Folketinget · 3.045 danske sager
Sager
Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.
-
L 2 Lovforslag
Om tillægsbevilling for finansåret 2025
Lovforslagets formål er at formalisere bevillingsændringer, som i 2025 er foretaget på forventet efterbevilling. Lovforslaget har således en bevillingsretlig, men ikke en statsfinansiel funktion.
Stadfæstet
-
Aktstk. 175 Aktstykke
Aktstykke om fordyrelse af Hillerødmotorvejens forlængelse
Tiltrådt
-
Aktstk. 174 Aktstykke
Aktstykke om håndtering af Dansehallernes likviditetsudfordringer
Tiltrådt
-
B 8 Beslutningsforslag
Om, at en gerningspersons unge alder ikke kan indgå som formildende omstændighed i sager om personfarlig kriminalitet
Det foreslås at pålægge regeringen hurtigst muligt og senest i åbningsugen af folketingssamlingen 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at det ikke kan indgå som en formildende omstændighed ved strafudmåling i sager om særlig grov personfarlig kriminalitet, at gerningspersonen er under 18 år.
2. beh./Forkastet
-
B 7 Beslutningsforslag
Om minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige
Det foreslås at pålægge regeringen hurtigst muligt og senest i åbningsugen af folketingssamlingen 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der indfører minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af materiale, der viser seksuelle overgreb mod mindreårige.
Bortfaldet
-
Aktstk. 173 Aktstykke
Tidligere fortroligt aktstykke AB af 24. april 2025 om sporfornyelse Hillerød Station
Tiltrådt
-
L 1 Lovforslag
Om ophævelse af chokoladeafgiftsloven m.v
Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af lovforslag nr. L 125, folketingsåret 2025-26, 1. samling, der bortfaldt som følge af folketingsvalg. Lovforslag nr. L 125 om bl.a. afskaffelse af chokolade- og sukkerafgiften og kaffeafgiften blev fremsat af skatteministeren den 25. februar 2026. Formålet med lovforslaget var at udmønte bl.a. den del af aftale om finansloven for 2026 indgået den 23. oktober 2025 mellem SVM-regeringen og Det Konservative Folkeparti, der vedrører afskaffelse af chokolade- og sukkervareafgiften og kaffeafgiften. Med dette lovforslag genfremsættes de dele af lovforslag L 125, der vedrører afskaffelse af chokolade- og sukkervareafgiften og kaffeafgiften, med henblik på at lovforslaget kan blive behandlet og vedtaget af Folketinget, således at det kan træde i kraft den 1. juli 2026, som forudsat i lovforslag nr. L 125.
3. beh./Forkastet
-
B 5 Beslutningsforslag
Om etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage
Forslaget indebærer, at regeringen hurtigst muligt og senest ved udgangen af 2026 pålægges at fremsætte et lovforslag om etablering af en kursus- og autorisationsordning, der giver private boligejere mulighed for efter gennemført og bestået godkendt kursus at opnå en personlig og begrænset autorisation til nedrivning af eget asbestholdigt tag. Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af B 93, folketingsåret 2025-26, 1. samling, som bortfaldt i forbindelse med udskrivelsen af valget til Folketinget den 26. februar 2026.
2. beh./Forkastet
-
B 4 Beslutningsforslag
Om at sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau
Det foreslås at pålægge regeringen hurtigst muligt at fremsætte et lovforslag med de nødvendige lovændringer, der sikrer, at afgifterne på benzin og diesel til vejtransport sænkes til EU’s minimumsniveau for resten af 2026.
2. beh./Forkastet
-
B 3 Beslutningsforslag
Om at genindføre store bededag som helligdag
Forslaget indebærer, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 pålægges at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at genindføre store bededag som helligdag med virkning fra 2027. Forslaget er en delvis genfremsættelse af B 109, folketingsåret 2025-26, 1. samling, som bortfaldt i forbindelse med udskrivelsen af valget til Folketinget den 26. februar 2026.
2. beh./Forkastet
-
B 2 Beslutningsforslag
Om nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel
Det foreslås at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag med ikrafttrædelse pr. 1. maj 2026 eller hurtigst muligt herefter med henblik på at sikre, at danske afgifter og moms på benzin og diesel nedsættes, så de svarer til EU’s minimumssatser.
2. beh./Forkastet
-
B 1 Beslutningsforslag
Om betænkning og indstilling om folketingsvalget den 24. marts 2026
Udvalgets betænkning og indstilling indeholdt en gennemgang af valgene til Folketinget i Danmark, i Grønland og på Færøerne på grundlag af det fremsendte materiale fra Indenrigs- og Boligministeriet. For valget i Danmarks vedkommende indeholdt betænkningen og indstillingen en gennemgang af ministeriets redegørelse vedrørende stemmesedler, valgbøger, fejl eller mangler ved valgbøgernes førelse og de i valgbøgerne tilførte bemærkninger. De 26 klager, der forelå vedrørende valghandlingen, blev gennemgået. Ingen af klagerne gav anledning til ændringer i de foretagne valg. Med Folketingets vedtagelse af indstillingen godkendtes valgene og de valgte kandidater.
Vedtaget
-
Aktstk. 4 Aktstykke
Aktstykke om DSBs indkøb af støttesystemer til brug for fremtidens S-bane
Tiltrådt
-
Aktstk. 2 Aktstykke
Orienterende aktstykke om den efterfølgende udgiftskontrol for 2025
Taget til efterretning
-
Aktstk. 1 Aktstykke
Aktstykke om udgifter til 0-kvoteordning for læger og sygeplejersker
Tiltrådt
-
Aktstk. 206 Aktstykke
Aktstykke om øget donation til Børneuniverset
Tiltrådt
-
Aktstk. 205 Aktstykke
Tidligere fortroligt aktstykke N af 16. januar 2025 om udvidelse af totaludgiften til ombygning af Aarhus H
Tiltrådt
-
Aktstk. 204 Aktstykke
Tidligere fortroligt orienterende aktstykke AT af 19. juni 2025 om forhøjelse af budgettet til etablering af Professionshøjskolen Absalons campus Næstved
Taget til efterretning
-
Aktstk. 202 Aktstykke
Tidligere fortroligt aktstykke AI af 4. april 2024 om UCL's byggeprojekt på Svendborg Havn
Tiltrådt
-
L 23 Lovforslag
Om prioritering af kapacitet i elnettet og hensigtsmæssig tilslutning til elnettet m.v
Lovforslaget, der bygger på den politiske forståelse om en akutplan for elnettet mellem regeringen (S, SF, M og RV) og V, DF, KF og EL, skal bidrage til en mere effektiv udnyttelse af kapaciteten i elnettet ved at indføre mulighed for at prioritere anmodninger om nettilslutning og fremme en mere hensigtsmæssig placering og tilslutning af elforbrug, elproduktion og energilagre.
Stadfæstet
-
Aktstk. 208 Aktstykke
Aktstykke om udmøntningsgrundlag for midler til styrkede ungdomsmiljøer
Tiltrådt
-
B 17 Beslutningsforslag
Om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag)
Forslaget er en genfremsættelse af B 79, som blev fremsat på baggrund af borgerforslaget »Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med Dyrevelfærdsloven«. Borgerforslaget opnåede den nødvendige støttetilkendegivelse fra borgerne til at kunne blive fremsat i Folketinget i februar 2026. Borgerforslaget har til formål at sikre, at dyrevelfærdsloven overholdes i den industrielle svineproduktion ved at indføre en række forbud og krav. Forslaget omfatter bl.a. et forbud mod ekstrem avl af grise, et forbud mod fiksering af søer, et forbud mod rutinemæssig halekupering samt krav om mere plads og adgang til rodemateriale, så grisene kan udvise naturlig adfærd. Det oprindelige borgerforslag blev fremsat som B 79 i folketingssamlingen 2025-26, 1. samling.
Bortfaldet
-
Aktstk. 184 Aktstykke
Aktstykke om Københavns Professionshøjskoles udbud af læreruddannelsen på Frederiksberg
Tiltrådt
-
B 16 Beslutningsforslag
Om ændring af folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed
Folketingsbeslutningen gennemfører en modernisering af statsrevisorernes vilkår for orlov og vederlag. Folketingsbeslutningen indebærer, at statsrevisorer fremover med visse tilpasninger kan meddeles orlov på samme vilkår som folketingsmedlemmer. Med hensyn til vederlag indebærer folketingsbeslutningen, at statsrevisorernes vilkår moderniseres, så de i højere grad svarer til de vilkår for folketingsmedlemmer, som er indført med vederlagsreformen i folketingsåret 2025-26, 1. samling, i stedet for vilkårene for tjenestemænd i staten. Folketingsbeslutningen fastholder statsrevisorernes hidtidige vederlagsniveau. Efter ændringen ydes der ikke efterindtægt til pårørende efter en statsrevisor eller en pensioneret statsrevisor, der afgår ved døden, og statsrevisorer og efterlevende ægtefæller efter statsrevisorer kan efter ændringen ikke opnå pension for hvervet som statsrevisor. Endelig sker der med folketingsbeslutningen en modernisering af reglerne om Statsrevisorernes ansatte for at afspejle udviklingen væk fra tjenestemandsansættelse og tydeliggøre, at ansættelse sker i Statsrevisorernes Sekretariat.
2. beh/Vedtaget
-
B 6 Beslutningsforslag
Om at afskaffe koranloven
Det foreslås at pålægge regeringen hurtigst muligt og senest i åbningsugen af folketingssamlingen 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der afskaffer koranloven ved at ophæve bestemmelsen i straffelovens § 110 e, stk. 2, så det fremover ikke vil være strafbart offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at behandle et skrift med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan, utilbørligt.
2. beh./Forkastet
-
Aktstk. 172 Aktstykke
Tidligere fortroligt aktstykke L af 30. oktober 2025 om Kørestrømsfornyelse Østerport-Svanemøllen ekskl. Østerport Station
Tiltrådt
-
Aktstk. 171 Aktstykke
Aktstykke om bevillingsmæssig hjemmel til tilskudsordning for kvælstofvådområder
Tiltrådt
-
B 125 Beslutningsforslag
Om nationale reguleringstiltag for et mere balanceret og socialt bæredygtigt boligmarked
Forslaget går ud på, at regeringen skal fremsætte lovforslag med henblik på at styrke de statslige reguleringsrammer for boligmarkedet, så adgangen til betalelige boliger bliver forbedret. Forslaget peger på følgende ændringer: • Almene boligforeninger i områder med høje grund- og byggepriser skal have mulighed for at kunne sænke balancelejen. • Tilbudspligten i forbindelse med salg af udlejningsejendomme skal styrkes med henblik på at fremme etableringen af nye andelsboligforeninger og bevare eksisterende lejeboliger i ikkespekulative ejerformer. • Almene boligorganisationer skal have mulighed for at overtage private udlejningsejendomme på samme vilkår som lejere, hvis disse ikke udnytter tilbudspligten, med henblik på at omdanne til almene boliger. • Der skal gennemføres en samlet gennemgang af finansieringsvilkårene for andelsboliger, herunder muligheder for justering af rentefradrag, boligopsparing og låneadgang under hensyntagen til forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet. • Moms- og skatteregler skal gennemgås med henblik på at sikre en mere neutral behandling af forskellige boligformer.
Bortfaldet
-
B 124 Beslutningsforslag
Om at styrke kommunernes lokale værktøjer til at fremme et mere balanceret boligmarked
Forslaget går ud på, at regeringen skal fremsætte lovforslag med henblik på at styrke kommunernes lokalpolitiske handlemuligheder for at fremme et mere balanceret boligmarked og sikre adgang til betalelige boliger for almindelige lønmodtagere. Kommunerne skal have mulighed for i kommuneplanerne at udlægge områder til bestemte ejeformer, f.eks. almene boliger, andelsboliger og ejerboliger, med henblik på at fremme en mere varieret og socialt balanceret byudvikling. Kommunerne skal også have mulighed for at fastsætte en andel på op til 100 pct. almene boliger i nye byudviklingsområder som en udvidelse af den gældende 25-procentgrænse for dermed at sikre en tilstrækkelig andel betalelige boliger.
Bortfaldet
-
B 123 Beslutningsforslag
Om at forbyde sprøjtegift på sårbare grundvandsdannende områder
Forslaget pålægger regeringen at fremsætte lovgivning om et forbud mod anvendelse af sprøjtegift på sårbare grundvandsdannede områder, hvilket skal udpeges af myndighederne. Desuden foreslås et forbud mod gødskning på nitratfølsomme områder.
Bortfaldet