Sager

Om, at screening af brystkræft nedsættes fra 50 til 40 år (borgerforslag)

Forslaget indebærer en nedsættelse af aldersgrænsen for systematisk brystkræftscreening fra 50 til 40 år, og at alle kvinder, fra de er 40 år, indkaldes til mammografiscreening hvert andet år. Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Sundhedsudvalget afgav beretning over forslaget. Heraf fremgår det - At ændringer af det nationale screeningsprogram for brystkræft skal ske på et solidt fagligt grundlag og foregå i overensstemmelse med, hvordan man normalt arbejder med screeningsprogrammer i Danmark, herunder at ændringer af programmer sker med afsæt i en faglig analyse fra Sundhedsstyrelsen og eksperter på området. - At der med Kræftplan V er initieret en grundig analyse af de nationale screeningsprogrammer for kræft, herunder screening for brystkræft. Arbejdet forestås af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af eksperter samt viden og erfaringer fra ind- og udland. - At analysen skal danne grundlag for vurdering af potentialer for større målretning/risikobasering i forhold til ny viden om f.eks. målgrupper, herunder om nogle borgere har brug for mere eller tidligere screening. - At en beslutning om ændring i målgruppen for det nationale screeningsprogram for brystkræft skal afvente analysen fra Sundhedsstyrelsen.

Om ændringer af Folketingets udvalgsstruktur m.v

Med beslutningsforslaget, som er fremsat af Udvalget for Forretningsordenen i en betænkning og indstilling og forberedt af et underudvalg under udvalget, gennemføres en ændring af Folketingets udvalgsstruktur, så man går fra 30 til 20 stående udvalg, og så man går over til at betragte Folketingets udvalgsstruktur som mere fast og uafhængig af regeringens ressortfordeling end hidtil. Disse ændringer skal træde i kraft efter det næste folketingsvalg. Desuden foretages der enkelte justeringer af reglerne for Folketingets behandling af beslutningsforslag.

Om valg af Folketingets ombudsmand

Beslutningsforslaget indeholder betænkning og indstilling, hvori Retsudvalget indstiller, at Folketinget vælger retspræsident Christian Britten Lundblad som Folketingets ombudsmand.

Om at gøre Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi til en national strategi

Forslaget opfordrer regeringen til at gøre Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi fra 2019 til en national strategi. Mad- og måltidsstrategien for offentlige køkkener har tre overordnede målsætninger: 1) Der skal være færre under- og fejlernærede borgere. 2) Offentlige køkkener skal bidrage til at mindske social ulighed i sundhed. 3) Der skal være flere klimavenlige måltider baseret på de officielle kostråd og borgernes ernæringsmæssige behov.

Om danske militære bidrag til træning og kapacitetsopbygning i Afrika i rammen af EU

Med beslutningsforslaget anmoder regeringen om Folketingets samtykke til udsendelse af danske militære bidrag til indsættelse i EU’s trænings- og kapacitetsopbyggende indsatser i Afrika med henblik på at styrke afrikanske partneres evne til at håndtere sikkerhedsudfordringer på kontinentet. De danske militære bidrag vil også kunne indsættes i EU’s eventuelle fremtidige trænings- og kapacitetsopbyggende indsatser i Afrika, som er af tilsvarende karakter og missionsramme. Det drejer sig om militære trænings-, rådgivnings- og stabsbidrag bestående af op til ca. 18 personer pr. EU-indsats. Opgaverne vil bl.a. omfatte planlægning, rådgivning, mentorering, træning, uddannelse og eventuelt sikringsopgaver, herunder i enkelte tilfælde i forbindelse med trænede styrkers udførelse af operationer, hvor bidragene vil varetage sine opgaver fra sikrede lokationer. De danske bidrag vil have mandat til at anvende magt i selvforsvar og i forsvar af andre styrker og enheder, der er indsat i rammen af EU’s indsatser, eller tredjepersoner, der opholder sig i nærheden af missionsområdet, og som udsættes for livstruende fare eller fare for fysiske skader. De danske militære bidrag kan udsendes i op til 12 måneder ad gangen på kontinuerlig basis. Som det første konkrete danske militære bidrag vil der fra medio 2025 blive udsendt to personer til EU’s militære træningsmission i Somalia (EUTM Somalia). Den danske forsvarschef bevarer fuld kommando over de danske bidrag. Retten til at indsætte bidragene delegeres som udgangspunkt til chefen for den EU-indsats, hvortil det danske personel er udsendt, i overensstemmelse med de fastlagte kommando- og kontrolforhold.

Om national udbredelse af byggelegepladser

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om at udbrede byggelegepladser nationalt. Med forslaget følges der op på forslag til vedtagelse nr. V 108, folketingsåret 2021-22, som blev vedtaget med teksten: »Folketinget ønsker derfor at fremme børns muligheder for risikofyldt leg i dagtilbud og skoler og på legepladser, herunder gennem skrammellegepladser, med respekt for retten til selvbestemmelse i de enkelte intuitioner og kommuner.«

Om at styrke kontrollen med håndtering af jord fra bygge- og anlægsprojekter

Formålet med forslaget er at tilpasse lovgivning og praksis for at få en bedre kontrol med håndteringen af forurenet og potentielt forurenet overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. Udvalget afgav den 18. juni beretning over forslaget. Et enigt udvalg lægger vægt på at alle led i håndteringen af jord skal ses efter, så nye tiltag har størst mulig effekt på bedre behandling af forurenet jord. Der skal også ses på bødeniveauer for overtrædelse af reglerne. Miljøministeren indkalder til forhandlinger efter sommerferien 2025.

Om at fremme legen på vejen

Beslutningsforslaget drejer sig om, at regeringen skal indkalde til forhandlinger om at fremme leg på vejene. Formålet er bl.a. at skrue ned for børns skærmbrug og samtidig op for mere natur og leg i børns liv. Der er afgivet beretning over forslaget. Beretningen til beslutningsforslaget opfordrer foreninger og kommuner til at informere om børnezoner og aktiviteter på stille villaveje, ligesom det fremgår, at transportministeren undersøger fortovsreglens betydning for børns leg og orienterer udvalget om resultatet inden årets udgang.

Om at lave en skole, der er god for alle børn

Ifølge forslaget skal der indkaldes til forhandlinger om at tilføre folkeskolen en ekstra lærer eller pædagog i halvdelen af alle timer. Formålet med forslaget er at fremme inklusion og at forebygge skolevægring.

Om undersøgelse af muligheden for at fjerne farlige bunkere

Formålet med forslaget er at få kortlagt omfanget af farlige bunkere fora besættelsestiden. Derudover er formålet at fjerne de bunkere fra besættelsestiden på Vestkysten, som er til fare og ulempe eller er skæmmende og ødelæggende for naturoplevelsen.

Om at indføre grundvandsparker

Formålet med forslaget er at sikre grundvandet i Danmark ved at udpege grundvandsparker, der dækker et areal på 200.000 ha. Derudover ønsker forslagsstiller, at beskyttelsen af områderne mod yderligere forurening fra pesticider og andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer sikres ved lov.

Om automatisk underretning af almene boligorganisationer om utryghedsskabende kriminalitet begået af beboere

Med forslaget ønsker forslagsstillerne at indføre en ordning om automatisk underretning af boligorganisationer, når en beboer idømmes ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet. Det skal ske ved, at domstolene i deres forberedende arbejde pålægges at tjekke op på, om der ved domsafsigelse er mulighed for opsigelse af den dømtes bolig. Formålet er at hjælpe de almene boligorganisationer med at skabe trygge by- og boligområder ved at styrke deres muligheder for at opsige kriminelle fra deres almene boliger.

Om at give mulighed for at fravælge en sagsbehandler i sager med æresrelateret vold og social kontrol

Forslaget giver mulighed for, at personer i sager om æresrelateret vold og social kontrol kan fravælge en sagsbehandler, hvis de ikke føler sig trygge ved den tildelte. Efter forslagsstillernes opfattelse vil personer udsat for æresrelateret vold og social kontrol være mere tilbageholdende med at kontakte myndighederne, hvis de frygter, at sagsbehandlere med samme kultur og baggrund som dem selv f.eks. kan finde på at videregive oplysninger om deres situation. Udlændinge- og Integrationsudvalget afgav beretning over B 157. Et flertal i udvalget udtalte, at de bakker op om Kommissionen for den glemte kvindekamps fokus på at sikre ofre for æresrelateret vold og social kontrol bedre mod at blive krænket af sagsbehandlere og andre offentligt ansatte, og flertallet ønsker at give ofre for negativ social kontrol bedre mulighed for at fravælge en sagsbehandler, hvis de ikke føler sig trygge ved den tildelte. Det kræver dog en afdækning af bl.a. de retssikkerhedsmæssige rammer i relevante lovgivninger for at afklare, om det vil være muligt at gennemføre en model, der både kan løse problemet, er mulig at administrere og er lovlig. Regeringen vil undersøge dette og konkludere, hvordan en model i givet fald kan bringes til virkelighed inden for de retssikkerhedsmæssige rammer hurtigst muligt og senest inden udgangen af den kommende folketingssamling. Udlændinge- og Integrationsudvalget vil følge op på dette i oktober 2025.

Om mærkningsordning for mælkeprodukter produceret ved tildeling af Bovaer

Forslaget handler om en mærkningsordning for mælkeprodukter fra malkekvæg, som er fodret med fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP (Bovaer). På den måde kan forbrugerne træffe et oplyst valg, om de vil have produkter fra køer, der er fodret med Bovaer.

Om at lade multikriminelle familier omfatte af bandelovgivningen

Beslutningsforslagslaget indebærer, at regeringen pålægges inden udgangen af 2025 at fremsætte initiativer, der imødegår multikriminelle klaner og familier, herunder åbne mulighed for at sidestille disse med bander, så myndighederne får de samme værktøjer og muligheder over for multikriminelle familier, som i dag findes i bandelovgivningen over for bander.

Om tilbageholdelse af udviklingsbistand til lande, der nægter at tage imod egne statsborgere

Forslaget indebærer, at regeringen øjeblikkeligt stopper med at give dansk udviklingsbistand til lande, der ikke vil tage imod deres egne statsborgere. Samtidig ønsker forslagsstillerne, at kravet om at tilbagetage egne statsborgere skal indføjes i de udviklingsaftaler, som Danmark indgår med modtagere af dansk udviklingsbistand. Forslagsstillerne ønsker således at tydeliggøre, at lande skal acceptere at modtage alle de borgere, som Danmark ønsker at hjemsende, som en forudsætning for at kunne modtage dansk udviklingsbistand.

Om oprettelse af en partnerdrabskommission

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at der oprettes en partnerdrabskommission, der har til formål at igangsætte udredninger og indsamle viden om partnerdrab for at forebygge partnerdrab og partnervold.

Om at undtage klimatilpasningsprojekter og energirenoveringer af offentlige bygninger fra anlægsloftet

Forslaget skal sikre, at energirenoveringer af offentlige bygninger og klimatilpasningsprojekter i kommunerne ikke er omfattet af anlægsloftet.

Om en national handleplan for kvinders sundhed

Forslaget skal sikre en national handleplan for kvinders sundhed inden udgangen af 2025. Formålet er at sikre politisk handling og finansiering til kvinders sundhed herunder endometriose, fertilitetsudfordringer, fødselsskader, overgangsalder m.v.

Om at stramme regler for udlejning gennem Airbnb og lignende tjenester

Med forslaget ønsker forslagsstillerne at stramme reglerne for udlejning via Airbnb og andre lignende tjenester. Forslaget indebærer som udgangspunkt krav om folkeregisteradresse på bopælen for udlejning, sænkelse af antallet af udlejningsdage fra 70 til 35 dage, indførsel af indberetningspligt for udlejningstjenesterne, indførsel af bedre sanktionsmuligheder for kommunerne og skelnen mellem privat og erhvervsmæssig udlejning. Formålet med forslaget er bl.a. at bidrage til at sikre sammenhængskraft i boligområder og at afværge, at kortidsudlejning driver boligpriserne op.

Om at fjerne udgifterne til ikkevestlige udlændinge og efterkommere

Forslaget har til formål at få udarbejdet og fremlagt en konkret plan for, hvordan nettoudgiften til ikkevestlige indvandrere og efterkommere kan bringes ned på nul, så pengene i stedet kan bruges til at finansiere øgede forsvarsudgifter.

Om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark

Forslaget skal genindføre den tidligere § 3 A i indfødsretsloven, således at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får en let adgang til at få dansk indfødsret.

Om en national undersøgelse af vold blandt folkeskoleelever

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at igangsætte en national undersøgelse af vold blandt folkeskoleelever. Formålet med forslaget er at opnå større viden om udfordringerne med vold i folkeskolen, idet der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer tilstrækkelig gode data for problemstillingen.

Om at indføre et forbud mod finanssektorens investeringer i fossile selskaber, der ekspanderer

Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, der i overensstemmelse med Parisaftalens mål indfører et forbud mod finanssektorens investeringer i fossile selskaber, der udvider med nye olie- eller gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser eller nye kulkraftværker.

Om, at den danske stat, offentlige myndigheder m.v. kun skal anerkende to køn

Det foreslås, at den danske stat og offentlige myndigheder kun anerkender to køn. Det skal i praksis ske ved, at muligheden for at få foretaget juridisk kønsskifte afskaffes, og at det ikke skal være muligt at få et X angivet som kønsbetegnelse i sit pas. Derudover skal behandlingstilbud til transkønnede ikke længere tilbydes af det offentlige. Desuden skal myndigheder og offentligt finansierede organisationer ophøre med at anvende en kønsforståelse, der fraviger den biologiske virkelighed. Sluttelig foreslås det, at regeringen skal gennemgå gældende lovgivning for at fjerne bestemmelser, der bygger på en ideologisk kønsopfattelse frem for den biologiske realitet.

Om at indføre et forbud mod bankers udlån til fossile selskaber, der ekspanderer

Forslaget går ud på i overensstemmelse med »Parisaftalens« mål at indføre et forbud mod bankers udlån, herunder nye lån, tegningsgarantier og refinansiering af eksisterende udlån, til fossile selskaber, der udvider med nye olie- eller gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser eller nye kulkraftværker.

Om tildækningsforbud på uddannelsesinstitutioner

Forslaget udvider anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet i straffelovens § 134 c, så det også gælder på uddannelsesinstitutioner. Med forslaget ønsker forslagsstillerne at sikre, at uddannelsesinstitutioner i Danmark ikke understøtter en islamisk æresrelateret kultur og social kontrol.

Om inddragelse af indtægter fra falske annoncer på sociale medier

Forslaget skal pålægge sociale medieplatforme at leve op til reglerne i markedsføringsloven og medieansvarsloven, hvad angår falske annoncer. Forslagets formål er, at de sociale medieplatformes indtægter fra falske annoncer inddrages.

Om at opfordre regeringen til at underskrive og ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben

Forslaget opfordrer regeringen til, at Danmark underskriver og ratificerer FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Traktaten trådte i kraft i 2021 og forbyder al udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel og brug eller trussel om brug af atomvåben. I en tid med stigende international spænding, ustabilitet og mangel på forudsigelighed, mener forslagsstillerne, at traktaten udgør et vigtigt redskab til atomar nedrustning.

Om repatriering af kriminelle indvandrere uden dansk statsborgerskab og deres familiesammenførte familiemedlemmer

Forslaget giver mulighed for at udvise udlændinge uden dansk statsborgerskab, der har opnået opholdstilladelse i Danmark og efterfølgende fået deres familie til landet som familiesammenførte, hvis de eller et medlem af deres familie begår gentagen kriminalitet eller deltager i organiseret kriminalitet i Danmark. Der skal i den forbindelse sikres en særlig repatrieringsordning for effektiv hjemsendelse og en årlig evaluering af ordningens effekt.