Sager

Om at bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (borgerforslag)

Forslaget går ud på, at undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel fortsat skal være fritaget for moms efter den 1. januar 2026 (borgerforslag).

Om obligatorisk undervisning i håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol på relevante uddannelser

Forslaget gør undervisning i håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol obligatorisk på relevante uddannelser, f.eks. for pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedspersonale og politiet m.v., og iværksætter et eftersyn af de eksisterende undervisningstilbud i håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol for at sikre, at undervisningen reelt anerkender og adresserer de relevante problematikker på området, særlig i forhold til de islamiske miljøer i Danmark.

Om dansk udtræden af Europarådets konvention om statsborgerret

Om smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse

Forslaget går ud på at ændre beskæftigelseskravet for tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, så fuldtidsstudium, læretid og praktik sidestilles med fuldtidsarbejde ved beregning af krav om beskæftigelse.

Aktstykke om tildeling af sportsproteser til veteraner

Aktstykke om ledsagelse til ældre med synshandicap

Aktstykke om juridisk faderløse

Om at nedsætte en barnebrudskommission

Forslaget går ud på at nedsætte en uafhængig barnebrudskommission, der skal undersøge myndighedernes håndtering af sager om udenlandske ægteskaber med mindreårige, herunder placering af ansvar for eventuelle svigt. Kommissionen skal desuden vurdere behovet for en officiel undskyldning og anerkendelse af den uret, de berørte piger har været udsat for.

Om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer

Om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer

Om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer

Om initiativer, der kan styrke forbrugerbeskyttelsen på parkeringsområdet

Om, hvorvidt udgifter til folkeskolen bør følge samfundets generelle velstandsudvikling

Orienterende aktstykke om it-projekt automatisering af lagre

Tidligere fortroligt aktstykke AL af 4. juni 2025 om It-projekt automatisering af lagre

Om reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v

Det foreslås derudover at momsfritage uddannelse af børn og unge under 30 år for at sikre, at børn og unges undervisning i f.eks. fitness, musik og dans fortsat vil være momsfritaget. Endvidere foreslås bl.a. regler, der udmønter dele af aftalen "Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet" fra juni 2023 med henblik på at forbedre samspillet mellem opkrævning og inddrivelse af selskabers restskatter m.v. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Om suspension og indfasning af CO2-afgift for fiskeri m.v

Lovforslaget udmønter dele af aftalen "En ny kurs for dansk fiskeri" af 2. juli 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Det foreslås, at fiskeriet i perioden 2026-2028 ikke skal betale CO2-afgift, og at CO2-afgiften for fiskeriet indfases fra 2029. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Om udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Det foreslås at udvide medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder til at omfatte flere virksomheder og at afskaffe grænsen for, hvor stor en andel af lønnen de kan tilbyde som indkomstskattefri medarbejderaktier, hvis medarbejderen får en vis grundløn. Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden for udvidelsen af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder.

Om styrket indsats mod fodbolduroligheder m.v

Lovforslaget indeholder for det første en række forslag, der skal være med til at sikre en tryg og sikker afvikling af alle fodboldkampe, herunder at politiets mulighed for bortvisning ikke længere skal begrænses til højrisikokampe, at fodboldklubber får mulighed for at dele tv-overvågning med andre fodboldklubber, at politiet kan udpege visitationszoner i forbindelse med højrisikokampe, og at der indføres et forbud mod at besidde pyrotekniske artikler i nærheden af fodboldstadioner. Lovforslaget indeholder for det andet en række forslag, der skal medvirke til at sikre, at uroskabende tilskuere bliver meddelt generel karantæne og derved registreres i hooliganregisteret. Således foreslås at udvide anvendelsesområdet for meddelelse af karantæne, at fjerne betingelsen om, at der skal foreligge gentagelsesrisiko, at fodboldrelateret vold begået i udlandet skal kunne give karantæne i Danmark, at dømte bandemedlemmer og grove voldsforbrydere skal meddeles generel karantæne og dermed udelukkes fra at deltage i fodboldkampe, og at en tidligere meddelt karantæne skal kunne få gentagelsesvirkning. Lovforslaget indeholder for det tredje en række forslag, der skal sætte hårdere ind over for personer, der skaber utryghed ved fodboldkampe. Herunder foreslås en skærpelse af straffen for udvalgte lovovertrædelser begået i relation til fodboldkampe, at der indføres en supplerende karantænezone på 5.000 meter for fodboldrelaterede aktiviteter, at en generel karantæne skal kunne meddeles mundtligt som en foreløbig afgørelse (strakskarantæne), og at der etableres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at generel karantæne skal fremgå af straffeattesten. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2026.

Om nedlæggelse af Danmarks Evalueringsinstitut

Lovforslaget indebærer, at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) nedlægges, og den statslige bevilling ophører fra den 1. juli 2026. Samtidig tilføres VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd flere ressourcer på børne- og uddannelsesområdet. Med forslaget reduceres den samlede statslige indsats på evalueringer og analyser. Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af »Aftale om finansloven for 2026« af 23. oktober 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti.

Om ansattes adgang til oplysninger fra tredjepart om resultater af asbestprøver m.v

Med lovforslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte regler om arbejdsgivers pligt til at sikre ansattes adgang til oplysninger direkte fra en tredjepart om resultater af asbestprøver, f.eks. i form af en QR-kode. Derudover indføres et vejledende niveau for fængselsstraf i særlig grove tilfælde af overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, herunder ved særligt grove overtrædelser af asbestreglerne eller ved overtrædelser, der har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger. Endelig indføres der med lovforslaget et forhøjet bødeniveau for større virksomheder ved visse arbejdsmiljøovertrædelser, ligesom revisionsklausulen i udstationeringsloven forlænges.

Om pligt til at oprette afklaringspladser

Det foreslås med lovforslaget at forpligte kommunerne til at tilbyde midlertidigt afklaringsophold til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne efter udskrivning fra sygehuspsykiatrien, hvis personen har behov for sociale indsatser, der kræver nærmere afklaring. Forslaget skal sikre den rette støtte og hjælp til disse personer, og at der skabes bedre sammenhæng mellem psykiatrien og socialpsykiatrien, bl.a. for at mindske risikoen for unødige genindlæggelser. Forslaget følger op på »Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien«, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet den 19. maj 2025.

Orienterende aktstykke om fordeling af udlodningsmidler 2025

Aktstykke om straksafskrivning af lønudgifter til egne ansattes udvikling af software

Aktstykke om suspension af forældelsesfrister for sager vedr. juridisk faderløse (erstatter aktstykke 120, som er taget tilbage)

Om øget anvendelse af kropsscannere, metaldetektorer og kropsvisitation og private vagter i psykiatrien m.v

Lovforslaget indebærer, at der i lov om tvang i psykiatrien m.v. etableres hjemmel til at anvende karmscannere (metaldetektorer) på psykiatriske afdelinger, ambulatorier og akutmodtagelser, kropsscannere på ambulatorier og akutmodtagelser, kropsvisitation af patienter, hvis kropsscanneren eller karmscanneren giver udslag på afdelinger, ambulatorier og akutmodtagelser, at der kan stilles vilkår om anvendelse af kropsscannere, metaldetektorer og kropsvisitation for retspsykiatriske patienter efter udgang, og hjemmel til at anvende private vagter eller sikkerhedspersonale. Denne del af forslaget er en udmøntning af dele af "Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien" indgået mellem regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Ud over initiativerne fra denne aftale indebærer lovforslaget, at der på Sikringsafdelingen i tidsbegrænsede perioder kan anvendes kamerakig på patientstuer, hvis det er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter sit helbred for meget alvorlig eller livstruende skade, og samtidig indføres adgang til at klage over anvendelse af kamerakig til Det Psykiatriske Patientklagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn. Endelig indebærer forslaget, at der indføres klagefrister for klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn med henblik på som udgangspunkt at ensrette klagefristerne for klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn med klager til Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Tvangsbehandlingsnævnet. Ikrafttræden ventes den 1. marts 2026

Om midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere

Regeringen foreslår med lovforslaget, at social- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fordelingen af en pulje på 15 mio. kr. i 2026 til kommunerne for at forebygge øget udsathed hos borgere. Med forslaget bemyndiges social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens tildeling af disse puljemidler til borgere, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig. Formålet med lovforslaget er at give mulighed for midlertidigt i 2026 at give økonomisk tilskud til husleje til de mest udsatte borgere i de kommuner, der modtager puljemidler, for at forhindre, at disse personer kommer i en situation, som yderligere vanskeliggør deres muligheder for at bevæge sig ud af udsatheden.

Om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste samt bistand fra teleudbydere

Lovforslagets overordnede formål er at styrke tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Lovforslaget indfører nye rammer for tilsynet med FE, som tager højde for praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som i maj 2021 afsagde to principielle domme, som overordnet set drejer sig om efterretningstjenesters elektroniske masseindhentning af kommunikationsdata (bulkindhentning). Lovforslaget har desuden til formål at udmønte dele af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den 28. februar 2024. I den forbindelse indgår det i lovforslaget, at der oprettes to nye uafhængige nævn, Efterretningsnævnet og Nævnet for Indsigtsrettigheder, der skal føre henholdsvis forudgående og efterfølgende kontrol med FE, ligesom der foreslås en udvidelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetenceområde i forhold til FE. Endelig har lovforslaget til formål at fastsætte regler om teleudbyderes bistand til FE’s bulkindhentning.

Om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet

Lovforslaget skal supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1309 om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation, om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU (forordningen om gigabitinfrastruktur). Videre har lovforslaget baggrund i »Aftale om en robust og fremtidssikret digital infrastruktur i hele Danmark« af 26. juni 2025, som blev indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet (teleaftalen). Lovforslaget har til formål at lette og stimulere udrulningen af net med meget høj kapacitet og øvrige elektroniske kommunikationsnet ved at skabe forudsigelige rammevilkår for udrulning af mobil- og bredbåndsinfrastruktur. Det sker gennem tiltag med afsæt i gældende ret, som i videre omfang end forordningen om gigabitinfrastruktur fremmer fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur og andre høje konstruktioner og muliggør en mere effektiv etablering af ny fysisk infrastruktur, så mobil- og bredbåndsnet kan udrulles hurtigere og med lavere omkostninger. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 12. maj 2026, som er tidspunktet for, hvornår de sidste dele af forordningen om gigabitinfrastruktur finder anvendelse. Hovedparten af forordningen har fundet anvendelse siden den 12. november 2025.

Orienterende aktstykke om SIRENE3