Sager

Om scanning af forsendelser for at identificere illegale varer

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, der pålægger pakkecentre at scanne alle forsendelser med scannere, som kan identificere illegale varer.

Aktstykke om afslutning af budgetanalysen af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Koncern

Om behovet for en national handleplan for klimasikring af Danmark

Aktstykke om vedligeholdelsesprojekt for Datalogisk Institut, Universitetsparken 1, København Ø

Om tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed m.v

Hovedformålet med forslaget er regelforenkling i forhold til adgang til den etablerede metanbaserede og eventuelt kommende brintbaserede monopolinfrastruktur. Forslaget er et samlelovforslag, som skal sikre 1) ensartede regler for tilslutning af brint og gas, 2) en præcisering af roller og ansvar i dansk forsyningssikkerhed, herunder regler om certificering af gaslagre og godkendelsesregler for Energinets investeringer i gaslagerkapacitet og 3) mulighed for statslig deltagelse ved geologisk lagring af brint m.v. Loven forventes at træde i kraft den 8. april 2025.

Om retningslinjer i kommuneplaner for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg

Lovforslaget skal fastsætte kommunale planretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg. Loven forventes at træde i kraft den 8. april 2025.

Om at indføre en dansk sproglov

Beslutningsforslaget om en dansk sproglov har til formål at styrke og bevare det danske sprog som et samfundsbærende sprog. Det foreslår at gøre dansk til det officielle sprog i Danmark og sikre dets brug i offentlige institutioner, uddannelser og medier. Forslaget inkluderer oprettelse af sprogcentre på universiteterne og begrænsning af unødvendige fremmedord. Det understreger også vigtigheden af korrekt dansk i erhvervslivet og offentlige kommunikationer.

Aktstykke om hjemmel til fordeling af midler til Kunstnerisk Udviklings (KUV)

Om regeringens EU-formandskabsprioriteter

Om godkendelse og syn af køretøjer

Forslaget har til formål at opdatere lovgivningen om godkendelse og syn af køretøjer. Forslaget skaber en permanent ordning for godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer. Den nye ordning vil i hovedtræk ligne gældende regler, men der indføres krav om en ny godkendelsesattest som erstatning for de kendte data- og godkendelseserklæringer. Desuden afskaffes kravet om, at synsvirksomheder skal have en teknisk ansvarlig person tilknyttet synsvirksomheden. Derudover er formålet at skabe mulighed for, at synsrapporter udstedt af andre EU-medlemsstater skal kunne anerkendes som et godkendt periodisk syn i Danmark. Loven trådte i kraft den 1. juli 2025.

Om lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser

Lovforslaget udmønter dele af aftale om »Iværksætterpakken« af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Det foreslås, at en aktionær ikke beskattes af nye lånebeløb i det omfang, aktionæren har tilbagebetalt tidligere lån. Det foreslås videre at give mulighed for rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse. Endvidere foreslås det at følge op på en early warning fra Skattestyrelsen om fradrag for yderen af en løbende ydelse. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den del af lovforslaget, der følger op på en early warning, foreslås at have virkning fra fremsættelsestidspunktet. De øvrige ændringer skal have virkning fra den 1. januar 2026.

Om, at screening af brystkræft nedsættes fra 50 til 40 år (borgerforslag)

Forslaget indebærer en nedsættelse af aldersgrænsen for systematisk brystkræftscreening fra 50 til 40 år, og at alle kvinder, fra de er 40 år, indkaldes til mammografiscreening hvert andet år. Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Sundhedsudvalget afgav beretning over forslaget. Heraf fremgår det - At ændringer af det nationale screeningsprogram for brystkræft skal ske på et solidt fagligt grundlag og foregå i overensstemmelse med, hvordan man normalt arbejder med screeningsprogrammer i Danmark, herunder at ændringer af programmer sker med afsæt i en faglig analyse fra Sundhedsstyrelsen og eksperter på området. - At der med Kræftplan V er initieret en grundig analyse af de nationale screeningsprogrammer for kræft, herunder screening for brystkræft. Arbejdet forestås af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af eksperter samt viden og erfaringer fra ind- og udland. - At analysen skal danne grundlag for vurdering af potentialer for større målretning/risikobasering i forhold til ny viden om f.eks. målgrupper, herunder om nogle borgere har brug for mere eller tidligere screening. - At en beslutning om ændring i målgruppen for det nationale screeningsprogram for brystkræft skal afvente analysen fra Sundhedsstyrelsen.

Aktstykke om udgifter til forsøgsordning for kosovariske fængselsbetjente

Aktstykke om allonge V til Fødevarestyrelsens private lejemål i Glostrup

Aktstykke om kapacitetsløft af sociale akuttilbud i socialpsykiatrien

Om ændringer af Folketingets udvalgsstruktur m.v

Med beslutningsforslaget, som er fremsat af Udvalget for Forretningsordenen i en betænkning og indstilling og forberedt af et underudvalg under udvalget, gennemføres en ændring af Folketingets udvalgsstruktur, så man går fra 30 til 20 stående udvalg, og så man går over til at betragte Folketingets udvalgsstruktur som mere fast og uafhængig af regeringens ressortfordeling end hidtil. Disse ændringer skal træde i kraft efter det næste folketingsvalg. Desuden foretages der enkelte justeringer af reglerne for Folketingets behandling af beslutningsforslag.

Om Danmarks digitale udvikling

Om valg af Folketingets ombudsmand

Beslutningsforslaget indeholder betænkning og indstilling, hvori Retsudvalget indstiller, at Folketinget vælger retspræsident Christian Britten Lundblad som Folketingets ombudsmand.

Om at gøre Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi til en national strategi

Forslaget opfordrer regeringen til at gøre Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi fra 2019 til en national strategi. Mad- og måltidsstrategien for offentlige køkkener har tre overordnede målsætninger: 1) Der skal være færre under- og fejlernærede borgere. 2) Offentlige køkkener skal bidrage til at mindske social ulighed i sundhed. 3) Der skal være flere klimavenlige måltider baseret på de officielle kostråd og borgernes ernæringsmæssige behov.

Om opgavebortfald på varmeforsyningsområdet

Lovforslaget følger op på aftale om finansloven 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre om at reducere antallet af statslige årsværk. Forslaget har til formål at fokusere på og reducere Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren og dermed bidrage til besparelser svarende til to statslige årsværk.

Om optimering og præcisering af processen for tilladelser til opsætning af vedvarende energi m.v

Lovforslaget har til formål at optimere og præcisere processen for tilladelser til VE-anlæg, fremme opstilling af flere solceller på erhvervsbygninger, sikre hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyns- og screeningsopgaver og af omkostninger forbundet med etablering og vedligehold af erstatningsnatur og sikre overholdelse af EU-direktiver om naturbeskyttelse for repoweringprojekter. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025 med undtagelse af delen om gebyrordningen for erstatningsnatur, som foreslås at træde i kraft den 21. maj 2025 af hensyn til den EU-retlige implementeringsfrist.

Om forsyning med teknisk vand

Lovforslaget følger op på "Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer" fra den 15. marts 2022 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, LA og ALT). Formålet med lovforslaget er at skabe klare rammevilkår for forsyningen af teknisk vand, herunder at teknisk vand-selskaber ikke omfattes af hvile i sig selv-princippet, forsyningspligt, krav om kommunal godkendelse af takster og leveringsbetingelser m.v. Teknisk vand omfatter andet vand end drikkevand, f.eks. renset spildevand, forurenet grundvand eller havvand.

Om forenkling af Tempo 40-ordning, revision af ledsagerordningen for kørekort til 17-årige m.v

Forslaget er en del af regeringens landdistriktsudspil, der skal sikre nye muligheder for transport i landdistrikterne. Forslaget giver 17-årige mulighed for at køre uden ledsager i tidsrummet fra kl. 05.00 til kl. 20.00. Desuden nedsættes promillegrænsen for spirituskørsel til 0,20 promille i de første tre år efter første erhvervelse af kørekort til almindelig bil. Derudover bliver der indført en ny Tempo 40-ordning for traktorer og motorredskaber, så de kan køre op til 40 km i timen. Forslaget præciserer også førerens ansvar for køretøjets stand, og at køretøjet ved kørsel ikke må have monteret uegnede dæk til det konkrete føre. Loven trådte i kraft den 1. juli 2025.

Om mere effektiv bekæmpelse af ulovlig markedsføring af lattergas m.v

Med lovforslaget styrkes kontrolmyndighedernes redskaber til at kunne føre kontrol med ulovlig markedsføring af lattergas og salg af ulovlige produkter på sociale medier. Lattergasloven trådte i kraft i 2020 for at modvirke misbrug af lattergas til beruselse, men salget er siden flyttet til sociale medier, hvor kontrollen er udfordret af lukkede brugerprofiler og grupper. Det foreslås derfor at justere lattergasloven, så Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde kommunikationsplatforme at fjerne eller ændre indhold, der henviser til ulovlig markedsføring af lattergas. Muligheden for at blokere brugerprofiler fjernes for at sikre overholdelse af grundlovens censurforbud. Derudover foreslås det, at styrelsen får mulighed for at anvende fiktive profiler til kontrolformål, så den effektivt kan overvåge ulovlig markedsføring og salg. Lovforslaget indeholder også en mulighed for at blokere onlinegrænseflader, der sælger lattergas ulovligt, hvis de ikke efterkommer påbud. Blokering kan kun ske efter retskendelse. Endelig foreslås en ændring i produktloven, så Sikkerhedsstyrelsen kan kræve fjernelse af indhold, der henviser til produkter, som ikke overholder lovgivningen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om overførsel af administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase og behandling af rapporteringer om utilsigtede hændelser m.v. til regionerne

Lovforslaget udmønter aftale mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner om, at Danske Regioner pr. 1. maj 2025 overtager opgaven med at modtage og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser samt driften af Dansk Patientsikkerhedsdatabase med rapporteringer fra sundhedspersonale, patienter og pårørende på tværs af regioner, kommuner, almen praksis og apoteker m.v. Lovforslaget indebærer, at opgaven med at modtage rapporteringer om utilsigtede hændelser, analysere og anvende de samlede rapporteringer til viden og læring til sundhedsvæsenet samt administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) flyttes fra Styrelsen for Patientsikkerhed til et regionsråd, der er udpeget af regionsrådene i forening. Der lægges med lovforslaget op til, at reglerne om utilsigtede hændelser så vidt muligt videreføres uændret. Lovforslaget indebærer ikke ændringer i rapporteringspligten, herunder hvem der skal rapportere utilsigtede hændelser, hvilke utilsigtede hændelser der skal rapporteres, hvem oplysningerne stilles til rådighed for eller i hvilken form. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2025.

Om danske militære bidrag til træning og kapacitetsopbygning i Afrika i rammen af EU

Med beslutningsforslaget anmoder regeringen om Folketingets samtykke til udsendelse af danske militære bidrag til indsættelse i EU’s trænings- og kapacitetsopbyggende indsatser i Afrika med henblik på at styrke afrikanske partneres evne til at håndtere sikkerhedsudfordringer på kontinentet. De danske militære bidrag vil også kunne indsættes i EU’s eventuelle fremtidige trænings- og kapacitetsopbyggende indsatser i Afrika, som er af tilsvarende karakter og missionsramme. Det drejer sig om militære trænings-, rådgivnings- og stabsbidrag bestående af op til ca. 18 personer pr. EU-indsats. Opgaverne vil bl.a. omfatte planlægning, rådgivning, mentorering, træning, uddannelse og eventuelt sikringsopgaver, herunder i enkelte tilfælde i forbindelse med trænede styrkers udførelse af operationer, hvor bidragene vil varetage sine opgaver fra sikrede lokationer. De danske bidrag vil have mandat til at anvende magt i selvforsvar og i forsvar af andre styrker og enheder, der er indsat i rammen af EU’s indsatser, eller tredjepersoner, der opholder sig i nærheden af missionsområdet, og som udsættes for livstruende fare eller fare for fysiske skader. De danske militære bidrag kan udsendes i op til 12 måneder ad gangen på kontinuerlig basis. Som det første konkrete danske militære bidrag vil der fra medio 2025 blive udsendt to personer til EU’s militære træningsmission i Somalia (EUTM Somalia). Den danske forsvarschef bevarer fuld kommando over de danske bidrag. Retten til at indsætte bidragene delegeres som udgangspunkt til chefen for den EU-indsats, hvortil det danske personel er udsendt, i overensstemmelse med de fastlagte kommando- og kontrolforhold.

Aktstykke om Accelerationsfond

Aktstykke om reperiodisering af midler afsat til udbud til biogas og andre grønne gasser

Aktstykke om tilskud til ESMAP

Om national udbredelse af byggelegepladser

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om at udbrede byggelegepladser nationalt. Med forslaget følges der op på forslag til vedtagelse nr. V 108, folketingsåret 2021-22, som blev vedtaget med teksten: »Folketinget ønsker derfor at fremme børns muligheder for risikofyldt leg i dagtilbud og skoler og på legepladser, herunder gennem skrammellegepladser, med respekt for retten til selvbestemmelse i de enkelte intuitioner og kommuner.«