Folketinget · 3.045 danske sager
Sager
Lovforslag, beslutningsforslag, aktstykker og forespørgsler fra Folketingets åbne data, nyeste først. EU-Kommissionens forslag ligger under en særskilt fane.
-
Aktstk. 145 Aktstykke
Aktstykke om den syttende genopfyldning af Den Afrikanske Udviklingsfond (AfDF-17)
Tiltrådt
-
Aktstk. 144 Aktstykke
Aktstykke om skærpelse af planlovens regler om klimatilpasning
Tiltrådt
-
Aktstk. 143 Aktstykke
Aktstykke om udmøntning af midler til Lev Job fra handlingsplan for uddannelse og beskæftigelse for personer med handicap
Tiltrådt
-
Aktstk. 142 Aktstykke
Aktstykke om delvis udmøntning af værdighedsreform
Tiltrådt
-
L 101 Lovforslag
Om ajourføring af retsplejelov for Grønland m.v
Lovforslaget er fremsat efter aftale mellem regeringen og naalakkersuisut og har baggrund i »Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027«, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023. Aftalepartierne var her enige om, at Justitsministeriet sammen med naalakkersuisut skulle vurdere, om de ændringer, der foretages i den danske retsplejelov som følge af forslag fra Rørdamudvalget og anbefalinger fra Retsplejerådet, også er relevante at gennemføre for Grønland med henblik på at frigive ressourcer til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne m.v. ved domstolene i Grønland. Nogle af anbefalingerne blev gennemført ved lov nr. 200 af 25. februar 2025 og nærværende lovforslag følger op herpå og har til formål at gennemføre yderligere ajourføringer og regelforenklinger. Endvidere foreslås der enkelte andre ændringer med henblik på at effektivisere retsplejen i Grønland. Derudover foreslås en række præciseringer, hvor der har været eller kunne opstå tvivl om lovens forståelse. Det gælder bl.a. beskikkelsesreglerne, som på baggrund af Rådet for Grønlands Retsvæsens anbefalinger foreslås at blive præciseret. Endelig foreslås det at forlænge fristen for omgørelse af påtaleopgivelse og tiltalefrafald fra de nuværende 3 måneder til 4 måneder. I den forbindelse foreslås det desuden at indføre hjemmel til at anvende den enkle procedure i retsplejelovens kapitel 42 ved behandling af erstatningskrav rejst af forurettede, der grundet sagsbehandlingsfejl ved myndighederne ikke har haft 4 uger til at klage over påtaleopgivelse eller tiltalefrafald.
Bortfaldet
-
L 100 Lovforslag
Om tillægsbevilling for finansåret 2025
Lovforslagets formål er at formalisere bevillingsændringer, som i 2025 er foretaget på forventet efterbevilling. Lovforslaget har således en bevillingsretlig, men ikke en statsfinansiel funktion.
Bortfaldet
-
Aktstk. 141 Aktstykke
Tidligere fortrolig aktstykke A af 29. oktober 2015 om byggeprojekt Mærsk Bygningen
Tiltrådt
-
B 69 Beslutningsforslag
Om at give beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård mulighed for at flytte til andre udrejsecentre eller privat indkvartering mod krav om gps-fodlænke
Forslaget går ud på at give beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård mulighed for at flytte til et andet udrejsecenter eller blive indkvarteret privat, mod at de bærer gps-fodlænke døgnet rundt. Herudover skal mulighederne undersøges for at pålægge alle udvisningsdømte udlændinge og personer på tålt ophold at bære gps-fodlænke, frem til udsendelse kan finde sted, med henblik på en total lukning af Kærshovedgård.
Bortfaldet
-
B 72 Beslutningsforslag
Om indførelse af en negativliste for udstedelse af studieopholdstilladelser
Forslaget udelukker udstedelse af studieopholdstilladelser til personer, der kommer fra lande, hvis borgere gennemsnitligt set udgør en integrationsbyrde for Danmark.
Bortfaldet
-
B 71 Beslutningsforslag
Om at afskaffe feriepengesystemet
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 pålægges at fremsætte et lovforslag om at afskaffe feriepengesystemet, så lønmodtagere fremover får deres feriepenge udbetalt løbende sammen med lønnen eller efter aftale med arbejdsgiver.
Bortfaldet
-
B 70 Beslutningsforslag
Om frakendelse af førtidspension m.v. for rockere og bandemedlemmer
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår pålægges at fremsætte et lovforslag, som frakender alle personer, der er registreret i politiets register over rockere og bandemedlemmer, førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, uanset om de er dømt for kriminalitet eller ej.
Bortfaldet
-
B 68 Beslutningsforslag
Om at lade markedsføring af spil og spiludbydere vige for markedsføring af kreditaftaler
Forslaget skal sikre, at ordlyden af markedsføringslovens § 11 b ændres, så markedsføring af spil og spiludbydere fremover skal vige for markedsføring af banker frem for omvendt. Formålet med beslutningsforslaget er at justere markedsføringsloven, så reklamer for spilvirksomheder skal vige for reklamer for kreditaftaler hos banker frem for omvendt, som det er tilfældet i dag.
Bortfaldet
-
F 11 Forespørgsel
Om elfærger til de danske småøer
Tilbagetaget
-
L 97 Lovforslag
Om tilføjelse af religion eller tro, alder og handicap til Institut for Menneskerettigheders kompetenceområde
Lovforslaget implementerer direktiverne om bindende standarder for ligebehandlingsorganer (direktiv 2024/1499 og direktiv 2024/1500), hvis formål er at gøre de nationale ligebehandlingsorganer mere effektive og sikre deres uafhængighed for at styrke ligebehandlingsprincippet. Direktiverne fastlægger minimumskrav til ligebehandlingsorganers mandat, struktur, tilgængelighed, uafhængighed, ressourcer, opgaver og beføjelser og udvider desuden deres mandatområde til også at omfatte religion eller tro, alder og handicap. Den primære ændring, som lovforslaget medfører, er, at Institut for Menneskerettigheder tilføres nye mandatområder, hvilket betyder, at Instituttet fremover skal varetage områderne for religion eller tro, alder og handicap på samme måde, som Instituttet i dag varetager bl.a. mandatområderne køn, seksuel orientering, race og etnisk oprindelse. Med lovforslaget indsættes desuden en bestemmelse om, at Instituttet skal have mulighed for at fremsætte henstillinger om, hvilke data om forskelsbehandling, offentlige og private aktører kan indsamle.
Bortfaldet
-
L 98 Lovforslag
Om indfødsrets meddelelse
Med lovforslaget tildeles personerne optaget på lovforslaget indfødsret, da tildeling af indfødsret til udlændinge kun kan ske ved lov, jf. grundloven.
Bortfaldet
-
L 99 Lovforslag
Om strafskærpelser og udvidet mulighed for rettighedsfrakendelse på dyrevelfærdsområdet
Formålet med forslaget er at bidrage til at sikre dyrevelfærden ved at indføre skærpede straffe for grovere overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Det gælder navnlig i gentagelsestilfælde og ved at udvide mulighederne for at frakende retten til at eje, bruge eller slagte dyr eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr. Forslaget følger af initiativ 7 i den politiske aftale »Sammen om Dyrene – Aftale om dyrevelfærd 2024-2027« indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet den 9. februar 2024.
Bortfaldet
-
Aktstk. 140 Aktstykke
Aktstykke om udmøntning af reserver fra det kulturelle aktstykke
Tiltrådt
-
V 19 Forslag til vedtagelse
Om tildeling af førtidspension
Bortfaldet
-
V 18 Forslag til vedtagelse
Om tildeling af førtidspension
Vedtaget
-
V 17 Forslag til vedtagelse
Om tildeling af førtidspension
Bortfaldet
-
B 67 Beslutningsforslag
Om at fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland
Forslaget fjerner muligheden for, at migranter og asylansøgere kan søge spontant asyl på dansk jord. I stedet skal der oprettes et modtagecenter i et tredjeland, således at personer, der møder op ved den danske grænse og søger asyl, sendes videre til modtagecenteret, hvor de vil få behandlet deres sag. Får de asyl, vil de også skulle hjælpes i tredjelandet i stedet for i Danmark.
Bortfaldet
-
Aktstk. 139 Aktstykke
Aktstykke om køb af Frederikskaj 4
Tiltrådt
-
Aktstk. 138 Aktstykke
Aktstykke om fordyrelser Kalundborgmotorvejens 3. etape
Tiltrådt
-
B 66 Beslutningsforslag
Om at hæve forskningsbevillingerne og styrke vidensamfundet
Forslaget går ud på at hæve forskningsbevillingerne og styrke vidensamfundet. Med forslaget ønsker forslagsstillerne at sikre, at det såkaldte 1-procentmål for de offentlige danske forskningsinvesteringer ikke bliver et de facto loft på 1 pct. af bnp. I stedet skal forskningsinvesteringerne løbende blive hævet i forhold til den samlede økonomi, så vi fremover investerer stadig mere af vores velstand i at gøre fremtidige generationer grønnere, klogere og rigere gennem viden, innovation, bæredygtige løsninger og større dansk konkurrenceevne.
Bortfaldet
-
F 10 Forespørgsel
Om efterlevelse af det borgerlige ombud ved lokale valg
Foretaget
-
L 94 Lovforslag
Om overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v
Med forslaget vil administrationen af su, svu og befordringsrabat overføres fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og uddannelsesinstitutioner til Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget følger desuden op på en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om forhøjelse af fribeløbet for uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser m.v. fra 2027. Forslaget ophæver også solnedgangsklausulen i lov nr. 481 af 26. april 2022 om ændring af su-loven (midlertidig suspension af su-godkendelse af hele uddannelser i visse lande), så uddannelses- og forskningsministeren også efter den 1. januar 2027 vil kunne fastsætte regler om, at uddannelser i visse lande ikke kan godkendes til su, herunder at allerede godkendte uddannelser kan suspenderes.
Bortfaldet
-
L 92 Lovforslag
Om tiltag til fremme af projekter om CO2-fangst, -rørtransport og -lagring
Lovforslaget har til formål at understøtte udrulning af fangst, transport og lagring af CO2 (CCS) i Danmark ved at implementere tiltag til fremme af smidigere myndighedsbehandling af denne type projekter. Lovforslaget følger op på Aftale om tiltag til fremme af smidigere myndighedsbehandling af CO2-fangst-, -rørtransport-, og -lagringsprojekter under land af 7. oktober 2025 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 4. marts 2026.
Stadfæstet
-
L 93 Lovforslag
Om undtagelse af visse aktiviteter rørført transport af CO2 eller lagring af CO2 i undergrunden på land fra krav om landzonetilladelse
Lovforslaget foreslår, at følgende undtages fra krav om landzonetilladelse: - Midlertidig bebyggelse eller ændret anvendelse, der fjernes inden 12 måneder, og som er nødvendig for CO₂-transport eller -lagring. - Mindre teknikskabe eller teknikhuse til samme formål. Undtagelserne ophæves automatisk efter 5 år. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik den 9. oktober 2025 en aftale om initiativer i planloven for at fremme projekter med rørført transport og lagring af CO₂ i undergrunden og undgå forsinkelser. Det foreslås, at loven træder i kraft den 4. marts 2026.
Stadfæstet
-
L 96 Lovforslag
Om digital kommunikation om særlig bebyrdende meddelelser i lejeforhold
Lovforslaget udmønter aftalen om digital kommunikation, der blev indgået den 25. juni 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget gør det muligt for udlejer og lejer at kommunikere digitalt gennem en sikker digital postleverandør om særlig bebyrdende meddelelser, jf. lejelovens § 176 og § 182, stk. 2. § 176 handler om udlejeres opsigelse i tilfælde, hvor udlejer selv bor i den ene af to lejligheder i et tofamiliershus, eller hvor udlejer af en ejer- eller andelsbolig selv ønsker at bo i boligen, og om lejers eventuelle indsigelser mod opsigelsen. § 182, stk. 2 vedrører påkrav som følge af lejers betalingsmisligholdelse. Lovforslaget ændrer ikke ved, at udlejer og lejer med 1 måneds varsel kan forlange, at kommunikationen ikke sker digitalt. Herefter vil kommunikation skulle ske med brevpost. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.
Bortfaldet
-
L 95 Lovforslag
Om gennemførelse af dele af EU’s pagt om migration og asyl m.v
Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af EU’s pagt om migration og asyl, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. maj 2024. Pagten har til formål at styrke kontrollen med Danmarks ydre grænser, øge sikkerheden i Schengenområdet, forbedre hjemsendelse af udlændinge uden lovligt ophold, sikre en retfærdig fordeling af asylansøgere mellem medlemsstaterne og styrke EU’s beredskab i krisesituationer. Med lovforslaget gennemføres de dele af pagten, som Danmark via Schengenteknikaliteten og parallelaftalerne for Dublin- og Eurodac-forordningerne har tilsluttet sig. Lovforslaget omfatter således bl.a. gennemførelse af dele af forordningen om asyl- og migrationsforvaltning, kriseforordningen, Eurodac-forordningen, screeningforordningen og grænsetilbagesendelsesprocedureforordningen. Herudover giver lovforslaget udlændinge- og integrationsministeren mulighed for i særlige tilfælde at indføre en asylgrænseprocedure ved Danmarks ydre grænser, hvorefter visse asylansøgninger i en periode på 6 måneder vil kunne behandles i en særlig hurtig proces, ligesom et afslag på asyl vil indebære en forenklet tilbagesendelsesprocedure. Endelig indebærer lovforslaget, at klager over aktindsigt i Flygtningenævnet vil kunne behandles af nævnets formand eller næstformand. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 12. juni 2026.
Bortfaldet