Sager

Aktstykke om finansiering af budgetanalyser af det Kgl. Bibliotek

Om forbud mod højtalerforstærket bøn eller bønnekald i det offentlige rum

Forslaget går ud på at forbyde højtalerforstærket bøn eller bønnekald i det offentlige rum.

Om grises adgang til udearealer m.v

Forslaget pålægger regeringen at udarbejde en plan for at indføre krav om udearealer til alle grise i Danmark, så dyrene får adgang til jord og tilstrækkelige stimuli til at opfylde deres naturlige behov. Derudover skal regeringen indkalde de partier, der støtter forslaget, til forhandlinger om finansieringen af planen.

Om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges i indeværende folketingsår at igangsætte en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen.

Om at idømme straf for manddrab ved vanvidskørsel

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, som indebærer, at man kan idømmes straf for manddrab, hvis man kører vanvidskørsel, som resulterer i trafikdrab, uanset om der er tale om en uagtsom eller en forsætlig handling.

Om etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage

Forslaget går ud på, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2026-27 skal fremsætte et lovforslag om etablering af en kursus- og autorisationsordning, der giver private boligejere mulighed for efter gennemført og bestået godkendt kursus at opnå en personlig og begrænset autorisation til nedrivning af eget asbestholdigt tag. I dag skal nedrivningen varetages af en autoriseret virksomhed. Formålet med forslaget er at sikre, at udgifterne forbundet med nedrivning af asbestholdigt tag af en autoriseret virksomhed ikke står i vejen for boligejeres beslutning om at få udskiftet deres asbestholdige tage. I stedet foreslås det, at boligejere kan gennemføre et kursus og opnå en begrænset autorisation til at nedrive eget tag.

Aktstykke om opførelse af statuer

Om at fratage Danmarks Naturfredningsforening sin særlige ret til på egen hånd at rejse fredningssager

Forslaget pålægger regeringen i løbet af denne folketingssamling at fremsætte et lovforslag, som fratager Danmarks Naturfredningsforening sin særlige ret til at rejse fredningssager.

Om et loft over svineproduktionen i Danmark

Forslaget pålægger regeringen at indføre et loft over industriel svineproduktion i Danmark ved at forbyde opførelse af nye konventionelle svinestalde og udvidelser af eksisterende anlæg.

Om forhandlinger om rammerne for fremtidens levedygtige landbrug

Forslaget pålægger regeringen at indlede forhandlinger om rammerne for et mere levedygtigt landbrug, som skal sikre fødevareforsyningen, beskytte økosystemerne og skabe langsigtet social og økonomisk tryghed.

Om et nordisk topmøde til forsvar for demokrati og retsstat

Forslaget pålægger regeringen at indkalde de nordiske landes stats- og regeringschefer til et topmøde med fokus på at styrke demokrati og retsstatsprincipper i Norden. Formålet er at modvirke autoritære strømninger, styrke modstandsdygtigheden mod ydre påvirkning og videreudvikle det nordiske samarbejde på baggrund af fælles værdier.

Om en national strategi for forebyggelse og bekæmpelse af vold mod og drab på kvinder

Om etablering af en politistation i Kangaatsiaq

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at etablere en politistation i Kangaatsiaq og sikre en fast polititilstedeværelse i byen. Formålet er at sikre en rimelig udrykningstid for politiet til byen, for at øge trygheden og tilliden til myndighederne. Kangaatsiaq er den eneste by i Grønland uden en politistation. Inatsisartut vedtog enstemmigt på forårssamlingen i 2022 at anmode om at få oprettet en politistation i Kangaatsiaq.

Om id-kort på byggepladser

Lovforslaget indfører et krav om id-kort på bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på over 100 mio. kr. Indførslen udmønter dele af aftale om en styrket indsats mod social dumping, som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet den 8. oktober 2025. Id-kort udgør væsentlig information til kontrolmyndigheder og medvirker til at afdække, om arbejdet på bygge- og anlægsprojekter foregår under ordnede forhold og på lovlig vis. Der indføres derudover krav om, hvilke oplysninger id-kortet skal indeholde og registrering af opholdstid på bygge- og anlægsprojekterne. Bygherre har pligt til at indberette informationer om id-kort og opholdstider til Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at beslutte, om branchen bliver ansvarlig for at sikre en løsning til at udstede id-kort, eller om Arbejdstilsynet bliver ansvarlig for et statsligt id-kort.

Om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne i form af ændrede rammer for udbud og dimensionering m.v

Lovforslaget gennemfører dele af en politisk aftale fra 6. maj 2025 om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne, indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservativt Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget indeholder 31 initiativer, som giver erhvervsuddannelserne et markant kvalitetsløft og gør dem mere attraktive for både unge og voksne. Lovforslaget indeholder bl.a. fjernelse af proceskrav, bedre muligheder for udlandsophold, et nyt udbudslandskab og en ny dimensioneringsmodel. Derudover indeholder forslaget initiativer, der skal reducere frafald, forbedre undervisningsmiljøet og skabe mere fleksible uddannelsesforløb. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2026.

Om gennemførsel af en række initiativer for at forhindre misbrug af studieophold m.v

Lovforslagets formål er at forhindre misbrug af studieophold som adgang til det danske arbejdsmarked. Forslaget indebærer mulighed for studiestartsprøver og skærpede krav til studieaktivitet for visse udenlandske studerende samt krav om verificerede dokumenter ved optagelse. Institutionerne får også mulighed for at afvise ansøgere ved snyd og opkræve gebyrer ved studiestart. Der foreslås desuden ændringer på udlændingeområdet, så visse udenlandske studerende ikke længere kan medbringe familie til Danmark, og jobsøgningsophold efter endt uddannelse forkortes fra tre til ét år. Forslaget følger også op på universitetsreformen, bl.a. om adgang til ph.d.-uddannelse med mindre end 120 ECTS samt adgang til SU og SPS på erhvervskandidatuddannelser. Loven foreslås at træde i kraft 1. maj 2026.

Om obligatorisk mobilfri politik og implementering af indholdsfiltrering på skolers og institutioners netværk

Lovforslaget indebærer, at folkeskoler og fritidstilbud til og med 3. klasse skal indføre mobilfrie politikker og krav om indholdsfiltrering, som blokerer hjemmesider uden undervisningsmæssig relevans. Enheder som mobiltelefoner må kun bruges i særlige tilfælde, f.eks. af hensyn til sundhed eller elever med funktionsnedsættelser, og der kan fastsættes lokale undtagelser ved lejrskoler eller transport mellem matrikler. Lovforslaget udmønter en politiske aftale om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud m.v. indgået den 30. september 2025 af regeringen (Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservativt Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Loven foreslås at træde i kraft 1. august 2026.

Om elproduktionsanlæg på havet med tilslutning til udlandet, m.v

Forslaget vil etablere de retlige rammer for, at elproduktionsanlæg på havet, der udnytter vedvarende energikilder, kan tilsluttes direkte til udenlandske kollektive elnet. Formålet er at understøtte en mere fleksibel udbygning af havvind og udnytte potentialet for elproduktion, der kan eksporteres til andre lande. Ifølge analyser vil tilslutning til udenlandske net medføre et øget rentabelt potentiale for dansk havvind. Forslaget omfatter regler for planlægning, godkendelse og regulering af disse anlæg, herunder håndtering af myndighedsprocesser og tekniske krav. Forslaget skal skabe klarhed for aktører og understøtte den langsigtede udbygning af grøn energi. Forslaget foreslås at træde i kraft 1. juli 2026.

Om gennemførelse af EU’s brint- og gasmarkedspakke

Forslaget gennemfører EU’s brint- og gasmarkedspakke, som blev fremlagt i 2021 som led i Fit‑for‑55‑pakken. Det indebærer en opdatering af reglerne for gasmarkedet, herunder rammer for transport, distribution og markedets organisering. Formålet er at fremme omstillingen fra naturgas til mere klimavenlige gasser, styrke forsyningssikkerheden og skabe ensartede regler på tværs af EU. Forslaget justerer derfor nationale regler, så de tilpasses de nye EU-krav. Forslaget foreslås at træde i kraft 5. august 2026 i henhold til EU's implementeringsfrist.

Om gennemførelse af en række ændringer af reglerne for markedsføring af pengespil og beskyttelse af spillerne m.v

Med lovforslaget foreslås en række begrænsninger af markedsføringen for pengespil. Det foreslås bl.a., at der ikke må vises reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af live-sport, fra 10 minutter før en sportsbegivenhed begynder, til 10 minutter efter sportsbegivenheden slutter, at der indføres et forbud mod reklamer for pengespil på udvalgte fysiske steder, at der ikke må benyttes autoriteter, at der ikke må benyttes personer, som er under 25 år, at indholdet ikke må appellere særligt til børn og unge og at enhver, der reklamerer for pengespil, kan straffes for overtrædelse af reglerne om markedsføring af spil, herunder samarbejdspartnere og influencere. Ligeledes foreslås det at styrke Spillemyndighedens tilsynsbeføjelser. Endvidere foreslås en modernisering af landbaseret spil, hvor forhandlertilladelser erstatter bestyrergodkendelse, at en tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater skal være gældende til hele landet, og at de nuværende regelsæt for henholdsvis en ”spilbutik” og en ”spillehal” forenkles. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026, men en række af bestemmelserne vil først have virkning fra 1. januar 2027.

Om forbud mod indgåelse og anerkendelse af ægteskab mellem fætter og kusine og andre beslægtede m.v

Det foreslås bl.a. med lovforslaget at indføre et forbud mod indgåelse eller anerkendelse af ægteskaber mellem fætter og kusine eller andre beslægtede. Forslaget skal beskytte unge mod at blive presset ind i uønskede ægteskaber og mindske risikoen for arvelige sygdomme, der kan være for børn af genetisk beslægtede. Lovforslaget implementerer initiativ 1 i udspillet ”Et frit liv i Danmark – Regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol og parallelsamfund”, der skal bakke op om frihedskampen mod negativ social kontrol.

Om mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet

Lovforslaget giver ministeren mulighed for at pålægge kommuner at indgå i forpligtende kommunale samarbejder om bestemte opgaver på børneområdet. Det kan kun ske, hvis der er dokumentation for alvorlige problemer i sagsbehandlingen over mindst 2 år. Formålet er at sikre en bedre og mere stabil sagsbehandling for børn, unge og familier og dermed styrke retssikkerheden. Forslaget ændrer også fejlhenvisninger og præciserer opgaveområder i den eksisterende lovgivning.

Aktstykke om udlodningsmidler til Dansk Tegneserieråd

Om ophævelse af skattefrihed for visse havne

Forslaget har til formål at ophæve den gældende skattefrihed for visse havne. Europa Kommissionen anser skattefriheden for at udgøre statsstøtte og har på den baggrund anmodet om, at de danske skattefrihedsbestemmelser bliver ophævet. Det foreslås, at havnene principielt skal overgå til skattepligt, men at havnene kan bevare skattefriheden, hvis de opfylder reglerne i de minimis-forordningen (forordning (EU) nr. 2023/2831). Der indføres en særlig skattepligtsbestemmelse for statshavne og kommunale havne, herunder kommunale selvstyrehavne. Skattepligtsbestemmelsen indebærer, at havne, der ejes af staten eller en kommune, vil være fuldt skattepligtige efter de almindelige regler for beskatning af selskaber, også selv om havnene ikke er udskilt i en selvstændig skattepligtig enhed. Det foreslås, at de nye regler skal gælde for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2026 eller senere.

Om ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder

Med lovforslaget indføres der en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og arbejdsvilkår. Ordningen vil kunne anvendes af udlændinge, som er tilbudt ansættelse i en stilling med en løn på minimum 322.000 kr. årligt (2026-niveau), og som kommer fra lande, som Danmark har et økonomisk og handelsmæssigt fællesskab med. Lovforslaget indeholder desuden krav til certificering af de virksomheder, der ønsker at benytte ordningen. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. oktober 2026.

Om udmøntning af initiativer på Skatteministeriets område, der bl.a. skal gøre hverdagen billigere og bedre for danskerne m.v

Med lovforslaget udmøntes en række skatteinitiativer i aftale om finansloven for 2026 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti. Det foreslås at afskaffe afgifterne på kaffe og chokolade- og sukkervarer og at indføre nulmoms på bøger. Det foreslås desuden at forhøje det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer og udvide perioden for fradraget fra 2 til 5 år før folkepensionsalderen. Det foreslås herudover at indføre et motions- og musikundervisningsfradrag, at forbedre mulighederne for at godtgøre visse frivillige, at forhøje standardfradraget for dagplejere og at afskaffe tillægsboafgiften for arv til søskendes børn. Endvidere foreslås det at give mulighed for at fradrage lønudgifter til udvikling af software i egen virksomhed, der i dag skal aktiveres og afskrives, op til et loft på 5 mio. kr. (2026-niveau) med virkning fra den 1. januar 2025. Det foreslås herudover bl.a., at der indføres en fritagelse for variabel tinglysningsafgift ved inddragelse af anden eller yderligere fast ejendom under en sampantsætning efter tinglysningslovens § 37 a. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, men at afskaffelse af afgifterne på kaffe og chokolade- og sukkervarer, nulmoms på bøger, fritagelse for variabel tinglysningsafgift m.v. skal træde i kraft den 1. juli 2026. Afskaffelse af tillægsboafgiften for arv til søskendes børn foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme og lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde m.v

Med lovforslaget foreslås en model for den fremadrettede beskatning af naturejendomme. Modellen indebærer, at ejendomme beliggende i landzone fra og med den 1. januar 2027 som udgangspunkt henføres til én samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, medmindre et bolig- eller erhvervsmoment på ejendommen vejer tungere. Den nye ejendomskategori ledsages bl.a. af en overgangsordning, der giver de ejere, der foretrækker at fastholde deres nuværende ejendomskategori som ejerbolig, mulighed for at vælge det, indtil ejendommen skifter ejer. Lovforslaget har derudover som opfølgning på aftalen om finansloven for 2026 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti til formål at indføre regler om et lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde. Derudover foreslås en fritagelse for stigninger i grundskyld, der opstår som følge af, at tagetagen i eksisterende etageboligbyggeri udnyttes til lejligheder. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026 med virkning fra vurderingsterminen den 1. januar 2027, dog foreslås ændringen vedrørende kolonihavegrunde at have skattemæssig virkning fra og med kalenderåret 2022. Fritagelsen for stigninger i grundskyld for tagetager foreslås at have tilbagevirkende kraft fra kalenderåret 2024.

Om skærpelse af strafniveauer for overtrædelse af regler i lov om miljøbeskyttelse, bortset fra regler om miljøzoner og nulemissionszoner m.v

Lovforslaget går ud på at ændre loven om miljøbeskyttelse samt om forurenet jord. Forslaget indeholder forslag der skal sikre en generel skærpelse af strafniveauerne, herunder af bødeniveauerne for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og regler udstedt i medfør af disse to love.

Om beredskab i vandsektoren

Lovforslaget går ud på at ændre loven om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning. I forslaget får miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om beredskabsplanlægning og sikkerhedsforanstaltninger for spildevandsforsyningsselskaber og almene vandforsyninger samt til at udmelde sektorberedskabsniveauer i beredskabssituationer.

Om pligt til afskæring af sanktionerede personer fra at udøve kontrol med danske virksomheder

Med lovforslaget foreslås det at fastsætte regler om indførsel af afskærmende foranstaltninger i virksomheder, som er ejet eller kontrolleret af en sanktioneret part. Foranstaltningerne vil sikre, at virksomheden lovligt kan fortsætte sin drift. Formålet med lovforslaget er at sikre, at virksomheder, som er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af fysiske eller juridiske personer, som underlægges sanktioner, kan fortsætte deres drift. Den sanktionerede part skal ikke kunne kontrollere virksomheden og drage fordel af overskud og udbytte fra virksomheden.