Sager

Aktstykke om direkte tilskud til AI-Boost og NZIH

Orienterende aktstykke om anden forudgående udgiftskontrol

Aktstykke om udmøntning af midler i 2025 til politiets implementering af diverse Schengenretsakter

Tidligere fortroligt orienterende aktstykke X af 27. marts 2025 om om status for udviklingen af nyt ejendomsvurderingssystem

Tidligere fortroligt orienterende aktstykke BC af 20. juni 2024 om status for udviklingen af ejendomsvurderingssystemet

Tidligere fortroligt orienterende aktstykke T af 18. januar 2023 om status for udviklingen af nyt ejendomsvurderingssystem

Tidligere fortroligt orienterende aktstykke N af 23. februar 2023 om udvikling af ejendomsvurderingssystemet

Tidligere fortroligt aktstykke H af 10. februar 2022 om forhøjelse af lånerammen for udviklingen af it-understøttelsen af ejerboligvurderinger

Tidligere fortroligt aktstykke E af 17. december 2021 om udviklingen af ejendomsvurderingssystemet

Tidligere fortroligt aktstykke V af 17. juni 2021 om forhøjelse af den økonomiske ramme for udviklingen af ejendomsvurderingssystemet

Tidligere fortroligt aktstykke Q af 29. april 2021 om status for udviklingen af it-systemet til understøttelse af nye ejendomsvurderinger

Tidligere fortrolig aktstykke A af 22. oktober 2020 om udvikling af ejendomsvurderingssystemet

Tidligere fortroligt aktstykke U af 11. april 2029 om tilslutning til at forhøje den økonomiske ramme for udviklingen af it-systemet til understøttelse af nye ejendomsvurderinger

Tidligere fortroligt aktstykke AT af 22. september 2022 om ejendomsvurderingssystemet, inkl. it-understøttelse af erhvervsvurderinger mv

Aktstykke om ændring af finansieringskilde fra Fjernvarmepuljen til Erhvervspuljen

Om undersøgelse af forløbet omkring genskabelse af sms’er i minksagen

Det foreslås, at Folketinget nedsætter en granskningskommission til undersøgelse af forløbet omkring genskabelse af sms’er i minksagen. Det er afgørende at få dette forløb afdækket af hensyn til respekten for granskningskommissionsinstitutionen og særlig Minkkommissionens arbejde, herunder om kommissionen havde de bedst mulige arbejdsbetingelser. Der er tale om en afgrænset undersøgelse, og det vil sige, at der skal ske en afdækning af den interne dialog mellem FE og CFSC, mellem FE og Rigspolitiet og mellem Justitsministeriet og Forsvarsministeriet om sagen.

Om nedsættelse af en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen

Det foreslås, at Folketinget nedsætter en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen. Undersøgelsen skal belyse otte temaer: selve rekrutteringen og samarbejdet med PET/FE; om PET/FE fulgte gældende regler og interne procedurer for brug af agenter; forløbet op til anholdelsen af Ahmed Samsam og hans dom i Spanien; og hvordan man i fremtiden kan sikre, at personer i samme situation som Ahmed Samsam ikke efterlades i stikken?

Om lavere moms på fødevarer og styrket forbrugerbeskyttelse

Forslaget går ud på at halvere momsen på alle fødevarer, fjerne momsen på frugt og grønt og indføre en styrket indsats mod urimelig prissætning og spekulation i fødevarebranchen.

Om at Danmark skal arbejde aktivt imod forslaget om såkaldt chatkontrol i EU

Forslaget skal forhindre, at forslaget til en forordning om chatkontrol (CSA-forordningen om bekæmpelse af seksuelt misbrug online af børn) vedtages af EU. Forslagsstillerne påpeger, at forslaget vil føre til generel overvågning og screening af borgernes digitale kommunikation. Forslaget skal også forhindre, at man i EU vedtager andre forslag, der gør masseovervågning af private beskeder, mail og chats lovlig.

Aktstykke om udmøntning af psykiatrimidler i 2025

Om valg til Folketinget

Lovforslaget indfører en ny ordning for vederlag og pension m.v. for fremtidige medlemmer af Folketinget. Derudover foretages mindre ændringer og præciseringer i de eksisterende regler. Vederlaget for fremtidige folketingsmedlemmer ændres, så det bringes på niveau med gennemsnitslønnen for chefer i staten i lønramme 38, som bl.a. omfatter visse afdelingschefer, vicedirektører og dommere m.v. Det skattefrie omkostningstillæg for fremtidige folketingsmedlemmer afskaffes som led i ændringen. For medlemmer valgt på Færøerne og i Grønland omdannes en del af det skattefrie omkostningstillæg dog til et nyt skattepligtigt tillæg til vederlaget, som skal kompensere for forskelle i leveomkostninger. Reglerne om eftervederlag for fremtidige folketingsmedlemmer ændres, så eftervederlag fremover kan oppebæres i mindst 3 og højst 12 måneder. Den hidtidige bundgrænse for modregning med andre indtægter i eftervederlaget i det første år med eftervederlag afskaffes, så der fremover vil skulle ske modregning i hele eftervederlaget. Pensionsordningen for fremtidige folketingsmedlemmer omlægges fra den nuværende optjeningsordning baseret på tjenestemandspensionssystemet til en bidragsfinansieret arbejdsmarkedspensionsordning. Pensionsbidragssatsen fastsættes af finansministeren og vil være på niveau med pensionsbidraget for overenskomstansatte akademikere i staten. Pensionsbidraget indbetales som udgangspunkt til et pensionsinstitut, som folketingsmedlemmet vælger. Der indføres endvidere en ny ordning for vederlag og pension m.v. for fremtidige medlemmer af Folketinget, der vælges som formænd for Folketinget. Den nye vederlags- og pensionsordning vil gælde for alle folketingsmedlemmer, der tidligst ved det førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025, dvs. folketingsvalget den 24. marts 2026, for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som ministre. For andre folketingsmedlemmer vil den hidtidige ordning fortsat gælde. Lovforslaget er en del af udmøntningen af aftale af 27. maj 2025 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse. Aftalen tog afsæt i Vederlagskommissionens anbefalinger fra 2016. Lovforslaget er sambehandlet med et lignende lovforslag, som udmøntede den del af aftalen, som vedrører ministres forhold (L 60).

Om Den Sociale Investeringsfond og mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, forvaltning af fondens midler m.v

Med lovforslaget foreslås det, at der kan etableres hjemmel til at foretage formålsspecifikke kapitalindskud, så Den Sociale Investeringsfond kan modtage kapital, der ved politisk beslutning er øremærket til et overordnet formål inden for de politisk fastsatte temaer for fonden. Derudover indgår det også i lovforslaget, at processen for fastsættelsen af temaer, som fonden skal disponere og investere inden for, fastsættes af social- og boligministeren og ikke i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Med lovforslaget vil det også blive tydeliggjort, at fonden skal formidle sin viden om resultaterne af sit arbejde med udvikling og udbredelse af indsatser og investeringsprojekter. Det foreslås desuden i lovforslaget at tilvejebringe hjemmel til, at fonden i investerings- og udviklingsprojekter kan opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte midler. Derudover indeholder lovforslaget endvidere forslag om, at der etableres hjemmel til, at social- og boligministeren kan føre tilsyn med fondens likviditetsforskydning.

Om styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v

Lovforslaget har navnlig til formål at gennemføre de ændringer af lov om beskyttelsesrum, som eftersynet af reglerne på området har givet anledning til. Denne del af lovforslaget indebærer for det første en styrkelse af ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs beføjelser på beskyttelsesrumsområdet, herunder i forhold til at kunne styre udviklingen i kapaciteten på området. For det andet har lovforslaget til formål at skabe mere klarhed om de gældende regler om bl.a. fastsættelse af klargøringsvarsel for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum. Herudover foreslås en styrkelse af tilsynet med overholdelse af reguleringen på området, og at der indføres en række indberetningspligter for kommunerne. Lovforslagets anden del har til formål at ændre bilaget til lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven), som implementer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet) i dansk ret. Ved en fejl blev tre enhedskategorier under sektor 5, Sundhed, fra bilaget til CER-direktivet nemlig ikke medtaget i bilaget til CER-loven. Det retter lovforslaget op på, således de tre enhedskategorier medtages i loven.

Om ændring af princip for valg af suppleanter i lov om nordisk samarbejde

Forslaget ændrer lov om nordisk samarbejde og justerer reglerne for valg af suppleanter til den danske delegation til Nordisk Råd. Forslaget indebærer, at der fremover kan vælges 16 ikke-personlige suppleanter til den danske delegation, der så vidt muligt afspejler Folketingets sammensætning. Ændringen skal sikre en mere smidig anvendelse af suppleanter, når medlemmer er forhindret i at deltage i delegationens arbejde, hvilket er vigtigt for at sikre, at danske synspunkter afspejles i rådets arbejde. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Om at udtræde af Ottawakonventionen om personelminer og af Oslokonventionen om klyngeammunition

Formålet med beslutningsforslaget er, at Danmark skal træde ud af Ottawa-konventionen om forbud mod personelminer og af Oslo-konventionen om forbud mod klyngeammunition og at foretage en militærfaglig vurdering af behovet for indkøb af personelminer og klyngeammunition. Forslagsstillerne mener, at Danmark skal følge i Finlands, Polens, Estlands, Letlands og Litauens fodspor og træde ud af de to konventioner og i den forbindelse frembringe en faglig vurdering af behovet for, evt. i samarbejde med de øvrige nordiske og baltiske lande, at indkøbe klyngeammunition og personelminer. Formålet med udtrædelsen er at gøre det muligt for Danmark sammen med de nordiske lande at donere bl.a. klyngeammunition og personelminer til Ukraine. Samtidig mener forslagsstillerne, at anskaffelse af både klyngeammunition og personelminer vil øge Danmarks forsvarsevne og sikre en øget slagkraft for danske enheder, der er indsat i NATO's afskrækkende missioner i f.eks. Baltikum.

Om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet m.v

Formålet med lovforslaget er at gennemføre og implementere de dele af rapporten og den politiske aftale om ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet”, der kræver lovændring. Lovforslaget har desuden til formål af gennemføre anbefalinger fra Udvalg vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver, hvilket kræver lovændring. Forslaget indeholder for det første tiltag, der medfører en øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem gejstlige og læge funktioner i folkekirken. For det andet indeholder forslaget tiltag, der har til formål at aflaste menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrke samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet, herunder forslag der skaber hjemmel til, at provstiudvalget kan varetage bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme. Der sikres samtidig mulighed for lokal fleksibilitet, ved at budgetsamrådet får kompetence til at beslutte, at ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke overføres til provstiudvalget, herunder at ansvaret for landbrugsejendomme og jorder skal forblive hos menighedsrådene, mens ansvaret for tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget, eller omvendt. Forslaget indeholder for det tredje tiltag til styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd. Forslaget indeholder for det fjerde det retlige grundlag for etablering af en enhed for folkekirkens middelalderkirker til understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker samt præcisering af procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse.

Om bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af regler vedrørende EU’s naturbeskyttelsesdirektiver

Lovforslaget skal sikre, at EU’s naturbeskyttelsesdirektiver overholdes ved søopmåling i Danmark. Det giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvornår og hvordan søopmåling må ske. Bemyndigelsen skal sikre fleksibilitet i tilfælde af teknologisk udvikling på området. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Om reform af beskæftigelsesindsatsen, og afskaffelse af kravet om jobcentre og frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen m.v

Lovforslaget udmønter dele af ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler”, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025. Lovforslaget er et ud af syv lovforslag, der udmønter aftalen om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Lovforslaget indeholder en række initiativer, som skal give kommunerne frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen og tilrettelægge den tværfaglige indsats efter lokale behov. De enkelte initiativer i lovforslaget træder i kraft henholdsvis den 1. februar 2026 og den 1. juli 2026.

Om grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte i den kommunale budgetgaranti m.v

Lovforslaget udmønter et af initiativerne i aftale af 9. april 2025 »Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler« mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre og i tilknytning hertil aftale af 21. maj 2025 mellem regeringen og KL: »Aftale om udmøntning af reform af beskæftigelsesindsatsen«. Lovforslaget udmønter initiativet om at indføre en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti. Grænsen skal understøtte, at kommunernes udgifter hertil bliver nedbragt. Lovforslaget fastsætter grænsen for 2026 og regulerer fastsættelsen og offentliggørelsen i 2026 af grænsen for 2027. Med lovforslaget bliver også foreslået, at der indføres forældelsesregler for opbevaring af data i Ydelsesrefusion. Ydelsesrefusion skal herefter opbevare de data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, i en periode på 4 hele regnskabsår.

Om udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder og suspension og indfasning af CO2-afgift for fiskeri m.v

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Det foreslås at udvide medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder til at omfatte flere virksomheder og at afskaffe grænsen for, hvor stor en andel af lønnen de kan tilbyde som indkomstskattefri medarbejderaktier, hvis medarbejderen får en vis grundløn. Lovforslaget udmønter desuden dele af aftalen "En ny kurs for dansk fiskeri" af 2. juli 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Det foreslås, at fiskeriet i perioden 2026-2028 ikke skal betale CO2-afgift, og at CO2-afgiften for fiskeriet indfases fra 2029. Det foreslås derudover bl.a. at momsfritage uddannelse af børn og unge under 30 år for at sikre, at børn og unges undervisning i f.eks. fitness, musik og dans fortsat vil være momsfritaget. Endvidere foreslås bl.a. regler, der udmønter dele af aftalen "Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet" fra juni 2023 med henblik på at forbedre samspillet mellem opkrævning og inddrivelse af selskabers restskatter m.v. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026, idet skatteministeren dog foreslås at skulle fastsætte tidspunktet for bl.a. ikrafttræden for udvidelsen af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder.