Sager

Om en bodsordning for kommuner, der ikke overholder deres lovgivningsmæssige forpligtelser

Forslaget går ud på at indføre en bodsordning, der giver Ankestyrelsen mulighed for at pålægge kommuner at betale en bod til en borger, hvis kommunen ikke har overholdt sine lovgivningsmæssige forpligtelser og dette har påført borgeren et væsentligt økonomisk tab eller et velfærdstab.

Aktstykke om fordyrelse i F-35-byggeri

Om en revision af offentlighedsloven

Forslaget indebærer, at der nedsættes et udvalg, der skal komme med forslag til en revision af offentlighedsloven med sigte på at øge adgangen til aktindsigt. Forslagsstillerne peger f.eks. på, at anvendelsen af offentlighedslovens § 24 (ministerbetjeningsreglen) har været begrænsende for borgeres og journalisters adgang til aktindsigt.

Om evaluering af de menneskelige konsekvenser ved indsatsen mod covid-19

Forslaget pålægger regeringen at igangsætte en evaluering af, hvilke konsekvenser den danske indsats mod covid-19 har haft for unges trivsel og for beboere på landets bosteder.

Aktstykke om frivillig indbetaling efter anmodning om tilbagebetaling af varmechecken

Om at tilføje et klimamandat til Finanstilsynets formål

Forslaget skal sikre, at Finanstilsynet integrerer klimarisici i dets løbende tilsyn med finansielle institutioner. Med klimaforandringerne følger betydelige finansielle risici i form af både fysiske risici og transitionsrisici. De fysiske risici dækker over temperaturstigninger, ekstremt vejr og naturkatastrofer, der kan påvirke markedsværdien af fysisk ejede aktiver såsom bygninger og infrastruktur.

Om at indskrive klima- og naturhensyn i Nationalbankens mandat

Forslaget skal sikre, at hensyn til klimakrisen og biodiversitetstab indskrives i Nationalbankens formålsparagraf i lov om Danmarks Nationalbank (§ 1). Finanssektoren spiller en væsentlig rolle i løsningen af klimakrisen, da den finansielle sektor ikke blot former nutiden, men også i høj grad fremtiden i kraft af bl.a. investeringer og udlån.

Om at afskaffe forbuddet mod anpartsselskabers brug af crowdfunding

Forslaget skal sikre, at det tillades anpartsselskaber at rejse kapital gennem crowdfunding. I Danmark er det i praksis ikke tilladt for små og mellemstore virksomheder, der er stiftet som anpartsselskaber, at rejse kapital gennem såkaldt crowdfunding. Crowdfunding er en måde, hvor man som virksomhed kan rejse kapital til sin virksomhed, et projekt eller et produkt gennem små investeringer fra privatpersoner – typisk gennem sit netværk eller via digitale platforme.

Om forsøgsordning med omvendt fodlænke, som skal beskytte ofre for partnervold og stalking

Forslaget går ud på, at der iværksættes en forsøgsordning med omvendt fodlænke, som skal beskytte ofre for partnervold og stalking. En omvendt fodlænke indebærer, at en domfældt med kontaktforbud i en periode underlægges gps-kontrol. Retsudvalget har afgivet beretning, som indeholder politiske bemærkninger fra det samlede udvalg. Udvalget finder, at vi skal gøre mere for at beskytte ofre for vold, stalking og chikane og forebygge partnerdrab, og at en omvendt fodlænke efter norsk model kan være et effektivt redskab til at hindre fysisk kontakt og gøre ofrene trygge. Udvalget ønsker, at der iværksættes en forsøgsordning med omvendt fodlænke i Danmark, når de juridiske, praktiske og økonomiske forhold tilsiger, at det kan ske.

Aktstykke om salg af Sankt Helene Centeret

Om demokratisering af støtten til ngo’er og større gennemsigtighed i finanslovsbevillinger

Med forslaget forslås det, at hvert parti i Folketinget kan fordele en andel af finanslovens bevillinger til ngo’er (velgørenhedsorganisationer, interesseorganisationer, kirkelige organisationer, nødhjælpsorganisationer og andre lignende ikke offentligt styrede organisationer) svarende til den andel af mandater, partiet besidder i Folketinget. Desuden foreslås det, at der forhandles om et loft over bevillinger til ngo’er, og at der i forbindelse med finansloven offentliggøres en samlet liste over bevillinger til ngo’er. Formålet med forslaget er at demokratisere og sikre mådehold i uddelingen af statslig støtte til ngo’er.

Om grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener

Forslaget går ud på at sikre, at alle offentlige køkkener giver borgerne mulighed for at vælge et plantebaseret måltid, som er mættende og nærende. Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 45, folketingsåret 2020-21.

Om prioriteringen i sundhedsvæsenet

Om at pålægge udlændinge i Danmark et gebyr for fortsat at opholde sig i Danmark

Forslaget skal sikre, at alle udlændinge årligt skal betale et gebyr for fortsat ophold i Danmark, som beløbsmæssigt svarer til gebyret, som blev betalt ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, familiesammenføring m.v.

Om skærpet straf for forsætligt drab på flere personer og gravide

Forslaget skal sikre, at straffen for forsætligt drab på to eller flere personer skærpes til fængsel på livstid. Det skal desuden sikre, at forsætligt drab på en person, der er gravid, og hvor det ufødte barn også dør, skal vurderes som drab på to personer, så gerningsmanden idømmes en fængselsstraf på livstid. Forslaget er en revideret genfremsættelse af tidligere fremsatte beslutningsforslag, senest beslutningsforslag nr. B 172, folketingsåret 2020-21.

Om at indføre bedstes første sygedag

Forslaget skal sikre, at regeringen udarbejder et kommissorium og indkalder til trepartsforhandlinger om at indføre bedstes første sygedag. Formålet er, at nære familiemedlemmer skal tildeles rettigheder svarende til forældres ret til barns første sygedag, som eksempelvis kan bruges til at tage ens ældre mor eller far med til lægen eller på hospitalet.

Om forbud mod halekupering af pattegrise

Forbuddet mod halekupering af pattegrise skal gøres absolut, og muligheden for halekupering skal under visse omstændigheder fjernes. Det skal desuden sikres, at der stilles krav om minimumsareal og minimumstildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale svarende til de krav, der findes i Sverige, hvor svineproduktionen gennemføres uden halekupering.

Om nedsættelse af registreringsafgiften

Forslaget drejer sig om, at regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår skal udarbejde en plan for en gradvis nedsættelse af registreringsafgiften for personbiler med en afgiftspligtig værdi på op til 500.000 kr., således at den øverste progressionsgrænse i registreringsafgiften hæves fra 210.600 kr. til 500.000 kr.

Om frihed til alle folkeskoler

Forslaget går ud på at frisætte alle kommuner på folkeskoleområdet, så folkeskolerne er sat fri fra statslig og kommunal regulering ved skolestart i 2024 og i en tidsbegrænset forsøgsperiode på tre år. I 2021 startede der frihedsforsøg på folkeskoleområdet i Holbæk og Esbjerg Kommune, og det er en tilsvarende ordning, som forslaget vil give alle kommuner mulighed for at blive en del af.

Om gennemførelse af landsdækkende folkemøder

Forslaget indebærer, at Folketinget skal gennemføre landsdækkende folkemøder, hvor befolkningen får lejlighed til at bidrage til den politiske debat.

Om at halvere dagpengeperioden fra 2 til 1 år

Forslaget skal sikre, at dagpengeperioden halveres fra 2 til 1 år, så arbejdsudbuddet øges og der skabes et større incitament blandt dagpengemodtagere til at komme i beskæftigelse.

Om udvidelse af fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling

Forslaget udvider fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling. Fristen bliver udvidet fra 1 måned til 2 måneder og gælder personer, som er henvist til sygehusbehandling og udredt i perioden fra den 1. juni 2023 til og med den 31. december 2024. Udvidelsen af fristen gælder alene somatisk behandling. Forslaget udmønter dele af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering« fra den 14. december 2022.

Om lavere medicintilskudsgrænser i 2023 m.v

Forslaget muliggør, at medicintilskudsgrænserne kan blive nedsat i den resterende del af 2023. Det sker ved at bemyndige indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler for tilskuddets størrelse. Forslaget realiserer en del af aftalen ”Aftale om Inflationshjælp” fra den 10. februar 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Med aftalen blev bl.a. besluttet at afsætte 125 mio. kr. i 2023 til midlertidig nedsættelse af den maksimale egenbetaling for tilskudsberettiget medicin.

Om gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus gældende for Færøerne

Færøerne varetager sanktionspolitikken over for Rusland og Belarus som følge af Ruslands invasion af Ukraine på alle de områder, hvor Færøerne har overtaget sagsområderne. Det følger af lagtingslov af 6. maj 2022 om restriktive foranstaltninger i forbindelse med angreb mod Ukraine. EU har imidlertid indført en række restriktive foranstaltninger og sanktioner over for Rusland og Belarus på retsområder, som de danske myndigheder har ansvaret for. Det foreslås derfor at sætte EU's forordninger med restriktive sanktioner mod Rusland og Belarus i kraft for Færøerne på disse områder, så sanktionerne kan håndhæves på Færøerne. Erhvervsministeren får med lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af forordningerne med de tilpasninger, der er nødvendige efter færøske forhold. Det gælder også nye regler som følge af ændringer i forordningerne efter lovens vedtagelse. Landsstyret vil blive inddraget i forhandling om reglerne og komme med udtalelse om dem. Eventuelle nye sanktioner er ikke omfattet af bemyndigelsen. Lovforslaget behandles i Lagtinget på Færøerne parallelt med behandlingen i Folketinget.

Om ændringer af den finansielle regulering for at styrke forbrugerbeskyttelsen m.v

Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændringer af den finansielle regulering for blandt andet at styrke forbrugerbeskyttelsen. Der foreslås f.eks. en ændring vedrørende regulering af forbrugslånsvirksomheder, der udbyder de såkaldte ”køb nu, betal senere-lån” (BNPL). Derudover foreslås det, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber dækker arbejdsulykkesforsikringer, uafhængigt af om forsikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab: det sikrer en ensartet beskyttelse af de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer. Endelig ønskes en række ændringer af hvidvaskloven, der bl.a. betyder, at udbydere af tjenester relateret til en udsteders udbud og/eller salg af virtuelle valutaer omfattes af loven i overensstemmelse med vejledningen fra The Financial Action Taskforce. Desuden omfattes ministres særlige rådgivere af definitionen på politisk eksponerede personer, da disse varetager et hverv tæt på de respektive ministre

Om fleksibel hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom

Forslaget er en opdateret genfremsættelse af lovforslag nr. L 46 (folketingsåret 2022-2023, 1. samling). Lovforslaget vil sikre, at borgere med en hastigt fremadskridende sygdom får mulighed for at få tildelt hjælp og økonomisk støtte med det samme, når de ansøger herom hos kommunalbestyrelsen. Hjælpen og støtten kan tildeles én gang per sygdomsforløb og kan have en samlet maksimal værdi af 39.750 kr. (2023-niveau). Forslaget søger at imødekomme intentionen bag »Forslag til folketingsbeslutning om hurtigere og mere fleksibel hjælp til als-patienter« (B 14), som blev fremsat af Dansk Folkeparti den 20. oktober 2020. Loven træder i kraft den 1. juni 2023.

Om omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v

Forslaget indfører en række ændringer i indsatsen mod hjemløshed. Formålet med ændringerne er at udbrede Housing First-tilgangen, reducere antallet af borgere i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed. Forslaget indfører bl.a. en ny bestemmelse om bostøtte, der skal understøtte brugen af Housing First-tilgangen, der bygger på tilgængelige billige boliger kombineret med passende social bostøtte i egen bolig. Derudover præciserer forslaget målgruppen for, formålet med og samarbejdet omkring midlertidige ophold til personer med særlige sociale problemer. Desuden ændrer forslaget refusionsreglerne for kommunernes udgifter til boformer, så det fremover bedre kan betale sig for kommunerne at hjælpe borgere i hjemløshed til at få egen bolig. Endelig udvider forslaget målgruppen for udslusningsboliger.

Om udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede m.v

Med lovforslaget gives Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) en udvidet mulighed for at inddrive fagretlig bod fra sager om overenskomstbrud mod udstationerende virksomheder på vegne af faglige organisationer. Denne del af lovforslaget udmønter Aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som blev indgået mellem arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2020. Forslaget sikrer desuden en særlig tavshedspligt ved, at oplysninger om lønmodtagerens identitet som hovedregel ikke uden lønmodtagerens udtrykkelige samtykke bliver videregivet til arbejdsgiveren i forbindelse med fondens behandling af et løntilgodehavende m.v. Endvidere indfører lovforslaget en ordning med obligatorisk genvurdering af AFU’s afgørelser. Sluttelig rettes der med lovforslaget op på en fejl i barselsloven omkring varslingsfristen for afholdelse af orlov. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård

Forslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 25 (folketingsåret 2022-2023, 1. samling). Forslaget skaber lovgrundlag for, at der kan ydes kompensation til naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård. Udrejsecenteret har indkvarteret en persongruppe, der adskiller sig fra persongrupper på andre udrejsecentre, og formålet med forslaget er at tilbyde kompensation til naboer til udrejsecentret for den påvirkning, som de oplever som følge af naboskabet til udrejsecenteret. Kompensationen kan ydes i form af udbetaling af et engangsbeløb eller ved overtagelse af ejendommen, hvori boligen indgår. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Om sanktionstiltag omfattet af tredje etape af reform af skattekontrollen

Lovforslaget udmønter dele af aftale om »En styrket skattekontrol – etape 3«, som blev indgået den 9. december 2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerligere, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Det foreslås for det første at ændre praksis for tvangsbøder til banker og andre lignende indberetningspligtige, dvs. virksomheder, der f.eks. indberetter om borgeres renter, løn m.v. Det skal sikre, at tvangsbøder er effektive uanset virksomhedens økonomiske størrelse, og at tvangsbødernes størrelse gøres mere gennemsigtige for virksomhederne. Det foreslås for det andet at skærpe reglerne om genregistrering, ved at virksomheder, der har fået inddraget deres registrering for skatter og afgifter m.v. hos skatteforvaltningen på grund af manglende angivelser henholdsvis indberetninger, ikke vil kunne genregistreres, medmindre de pågældende angivelser henholdsvis indberetninger indgives. Det foreslås for det tredje at udvide reglerne om ledelsens hæftelsesansvar, så ledelsesmedlemmer i virksomheder, der er ophørt, under visse betingelser skal kunne pålægges at hæfte for skatter og afgifter m.v., der ikke er blevet indberettet de seneste 2 år forud for virksomhedens ophør. Endelig foreslås det at indføre regler om nægtelse og inddragelse af især svigsvirksomheders registrering for skatter og afgifter m.v. Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2023.