Sager

Aktstykke om Evida Holding A-S

Om regeringens håndtering af sagen om de slettede sms’er

Om statsministerens åbningsredegørelse

Om statsministerens åbningsredegørelse

Om mindre kuld i svineavlen

Formålet med beslutningsforslaget er at øge dyrevelfærden blandt pattegrise og avlssøer i svineproduktionen. Danske avlssøer føder store kuld grise. Det er forslagsstillernes opfattelse, at antallet af smågrise har konsekvenser for trivslen for både søer og pattegrise. Beslutningsforslaget opfordrer til, at avlsprogrammerne ændres, så målsætningen ikke er så mange pattegrise som muligt men et antal pattegrise, der passer bedre til søernes biologiske forudsætninger.

Aktstykke om cykelparkeringsdæk på Tietgensgade ved Københavns H

Om afvikling af DR som statslig institution

Forslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om at afvikle DR som statslig institution og gennemføre en privatisering senest ved udgangen af 2026. Formålet er at sikre et frit og pluralistisk mediemarked uden statslig dominans, frigøre offentlige midler og styrke private mediers konkurrencevilkår.

Om regeringens indsats for at sikre rent drikkevand

Om ophævelse af valgret til kommunale og regionale valg for andre end danske statsborgere

Forslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, således at valgret ved lokalvalgene hurtigst muligt og senest fra 2029 og frem alene indehaves af danske statsborgere med bopæl i riget.

Om et barns ret til pasning i eget hjem (borgerforslag)

Med forslaget foreslås en lovændring, der skal sikre barnets ret til at blive passet i eget hjem af en forælder/primær omsorgsperson ved akut opstået sygdom i hele sygdomsperioden. Forslaget er inspireret af den svenske model VAB (vård av barn), hvorefter en forælder har ret til at blive hjemme og passe sit syge barn, indtil barnet er raskt igen.

Om at nedsætte en arbejdsgruppe om psykedeliske stoffers potentiale i folkesundhedsperspektiv

Forslaget går ud på at nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe, som skal kortlægge og vurdere, hvordan psykedeliske stoffer kan reguleres i et folkesundhedsperspektiv.

Om nedsættelse af en uafhængig privatlivskommission

Folketingsbeslutningen går ud på at nedsætte en uafhængig privatlivskommission, der har til formål at beskæftige sig med udviklingen i overvågning, databehandling og indgreb i borgernes privatliv i Danmark og komme med anbefalinger til, hvordan balancen mellem tryghed, sikkerhed og retten til privatliv bedst sikres i fremtiden.

Om forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk forpligtende aftaler under falske forudsætninger

Forslaget går ud på at beskytte udsatte gruppers retssikkerhed over for fjernsælgere ved forskellige initiativer, herunder ved at oprette et tillæg til Robinsonlisten, hvor der er et absolut forbud mod, at erhvervsdrivende kontakter den registrerede, og hvor den registrerede ikke kan give et samtykke til at blive kontaktet. Udvalget afgav den 15. januar 2026 beretning over forslaget, hvor et flertal (S, V, SF, DD, LA, M, KF, DF, EL, RV og ALT) bl.a. noterede sig, at regeringen allerede havde iværksat flere tiltag, som skulle forbedre beskyttelsen af udsatte borgere og sårbare forbrugere mod bl.a. digital svindel, og at arbejdet med yderligere tiltag forventedes afsluttet i foråret 2026, hvorefter Folketingets partier ville blive inviteret til drøftelse af forslag om styrket forbrugerbeskyttelse ved uanmodet telefonsalg.

Om at få børn ud af asyl- og udrejsecentrene

Forslaget skal sikre, at børn og deres nærmeste familie ikke skal bo på asyl- og udrejsecentre, men i stedet skal tilbydes at blive indkvarteret sammen i almindelige boliger. Forslaget gælder for alle børn, uanset om barnet er omfattet af en verserende asylsag eller befinder sig i udrejseposition. Indkvarteringen vil efter forslaget fortsat skulle ske under hensyn til overholdelse af en eventuel pålagt meldepligt eller andre administrative krav.

Om automatisk underretning af almene boligorganisationer om utryghedsskabende kriminalitet begået af beboere

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag om at indføre en ordning, som pålægger domstolene i deres forberedende arbejde at følge op på, om der ved domsafsigelse er mulighed for opsigelse af den dømtes bolig, således at de relevante almene boligorganisationer automatisk underrettes, når en beboer idømmes ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet. Udvalget afgav den 27. november 2025 beretning forslaget, hvor et flertal (S, V, SF, DD, LA, M, KF, og DF) bl.a. er enige om, at der skal gøres mere for at komme utryghed i almene boligområder til livs. Flertallet er enige om, at regeringen skal arbejde for at indføre en ordning, hvor almene boligorganisationer en gang årligt kan indsende en liste til politiet med navn og personnummer på de af deres beboere, der bor i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde, med henblik på at få oplyst, hvilke af disse beboere, der er dømt for kriminalitet, som kan danne grundlag for en ophævelse af et lejemål. Flertallet er derudover enige om, at regeringen senest i 2026 skal fremsætte et lovforslag om indførelse af ordningen.

Om indførelse af standardskema til indberetning af oplysninger om ekstraskat m.v

Formålet med lovforslaget er at implementere EU-direktivet DAC9 i dansk ret. DAC9 er knyttet til OECD’s GloBE-modelregler og minimumsbeskatningsdirektivet om sikring af en global minimumsskat for større multinationale og nationale koncerner, der blev gennemført i dansk lovgivning ved minimumsbeskatningsloven i 2023. Det foreslås at indføre et standardskema, der skal anvendes til at indgive oplysninger om ekstraskat i henhold til minimumsbeskatningslovens § 53. Det foreslås samtidig, at den, der indgiver skemaet, i forbindelse med indgivelsen skal præcisere, hvilke oplysninger og med hvilke jurisdiktioner der vil skulle udveksles efterfølgende. Det foreslås derudover at gennemføre de øvrige ændringer af DAC. Det omfatter bl.a. indførelse af sanktioner for at gennemtvinge anvendelse af standardskemaet og opdatering af hjemmelsbestemmelser, herunder i forhold til udveksling af oplysninger om ekstraskat og de yderligere CRS-oplysninger, der blev vedtaget med DAC8. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Om udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v

Formålet med lovforslaget er bl.a. at udvide den eksisterende ordning for tilbagebetaling af elafgift ved opladning af elbiler (refusionsordningen). Med forslaget vil virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, kunne få tilbagebetaling for elafgift betalt for elektricitet forbrugt ved opladning af elbiler, selv om kunden samtidig har egenproduktion af elektricitet fra VE-anlæg i form af f.eks. solcelleanlæg. Det foreslås desuden at nedsætte den volumenbaserede emballageafgift til 0 kr. i 2026 og 2027 for at kompensere erhvervslivet for, at producentgebyret, der indføres den 1. oktober 2025, bliver højere end forventet. Det foreslås herudover bl.a.: - at fritage rene biobrændstoffer uanset anvendelse fra CO2-afgift, - at udvide muligheden for godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport, - at fritage institutionsbusser for registreringsafgift ved anvendelse til befordring af hjemmeboende til visiterede aktiviteter, også når den hjemmeboende person ikke er "ældre", - at ændre brændstofforbrugsafgiftsloven, så en person med nedsat funktionsevne kan opnå fritagelse for grøn ejerafgift ved erhvervelse af en nul-emissionsbil, og at - at udvide adgangen til oplysninger i Køretøjsregistret for taksatororganisationer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Om nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v

Formålet med lovforslaget er at lempe den almindelige elafgift ned til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2026 og skal sikre danskerne et større rådighedsbeløb for at afbøde de stigende fødevarepriser. Husholdninger og ikkemomsregistrerede erhverv (herunder foreninger m.v.) betaler den almindelige afgift og vil opnå en lempelse på 71,9 øre pr. kWh (2026-priser). Husstande med elvarme (herunder varmepumpe) betaler EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh for den del af elforbruget, der ligger ud over 4.000 kWh, og vil dermed opnå lempelse af deres elforbrug op til 4.000 kWh. Momspligtige erhverv kan få godtgjort elafgiften ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh. Nedsættelsen af den almindelige elafgift berører dermed ikke momspligtige erhverv. Som følge af at den almindelige elafgift lempes i 2026 og 2027, foreslås det at nedsætte satsen til brug for beskatning af værdien af privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes vedvarende energi-anlæg, så satsen er på niveau med prisen ved køb på det kollektive elforsyningsnet i den periode, hvor den almindelige elafgift lempes. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Om ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i april 2025 en delaftale som led i en reform af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen handler om at ensrette reglerne for udbetaling af forsørgelsesydelser til personer, der er dømt til behandling eller anbringelse i retspsykiatrien. De vigtigste ændringer er følgende: Udbetaling af pensioner og kontanthjælp stoppes ved indlæggelse/anbringelse i retspsykiatrien, hvis borgeren har fået en behandlings- eller anbringelsesdom. Pensionister mister ikke deres pensioniststatus og får igen pension efter udskrivelse. Kontanthjælpsmodtagere mister deres status som kontanthjælpsmodtagere ved indlæggelse eller anbringelse og skal søge om kontanthjælp på ny efter udskrivelse. Lovforslaget omfatter både nuværende og kommende patienter, som har modtaget eller modtager en behandlings- eller anbringelsesdom. De berørte borgere får i stedet et skattefrit månedligt beløb på 1.725 kr. (2025-niveau). Der kan fortsat søges om visse støtteydelser som f.eks. boligstøtte og børnetilskud. Hovedparten af lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2026, dog sådan, at visse dele har andre ikrafttrædelses- og virkningstidspunkter.

Om forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v

Lovforslaget er en del af "Aftale om Reform af personskat" (2023) og indebærer en forhøjelse af den skattefri seniorpræmie. Derudover foreslås: • At arbejde i Grønland og på Færøerne skal tælle med i optjeningen til seniorpræmien. • At indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed kan omregnes til arbejdstimer og tælle med. • At Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden får mulighed for at fritage borgere fra digital selvbetjening, hvis de allerede er fritaget fra Digital Post. • At der foretages tekniske justeringer i lovgivningen, bl.a. fjernelse af forældede regler. Hovedparten af lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2026, dog sådan, at visse dele har andre ikrafttrædelses- og virkningstidspunkter.

Om forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen

Lovforslaget har til formål at forhøje bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked fra 1.550 kr. til 2.200 kr. på baggrund af indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Forhøjelsen af bidragssatsen skyldes udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor mænds anvendelse af ordningen er steget markant, samtidig med at såvel refusionssatsen som refusionsperioden er steget over de senere år. Tilsammen betyder det et forøget pres på barselsudligningsordningens økonomi i de kommende år. Lovforslaget justerer derudover i persongrupperne i barseludligningsloven, så de bringes i overensstemmelse med en række bestemmelser i barselsloven. Endelig gennemfører lovforslaget en ændring af teknisk karakter.

Om ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v

Formålet med lovforslaget er at justere udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen. Nye udbetalingsregler har medført, at forældre med fælles forældremyndighed over barnet som udgangspunkt modtager halvdelen af børne- og ungeydelsen hver. For nogle forældremyndighedsindehavere, der har barnet i mindst 9 ud af 14 dage, har det ikke været muligt at få den fornødne dokumentation, dvs. en samværsafgørelse eller et forlig, for at få udbetalt den fulde børne- og ungeydelse. Det har medført, at børne- og ungeydelsen fortsat er blevet ligedelt, selv om barnet reelt er hos den ene forældremyndighedsindehaver mindst 9 ud af 14 dage. De foreslåede ændringer har bl.a. til formål at sikre, at der i højere grad tages hensyn til de familier, der ikke kan nå til enighed om udbetaling af børne- og ungeydelsen, og hvor barnet overvejende bor hos den ene forældremyndighedsindehaver. Derudover foreslås en skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser. Sælgere af sociale aviser skal på grund af hvidvasklovgivningen fremover identificere sig over for banken for at kunne anvende elektronisk betaling. Sælgerne er ofte socialt udsatte eller hjemløse, som sjældent ønsker at identificere sig, f.eks. fordi de frygter, at den øgede synlighed om deres indtægter fra avissalget vil udløse skatteopkrævning eller fradrag i offentlige ydelser, eller grundet sociale eller psykiske udfordringer. Der er derfor risiko for, at sælgerne vil stoppe salget, hvilket kan medvirke til, at en i forvejen udsat gruppe vil kompensere for den manglende indtægt på uhensigtsmæssig vis. Derfor har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fundet en løsning, hvor udsattes indtægter fra salg af sociale aviser under visse betingelser bliver fritaget for skat og fradrag i eventuelle sociale ydelser. Endelig foreslås en række tekniske justeringer af pensionsskatteopkrævningen. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Om ATP og statslig finansieringsgaranti, bortfald af aktuarberetningen, skærpede krav til it- og cybersikkerhed m.v

Lovforslaget har til formål at indføre en statslig finansieringsgaranti, som garanterer ATP betaling for afholdte udgifter til implementering, hvis et lovforslag ikke vedtages af Folketinget og dermed bortfalder. Lovforslaget fastlægger derudover, at ATP skal være omfattet af regler for it- og cybersikkerhed, som medvirker til at sikre et tilsvarende niveau af cybersikkerhed, som gælder for øvrige danske pensionsselskaber. Lovforslaget ændrer også reglerne om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold omfattet af loven og fastlægger derudover, at LD Fonde skal omfattes af regler for it- og cybersikkerhed. Derudover ophæves kravet om aktuarens beretning for ATP. Endelig flytter lovforslaget kompetencen til at udstede nærmere regler på visse områder til beskæftigelsesministeren.

Om lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker, Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med autorisationsordningen på asbestområdet m.v

Lovforslaget har til formål at lempe anmeldereglerne, så en arbejdsulykke, der udelukkende anmeldes på baggrund af fravær (fraværskriteriet), kun skal anmeldes, hvis arbejdsulykken har medført mindst 3 dages fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen, i stedet for ved blot 1 dags fravær, hvad det er efter de nugældende regler. Lovforslaget tydeliggør desuden Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af asbest, så forpligtelserne fremgår direkte af loven. Lovforslaget blev ved 2. behandling opdelt i to lovforslag: L 31 A og L 31 B.

Om bilskrotordningen og nedsættelse af miljøbidrag

Formålet med lovforslaget er at skabe bedre balance mellem indtægter og udgifter til skrotningsgodtgørelser for biler. Alle bilejere skal i dag betale et årligt miljøbidrag via deres lovpligtige ansvarsforsikring. Miljøbidraget bruges til at finansiere en skrotningsgodtgørelse, når udtjente køretøjer afleveres til en registreret autoophugger. Miljøbidraget udgør i dag 84 kr., og skrotningsgodtgørelsen 2.200 kr. Da der har været et fald i antallet af skrotningsgodtgørelser siden 2020, er der opbygget et overskud på ca. 400 mio. kr. Overskuddet skal nedbringes inden den kommende EU-forordning (ELV-forordning) om udvidet producentansvar vedtages i løbet af 2026. Lovforslaget sætter derfor miljøbidraget ned fra 84 kr. til 61 kr. Samtidig øges skrotningsgodtgørelsen fra 2.200 kr. til 2.770 kr. ved ændring af bilskrotbekendtgørelsen.

Om ophævelse af national prospektgrænse i finansielle virksomheder, styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed m.v

Lovforslaget har til formål at modernisere og sikre korrekt gennemførsel af en række EU-reguleringer for bl.a. kapitalmarkeder og finansielle virksomheder i Danmark. Med lovforslaget foreslås det bl.a.: – at den nuværende danske prospektsgrænse for værdipapirudbud på 8 mio. euro ophæves, så Danmark følger den nye harmoniserede grænse i EU på 12 mio. euro. – at give pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsselskaber mulighed for at udstede aktier med forskellige stemmeklasser, med henblik på at virksomhedens aktier kan handles på en multilateral handelsfacilitet (MHF), og at ophæve forbuddet mod stemmeklasser for fondsmælgerselskaber helt. – at offentliggørelseskrav ved optagelse til handel på multilaterale handelsfaciliteter (MHF) justeres med henblik på at øge finansieringsmuligheder for selskaber og gøre notering på multilaterale handelsfaciliteter mere attraktive. – at indføre tiltag, som skal sikre, at Finanstilsynet kan agere mere uafhængigt og effektivt i sin tilsynsrolle, herunder at Finanstilsynets direktionsmedlemmer med tilsynsansvar maksimalt kan besidde stillingen i 14 år og indførelse af karensperiode efter endt ansættelse for Finanstilsynets ansatte, der er involveret i tilsyn eller beslutningstagning om kreditinstitutter.

Om udskydelse af virksomheders pligt til rapportering om bæredygtighed m.v

Lovforslaget udskyder tidspunktet for, hvornår virksomheder skal begynde at rapportere om bæredygtighed med 2 år. Det betyder, at store virksomheder i regnskabsklasse C, store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med 500 ansatte eller derunder først skal rapportere fra regnskabsår, der starter i 2027 eller senere, mens børsnoterede SMV’er (undtagen mikrovirksomheder) omfattes fra regnskabsår, der starter i 2028 eller senere. Samtidig indføres en overgangsbestemmelse for afregistrering af bæredygtighedsrevisorer uden krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning eller yderligere dokumentation. Lovforslaget implementerer den første del af Europa-Kommissionens simplificeringspakke og skal reducere administrative byrder og styrke konkurrenceevnen. Lovforslaget gennemfører »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om udskydelse af bæredygtighedsrapportering i to år for visse virksomheder«. Loven foreslås at træde i kraft den 31. december 2025.

Om undtagelse fra regulering på Erhvervsministeriets ressort for internationale finansielle institutioner med virke i Grønland

Formålet med lovforslaget er at sikre, at internationale finansielle institutioner som Den Europæiske Investeringsbank, EIB, kan undtages fra regulering på Erhvervsministeriets ressort i Grønland, såfremt dette ønskes af Naalakkersuisut (den grønlandske regering). Baggrunden for lovforslaget er bl.a., at Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke har tiltrådt de EU-retsakter, som bl.a. regulerer visse internationale finansielle institutioners virke. Der kan derfor opstå situationer, hvor internationale finansielle institutioner, som Danmark er medlem af, ikke har de samme rettigheder i Grønland som i Danmark. Der er derfor behov for at sikre mulighed for, at internationale finansielle institutioner som EIB også kan tilbyde deres produkter i Grønland inden for nærmere fastlagte rammer, såfremt der er grønlandsk ønske om det.

Om krigsforsikring af skibe

Lovforslaget har til formål at sikre, at danske skibe kan fortsætte med at sejle i tilfælde af krig, selv hvis det kommercielle krigsforsikringsmarked bryder sammen. Det skal gøre Krigsforsikringsinstituttet operationelt med kort varsel og derved også styrke forsyningssikkerheden til Danmark, Færøerne og Grønland. Med lovforslaget foreslås det bl.a.: – at etablere en statslig låneramme på op til 6 mia. kr., som skal give Krigsforsikringsinstituttet likviditet til at kunne udbetale erstatninger straks ved instituttets aktivering. – at udvide forsikringsdækning til også at omfatte skibets ansvar for skader og tab vedrørende besætning, passagerer og last (P&I-forsikring). – at der åbnes for muligheden for, at administrationen af instituttet kan delegeres til private aktører med relevante kompetencer. – at opdatere afgrænsningen af, hvilke skibe der er omfattet af loven, i lyset af ændringer i sølovens regler om optagelse under dansk flag.

Om prioritering af behandling af sager om seksuel chikane for Tvistighedsnævnet

Lovforslaget giver Tvistighedsnævnet mulighed for at prioritere sager om seksuel chikane i erhvervsuddannelserne. Det sker som led i indsatsen mod seksuel chikane og bygger på ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen”, som blev indgået af daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter den 4. marts 2022. Lovændringen skal træde i kraft 1. januar 2026.