Sager

Om implementering af FATF’s anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og proliferationsfinansering m.v

Med lovforslaget foreslås der i hvidvasklovgivningen indført krav om risikovurderinger vedrørende finansiering af masseødelæggelsesvåben (proliferationsfinansiering), samt krav om skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller. Lovforslaget giver desuden erhvervsministeren mulighed for at fastsætte regler, så mindreårige, der er fyldt 15 år, selv kan oprette en basal indlånskonto, uden deres værges samtykke. Desuden sigter lovforslaget til at styrke konkurrencen på betalingsområdet og imødekomme behovet for et mere gennemsigtigt betalingsmarked samt udmønte aftalen af 26. juni 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Dankort.

Om forlængelse af forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven

Med forslag til lov om ændring af lov om ministres ansvarlighed foreslås det at forlænge forældelsesfristen, således at det sikres, at perioden, hvor en sag undersøges i en kommission, ikke forhindrer Folketinget i at rejse tiltale, ligesom Folketinget får længere tid til at behandle eventuelle sager.

Om ændring af reglerne for myndighedernes indsamling og opbevaring af passagerlisteoplysninger m.v.)

Formålet med lovforslaget er at sikre, at PNR-loven, som fastsætter rammerne for myndighedernes indsamling, opbevaring og anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger), bringes i overensstemmelse med EU-retten som fortolket af EU-Domstolen i sag C-817/19, Ligue des droits humains. Det er Justitsministeriets vurdering, at dommen har betydning for den danske PNR-lovs overensstemmelse med EU-retten, herunder EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (Chartret). Der foreslås på den baggrund en række ændringer i reglerne for passagerlisteoplysningsenhedens (PNR-enhedens) indsamling, opbevaring og videregivelse af PNR-oplysninger i PNR-loven for at sikre, at PNR-oplysninger i videst muligt omfang fortsat kan anvendes af politiet, efterretningstjenesterne og Toldstyrelsen i deres opgavevaretagelse samtidig med, at dette sker i overensstemmelse med Danmarks internationale og EU-retlige forpligtelser. Det foreslås for det første, at indsamling af PNR-oplysninger på flyvninger inden for EU med tilknytning til Danmark som udgangspunkt alene vil finde sted på udvalgte flyvninger, hvor det er strengt nødvendigt af hensyn til at forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, der kan straffes med mindst 3 års fængsel. Det foreslås endvidere, at PNR-enheden undtagelsesvist vil kunne indsamle PNR-oplysninger på alle flyvninger inden for EU med tilknytning til Danmark, når der foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder til at antage, at Danmark står over for en terrortrussel. PNR-enheden vil fortsat skulle indsamle PNR-oplysninger på alle flyvninger fra tredjelande med tilknytning til Danmark. Det foreslås for det andet, at PNR-oplysninger som udgangspunkt vil kunne opbevares i en periode på 6 måneder, hvorefter oplysningerne skal slettes. Opbevaringsperioden vil undtagelsesvist kunne forlænges under visse betingelser. For det tredje forslås det, at det eksisterende krav i PNR-loven om forudgående kontrol ved PNR-enhedens efterfølgende videregivelse af PNR-oplysninger, som er ældre end 6 måneder, udvides til også at finde anvendelse ved videregivelse af PNR-oplysninger, der er mindre end 6 måneder gamle. Afgørelse om videregivelse af PNR-oplysninger vil i disse tilfælde fremover skulle træffes af retten ved kendelse. Det foreslås for det fjerde, at der som en supplerende ordning indføres et nyt kapitel 5 a i PNR-loven, hvori der fastsættes regler om PET’s og FE’s adgang til PNR-oplysninger til brug for varetagelsen af tjenesternes opgaver vedrørende den nationale sikkerhed. Formålet hermed er at sikre, at efterretningstjenesterne også efter EU-dommen vil have mulighed for at tilgå PNR-oplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed. Det foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, herunder at de foreslåede ændringer kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Om 18-års aldersgrænse for solariebrug samt styrket alderskontrol og indsats mod nikotin m.v

Lovforslaget udmønter de forebyggelsesinitiativer fra regeringens Kræftplan V, som forudsætter lovgivning. Lovforslaget indfører en 18-årsaldersgrænse for solariebrug, så offentlige tilgængelige solarier ikke må stilles til rådighed for personer under 18 år. Indehavere eller forpagtere skal drive et alderskontrolsystem for at sikre, at aldersgrænsen bliver efterlevet. UV-type 1 og UV-type 2 solarier bliver udfaset, og kravene til indretningen af solariecentre og solariets udstråling bliver præciseret. Lovforslaget udmønter to politiske aftaler, som regeringen har indgået med aftalepartierne (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet) bag forebyggelsesplanen fra 2023: - Detailforhandlere, der i fysiske butikker sælger tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer, får mulighed for elektronisk alderskontrol. - Ordningen med unge kontrolkøbere bliver forlænget frem til 30. juni 2028. Lovforslaget nedsætter bødestraffen for salg af tobak, nikotin eller alkohol til personer under de fastsatte aldersgrænser. Bødeniveauet bliver nedsat fra 50.000 til 25.000 kr. ved førstegangstilfælde. Lovforslaget indebærer, at tobakssurrogater, f.eks. nikotinposer, skal være forsynet med flere sundhedsadvarsler. Lovforslaget lemper kravene om skiltning med aldersgrænser ved salg af tobak, nikotin og alkohol og justerer kravet om udstillingsforbud for tobaks- og nikotinprodukter ved onlinesalg med henblik på at sikre, at lovgivningen lever op til EU’s produktsikkerhedsforordning. Lovforslaget styrker Erhvervsstyrelsens kontrol med salg af alkohol i ubemandede butikker. Lovforslaget ændrer fristen for sygehusets oplysningspligt om mulige behandlingstilbud inden for de fastsatte maksimale ventetider til patienter, der lider af en livstruende sygdom. Fristen bliver ændret fra 8 hverdage til 10 kalenderdage.

Om udvidelse af Hjemmestyrets muligheder for at fastsætte regler om adgangen til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne

Formålet med lovforslaget er, at imødekomme et ønske fra færøsk side om at ændre lov om sundhedsvæsenet på Færøerne. Lovforslaget giver Færøernes hjemmestyre mulighed for selv at fastsætte nærmere regler om adgangen til ydelser i det færøske sundhedsvæsen, herunder den persongruppe, der skal have adgang til ydelserne. Det forudsættes, at der sikres gensidig og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser på tværs af rigsfællesskabet.

Om anvendelse af beskyttelseshandsker på inhabile patienter ved somatisk behandling m.v

Lovforslaget indeholder fire elementer, som har til formål at bidrage til et mere tidssvarende og velfungerende sundhedsvæsen. Lovforslagets første del muliggør anvendelse af beskyttelseshandsker på inhabile patienter ved somatisk behandling. Anvendelsen af beskyttelseshandskerne kan være afgørende for gennemførelsen af behandlingen, og vil kunne bidrage til at mindske brugen af andre mere indgribende tvangsforanstaltninger. Lovforslagets anden del moderniserer reglerne for forudgående information til behandling. og gør det muligt at fravige kravet om mundtlig information ved visse ukomplicerede behandlingsforløb, og i stedet gennemføre et digitalt behandlingsforløb med skriftlig information. Lovforslagets tredje del har til formål at sikre, at sundhedspersoners mulighed for at ordinere medicin med tilskud fremover følger selve ordinationsretten til lægemidlet. Forslaget indebærer blandt andet, at sygeplejersker og jordemødre – der allerede i dag kan ordinere visse lægemidler og vacciner inden for deres respektive forbeholdte virksomhedsområder – også kan ordinere lægemidlerne med klausuleret tilskud og terminaltilskud samt ansøge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til de pågældende lægemidler. Lovforslagets fjerde del indebærer en ændring af autorisationsprocessen for kliniske tandteknikere. Konkret fjernes kravet om gennemførelse af 1 års klinisk ansættelse efter endt uddannelse for at opnå autorisation, som følge af indførelse af en ny professionsbacheloruddannelse i klinisk tandteknik. Lovforslagets første del og fjerde del skal træde i kraft den 1. januar 2027. Lovforslagets anden del og tredje del skal træde i kraft den 1. juli 2026.

Om risikobaseret bedømmelse, tværfaglig ekspertise samt øget information til forsøgspersoner i det videnskabsetiske komitésystem

Lovforslaget udmønter dele af Strategi for life science frem mod 2030 (Life Science Strategien 2024), som blev aftalt mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti samt Radikale Venstre d. 21. november 2024. Forslaget er baseret på analysen af Fremtidens komitésystem, hvor det nuværende videnskabsetiske komitésystem vurderes at være for ensartet og proceduretungt uanset forskningsprojekternes kompleksitet og risikoprofil. Med lovforslaget indføres hjemmel til risikobaseret bedømmelse af forskningsprojekter, således at mindre risikofyldte projekter kan vurderes af et sekretariat, underudvalg eller komitéformanden, mens mere komplekse og risikofyldte projekter behandles af den fulde videnskabsetiske komité. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for risikobaseret bedømmelse, herunder om procedurer, kriterier og lempede ansøgningskrav. Dette skal sikre, at ressourcer anvendes hensigtsmæssigt og at beskyttelsen af forsøgspersoner styrkes i projekter med høj eller uafklaret risiko. Samtidig adresserer lovforslaget behovet for øget tværfaglighed i de videnskabsetiske medicinske komitéers arbejde, særligt i relation til teknologisk udvikling som kunstig intelligens, og stiller krav om relevante faglige kompetencer ved vurderingen af forsøg. Lovforslaget udvider desuden komitéernes mulighed for at stille krav om information til forsøgspersoner og om fravalgsmulighed i dispensationssager, så både regionale og nationale komitéer kan sikre, at personer, hvis biologiske materiale indgår i projekter, informeres om dette og får mulighed for at fravælge deltagelse. Dette betyder, at dispensationssager på tværs af forskningsområder fremover kan godkendes på betingelse af tilstrækkelig information til deltagerne. Samlet set skal lovforslaget bidrage til en mere effektiv og differentieret behandling af forskningsprojekter, styrket etisk vurdering, bedre beskyttelse af forsøgspersoner og positionere Danmark som et foregangsland for risikobaseret regulering af forskning og innovation. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2026, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 2, nr. 2 og nr. 3, som skal træde i kraft den 1. januar 2027.

Om afskaffelse af strafrabat ved flere lovovertrædelser

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, der indebærer, at strafrabatter ved gentagne lovovertrædelser afskaffes, så personer, der er idømt en straf, idømmes den fulde straf for hver enkelt lovovertrædelse, der er begået.

Om at indføre alderskontrol på sugardatingplatforme

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges inden oktober 2026 at fremsætte et lovforslag, der indfører alderskontrol på sugardatingplatforme.

Om anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Det foreslås at pålægge regeringen at anvende kunstig intelligens (AI) til behandling af offentlige data på personniveau i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret.

Aktstykke om tilskud til Dansk Sangskat

Om at gøre ledsagerordningen for blinde og stærkt svagsynede borgere over 67 år permanent

Forslaget skal sikre, at ledsagerordningen for blinde og stærkt svagsynede borgere over 67 år gøres permanent.

Om indførsel af et mål på 5 pct. for fleksible stillinger i statslige institutioner

Forslaget går ud på, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 skal sikre, at der etableres et mål på 5 pct. for fleksible stillinger i statslige institutioner, dvs. stillinger med en arbejdstid på 5-20 timer om ugen. Formålet med forslaget er at inkludere flere borgere i arbejdsfællesskabet.

Om at sikre, at alle valgkort kommer rettidigt frem, når der udskrives folketingsvalg

Om initiativer, der kan styrke forbrugerbeskyttelsen på parkeringsområdet

Om initiativer, der kan styrke forbrugerbeskyttelsen på parkeringsområdet

Om initiativer, der kan styrke forbrugerbeskyttelsen på parkeringsområdet

Om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v

Lovforslaget udmønter »Aftale om fødevarehjælp«, der blev indgået den 27. januar 2026 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Lovforslaget muliggør udbetaling af et skattefrit engangsbeløb i form af en fødevarecheck til grupper, som vurderes i særlig grad at være ramt af højere fødevarepriser. Modtagergruppen omfatter: • 2.500 kr. til modtagere af forsørgelsesydelser. • 2.500 kr. til folkepensionister med en likvid formue på op til 350.000 kr. • 1.000 kr. til bl.a. modtagere af SU med udeboendesats, SVU, maritim uddannelsesstøtte, andre skole- og uddannelsesydelser, og til elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne med en uddannelsesaftale m.v. • 5.000 kr. til børnefamilier, hvis den enkelte forælder har en personlig indkomst på op til 498.200 kr. Udlændinge, der opholder sig ulovligt i landet og har en verserende udsendelsessag, er på tålt ophold eller er udvist ved endelig dom, har ikke ret til checken. Beløbene forventes udbetalt i maj og juni 2026.

Om efterlevelse af det borgerlige ombud ved lokale valg

Om efterlevelse af det borgerlige ombud ved lokale valg

Aktstykke om Build with Ukraine

Aktstykke om det forberedende arbejde til pilotprojektet om frivillig borgerpligt

Om begrundelse for beslutningsforslag fremsat af folketingsmedlemmer

Beslutningsforslaget, som er fremsat i en betænkning og indstillet af Udvalget for Forretningsordenen, går ud på at permanentgøre forsøgsordningen, som har løbet siden begyndelsen af folketingsåret 2022-23, med to årlige frister for fremsættelse af beslutningsforslag og mulighed for mundtlig begrundelse af beslutningsforslag som indledning til første behandling i Folketingssalen.

Om opgavebortfald for politiet i beslutninger om vejes udnyttelse og indretning

Lovforslaget har til formål at sikre balance mellem færdselssikkerhed, mobilitet og fremkommelighed, når der træffes beslutninger om vejenes indretning. Det skal ske ved, at politiets involvering i vejes udnyttelse og indretning begrænses, så vejmyndigheden fremadrettet selvstændigt i størstedelen af sagerne vil skulle træffe færdselsmæssige bestemmelser om vejenes indretning, udnyttelse og fastsættelse af lokale hastighedsgrænser. Lovforslaget indgår som led i regeringens arbejdsprogram på det statslige område om prioriteret opgavebortfald.

Om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens

Formålet med lovforslaget er at etablere rammerne for det danske tilsyn med AI-forordningen. Lovforslaget supplerer forordningen om kunstig intelligens, som er direkte gældende i Danmark. Lovforslaget retter sig primært mod de kommende markedsovervågningsmyndigheder og tildeler disse de nødvendige beføjelser. Det omfatter bl.a. adgang til at kræve oplysninger, foretage kontrolundersøgelser, samt adgang til at offentliggøre udvalgte afgørelser. Lovforslaget fastsætter hertil mulighed for at sanktionere overtrædelser af forordningen om kunstig intelligens og dette lovforslag med bøde. Med lovforslaget foreslås den eksisterende lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens ophævet.

Om ophævelse af visse krav m.v. for erhvervsdrivende fonde, nægtelse af godkendelse som ejendomsmægler som følge af strafbare forhold m.v

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at ophæve Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed over for de erhvervsdrivende fonde. Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024. Lovforslaget har desuden til formål at give Erhvervsstyrelsen en klar hjemmel til at nægte godkendelse som ejendomsmægler i sager, hvor forhold på ansøgerens straffeattest kan medføre nærliggende risiko for misbrug af hvervet. Lovforslaget har derudover til formål at afskaffe RSV-ordningen, at nedlægge Revisorrådet samt indføre en hjemmel til, at oplysninger om pålagte konkurskarantæner kan offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister.

Om autorisation af virksomheder på huseftersynsområdet

Med lovforslaget foreslås der indført en ny autorisationsordning for virksomheder, der udarbejder tilstandsrapporter. Formålet er at modernisere og forenkle huseftersynsordningen. Det foreslås at udfase den nuværende personlige beskikkelse af bygningssagkyndige og erstatte den med en autorisationsordning, hvor det juridiske ansvar påhviler virksomhederne frem for den enkelte bygningssagkyndig. Med lovforslaget skal tilstandsrapporter fortsat udarbejdes af bygningssagkyndige, der har bestået det obligatoriske optagelseskursus. Derudover foreslås det at konkurrenceudsætte Erhvervsstyrelsens IT-system, som tilstands- og elinstallationsrapporter inddateres i, til private aktører.

Om forenkling af reglerne for indkøb af bygge- og anlægsarbejder under den gældende tærskelværdi m.v

Lovforslaget udmønter bl.a. et af initiativerne i ”Aftale om kommunernes økonomi for 2025” om ophævelse af tilbudsloven. Med lovforslaget vil indkøb af bygge- og anlægsarbejder under EU-tærskelværdien fremover blive reguleret efter bestemmelser i udbudsloven. Lovforslaget udmønter desuden et af initiativerne i regeringens pakke om ny overenskomstordning for udenlandsk arbejdskraft og nye initiativer mod social dumping af juni 2025. Derudover følger lovforslaget op på en række klimaaftaler fra henholdsvis 2020, 2022 og 2025 ved at give erhvervsministeren mulighed for at fastsætte mål for Klagenævnet for Udbuds sagsbehandlingstid. Lovforslaget indeholder endvidere en ophævelse af udbudslovens bestemmelse om automatisk udelukkelse af virksomheder fra skattelylande i offentlige udbud.

Om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag)

Forslaget indfører et forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven. Det betyder et stop for ekstrem avl af grise, et stop for fiksering af søer, et stop for halekupering og mere plads og rodemateriale til grisene (borgerforslag).

Om udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold

Det foreslås at pålægge regeringen i indeværende år at fremsætte et lovforslag om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., så ordningen udvides til at omfatte strafferetlige oplysninger om seksuelle overgreb og vold begået mod personer under 18 år i stedet for 15 år, som det er i dag, og domme for vold mod mindreårige.