afspejles i rådets arbejde. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet m.v

Formålet med lovforslaget er at gennemføre og implementere de dele af rapporten og den politiske aftale om ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet”, der kræver lovændring. Lovforslaget har desuden til formål af gennemføre anbefalinger fra Udvalg vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver, hvilket kræver lovændring. Forslaget indeholder for det første tiltag, der medfører en øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem gejstlige og læge funktioner i folkekirken. For det andet indeholder forslaget tiltag, der har til formål at aflaste menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrke samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet, herunder forslag der skaber hjemmel til, at provstiudvalget kan varetage bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme. Der sikres samtidig mulighed for lokal fleksibilitet, ved at budgetsamrådet får kompetence til at beslutte, at ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke overføres til provstiudvalget, herunder at ansvaret for landbrugsejendomme og jorder skal forblive hos menighedsrådene, mens ansvaret for tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget, eller omvendt. Forslaget indeholder for det tredje tiltag til styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd. Forslaget indeholder for det fjerde det retlige grundlag for etablering af en enhed for folkekirkens middelalderkirker til understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker samt præcisering af procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse.

Om bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af regler vedrørende EU’s naturbeskyttelsesdirektiver

Lovforslaget skal sikre, at EU’s naturbeskyttelsesdirektiver overholdes ved søopmåling i Danmark. Det giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvornår og hvordan søopmåling må ske. Bemyndigelsen skal sikre fleksibilitet i tilfælde af teknologisk udvikling på området. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Om reform af beskæftigelsesindsatsen, og afskaffelse af kravet om jobcentre og frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen m.v

Lovforslaget udmønter dele af ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler”, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025. Lovforslaget er et ud af syv lovforslag, der udmønter aftalen om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Lovforslaget indeholder en række initiativer, som skal give kommunerne frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen og tilrettelægge den tværfaglige indsats efter lokale behov. De enkelte initiativer i lovforslaget træder i kraft henholdsvis den 1. februar 2026 og den 1. juli 2026.

Om grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte i den kommunale budgetgaranti m.v

Lovforslaget udmønter et af initiativerne i aftale af 9. april 2025 »Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler« mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre og i tilknytning hertil aftale af 21. maj 2025 mellem regeringen og KL: »Aftale om udmøntning af reform af beskæftigelsesindsatsen«. Lovforslaget udmønter initiativet om at indføre en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti. Grænsen skal understøtte, at kommunernes udgifter hertil bliver nedbragt. Lovforslaget fastsætter grænsen for 2026 og regulerer fastsættelsen og offentliggørelsen i 2026 af grænsen for 2027. Med lovforslaget bliver også foreslået, at der indføres forældelsesregler for opbevaring af data i Ydelsesrefusion. Ydelsesrefusion skal herefter opbevare de data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, i en periode på 4 hele regnskabsår.

Om udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder og suspension og indfasning af CO2-afgift for fiskeri m.v

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Det foreslås at udvide medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder til at omfatte flere virksomheder og at afskaffe grænsen for, hvor stor en andel af lønnen de kan tilbyde som indkomstskattefri medarbejderaktier, hvis medarbejderen får en vis grundløn. Lovforslaget udmønter desuden dele af aftalen "En ny kurs for dansk fiskeri" af 2. juli 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Det foreslås, at fiskeriet i perioden 2026-2028 ikke skal betale CO2-afgift, og at CO2-afgiften for fiskeriet indfases fra 2029. Det foreslås derudover bl.a. at momsfritage uddannelse af børn og unge under 30 år for at sikre, at børn og unges undervisning i f.eks. fitness, musik og dans fortsat vil være momsfritaget. Endvidere foreslås bl.a. regler, der udmønter dele af aftalen "Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet" fra juni 2023 med henblik på at forbedre samspillet mellem opkrævning og inddrivelse af selskabers restskatter m.v. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026, idet skatteministeren dog foreslås at skulle fastsætte tidspunktet for bl.a. ikrafttræden for udvidelsen af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder.

Om skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler m.v

Formålet med lovforslaget er at fastsætte et skærpet bødeniveau i sager, hvor en person ved indrejse i eller udrejse af det danske toldområde medbringer likvide midler, f.eks. kontanter, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, og forsætligt eller groft uagtsomt undlader at angive dette korrekt til Skatteforvaltningen. Det er desuden formålet, at bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer efter toldloven skal kunne ske på et tidligere tidspunkt end i dag. Det foreslås, at der skal kunne ske bortskaffelse, når der foreligger en endelig afgørelse om skyldige told- og afgiftsbeløb. Det vil reducere Skatteforvaltningens udgifter til opbevaring af varerne. Det er derudover formålet at ophæve reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere. Samtidig vil virksomheder, der bliver registreret som kreditformidler, få mulighed for at kunne anvende eSkatData. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2026, dog således at tiltagene om eSkatData træder i kraft den 1. juli 2026.

Om indførelse af ny indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino

Med lovforslaget foreslås indført en ny indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino, som skal være et supplement til den gældende almindelige tilladelse til onlinekasino og den nuværende indtægtsbegrænsede tilladelse til onlinekasino. Det foreslås, at den nye tilladelse skal koste 1.000 kr. årligt for ansøgning og tilsyn, at spilleomsætningen ikke må overstige 1 mio. kr., og at tilbagebetalingsprocenten ikke må være under 80. De spil, der udbydes via tilladelsen, vil blive fritaget for mange af de gældende krav i bekendtgørelse om onlinekasino. Spillene omfattes således kun af de mest nødvendige krav. Den foreslåede nye tilladelse er tiltænkt mindre ikkekommercielle foreninger, som f.eks. udbyder bingo via walkie talkie eller radio. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Om ændring af Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer

Med lovforslaget foreslås det at hæve de lovfastsatte gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling af bl.a. patenter, varemærker, designs, brugsmodeller og halvlederprodukters udformning (typografi). De lovfastsatte gebyrerne foreslås hævet med 20 pct., for at styrelsens gebyrindtægter i højere grad tager højde for styrelsens it-investeringer. Endvidere foreslås det at nedsætte videresendelsesgebyret for internationale patentansøgninger (PCT-ansøgninger). Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Om ny mulighed for generationsskifte til medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber

Formålet med lovforslaget er bl.a. at gøre det lettere for medarbejdere at finansiere et generationsskifte af den virksomhed, de er ansatte i, og derigennem potentielt øge antallet af medarbejderejede virksomheder. Konkret foreslås det, at virksomhedsejeren kan overdrage sine kapitalandele i et aktie- eller anpartsselskab til en medarbejderejet virksomhed, uden at der sker beskatning af virksomhedsoverdrageren. Dermed sidestilles overdragelse til medarbejdere med overdragelse til bl.a. familie. Medarbejdernes ejerskab sker via en nystiftet virksomhed med begrænset ansvar, og uden medarbejderne skal finansiere købet med egne midler, da købesummen finansieres via kommende års overskud. Der foreslås indført en række betingelser, for at overdragelsen kan ske uden beskatning af overdrageren, hvilket bl.a. har til formål at sikre, at der er tale om en generel medarbejderordning, og at den medarbejderejede virksomhed drives på demokratisk vis. Derudover skal betingelserne sikre, at modellen ikke anvendes til skattemæssig spekulation. Denne del af lovforslaget udmønter initiativ V. 2 i »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti« af den 21. juni 2024. Endvidere foreslås det, at: – give andelsbeskattede selskaber og foreninger mulighed for at etablere en særlig selskabsbeskattet elenhed uden at miste retten til andelsbeskatning, – tydeliggøre ledelsens henholdsvis filialbestyrerens ansvar for udarbejdelse og indsendelse af rapport om indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer, jf. det såkaldte land-for-land-direktiv, - konsekvensrette fusionsskattelove, som følge af at de selskabsretlige regler for omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktie- eller anpartsselskab som ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 er overført fra selskabsloven til erhvervsvirksomhedsloven. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2026.

Om adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byer og lempelse af dispensationsadgang til detailsalg ved særlige arrangementer

Lovforslaget har til formål at gøre det lettere for butikker at have åbent på hellig- og lukkedage. Konkret foreslås det, at butikker i bymidter med færre end 16.850 indbyggere kan holde åbent på lukkelovens lukkedage. Forslaget omfatter også butikker i storcentre, øvrige centre, stormagasiner eller hypermarkeder på mindre end 15.000 m2. Erhvervsstyrelsen vil årligt fastsætte, hvilke byer der er omfattet af ordningen, baseret på tal fra Danmarks Statistik. Samtidig foreslås det, at lukkelovens dispensationsbestemmelse lempes, så det ikke længere er et krav, at et tilbagevendende arrangement skal have offentlig karakter, for at få dispensation, og at dispensation til, at butikker kan foretage detailsalg på en af lukkelovens lukkedag, kan gives for en periode på op til 10 år. Lovforslaget implementerer en forligsaftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om ændring af lukkeloven af 27. maj 2025. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber i Grønland m.v

Lovforslaget er fremsat efter aftale med Naalakkersuisut og har til formål at gennemføre reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og outputgulvet (CRR III) for Grønland. Formålet med CRR III er at styrke kreditinstitutternes robusthed og øge den finansielle stabilitet, samtidig med at kreditformidling, vækst og beskæftigelse understøttes. Lovforslaget sikrer samtidig, at grønlandske kreditinstitutter får regulering svarende til den, som gælder for danske institutter. Kreditinstitutterne i Grønland vil dermed have et tilsvarende lovgrundlag som i Danmark, hvilket gør adgangen til kapital og likviditet nemmere.

Om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område

Det foreslås med lovforslaget, at kulturministeren – medmindre andet følger af anden lov – generelt bemyndiges til at administrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område og til at udstede regler herom. Ministeren bemyndiges samtidig generelt til at delegere sine beføjelser til underliggende myndigheder og til at delegere puljeadministration m.v. til f.eks. private organisationer. Lovforslaget indebærer regelforenkling, idet en række tilskudsadministrative bestemmelser i anden lovgivning, herunder om regnskab, revision og tilsyn, vil blive ophævet, som følge af at disse samles – og herved ensartes – med lovforslaget. Lovforslaget indeholder tillige få ændringer i driftstilskudsloven.