Sager

Om at fratage Danmarks Naturfredningsforening deres særlige ret til på egen hånd at rejse fredningssager

Forslaget pålægger regeringen i løbet af denne folketingssamling at fremsætte et lovforslag, som fratager Danmarks Naturfredningsforening sin særlige ret til at rejse fredningssager. Forslaget er en genfremsættelse af B 92, folketingsåret 2025-26. 1. samling.

Om danske militære bidrag til europæiskledede militære missioner og operationer i og omkring Hormuzstrædet og Det Røde Hav

Med folketingsbeslutningen beder regeringen om Folketingets samtykke til at indsætte militære bidrag i den europæiskledede multinationale militære mission i Hormuzstrædet og til EU's sømilitære operation EUNAVFOR ASPIDES, som har til formål at styrke maritim sikkerhed og sikre retten til fri sejlads i og omkring Hormuzstrædet og Det Røde Hav. Konkret drejer det sig om et stabsofficerbidrag, en dronekapacitet og et tolkeelement bestående af i alt ca. 10 personer. Dertil kommer cyberkapaciteter, som vil kunne indgå i den danske militære indsats.

Om styrket regulering og kontrol på flekstrafikområdet

Forslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der styrker reguleringen og kontrollen med flekstrafikområdet. Det indebærer bl.a. klarere ansvar for trafikselskaber, skærpede krav til branchen og bedre kontrol med aktører, så kvalitet og ordnede forhold prioriteres højere end laveste pris.

Om at bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (borgerforslag)

Forslaget går ud på, at undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel fortsat skal være fritaget for moms efter den 1. januar 2026 (borgerforslag). Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 65, Folketingsåret 2025-26, 1. samling.

Aktstykke om opdaterede økonomiske skøn for civilretlige tiltag i udbyttesagen

Aktstykke om tilførsel af midler til varmepuljer i 2026

Om at undersøge en model for forvaltningsdomstole i Danmark

Folketingsbeslutningen pålægger regeringen at nedsætte en uafhængig ekspertgruppe, der skal undersøge mulighederne for at indføre forvaltningsdomstole i Danmark og fremlægge forslag til en konkret model. Ekspertgruppen skal bl.a. analysere erfaringer fra andre europæiske lande, vurdere økonomiske og processuelle konsekvenser og borgernes adgang til domstolsprøvelse, belyse forholdet til de almindelige domstole og undersøge regler om retshjælp og sagsomkostninger med særligt fokus på socialområdet. Formålet er at styrke borgernes retssikkerhed i mødet med den offentlige forvaltning.

Aktstykke om hjemmel til afvikling samt afholdelse af udgifter til dansk værtskab for Invictus Games 2029

Om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner

Forslaget indfører et forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner. Formålet med forslaget er at sikre, at alle offentlige uddannelsesinstitutioner – fra folkeskolen til de videregående uddannelser – forbydes at give plads til at indrette rum eller områder, som er tiltænkt udøvelse af religion, uanset hvad man kalder et sådant rum (refleksionsrum, stillerum, bederum el.lign.). Forslaget et en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 116, folketingsåret 2024-25.

Aktstykke om delaftale om sundhed med Grønland

Aktstykke om udmøntning af reserve til klimateknologier og -tiltag i landbruget

Aktstykke om overførsel af midler til Cyklistforbundets kampagne "Alle børn cykler"

Aktstykke om udmøntning af ØA-pulje til håndtering af udsving i integrationsudfordringer i kommunerne

Om licenskrav og klare regler for private parkeringsselskaber (borgerforslag)

Forslaget vil pålægge regeringen at indføre licenskrav og klare regler for private parkeringsselskaber. Formålet er at sikre bedre forbrugerbeskyttelse, mere ensartede vilkår og større gennemsigtighed i parkeringsafgifter og kontrol. Forslaget udspringer af et borgerforslag.

Om lavere afgifter og moms på benzin og diesel (borgerforslag)

Forslaget går ud på, at afgifter og moms på benzin og diesel skal sænkes til EU’s minimumsniveau med ikrafttrædelse fra den 1. maj eller tidligst muligt herefter (borgerforslag).

Om forhøjelse af befordringsfradraget for indkomståret 2026

Formålet med lovforslaget er at gennemføre den del af regeringsgrundlaget »Det politiske grundlag for firkløverregeringen«, der omhandler en midlertidig forhøjelse af befordringsfradraget. Det foreslås at forhøje befordringsfradraget for hele indkomståret 2026. Den almindelige takst for kørsel frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads – dvs. for kørsel mellem 24 og 120 km pr. arbejdsdag – foreslås forhøjet med 0,89 kr. pr. km. Taksten for den del af kørslen, der overstiger 120 km, foreslås forhøjet med 0,45 kr. pr. km. For borgere, der er bosiddende i en yderkommune eller på en småø, forhøjes taksten med 0,98 kr. pr. km. Forhøjelsen af befordringsfradraget foreslås også at omfatte dem, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven og er bosiddende i en yderkommune eller på en småø. Disse personer har allerede i dag en særlig adgang til befordringsfradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og ud dannelsessted, der overstiger 24 km dagligt, og det fradrag vil med lovforslaget også blive forhøjet med 0,98 kr. pr. km. Endelig foreslås en forhøjelse af loftet for det såkaldte lavindkomsttillæg fra 15.400 kr. til 30.800 kr. for indkomståret 2026. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Om samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov og naturejendomme m.v

Lovforslaget er med undtagelse af forslaget om forenkling af ejendomsvurderingerne for 2026/2027 en genfremsættelse af lovforslag nr. L 124, folketingsåret 2025-26, 1. samling. Med lovforslaget foreslås bl.a. en model for den fremadrettede beskatning af naturejendomme. Modellen indebærer, at ejendomme beliggende i landzone fra og med den 1. januar 2027 som udgangspunkt henføres til én samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, medmindre et bolig- eller erhvervsmoment på ejendommen vejer tungere. Den nye ejendomskategori ledsages bl.a. af en overgangsordning, der giver de ejere, der foretrækker at fastholde deres nuværende ejendomskategori som ejerbolig, mulighed for at vælge det, indtil ejendommen skifter ejer. Videre forslås det, at 2026- og 2027-vurderingerne gennemføres som indekserede vurderinger uden klageadgang, ligesom det kendes fra 2024- og 2025-vurderingerne. I stedet foreslås det, at boligejere skal kunne anmode om en almindelig vurdering, herunder med klageadgang, hvis boligejeren kan sandsynliggøre, at den indekserede ejendomsværdi afviger med mere end 20 pct. fra den forventede handelspris. Lovforslaget har derudover til formål at indføre regler om et lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde. Derudover foreslås en fritagelse for stigninger i grundskyld, der opstår som følge af, at tagetagen i eksisterende etageboligbyggeri udnyttes til lejligheder. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026. De bestemmelser, der vedrører beskatning af naturejendomme, foreslås dog at have virkning fra vurderingsterminen den 1. januar 2027. Bestemmelserne om lempeligere beskatningsgrundlag for kolonihavegrunde foreslås at have virkning fra 2021-vurderingerne, så forslaget vil have skattemæssig virkning fra og med kalenderåret 2022. Herudover foreslås fritagelsen for stigninger i grundskyld for tagetager at skulle have tilbagevirkende kraft fra kalenderåret 2024.

Aktstykke om køb af Niels Bohrs Allé 185, Odense SØ

Aktstykke om tilslutning til Danish Energy Partnership Programme

Aktstykke om tilslutning til Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed

Aktstykke om tilslutning til Aftale om strategi for cyber- og informationssikkerhed 2026-2029

Aktstykke om tilslutning til U/NORDs indretning af værftshal i Helsingør

Aktstykke om tilslutning til at igangsætte programmet Danmarks Statistik Ud af Legacy (DUAL)

Om at forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller

Forslaget forbyder anvendelse af offentligt ejede og støttede svømmehaller til aktiviteter med kønsadskillelse som adgangskriterium. Forbuddet skal gælde, uanset om aktiviteten finder sted i eller uden for svømmehallens åbningstid, og skal forhindre, at borgere udelukkes fra adgang eller deltagelse i aktiviteter på baggrund af køn.

Aktstykke om merbevillingsbehov til anlægsprojektet Ny bane over Vestfyn

Om forbud mod højtalerforstærket bøn eller bønnekald i det offentlige rum

Forslaget forbyder højtalerforstærket bøn eller bønnekald i det offentlige rum. Formålet er at indføre et landsdækkende forbud frem for den nuværende regulering via kommunale støjregler.

Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024

Folketingsbeslutning om godkendelse af statsregnskabet for 2024.

Tidligere fortroligt aktstykke AQ om indgåelse af kontrakter mellem Banedanmark og Siemens vedr. udrulning af Signalprogrammet på S-banen

Om en handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol

Forslaget går ud på at få udformet en handlingsplan, som skal sikre retssikkerheden for børn, familier og plejefamilier i sager om anbringelse og tvangsbortadoption, og som skal redegøre for en model for etablering af en forvaltningsdomstol. Baggrunden for forslaget er væsentlige retssikkerhedsmæssige udfordringer i sager om anbringelse og tvangsbortadoption, herunder utilfredsstillende sagsbehandling i anbringelsessager, vilkårlig praksis i udførelsen af tvangsbortadoptioner og mangel på en uvildig kontrolinstans, hvor borgere kan få efterprøvet kommunernes afgørelser.

Om mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet

Forslaget skal sikre, at offentlige myndigheder og arbejdsgivere kan stille generelle og kønsneutrale krav om almindelige professionelle omgangsformer, herunder håndtryk, når det er sagligt begrundet i hensynet til ligebehandling mellem mænd og kvinder, institutioners funktion og autoritet, tillid i borgerbetjening og integration i fælles samfundsnormer. Baggrunden for forslaget er en dom fra Højesteret i maj 2026, som efter forslagsstillernes opfattelse viser behov for klarere regler om forholdet mellem religionsfrihed og krav om ligebehandling og fælles normer.