Sager

Om forbuddet mod atomkraft i dansk energiplanlægning

Om nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v

Lovforslaget nedlægger ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater. Det betyder bl.a., at virksomheder, der erhverver et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, ikke vil være undtaget fra Arbejdstilsynets grundtilsyn. Lovforslaget giver hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens i forbindelse med tilsynets opgaver med vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål m.v. Lovforslaget giver hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan begrænse retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed. Ordningen vil kunne blive anvendt med henblik på at forebygge konfliktoptrapning i ustabile borgerrelationer. Lovforslaget indeholder herudover forslag om ændringer af administrativ karakter i forskellige love. Lovforslaget var en del af lovforslag L 143, som ved 2. behandling blev opdelt i 2 lovforslag: L 143 A og L 143 B.

Om implementering af dele af »Aftale om flere unge i fritidsjob

L 143 A Lovforslaget implementerer en aftale, som regeringen og Folketingets partier indgik i september 2024 om flere unge i fritidsjob. Lovforslaget giver mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommunale ungeindsats, udvider arbejdstidsreglerne for unge i alderen 15-17 år, der er færdige med grundskole eller lignende, og fremrykker datoen for afslutningen af undervisningspligten. Lovforslaget var en del af lovforslag L 143, som ved 2. behandling blev opdelt i 2 lovforslag: L 143 A og L 143 B.

Om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation

Aktstykke om udmøntning af midler til strategi for life science

Aktstykke om modernisering og ombygning af Frederikskaj 6

Aktstykke om tilknytning af tekstanmærkning 115 til § 15.64.23 Initiativer vedr. Grønland

Aktstykke om postbetjening af ø-samfund 2025

Om et barns ret til pasning i eget hjem af en forælder/primær omsorgsperson ved akut opstået sygdom, indtil barnet er raskt igen (borgerforslag)

Med forslaget foreslås en lovændring, der skal sikre barnets ret til at blive passet i eget hjem af en forælder/primær omsorgsperson ved akut opstået sygdom i hele sygdomsperioden. Forslaget er inspireret af den svenske model, VAB (vård av barn), hvor en forælder har ret til at blive hjemme og passe sit syge barn, indtil barnet er rask igen. Som følge af den sene fremsættelse, forventes forslaget genfremsat og 1. behandlet i den nye samling.

Aktstykke om D-MIC

Aktstykke om provision på fremtidig lånoptag ved Øresundsbro Konsortiet (Taget tilbage og erstattet af aktstykke 223)

Om at Danmark skal stoppe al direkte og indirekte våbenhandel med Israel, inklusive F-35-samarbejdet (borgerforslag)

Med forslaget pålægges Folketinget at stoppe al direkte og indirekte våbenhandel med Israel, inklusive F-35-kampflysamarbejdet. Forslaget understreger, at regeringen skal efterleve international lovgivning, og at Danmark bør følge trop med lande, som helt eller delvist har stoppet våbeneksport til Israel. Forslaget er stillet på baggrund af borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Aktstykke om Smart Borders

Aktstykke om dansk bidrag til den 21. genopfyldning af Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA21)

Aktstykke om udmøntning af midler til håndhævelse af digitale retsakter i 2025

Om fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt og indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd m.v

Lovforslaget har først og fremmest til formål at gennemføre den anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 og aftalen om fuld ligestilling i værnepligten under forsvarsforliget 2024-2033. Med lovforslaget vil der således blive skabt hjemmel til, at der kan indføres fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til værnepligten. Det indebærer, at kvinder, der fylder 18 år på eller efter den 1. juli 2025, vil skulle møde til Forsvarets Dag samt bl.a. trække et lodtrækningsnummer og dermed kunne blive beordret til at aftjene værnepligt hvis der ikke er tilstrækkeligt med frivillige. Derudover vil kvinder, der aftjener værnepligt, skulle aftjene værnepligten på samme vilkår som mænd. Lovforslaget skaber desuden hjemmel til, at der kan genindføres værnepligtige befalingsmænd i form af løjtnanter og sergenter med henblik på bl.a. at kunne styrke Forsvarets evne til mobilisering under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Det indebærer også, at værnepligtige menige vil kunne beordres til at aftjene værnepligt som sergent, hvis der ikke er tilstrækkeligt med kvalificerede frivillige. Lovforslaget indeholder endeligt et forslag om, at forsvarsministeren fremover kan fastsætte regler om, at hele eller dele af årgange af værnepligtige kan fritages for at møde til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold, som f.eks. udbruddet af en pandemi, gør det umuligt at afholde Forsvarets Dag i en længere periode, og hvis fritagelsen ikke påvirker den operative kapacitet.

Om mulighed for central maskinel affaldssortering

Formålet med forslaget er at gøre det muligt for kommunerne at indføre central, maskinel affaldssortering som alternativ til den nuværende kildebaserede sortering hos hver enkelt husstand. Brug af moderne teknologi skal lette byrden for den enkelte borger og sikre en mere effektiv og klimavenlig sortering.

Om myndighedernes ansvar for, at det fejlbehæftede skib »Scandinavian Star« blev sat i fast rutefart med passagerer mellem Frederikshavn og Oslo

Aktstykke om busser over 3500 kg

Om atomkraft

Aktstykke om ekstraordinær hædersgave i 2025 (Erstatter aktstykke 206, som er taget tilbage)

Om atomkraft

Om atomkraft

Om konsekvenserne af den manglende orientering af Folketinget i sagen om Energinets anlægsprojekter

Om konsekvenserne af den manglende orientering af Folketinget i sagen om Energinets anlægsprojekter

Aktstykke om it-understøttelse af Ny reguleringsmodel for kvælstof (NRM Modelprojekt)

Om opgavebortfald og forenkling af sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje m.v

Lovforslaget har bl.a. til formål at forenkle sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje som led i opgavebortfald på Transportministeriets område. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter visse bestemmelser i vejloven og privatvejsloven vil ikke længere kunne påklages til transportministeren. Transportministeren får med lovforslaget også hjemmel til at foretage visse dispositioner over statsvejsarealer uden involvering af Folketinget. Den ændring af færdselslovens regler om fastsættelse af lokale hastighedsgrænser og indførelse af færdselsindskrænkninger, som fremgik af lovforslagsudkastet, der blev sendt i høring, indgår ikke i det fremsatte lovforslag. De gældende regler i færdselsloven om fastsættelse af lokale hastighedsgrænser og indførelse af færdselsindskrænkninger forbliver således uændrede. Derudover vil lovforslaget etablere hjemmel til at undtage vej- og jernbaneprojekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller civilt beredskabsmæssigt formål, fra reglerne i vvm-direktivet, herunder i forhold til kravet om miljøkonsekvensvurdering.

Om indfødsrets meddelelse

Lovforslaget er det andet af samlingens lovforslag om de personer, der ved lov kan få meddelt indfødsret (dansk statsborgerskab).

Om ligestilling af adopterede fra udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene

Med lovforslaget bliver internationalt adopterede ligestillet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Lovforslaget skal sikre, at personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget ligestilles med børn, der er født her i riget, i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik. Lovændringen betyder, at internationalt adopterede får ret til de højere satser for kontanthjælp og ikke bliver omfattet af arbejdspligten, selv om de står registreret som indrejst i CPR-registret på grund af deres adoption. Forslaget indeholder derudover en række yderligere undtagelser til opholds- og beskæftigelseskravene, idet forslaget oplister en række ophold i udlandet, der ikke regnes som ophold uden for riget, og oplister en række personer, der ligestilles med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Endelig sikres det med lovforslaget, at personer, der modtager forhøjet sats og reelt er enlige forsørgere, også omfattes af persongruppen, der får reduceret fritidstillægget med en fjerdedel. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2025 med det formål at sikre, at lovændringen får virkning samtidig med det nye kontanthjælpssystem og det skærpede beskæftigelseskrav den 1. juli 2025.

Om bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn og udvidet ret til dagpenge under sorgorlov

Med lovforslaget bliver forældres ret til fravær og barselsdagpenge forlænget fra i alt 3 måneder tilsammen til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med hospitalsindlagte nyfødte børn. Derudover sidestilles såkaldt ”tidligt hjemmeophold” med behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelse. Endvidere udvides retten til dagpenge under sorgorlov for forældre, der mister et barn, og som har modtaget tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et sygt barn i hjemmet i mere end to år. Det sker ved, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge under sorgorlov vil kunne ses bort fra alle perioder, hvor forælderen har modtaget tabt arbejdsfortjeneste. Ændringen om bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn skal træde i kraft den 1. januar 2026 og vil omfatte forældre til børn, der er født eller modtaget den 1. januar 2026 eller senere. Ændringen om udvidet ret til dagpenge under sorgorlov skal træde i kraft den 1. juli 2025 og vil omfatte forældre, der begynder en periode med sorgorlov den 1. juli 2025 eller senere. Lovforslaget udmønter to initiativer på barselsområdet, som følger af aftale af 22. november 2024 om finansloven for 2025 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.