Sager

Om skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler m.v

Formålet med lovforslaget er at fastsætte et skærpet bødeniveau i sager, hvor en person ved indrejse i eller udrejse af det danske toldområde medbringer likvide midler, f.eks. kontanter, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, og forsætligt eller groft uagtsomt undlader at angive dette korrekt til Skatteforvaltningen. Det er desuden formålet, at bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer efter toldloven skal kunne ske på et tidligere tidspunkt end i dag. Det foreslås, at der skal kunne ske bortskaffelse, når der foreligger en endelig afgørelse om skyldige told- og afgiftsbeløb. Det vil reducere Skatteforvaltningens udgifter til opbevaring af varerne. Det er derudover formålet at ophæve reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere. Samtidig vil virksomheder, der bliver registreret som kreditformidler, få mulighed for at kunne anvende eSkatData. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2026, dog således at tiltagene om eSkatData træder i kraft den 1. juli 2026.

Om indførelse af ny indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino

Med lovforslaget foreslås indført en ny indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino, som skal være et supplement til den gældende almindelige tilladelse til onlinekasino og den nuværende indtægtsbegrænsede tilladelse til onlinekasino. Det foreslås, at den nye tilladelse skal koste 1.000 kr. årligt for ansøgning og tilsyn, at spilleomsætningen ikke må overstige 1 mio. kr., og at tilbagebetalingsprocenten ikke må være under 80. De spil, der udbydes via tilladelsen, vil blive fritaget for mange af de gældende krav i bekendtgørelse om onlinekasino. Spillene omfattes således kun af de mest nødvendige krav. Den foreslåede nye tilladelse er tiltænkt mindre ikkekommercielle foreninger, som f.eks. udbyder bingo via walkie talkie eller radio. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Om ændring af Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer

Med lovforslaget foreslås det at hæve de lovfastsatte gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling af bl.a. patenter, varemærker, designs, brugsmodeller og halvlederprodukters udformning (typografi). De lovfastsatte gebyrerne foreslås hævet med 20 pct., for at styrelsens gebyrindtægter i højere grad tager højde for styrelsens it-investeringer. Endvidere foreslås det at nedsætte videresendelsesgebyret for internationale patentansøgninger (PCT-ansøgninger). Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Om ny mulighed for generationsskifte til medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber

Formålet med lovforslaget er bl.a. at gøre det lettere for medarbejdere at finansiere et generationsskifte af den virksomhed, de er ansatte i, og derigennem potentielt øge antallet af medarbejderejede virksomheder. Konkret foreslås det, at virksomhedsejeren kan overdrage sine kapitalandele i et aktie- eller anpartsselskab til en medarbejderejet virksomhed, uden at der sker beskatning af virksomhedsoverdrageren. Dermed sidestilles overdragelse til medarbejdere med overdragelse til bl.a. familie. Medarbejdernes ejerskab sker via en nystiftet virksomhed med begrænset ansvar, og uden medarbejderne skal finansiere købet med egne midler, da købesummen finansieres via kommende års overskud. Der foreslås indført en række betingelser, for at overdragelsen kan ske uden beskatning af overdrageren, hvilket bl.a. har til formål at sikre, at der er tale om en generel medarbejderordning, og at den medarbejderejede virksomhed drives på demokratisk vis. Derudover skal betingelserne sikre, at modellen ikke anvendes til skattemæssig spekulation. Denne del af lovforslaget udmønter initiativ V. 2 i »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti« af den 21. juni 2024. Endvidere foreslås det, at: – give andelsbeskattede selskaber og foreninger mulighed for at etablere en særlig selskabsbeskattet elenhed uden at miste retten til andelsbeskatning, – tydeliggøre ledelsens henholdsvis filialbestyrerens ansvar for udarbejdelse og indsendelse af rapport om indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer, jf. det såkaldte land-for-land-direktiv, - konsekvensrette fusionsskattelove, som følge af at de selskabsretlige regler for omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktie- eller anpartsselskab som ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 er overført fra selskabsloven til erhvervsvirksomhedsloven. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2026.

Om adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byer og lempelse af dispensationsadgang til detailsalg ved særlige arrangementer

Lovforslaget har til formål at gøre det lettere for butikker at have åbent på hellig- og lukkedage. Konkret foreslås det, at butikker i bymidter med færre end 16.850 indbyggere kan holde åbent på lukkelovens lukkedage. Forslaget omfatter også butikker i storcentre, øvrige centre, stormagasiner eller hypermarkeder på mindre end 15.000 m2. Erhvervsstyrelsen vil årligt fastsætte, hvilke byer der er omfattet af ordningen, baseret på tal fra Danmarks Statistik. Samtidig foreslås det, at lukkelovens dispensationsbestemmelse lempes, så det ikke længere er et krav, at et tilbagevendende arrangement skal have offentlig karakter, for at få dispensation, og at dispensation til, at butikker kan foretage detailsalg på en af lukkelovens lukkedag, kan gives for en periode på op til 10 år. Lovforslaget implementerer en forligsaftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om ændring af lukkeloven af 27. maj 2025. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber i Grønland m.v

Lovforslaget er fremsat efter aftale med Naalakkersuisut og har til formål at gennemføre reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og outputgulvet (CRR III) for Grønland. Formålet med CRR III er at styrke kreditinstitutternes robusthed og øge den finansielle stabilitet, samtidig med at kreditformidling, vækst og beskæftigelse understøttes. Lovforslaget sikrer samtidig, at grønlandske kreditinstitutter får regulering svarende til den, som gælder for danske institutter. Kreditinstitutterne i Grønland vil dermed have et tilsvarende lovgrundlag som i Danmark, hvilket gør adgangen til kapital og likviditet nemmere.

Om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område

Det foreslås med lovforslaget, at kulturministeren – medmindre andet følger af anden lov – generelt bemyndiges til at administrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område og til at udstede regler herom. Ministeren bemyndiges samtidig generelt til at delegere sine beføjelser til underliggende myndigheder og til at delegere puljeadministration m.v. til f.eks. private organisationer. Lovforslaget indebærer regelforenkling, idet en række tilskudsadministrative bestemmelser i anden lovgivning, herunder om regnskab, revision og tilsyn, vil blive ophævet, som følge af at disse samles – og herved ensartes – med lovforslaget. Lovforslaget indeholder tillige få ændringer i driftstilskudsloven.

Om folkeoplysningsloven og lempelse af krav til underskrivelse af tilskudsregnskab, mellemkommunal refusion og fjernundervisning

Med lovforslaget foreslås der tre ændringer i folkeoplysningsloven. Der foreslås en lempelse af krav om, at hele bestyrelsen skal underskrive foreningens tilskudsregnskab. Der foreslås endvidere en lempelse af krav til aftenskoler ved mellemkommunal refusion, så der ikke skal indhentes fuldt personnummer på deltagere. Endelig foreslås der mere fleksibilitet for aftenskoler ved fjernundervisning, så der ikke er krav om, at 30 pct. af undervisningen på det enkelte kursus skal gennemføres i fællesskab. Forslaget gennemfører dele af regeringens udspil om afbureaukratisering for foreningslivet, der er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra partnerskabet om afbureaukratisering for foreningslivet.

Om kriminallov for Grønland og forhøjelse af maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse

Lovforslaget er fremsat efter ønske fra Naalakkersuisut, og dets formål er at forhøje den grønlandske kriminallovs maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse fra 10 år til 16 år. Lovforslaget åbner for, at domstolene i de alvorligste tilfælde af navnlig personfarlige forbrydelser, men efter omstændighederne også f.eks. grov narkokriminalitet, kan gennemføre en lidt større differentiering af udmålingen af en tidsbestemt anstaltsanbringelse, end domstolene finder grundlag for i dag, hvor maksimum for en tidsbestemt anstaltsanbringelse er 10 år. Herudover forudsættes det foranstaltningsniveau, der anvendes ved domstolene i Grønland i dag, som udgangspunkt videreført uændret.

Om ændring af ministres vederlæggelse m.v

Lovforslaget indebærer, at der indføres en ny ordning for vederlag og pension m.v. for fremtidige ministre. Derudover foretages mindre ændringer og præciseringer i de eksisterende regler. Vederlaget for fremtidige ministre ændres med lovforslaget, så det bringes på niveau med gennemsnitslønnen for chefer i centraladministrationen i lønramme 41 og 42+, som bl.a. omfatter departementschefer. Det skattefrie omkostningstillæg for fremtidige ministre afskaffes som led i ændringen. Reglerne om eftervederlag for fremtidige ministre ændres, så eftervederlag fremover kan oppebæres i mindst 3 og højst 12 måneder i stedet for som hidtil i mindst 6 og højst 36 måneder. Pensionsordningen for fremtidige ministre omlægges fra den nuværende optjeningsordning baseret på tjenestemandspensionssystemet til en bidragsfinansieret arbejdsmarkedspensionsordning. Pensionsbidragssatsen fastsættes af finansministeren og vil være på niveau med pensionsbidraget for overenskomstansatte akademikere i staten. Pensionsbidraget indbetales som udgangspunkt til et pensionsinstitut, som ministeren vælger. Den nye vederlags- og pensionsordning vil gælde for alle ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025, dvs. folketingsvalget den 24. marts 2026, for første gang udnævnes som ministre og ikke forud for denne dato er eller har været indtrådt som medlemmer af Folketinget. For andre ministre vil den hidtidige ordning fortsat gælde. Lovforslaget er en del af udmøntningen af aftale af 27. maj 2025 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse. Aftalen tog afsæt i Vederlagskommissionens anbefalinger fra 2016. Lovforslaget er sambehandlet med et lignende lovforslag, som udmøntede den del af aftalen, som vedrører folketingsmedlemmers forhold (L 59).

Om Tyrkiets tilnærmelser til EU

Aktstykke om flytning af midler fra FGU reserven (Taget tilbage og erstattet af aktstk. 67)

Tidligere fortroligt aktstykke BZ af 25. september 2025 om udbud og transition af politiets centrale systemer

Om fastsættelse af plan for nedlukning af gasforsyning til boligopvarmning i planlagte eller godkendte fjernvarmeområder i lov om gasforsyning

Forslaget skal sikre, at der fastsættes en plan for nedlukning af gasforsyning til boligopvarmning i planlagte eller godkendte fjernvarmeområder.

Om at nedsætte en ekspertgruppe til forbedring af kreditvurderings- og lånemuligheder på boligmarkedet

Med forslaget ønsker forslagsstillerne, at der senest i første halvår 2026 nedsættes en ekspertgruppe, der skal undersøge, hvordan krav til kreditvurderinger på boligmarkedet kan gøres mere fleksible for børgere, der ønsker lån til køb af og/eller belåning i egen bolig. Formålet er, at det skal være lettere for bl.a. unge, ældre, førstegangskøbere og borgere, der ønsker at købe bolig i landdistrikterne, at eje deres egen bolig.

Aktstykke om netværksskabende aktiviteter til børn og unge anbragt i plejefamilier og plejeforældre

Aktstykke om økonomi forbundet med vaccinationsindsatsen 2025

Orienterende aktstykke om Københavns Universitets byggearbejde til Quantum Denmark og NQCP på Blegdamsvej 15-21

Tidligere fortroligt aktstykke AY af 29. september 2023 om KU´s ombygninger til NQCP

Om tildeling af førtidspension

Om, at bidrag til Danmarks udviklingsbistand skal være frivillige

Forslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der giver borgerne mulighed for selv at vælge, om de vil bidrage til Danmarks udviklingsbistand. Valget skal foretages via forskudsopgørelsen, og statens bistandsbudget skal herefter fastsættes ud fra de samlede frivillige bidrag. Hensigten er at skabe en mere borgernær, gennemsigtig og frivillig finansiering af udviklingsbistanden.

Om styrket beredskab på transportområdet m.v. og præcisering af politiets adgang til at neutralisere droner m.v

Forslaget har til formål at styrke Danmarks beredskab på transportområdet og skabe mulighed for hurtige tiltag i krisesituationer. Transportministeren får hjemmel til midlertidigt at tillade fravigelse af regler i bl.a. færdselsloven, vejloven, postloven og luftfartsloven af hensyn til nationale forsvars- og beredskabsformål. Forslaget giver mulighed for at prioritere havnearealer, sikre postudbringning under ekstraordinære forhold og håndtere ikkesamarbejdsvillige droner. Herudover får politiet en klarere retlig ramme til at neutralisere droner og andre fjernstyrede genstande af hensyn til sikkerhed. Beføjelserne skal anvendes proportionalt, og de mest vidtgående bemyndigelser på transportområdet foreslås at ophøre automatisk ved udgangen af 2028.

Om overordnede rammer for støjudledning som følge af Københavns Lufthavns drift

Med forslaget bemyndiges transportministeren til efter forhandling med ministeren for byer og landdistrikter samt miljøministeren at fastsætte regler om de overordnede rammer for støjudledning fra Københavns Lufthavn, Kastrup. Formålet er at videreføre og justere den gældende regulering af lufthavnens støjforhold for at sikre en afbalanceret hensyntagen til både lufthavnens samfundsmæssige betydning og støjpåvirkningen af nærliggende boligområder.

Om justeringer af låneordninger og bedre mulighed for ansættelse af foreløbige beskatningsgrundlag m.v

Lovforslaget har overordnet til formål at foretage en række tekniske justeringer på ejendomsbeskatnings- og vurderingsområdet. Lovforslaget indeholder bl.a. justeringer til den permanente indefrysningsordning og tillægslåneordningen. Bl.a. foreslås en bagatelgrænse i tillægslåneordningen og at boligejerne ikke skal høres over stiftelse af lån, som frit kan til- og fravælges. Lovforslaget indeholder desuden bl.a. en udvidet mulighed for Skatteforvaltningen til at ansætte foreløbige beskatningsgrundlag. Lovforslaget indeholder også en rettelse af en fejl i relation til indekseringen af 2025-erhvervsvurderingerne. Det foreslås således med lovforslaget, at indekseringen sker på baggrund af prisudviklingen for ejerboliger og ikke erhvervsejendomme. Det foreslås desuden at indføre budgetsikkerhed for kommunernes grundskyldsindtægter for perioden 2024-2028. Der er tale om en udmøntning af dele af "Aftale om kommunernes økonomi for 2026" mellem regeringen og Kommunernes Landsforening af 27. maj 2025. Der foreslås endvidere en étårig forhøjelse af den grønne check for pensionister fra 875 kr. til 1.005 kr. for indkomståret 2025, jf. aftalen Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen fra 2020 mellem forligspartierne bag boligkatteforliget. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1544 af 12. juli 2023 om harmoniserede regler for udpegning af bestemte forretningssteder og udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager (e-bevis-direktivet) i dansk ret. Formålet med direktivet er at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale i straffesager på tværs af landegrænser. Direktivet indebærer, at visse udbydere af elektroniske tjenester forpligtes til at udpege mindst én retlig repræsentant i en medlemsstat, hvori de udbyder deres tjenester, som skal modtage, overholde og håndhæve afgørelser fra kompetente myndigheder om indsamling af bevismateriale i straffesager på vegne af den pågældende tjenesteudbyder. Lovforslaget indebærer, at de omfattede tjenesteudbydere i Danmark forpligtes til at udpege en retlig repræsentant i en anden medlemsstat, hvor de pågældende udbyder tjenester. Det skyldes, at bl.a. den tilhørende forordning, der fastsætter regler om udlevering af visse typer af elektronisk bevismateriale, ikke gælder i Danmark på grund af forbeholdet. Dette er i overensstemmelse med direktivet, hvor der er en bestemmelse møntet på den særlige danske situation med forbehold på retsområdet. Implementeringsfristen for direktivet er den 18. februar 2026, hvorfor det foreslås, at loven træder i kraft den 18. februar 2026.

Om nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd og ny struktur for inddragelse af relevante danske aktører

Forslaget handler om at ændre lov om internationalt udviklingssamarbejde. Med forslagets vedtagelse nedlægges Udviklingspolitisk Råd og erstattes det en ny struktur for inddragelse af relevante danske aktører i dansk udviklingspolitik, herunder civilsamfund, erhvervsliv og vidensinstitutioner. Samtidig opdateres loven, så Investeringsfonden for Udviklingslande ændrer navn til Impact Fund Denmark. Forslaget er en del af opfølgningen på Danmarks seneste udviklingspolitiske strategi. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Aktstykke om at nedskrive reserven på § 35 (regeringsreserven)

Om harmonisering af Danmarks thc-grænse for industrihamp til EU-niveau

Formålet med beslutningsforslaget er at harmonisere grænseværdierne for indholdet af thc i industrihamp, så grænseværdien i Danmark bliver den samme, som gælder i resten af EU. Grænsen er i dag 0,2 pct. i Danmark, mens resten af EU har en grænseværdi på 0,3 pct. Ved en harmonisering bliver det muligt for danske producenter at anvende planter, der er godkendt i et andet EU-land, samtidig med at import, eksport og salg af hampsorter forenkles. Udvalget afgav den 21. januar 2026 beretning over forslaget. Af beretningen fremgår, at udvalget støtter at grænsen ændres til 0,3 pct., og at udvalget anerkender at Sundhedsministeriet er i gang med et arbejde herom, som bør være afsluttet så ændringerne kan træde i kraft den 1. juli 2026.

Om at nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn

Formålet med forslaget er at beskytte borgernes sundhed, reducere miljøbelastningen og sikre, at statens ejerskab af lufthavnen udøves ansvarligt. Forslaget indeholder en række initiativer, som skal nedbringe partikel- og støjforureningen i og omkring Københavns Lufthavn. Bl.a. skal der afsættes 300 mio. kr. til at etablere et flerårigt storskalademonstrationsprojekt med brug af lavaromatisk flybrændstof, afsættes 55 mio. kr. til en forsøgsordning med brug af taxibots, der trækker fly fra gaten til startbanen og udarbejdes grænseværdier for ultrafine partikler i lufthavnsområdet og de nærliggende bolig- og erhvervsområder.

Om regeringens håndtering af sagen om de slettede sms’er