Sager

Om regeringens håndtering af sagen om de slettede sms’er

Om regeringens håndtering af sagen om de slettede sms’er

Om regeringens håndtering af sagen om de slettede sms’er

Om mulighed for central affaldssortering i kommunerne

Formålet med beslutningsforslaget er at mindske generne for borgerne ved at skulle sortere i mange affaldsfraktioner og -containere og sikre en effektiv affaldsindsamling i kommunerne. Forslaget skal gøre det muligt for kommunerne at vælge et alternativ til kildesortering i husstandene i form af central affaldssortering, hvis kommunerne kan påvise en lige så høj genanvendelsesgrad.

Aktstykke om bygherrefunktion som fællesstatslig løsning

Om Folketingets mistillid til statsministeren

Beslutningsforslaget går ud på, at Folketinget skal udtale sin mistillid til statsminister Mette Frederiksen.

Om kvalificeret flertal ved dansk krigsdeltagelse

Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne, at der indføres et princip om, at der i stedet for almindeligt flertal skal være et kvalificeret flertal på 3/5 i Folketinget bag en beslutning om at udsende danske soldater til væbnede konflikter. Forslagsstillerne finder det væsentligt, at beslutninger om dansk krigsdeltagelse tages på et bredt parlamentarisk grundlag og med størst mulig åbenhed om beslutningen om at sende soldater i kamp.

Aktstykke om tilskud til IUCN

Aktstykke om videreførelse af ordningen for utilsigtede hændelser

Aktstykke om styrket rådgivning til voksne adopterede

Om nej til EU’s »Masseovervågning« – beskyt vores privatliv, digitale sikkerhed og ytringsfrihed (borgerforslag)

Forslaget går ud på at pålægge Folketinget at stemme nej til EU’s »Chatkontrol«, der er en lov, der pålægger masseovervågning af alle borgere ved at scanne private beskeder, e-mails, billeder og filer - også på tjenester med end to end-kryptering. I stedet ønskes der målrettede og proportionale tiltag, der beskytter børn uden at fjerne grundlæggende rettigheder til privat kommunikation og datasikkerhed. Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.

Aktstykke om omprioritering af midler fra Erhvervspuljen til VE på mindre tilgængelige arealer

Om de færøske myndigheders etapevise overtagelse af sagsområdet luftfart m.v

De færøske myndigheder ønsker at overtage sagsområdet luftfart i etaper. Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at overtagelse kan ske delvist på forskellige tidspunkter, da det i dag alene er muligt at overtage sagsområder samlet. For at sikre klarhed om finansieringen af Trafikstyrelsens tilsyn med den civile luftfart foreslås det, at omkostninger forbundet med tilsynet på ikke-overtagne områder dækkes af safety-afgiften, indtil hele sagsområdet er overgået til de færøske myndigheder.

Om implementering af nye regler til medlemsstaternes budgetmæssige rammer vedrørende uafhængige finanspolitiske institutioner

Lovforslaget har til formål at implementere dele af EU-direktiv 2024/1265 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, herunder styrkelse af uafhængige finanspolitiske institutioner, hvilket medfører behov for en tydeliggørelse og lovfæstelse af formandskabets rolle i De Økonomiske Råd som uafhængig finanspolitisk institution. Det foreslås bl.a., at: - præcisere og udvide formandskabets rolle ift. vurdering af makroøkonomiske prognoser, overvågning af overholdelse af de finanspolitiske regler og vurdering af budgetrammernes konsistens og effektivitet, - udvide ”følg-eller-forklar”-princippet, så regeringen offentligt skal begrunde, hvis formandskabets vurderinger ikke følges og - indføre en ekstern evaluering, så formandskabets opgavevaretagelse regelmæssigt evalueres af uafhængige eksperter. Derudover foreslås en række lovtekniske justeringer. Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2025.

Om styrket forbrugerbeskyttelse og effektive sanktioner på detailmarkedet for elektricitet

Lovforslaget har til formål at forbedre forbrugerbeskyttelsen på detailmarkedet for el ved at styrke tilliden til elhandelsvirksomheder, indføre passende bøder og sanktioner for overtrædelser, forbedre elkunders rettigheder i forbindelse med kontraktindgåelse og bidrage til større gennemsigtighed på et kompliceret marked. Med lovforslaget foreslås det at gøre det vanskeligere for elhandelsvirksomheder at vildlede forbrugerne under telefonsamtaler og at undgå, at forbrugerne indgår aftaler uden at vide det. Samtidig skal det være nemmere for både Forsyningstilsynet, Energinet og Forbrugerombudsmanden at vurdere, om reglerne bliver overholdt. Lovforslaget gennemfører »Aftale om forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet for el - Et mere troværdigt og gennemsigtigt elmarked« af 8. maj 2025 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, og enkelte dele har virkning fra 1. juli 2026.

Om arealerhvervelse til det kollektive elnet

Formålet med lovforslaget er at implementere tre tiltag fra aftalen om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet af 20. december 2024 indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Med lovforslaget foreslås det at ensarte processerne for ekspropriation ved udbygning af elnettet med øvrige offentlige infrastrukturprojekter såsom veje, jernbaner og gasnet. Herudover foreslås det at overføre opgaven med at give tilladelse til iværksættelse af ekspropriation til eltransmissions- og eldistributionsnet fra Sikkerhedsstyrelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren, hvor godkendelsesprocessen kan samordnes med øvrige godkendelser på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Om kapacitetsmekanismer og mulighed for, at Energinet kan eje og drive et trykluftslager

Lovforslaget har til formål at styrke Danmarks elforsyningssikkerhed og håndtere fremtidige udfordringer med balancen mellem elforbrug og -produktion. Forslaget består af to hoveddele: 1) Kapacitetsmekanismer: Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for en eventuel kapacitetsmekanisme, som kan sikre tilstrækkelig elkapacitet i perioder med høj efterspørgsel. 2) Trykluftslagring: Energinet får mulighed for at stille trykluftslagringsfaciliteter til rådighed for kommercielle aktører via udlejning, hvilket kan fremme energilagring, uden at Energinet selv deltager i markedsaktiviteter. Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2026.

Om selvbestemmelsesordning ved valg af tidsbegrænset bostøtte for borgere i hjemløshed m.v

Forslaget handler om at sikre, at borgere, som har haft ophold på et herberg, selv kan vælge leverandør af den tidsbegrænsede CTI – bostøtte efter housing first–tilgangen – når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom. Forslaget giver også kommunalbestyrelsen mulighed for at afslå borgerens valg af den tidsbegrænsede CTI - bostøtte på baggrund af faglige eller ressourcemæssige hensyn hos leverandøren af bostøtten. Herudover giver forslaget mulighed for, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om leverandøraftalen mellem kommunalbestyrelsen og det herberg, hvor borgeren har haft ophold, og som leverer bostøtten samt til at fastsætte en national takst for den tidsbegrænsede CTI-bostøtte. Forslaget er led i aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre om finansloven for 2025.

Om den nationale digitale identitetstegnebog

Som følge af eIDAS2-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1183 af 11. april 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014) er alle EU-medlemslande forpligtet til at udvikle og stille en digital identitetstegnebog til rådighed til borgere og virksomheder. Det er hensigten med forordningen, at identitetstegnebogen i fremtiden kan bruges som en identifikationsløsning på tværs af EU, indeholde beviser og på sigt også potentielt betalingsmuligheder m.v. Lovforslaget har til formål at regulere den nationale digitale identitetstegnebog. Den nationale digitale identitetstegnebog består af tre tekniske løsninger: Tegnebogsapplikationen, bevisudstedelsesservicen og modtagerpartregisteret. Lovforslaget indeholde ikke hjemmel til overvågning eller profilering af brugeren. Digitaliseringsstyrelsen forpligtes til at stille den nationale digitale identitetstegnebog til rådighed for brugere, myndigheder, der udsteder beviser, samt for modtagerparter. Anvendelsen af den nationale digitale identitetstegnebog er frivillig for disse aktører, men loven regulerer aktørernes rettigheder og pligter, når de vælger at anvende den nationale digitale identitetstegnebog. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Om ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år

Lovforslaget udmønter et af initiativerne i "Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien". Det medfører, at ansvaret for behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år flyttes fra psykologpraksis med ydernummer til regionerne. Desuden får målgruppen ret til at vælge at blive behandlet vederlagsfrit på et privat behandlingssted, hvis regionerne ikke kan påbegynde behandling inden for 1 måned (30 dage). Formålet er at imødekomme den stigende efterspørgsel på behandling af depression og angst, således at de lange ventetider nedbringes, og det skal sikre, at personer mellem 18 og 24 år får ret til hurtig vederlagsfri behandling. Regionerne får med lovforslaget fleksibiliteten til at tilrettelægge behandlingsindsatsen på rette niveau ud fra en konkret vurdering af den enkelte patients behov. Der kan være tale om digitale tilbud, gruppebehandling eller individuel behandling. Forslaget vil desuden give bedre mulighed for overblik over og udnyttelse af den aktuelle regionale behandlingskapacitet, systematisk kvalitetssikring og skabe sammenhæng med den regionale psykiatri. Det vil være op til regionerne at indgå aftaler med private behandlingssteder, der kan gøres brug af, hvis regionen ikke selv kan påbegynde behandling inden for 1 måned (30 dage). Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2026.

Om ændring af forældelsesreglerne i lov om ministres ansvarlighed

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen skal fremsætte et lovforslag om ændring af ministeransvarlighedsloven, så forældelsesfristen for strafansvar for forhold omfattet af loven regnes fra det tidspunkt, hvor ministeren fratræder sit ministerembede.

Aktstykke om sagsbehandling for avlere uden mink og udlejningsvirksomheder i Fødevarestyrelsen

Om dansk beslutningskompetence på udlændingeområdet

Aktstykke om juridisk bistand til lokalplejehjem

Aktstykke om dansk støtte til Verdensbankens udgifter til Det Multilaterale Gældslettelsesinitiativ (MDRI)

Aktstykke om tilskud til det internationale energiagenturs (IEA)

Aktstykke om frihandelsprogram i Afrika

Om statsministerens åbningsredegørelse

Aktstykke om tilskud til CREATES

Om statsministerens åbningsredegørelse