Sager

Om at afskaffe strafgebyr for udlejere ved underkendelse af huslejenævnenes afgørelser i boligretten

Med forslaget ønsker forslagsstillerne, at udlejere ikke skal betale strafgebyr i sager, hvor udlejeren kendes fuldt ud skyldig i huslejenævnet, men ender med at få helt eller delvist medhold i boligretten. Formålet med forslaget er at øge retssikkerheden og retfærdigheden for udlejere på det danske boligmarked, ved at der ikke skal betales strafgebyrer i sager, der omgøres. Formålet er også at undgå, at retssikkerhedsmæssige urimeligheder afholder borgere fra at udleje ledige kvadratmeter. Boligudvalget afgav beretning over forslaget den 22. maj 2025. Udvalget anerkender, at det er uhensigtsmæssigt, at udlejere skal betale strafgebyrer i sager, hvor de ender med helt eller delvist medhold. Samtidig respekteres det, at de gældende regler er et resultat af tidligere forhandlinger og en balance mellem hensynene til lejere og udlejere. Udvalget finder derfor, at problemstillingen bør adresseres som led i en samlet løsning, der forbedrer og tilretter organiseringen af huslejenævnene. Udvalget opfordrer derfor regeringen til at indkalde til forhandlinger om organiseringen af huslejenævnene med henblik på at opdatere lovgrundlaget og sikre en velfungerende og tidssvarende organisering af nævnene.

Om stop for udrulningen af statslige energiparker

Forslaget går ud på at pålægge regeringen at sætte et stop for udrulningen af statslige energiparker på land, indtil Danmarks reelle energibehov er undersøgt, og det kan ske på en måde, som er til mindst mulig gene for borgerne i Danmark.

Om at indskrive klima- og naturhensyn i Nationalbankens mandat

Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag om at indskrive hensyn til klimakrisen og biodiversitetstab i Nationalbankens formålsparagraf i lov om Danmarks Nationalbank (§ 1).

Om forbrugerbeskyttelse af bankkunder

Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2025 at tage en række initiativer for at beskytte borgere og virksomheder mod urimelig forretningspraksis hos de danske banker. Forslaget har bl.a. til formål at sikre, at reglerne for god skik strammes, at Finanstilsynet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen halvårligt skal offentliggøre en rangliste over danske bankers indlåns- og udlånsrenter på nøgleprodukter, at Finanstilsynet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen løbende skal overvåge og registrere, hvor længe bankerne er om at lade renteændringer hos Nationalbanken komme deres kunder til gode m.v.

Om et uafhængigt alternativ til den industribetalte efter- og videreuddannelse for sundhedsfagligt personale og om midler til forskning i underprioriterede sundhedsfaglige forskningsområder

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der kan sikre et uafhængigt alternativ til den industribetalte efter- og videreuddannelse for sundhedsfagligt personale, og som øger midlerne til forskning i de underprioriterede sundhedsfaglige forskningsområder som sjældne sygdomme, ny antibiotika og vacciner mod tuberkulose og malaria, som ikke nyder medicinalindustriens profitinteresse.

Om at indføre en 18-årsaldersgrænse for solariebrug

Beslutningsforslaget drejer sig om at forbyde indehavere af solcentre at give personer under 18 år adgang til solcentrene. Forslagsstillerne henviser bl.a. til, at der ikke i dag er en aldersgrænse for brug af solarium i Danmark, selv om forskning klart viser, at brug af solarium er farligere for unge end for voksne, fordi unge har øget risiko for at få modermærkekræft. Udvalget afgav beretning over B 130. Beretningen indeholder en tilkendegivelse fra et flertal i udvalget (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre). Flertallet bemærker bl.a., at solariebrug øger risikoen for hud- og modermærkekræft markant, og at solariebrug er særlig farligt for børn og unge. Flertallet noterer sig, at regeringen med kræftplan V vil indføre en aldersgrænse på 18 år for brug af solarie for at beskytte børn og unge mod solariernes sundhedsskadelige effekter. Flertallet noterer sig også, at regeringen vil gennemføre et kvalitetstjek af solarieloven fra 2014 for at sikre den højest mulige forbrugerbeskyttelse. Regeringen vil i den sammenhæng afklare, hvordan aldersgrænsen mest hensigtsmæssigt kan håndhæves f.eks. ved brug af elektronisk aldersverificering. Flertallet noterer sig, at regeringen forventer at fremsætte lovforslag herom i første halvår 2026. Beretningen indeholder endvidere en tilkendegivelse fra et mindretal i udvalget (Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Alternativet). Mindretallet kan ikke støtte forslaget med henvisning til et grundlæggende principielt udgangspunkt om, at staten ikke bør lovgive på alle områder af borgernes liv. Mindretallet finder det betænkeligt, at staten i stigende grad påtager sig en rolle som regulator af individuelle valg, der primært vedrører den enkelte. Mindretallet mener, at oplysning og forebyggelse bør være førstevalg frem for forbud, og at det frie, oplyste valg skal understøttes frem for begrænses gennem ny lovgivning.

Om et forbud mod halalvarer

Forslaget forbyder virksomheder at producere, indføre og sælge halalvarer i Danmark. Forslagsstiller mener ikke, at begrebet halal hører til i Danmark, og varer i detailhandlen skal derfor heller ikke være opdelt efter, om de er tilladt efter islamisk sædvane eller ej.

Om forbud mod import i EU af kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko

Forslaget indebærer, at regeringen skal arbejde på et forbud i EU-regi mod import af kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko, og at forbuddet omfatter produkter med potentiale for at overvåge eller indsamle data uden EU’s borgerne uden samtykke.

Om en national handlingsplan for børn og unge med skolevægring

Folketingsbeslutningen går ud på at iværksætte arbejdet med en national handlingsplan for at reducere skolevægring. Handlingsplanen skal kortlægge årsagerne til skolevægring og identificere løsninger til at støtte børn og unge, familier og skoler.

Om at indføre et digitalt cykelejer- og stelnummerregister

Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, der indeholder en model for indførelse af et digitalt cykelejer- og stelnummerregister, som skal driftes af politiet.

Om kortlægning af potentialerne i at styrke rammer, samarbejde og retsstilling på pårørendeområdet

Forslaget går ud på at igangsætte et arbejde med at kortlægge potentialerne i at forbedre fagpersoners samarbejde med pårørende og at styrke pårørendes retstilling på tværs af sundheds-, social-, ældre- og handicapområdet med henblik på at forbedre indsatserne for de berørte borgere og aflaste de pårørende.

Om nedsættelse af en hurtigtarbejdende sikkerhedspolitisk ekspertgruppe

Det foreslås, at regeringen nedsætter en hurtigtarbejdende ekspertgruppe, der skal levere et vidensgrundlag for fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger. Ekspertgruppen skal analysere den nye sikkerhedspolitiske situation, identificere de udfordringer Danmark står over for og vurdere, hvad der kræves for at sikre Danmarks sikkerhed, interesser og værdier. Det foreslås, at ekspertgruppen afslutter sit arbejde senest i december 2025, så regeringen og Folketinget kan handle på baggrund af overvejelserne i 2026.

Om anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat i FN

Forslaget pålægger, at Danmark gennem sit 2-årige medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd skal arbejde for en anerkendelse af Palæstina som en selvstændig og suveræn stat med fulde diplomatiske rettigheder og rettigheder som medlemsstat i FN. Med forslaget opfordres der desuden til, at israelere og palæstinensere skal arbejde for fred gennem aftaler baseret på international ret og FN-resolutioner, herunder gensidig anerkendelse af staten Israel og staten Palæstina.

Om at imødegå forslag om at ændre grænsedragning i Mellemøsten

Forslaget pålægger regeringen aktivt at imødegå og tage afstand fra ethvert forslag om at ændre på grænserne i forhold til de palæstinensiske territorier samt Syrien og Libanon. Regeringen skal kun acceptere grænseforskydninger, der sker som led i en forhandlet løsning og med de berørte parters accept.

Om at indføre en model, der skal screene indfødsretsansøgere for antidemokratiske værdier

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at indføre en model, som kan bruges til at screene ansøgere til dansk indfødsret for antidemokratiske værdier. Screeningen skal bruges som et værktøj til at frembringe oplysninger, som Folketingets Indfødsretsudvalg kan bruge i vurderingen af, om ansøgerne skal tildeles indfødsret.

Om at give kommunerne mulighed for at stille krav om andelen af henholdsvis ejer- og andelsboliger i nye lokalplaner

Med forslaget ønsker forslagsstillerne at give kommunerne mulighed for at stille krav i lokalplanerne om andelen af ejer- og andelsboliger i nybyggeri. Formålet med forslaget er at bidrage til en mere balanceret boligudvikling og sikre, at flere har adgang til at eje deres eget hjem.

Om at sikre en mere objektiv nyhedsdækning

Det foreslås at pålægge regeringen at sikre øget objektivitet og balance i DR᾽s nyheds- og samfundsdækning gennem udpegning af en ny generaldirektør udefra, oprettelse af en uvildig følgegruppe og en styrkelse af DR’s public service-forpligtelse.

Om at give voldsudsatte familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved samlivsbrud

Forslaget giver voldsudsatte familiesammenførte ret til at få forlænget eller ikke at få inddraget deres opholdstilladelse ved samlivsbrud, hvis de kan leve op til de øvrige krav i udlændingelovens § 19, stk. 7. Formålet med forslaget er at give familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de derved mister deres opholdstilladelse. Forslaget er en redigeret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 40, folketingsåret 2023-24. Forslaget er et af tre forslag, der behandles samlet i Folketinget. Forslagene er delt op for at give Folketingets medlemmer mulighed for at forholde sig til forslagene enkeltvis frem for som et samlet forslag.

Om at ændre dokumentationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7

Forslaget ændrer dokumentationskravet i udlændingelovens § 19, stk. 7, så det bliver muligt for voldsudsatte familiesammenførte at påberåbe sig bestemmelsen, også i tilfælde hvor det ikke er muligt for den pågældende at dokumentere, at den udøvede vold er den reelle årsag til samlivsophævelsen, såfremt volden i øvrigt kan dokumenteres. Formålet med forslaget er at give familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de derved mister deres opholdstilladelse. Forslaget er en redigeret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 39, folketingsåret 2023-24. Forslaget er et af tre forslag, der behandles samlet i Folketinget. Forslagene er delt op for at give Folketingets medlemmer mulighed for at forholde sig til forslagene enkeltvis frem for som et samlet forslag.

Om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7

Forslaget ændrer integrationskravet i udlændingelovens § 19, stk. 7, så det bliver muligt for voldsudsatte familiesammenførte at påberåbe sig bestemmelsen, også i tilfælde, hvor det ikke har været muligt for den pågældende at udvise vilje til at lade sig integrere. Formålet med forslaget er at give familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de derved mister deres opholdstilladelse. Forslaget er en redigeret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 38, folketingsåret 2023-24. Forslaget er et af tre forslag, der behandles samlet i Folketinget. Forslagene er delt op for at give Folketingets medlemmer mulighed for at forholde sig til forslagene enkeltvis frem for som et samlet forslag.

Om udtrædelse af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at udarbejde et lovforslag, der indebærer, at Danmark skal udtræde af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.

Om forbud mod bederum på uddannelsesinstitutioner

Forslaget indfører et forbud mod, at offentlige uddannelsesinstitutioner stiller lokaler til rådighed for religionsudøvelse, uanset om lokalerne kaldes refleksionsrum, stillerum eller bederum. Med forslaget ønsker forslagsstillerne at sikre, at uddannelsesinstitutioner i Danmark ikke understøtter en islamisk, æresrelateret kultur og social kontrol.

Om at idømme straf for manddrab ved vanvidskørsel

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, som indebærer, at man kan idømmes straf for manddrab, hvis man kører vanvidskørsel, som resulterer i trafikdrab, uanset om der er tale om en uagtsom eller en bevidst, forsætlig handling

Om at indføre et princip om »én regel ind, to regler ud« i dansk lovgivning

Forslaget handler om, at der inden udgangen af 2025 skal fremsættes et lovforslag, som indfører et princip om, at der skal afskaffes to eksisterende regler, hvis der indføres én ny regel.

Om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner

Forslaget indfører et forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner. Formålet med forslaget er at sikre, at alle offentlige uddannelsesinstitutioner – fra folkeskolen til de videregående uddannelser – forbydes at give plads til at indrette rum eller områder, som er tiltænkt udøvelse af religion, uanset hvad man kalder et sådant rum (refleksionsrum, stillerum, bederum el.lign.). Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 57, folketingsåret 2017-18, som er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 54, folketingsåret 2016-17. Beslutningsforslag nr. B 54 blev taget tilbage og erstattet af beslutningsforslag nr. B 152, folketingsåret 2016-17.

Om, at Hjemmeværnet skal deltage i Forsvarets Dag

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at Hjemmeværnet deltager i Forsvarets Dag, så unge mennesker får et bedre kendskab til Hjemmeværnet og dets opgaver og Hjemmeværnet dermed får styrket sine muligheder for at rekruttere flere unge mennesker.

Om at lovliggøre facilitering og salg af håndkøbsmedicin via digitale platforme og leveringstjenester

Forslaget skal lovliggøre facilitering og salg af håndkøbsmedicin via digitale platforme og leveringstjenester, således at brugere og registrerede butikker via digitale leveringstjenester har adgang til et mere fleksibelt og sikkert køb og salg af håndkøbsmedicin. Sundhedsudvalget afgav beretning over forslaget. Udvalget noterede sig bl.a. i beretningen, at det er vigtigt, at håndkøbsmedicin er tilgængelig for borgere på sikker og forsvarlig vis, herunder at digitale teknologier skal understøtte og sikre tilgængeligheden af håndkøbsmedicin for borgerne som led i den digitale transformation af samfundet og sundhedsvæsenet. Der er enighed om, at fleksibelt og sikkert køb og salg af håndkøbsmedicin er til gavn for både patienter og erhverv. Udvalget noterede sig også, at patientsikkerheden er vigtig ved køb af håndkøbsmedicin, herunder at det i den forbindelse er tydeligt, hvem der har ansvaret for salget og dermed bl.a. for krav til udleveringsbegrænsninger, destruktion og tilbagekaldelser af håndkøbsmedicin. Udvalget tilsluttede sig, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil arbejde for at sikre rammerne for et fleksibelt og sikkert onlinekøb samt levering af håndkøbsmedicin fra digitale platforme i dialog med branchen. Det er vigtigt, at der er lige konkurrencevilkår, og at alle onlineplatforme, der under sikrede og ordnede vilkår kan levere håndkøbsmedicin, får muligheden for det.

Om deling af relevante skybrudsdata mellem forsikringsselskaber og kommuner

Formålet med forslaget er at skabe lovgrundlag for, at forsikringsselskaber kan dele skybrudsdata med kommunerne i fortrolig form. Deling af data gør det muligt at se hyppigheden og omfanget af skader som følge af skybrud, og en udveksling af data vil derfor gøre det muligt at lave en mere målrettet og effektiv klimatilpasning i kommunerne til gavn for den enkelte borger og virksomhed.

Om at indføre nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og godkendelsen af disse

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer, så der indføres nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og godkendelsen af disse. Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af tidligere B 79.

Om at offentlige sociale tilbud omfattes af årsregnskabsloven

Forslaget går ud på at få ændret årsregnskabsloven, så den omfatter offentlige sociale tilbud og stiller samme krav om organisation, revision og regnskaber som til private tilbud. Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 37, som blev fremsat den 7. november 2024 og tilbagetaget den 22. januar 2025.