Sager

Aktstykke om udmøntning af reserven for landdistrikterne

Aktstykke om tilførsel af bevilling vedr. de minimis-støtte ved transit af dyr gennem Sverige

Aktstykke om fordeling af midler til opsøgende retshjælp på gadeplan

Om skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de initiativer i regeringens udspil »Ungdom uden opioider« fra den 28. oktober 2024, der kræver lovændringer. Med lovforslaget lægges der for det første op til at skærpe straffen for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse, herunder salg, af opioider. Samtidig lægges der op til generelt at lovfæste strafniveauerne for besiddelse af en række euforiserende stoffer for at skabe større klarhed over niveauerne. For det andet lægges der op til at skærpe straffen med en tredjedel, hvis der sælges ulovlige euforiserende stoffer, herunder opioider, via sociale medier eller fra detailbutikker, herunder kiosker. For det tredje foreslås det at styrke mulighederne for rettighedsfrakendelse ved salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer fra en detailbutik, så der kan ske rettighedsfrakendelse for både butiksindehavere og ansatte i videre omfang, end hvad der gælder for rettighedsfrakendelse efter straffeloven i almindelighed. I forlængelse heraf lægges der for det fjerde op til, at der til rettighedsfrakendelsen skal kunne knyttes et forbud mod at opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af en eller flere bestemte butikker, hvorfra der foregår detailsalg, hvis det findes påkrævet for at sikre, at frakendelsen efterleves. Det foreslås for det femte, at der indføres en særskilt hjemmel til at konfiskere motordrevne køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer, herunder køretøjer, der ejes af en tredjemand, hvis tredjemanden vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt til den pågældende kriminalitet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om børn og unges trivsel

Aktstykke om fordeling af tilskud til kulturregioner (erstatter aktstykke 183, som er taget tilbage)

Aktstykke om tilskud til NDF

Om skærpelse af bortfaldsregler for udlændinge med asyl m.v

Lovforslaget skærper bortfaldsreglerne for flygtninge, så de i højere grad svarer til reglerne for andre udlændinge. Herudover ændres reglerne om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, så der vil være pligt til at tilbagebetale udbetalt hjælp, hvis man fortryder repatriering og genindrejser i Danmark inden for en vis periode efter udrejsen. Endelig udvides adgangen til at foretage strafafbrydelse for udviste udlændinge, der afsoner en fængselsstraf, med henblik på at straksudsende de pågældende. Fremadrettet vil ordningen således omfatte udlændinge, der er idømt en ubetinget fængselsstraf i op til 1 år og udvist. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juni 2025.

Om skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v

Lovforslaget afskaffer den såkaldte trappestigeordning i udlændingeloven. Med lovforslaget vil en udlænding således altid kunne udvises ved idømmelse af ubetinget fængselsstraf uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark og længden af den idømt straf, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Herudover ændres reglerne om indrejseforbud, således at alle udlændinge, der udvises på baggrund af en ubetinget fængselsstraf, meddeles et indrejseforbud af minimum 6 års varighed. Endelig indebærer lovforslaget, at EU-opholdsdirektivets regler indarbejdes i udlændingeloven, og der foretages en række justeringer af bl.a. teknisk og sproglig karakter.

Om udbygning af rute 9 ved Nørreballe og etablering af tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus

Forslaget bemyndiger transportministeren til at udbygge rute 9 ved Nørreballe og etablere en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Formålet er at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden samt reducere støj- og miljøgener. Projekterne omfatter omlægning af lokale veje og stier, og loven indeholder bestemmelser om miljøvurderinger, fravigelse af visse lovkrav, finansiering fra Aarhus Kommune og Aarhus Havn, samt en støjisoleringsordning for boliger. Loven trådte i kraft den 1. juli 2025.

Om kandidatuddannelser på 75 ECTS-point og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v

Med forslaget vil universiteterne bl.a. få mulighed for at udbyde kandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point og at udbyde fleksible erhvervskandidatuddannelser med en normering på 75 eller 120 ECTS-point. Som følge heraf vil den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygning blive afviklet. Forslaget berører desuden godkendelsesprocedure for de nye universitetsuddannelser, ret til dagpenge og studieopholdstilladelse til udlændinge fra lande uden for EU/EØS m.m. Forslaget følger op på dele af aftalen af 27. juni 2023 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, 1. forligstillæg af 24. august 2023 om et kandidatudvalg og 3. forligstillæg af 19. december 2024.

Om forhøjelse af mediecheck

Lovforslaget forhøjer mediechecken permanent fra 2026 med 400 kr. fra de nuværende 1.085 kr. (2025-niveau) og indebærer tillige, at der i august 2025 udbetales en forhøjelse med halvårsvirkning på 200 kr. til de pensionister, som i januar har fået udbetalt mediecheck for 2025, og som på udbetalingstidspunktet fortsat har en personlig tillægsprocent på 100. Lovforslaget ændrer ikke på reglerne vedrørende mediecheck i øvrigt. Udbetalingen af den halvårlige forhøjelse i 2025 og den helårlige forhøjelse fra 2026 følger dermed de gældende regler for udbetaling af mediecheck. Lovændringen foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Om spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved grundvandssænkende foranstaltninger m.v

Forslaget gennemfører dele af regeringens klimatilpasningsplan 1 fra den 23. oktober 2023 gennem ændringer af miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber og vandsektorloven. Med forslaget skal kommunerne planlægge, hvordan man vil håndtere terrænnært grundvand i spildevandsplanerne, og spildevandsforsyningsselskaberne får pligt til at håndtere terrænnært grundvand, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Indsatsen kan finansieres over taksterne for spildevand. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser

Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU, for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF (herefter ”ændringsdirektivet”) i dansk ret. Formålet med ændringsdirektivet er at forenkle og modernisere den lovgivningsmæssige ramme for finansielle tjenesteydelser ved at ophæve 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og samtidig indsætte relevante bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet, hvis anvendelsesområde udvides til også at omfatte finansielle tjenesteydelser. Det overordnede formål med reglerne om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser er at fremme indgåelsen af fjernsalgsaftaler (dvs., aftaler der indgås ved brug af fjernkommunikation og indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende) om finansielle tjenesteydelser på det indre marked og samtidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Derudover indeholder ændringsdirektivet bl.a. regler om udøvelse af fortrydelsesretten for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade. Ændringsdirektivet medfører totalharmonisering, medmindre andet konkret fremgår af de enkelte bestemmelser i direktivet. Det indebærer, at medlemsstaterne alene på visse områder har valgfrihed i forbindelse med implementeringen. Det gør sig bl.a. gældende i forhold til muligheden for at vedtage strengere bestemmelser vedrørende oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen end dem, der er omhandlet i direktivet. Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for en direktivnær implementering, og de fleste af ændringsdirektivets muligheder for at fastsætte strengere bestemmelser end dem, der er omhandlet i direktivet, udnyttes ikke. Bl.a. er muligheden for at indføre sprogkrav vedrørende de oplysninger, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, imidlertid udnyttet. Det foreslås bl.a. at indføre nye bestemmelser om udøvelse af fortrydelsesretten for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade (fortrydelsesfunktion). Det foreslås tillige at indføre nye bestemmelser om fyldestgørende redegørelser vedrørende aftaler om finansielle tjenesteydelser. Endelig foreslås det med lovforslaget, at der indføres en ny bestemmelse om yderligere beskyttelse af forbrugere på onlinegrænseflader, hvorefter erhvervsdrivende ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugeren anmodes om en beslutning. Implementeringsfristen for ændringsdirektivet er den 19. december 2025. Regeringen ønsker derfor, at lovforslaget vedtages inden da, så man fra dansk side kan overholde de EU-retlige forpligtelser. Lovforslaget skal ifølge direktivet træde i kraft den 19. juni 2026. Det foreslås på den baggrund, at loven træder i kraft den 19. juni 2026.

Om forskellige ændringer i lov om trossamfund uden for folkekirken

Det følger af trossamfundslovens § 25, at kirkeministeren skal fremsætte forslag om revision af lov om trossamfund, der tager udgangspunkt i erfaringerne med loven. Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag til ændringer af administrativ karakter, bl.a. indførelse af mulighed for aflæggelse af prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre for at øge valgfriheden for den religiøse forkynder, samtidig med at det sikres, at religiøse forkyndere, der ønsker at foretage vielser med borgerlig gyldighed, har de nødvendige kompetencer. Lovforslaget indeholder desuden præciseringer og skærpelser af flere af de krav og forpligtelser, som er knyttet til anerkendelse som trossamfund og som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse. Det foreslås bl.a. at indføre en ny betingelse for anerkendelse, hvorefter trossamfund og menigheder ikke må facilitere prædikener og taler afholdt af personer på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere. Desuden foreslås det at skærpe de anerkendte trossamfund og menigheders oplysningspligt i forhold til udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere og at tydeliggøre de anerkendte trossamfund og menigheders ansvar for indberetning af årsregnskaber og oplysninger om donationer til Trossamfundsregistret. Endvidere foreslås det at indføre mulighed for, at kirkeministeren kan give et anerkendt trossamfund eller menighed, der gentagne gange indberetter årsregnskaber eller oplysninger om donationer med væsentlige mangler, et pålæg om at anvende en ekstern revisor.

Om styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v

Formålet med lovforslaget er primært at styrke indsatsen mod seksuelt krænkende materiale, herunder seksuelt materiale med børn. Lovforslaget indeholder tre elementer, som har baggrund i forslag fra Red Barnet. Det drejer sig for det første om en udvidelse af straffelovens bestemmelser om seksuelt materiale med personer under 18 år, så bestemmelserne også omfatter såkaldte poseringsbilleder og -videoer. For det andet drejer det sig om en udvidelse af straffelovens bestemmelser om seksuelt materiale med personer under 18 år, så fremstilling, udbredelse og besiddelse af computergenereret seksuelt materiale, herunder materiale som f.eks. er skabt ved brug af kunstig intelligens, kan straffes efter bestemmelserne. For det tredje drejer det sig om en tydeliggørelse af, at deling af hverdagsbilleder m.v. af personer under 18 år i en seksualiseret sammenhæng kan straffes som en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om blufærdighedskrænkelse. Lovforslaget indeholder endvidere et element, som har baggrund i et forslag fra Digitalt Ansvar og Institut for Menneskerettigheder, og som indebærer, at straffelovens bestemmelse om identitetsmisbrug udvides, så bestemmelsen også kommer til at omfatte fremstilling af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer. Det foreslås herudover at give politiet mulighed for at dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, for at styrke politiets muligheder for effektivt at kunne efterforske og identificere mistænkte gerningspersoner i bl.a. sager om seksuelle overgreb mod børn. Endelig foreslås det at give mulighed for, at en del af de offerbidrag, der ifølge lov om Offerfonden skal betales af visse lovovertrædere, forlods via finansloven kan anvendes til tilskud til bl.a. drift og administration af landets offerrådgivninger. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om sundhedsfaglig autorisation af psykologer

Lovforslaget indebærer, at autorisation af og tilsyn med psykologer fremover skal reguleres i autorisationsloven, og at særreguleringen i psykologloven ophæves. Det vil medføre, at det fremover vil være et krav, at man oppebærer autorisation som psykolog for at kunne benytte titlen psykolog, og at samtlige psykologer derved vil være underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med autoriserede sundhedspersoner. Forslaget indebærer også, at psykologer skal kunne gennemføre en psykologisk praksisuddannelse og derved opnå tilladelse til at anvende titlerne psykolog med praksisuddannelse og klinisk psykolog. Forslaget indebærer desuden, at reguleringen af den eksisterende specialpsykologuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri bliver en del af reguleringen af psykologer i autorisationsloven. Det foreslås, at den nye autorisationsordning træder i kraft den 1. januar 2026. Det foreslås desuden, at visse overgangsregler træder i kraft den 1. juli 2025.

Om opfølgning på vision for strategisk samarbejde for bedre brug af sundhedsdata, videregivelse af oplysninger om demensdiagnoser m.v

Lovforslaget etablerer Ét Kontaktpunkt for sekundær anvendelse af sundhedsdata. Formålet er at gøre det nemmere og mere transparent for forskere og virksomheder at få adgang til sundhedsdata, så den store viden, der ligger i danske sundhedsdata, kan blive omsat til konkrete løsninger til gavn for patienter og sundhedsvæsenet. Forslaget sikrer en klar hjemmel til, at sundhedsdata kan blive videreanvendt til at styrke beslutningsstøtten i patientbehandlingen og udvikle nye innovative løsninger, herunder ved brugen af kunstig intelligens. Forslaget ændrer praksis for indberetning af hændelser i komitésystemet, så kun hændelser, der faktisk påvirker eller formodes at påvirke forsøgets integritet og sikkerheden for deltagerne, skal rapporteres med det samme. Forslaget etablerer et retligt grundlag for, at Sundhedsdatastyrelsen kan videregive oplysninger om patienters demensdiagnoser til Styrelsen for Patientsikkerhed, og et retligt grundlag for, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan behandle sådanne oplysninger som led i overvågningen af lægers ordinationer af antipsykotiske lægemidler til patienter med demens. Forslaget medfører, at medarbejdernes navne kan undtages fra retten til aktindsigt af hensyn til deres tryghed, f.eks. hvis anmodningen må antages at skulle tjene et chikanøst formål eller lignende.

Om Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen med Amerikas Forenede Stater

Regeringen beder med beslutningsforslaget om Folketingets samtykke til på Danmarks vegne at indgå en forsvarssamarbejdsaftale med USA. Forsvarssamarbejdsaftalen fastlægger en opdateret juridisk ramme for amerikansk militær tilstedeværelse på dansk jord og tillader en mere permanent amerikansk militær tilstedeværelse i Danmark. Således giver aftalen amerikanske styrker uhindret adgang til aftalte militære områder og anlæg i Danmark, som aktuelt omfatter flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg Forsvarssamarbejdsaftalen giver USA øget adgang til dansk territorium og mulighed for at udføre militære aktiviteter på og fra dansk jord, som bl.a. kan omfatte udstationering af amerikansk personel, opbevaring af militært materiel og udstyr, vedligeholdelse, træning og øvelser.

Om udskydelse af solnedgangsklausulen i adoptionsloven

Forslaget udskyder ophævelsen af Ankestyrelsens hjemmel til at varetage opgaven med international adoptionsformidling indtil den 1. januar 2027. Den nuværende hjemmel ophæves pr. 1. juli 2025.

Om udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v

Formålet med lovforslaget er at udmønte skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og udspil om familier i alle regnbuens farver. Det foreslås at indføre et befordringsfradrag til studerende, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, og som er bosat i yderkommuner eller på småøer. Endvidere foreslås det, at der indføres mulighed for lavere beskatning af arv og gaver mellem sociale, genetiske forældre og deres børn, børnebørn, oldebørn m.fl., så relationen kan sidestilles med den retlige forældre, hvor bo- og gaveafgiften er på 15 pct. Derudover udmønter lovforslaget en del af "Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber", som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 22. oktober 2024 ved, at det foreslås at gøre uddelinger fra »Mangfoldighedspuljen« til unge under 30 år til betaling for et højskoleophold skattefri for modtageren. Videre foreslås det at gennemføre et forsøg med et kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse - værdien af kulturpasset skal være skattefrit for modtageren. Endelig indeholder lovforslaget rettelser af fejl i satserne m.v. for køretøjers periodiske afgifter. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås dog, at størstedelen af loven træder i kraft den 1. juni 2025. Det foreslåede om skattefritagelse af uddelinger fra »Mangfoldighedspuljen« foreslås at få virkning fra den 1. januar 2025. Det foreslåede om indførelsen af et befordringsfradrag for studerende bosat i yderkommuner eller småøer foreslås at få virkning fra indkomståret 2026.

Om alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme m.v

Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre permanente alternativer til anvendelsen af løbende ejendomsværdier i skattelovgivningen, hvor ejendomsværdien eller en fordeling heraf bliver anvendt til beskatningsformål. Det foreslås desuden at indføre et retskrav på at anvende en ad hoc indhentet ejendomsvurdering til brug for bo- og gaveafgiftsberegning i familiehandler. Videre har lovforslaget til formål at indføre særlige regler om grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde. Med lovforslaget forslås også en særlig eftergivelses- og tilbagebetalingsordning ved efterreguleringer af grundskyld for skatteårene 2021 til 2023. Endvidere foreslås det at justere tilbagebetalingsordningen vedrørende for meget betalt ejendomsskat i årene 2011-2020 med det formål at løse en problemstilling for en afgrænset gruppe af boligejere, som ikke har fået tilbud om kompensation for visse indkomstår. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025, og at størstedelen af lovforslagets bestemmelser skal have virkning fra den 1. januar 2026. Lovforslagets bestemmelser om bl.a. en justering af tilbagebetalingsordningen foreslås dog tillagt virkning tilbage i tid.

Om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe det retlige grundlag for opfyldelse af aftale af 21. december 2023 om forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA. Formålet med forsvarssamarbejdsaftalen er at styrke dansk, nordisk og europæisk sikkerhed og at styrke NATO's muligheder for at agere i Danmarks nærområde. Lovforslaget vil give de amerikanske styrker en direkte adkomst til gøre brug af udvalgte militære anlæg og områder i Danmark med henblik på at kunne foretage en række konkrete aktiviteter som led i det militære samarbejde. Blandt disse aktiviteter er bl.a. udstationering af personel, opbevaring af militært materiel og udstyr, vedligeholdelse, træning m.v.

Om nemkonto

Forslaget moderniserer reglerne om Nemkonto i forbindelse med udviklingen af et nyt Nemkonto-system. Formålet er at skabe tydeligere rettigheder og pligter for borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og private aktører samt at bringe lovgivningen i tråd med den teknologiske og finansielle udvikling siden systemets indførelse for over 20 år siden. Det foreslås bl.a., at konti i betalings- og e-pengeinstitutter kan anvendes som Nemkonto, og at finansielle institutter kan modtage kompensation for at bistå med Nemkonto-opgaver som led i en offentlig tjenesteordning. Derudover videreføres kompensationsordningen for borgere ved svindel eller fejl i forbindelse med Nemkonto. Endelig foreslås ventekontoordningen afviklet, da den ikke længere anses som hensigtsmæssig. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2023

Folketingsbeslutning om godkendelse af statsregnskabet for 2023.

Aktstykke om etablering af facilitet med fokus på ukrainsk og dansk forsvarsindustri

Aktstykke om Pulje til VE på mindre tilgængelige arealer

Orienterende aktstykke om bevilling fra Novo Nordisk Fonden til realisering af Vision for Bedre Brug af Sundhedsdata

Om regeringens holdning til Kinas udenrigspolitik bl.a. over for Taiwan

Aktstykke om fordeling af tilskud til kulturregioner (Taget tilbage og erstattet af aktstykke 189)