Sager

Om at man ikke skal kunne snyde sig til et dansk statsborgerskab

Om frakendelse af indfødsret på grund af kriminalitet

Om afskaffelse af fortrydelsesretten i repatrieringsordningen

Om at fjerne fortrydelsesretten for personer, der har fået statslig støtte til hjemrejse

Om udvisning af Mohamed Abdirahman Kahn

Om nationale standarder for danskkundskaber hos medarbejdere i ældreplejen

Forslaget går ud på at få fastlagt generelle nationale standarder for danskkundskaber hos medarbejdere i ældreplejen.

Om ældres ret til at kunne vælge kød til måltider

Forslaget går ud på at få fastlagt nationale standarder for kommunernes madservice, så ældre får frit valg og ret til at kunne vælge kød til dagens måltider, hvis de ønsker det.

Om at forbyde kommuner at udbyde modersmålsundervisning i sprog, der ikke er hovedsprog i et EU-/EØS-land, på Færøerne eller i Grønland

Forslaget indebærer, at kommunerne ikke længere skal kunne tilbyde modersmålsundervisning i sprog, der ikke er hovedsprog i et EU-/EØS-land, på Færøerne eller i Grønland. Formålet er at kommunale midler ikke skal anvendes til denne undervisning.

Om genoptagelse og finansiering af efteruddannelsen for danske lærere i holocaustundervisning ved Yad Vashem i Israel

Forslaget vil genoptage og finansiere et program, hvor danske lærere efteruddannes i holocaustundervisning ved Yad Vashem i Israel. Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af B 75, folketingsåret 2025-26, 1. samling.

Om åbenhed i forbindelse med Afghanistanudredningen (borgerforslag)

Om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2030

Med lovforslaget fastlægges de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2030. Det følger af budgetloven, at lovforslaget om fastsættelse af udgiftslofter for det fjerde af de følgende finansår skal fremsættes sammen med finanslovsforslaget.

Om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026 m.v

Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2026, 2027, 2028 og 2029.

Om aktivisme i humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer

Om de stigende priser på benzin og diesel

Om at bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (borgerforslag)

Forslaget går ud på, at undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel fortsat skal være fritaget for moms efter den 1. januar 2026 (borgerforslag). Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 65, folketingsåret 2025-26, 1. samling, og beslutningsforslag nr. B 20, folketingsåret 2025-26, 2. samling.

Om nedlæggelse af Statens Kunstfond og oprettelse af en kulturpulje, der styrker dansk nationalidentitet og historie

Aktstykke om genudlånsadgang til Ukrainefondens erhvervsspor

Om tildækningsforbud på uddannelsessteder

Om bedre udviklingsmuligheder for landdistrikterne og skærpede krav om klimatilpasning m.v

Lovforslaget indeholder forslag til en række ændringer af lov om planlægning (planloven), lov om naturbeskyttelse, byggeloven og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. opdelt i følgende temaer: • Bedre muligheder for aktiviteter nær Danmarks kyster • Bedre udviklings- og bosætningsmuligheder i landzonen • Byudvikling og regelforenkling • Undtagelse af visse byzoneområder fra lugtgenekriterier • Skærpelse af planlovens regler om klimatilpasning m.v. Lovforslaget udmønter bl.a. den politiske aftale ”Vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planloven mv.” af 10. oktober 2024 indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Liberal Alliance er forligspart i dele af aftalen om skærpelse af planlovens klimatilpasningsregler. Aftalen er tiltrådt af Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre ved tiltrædelsen af den nuværende regering. Lovforslaget indeholder derudover også forslag til en række ændringer af planloven, som ligger ud over denne aftale. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Om skærpelse af sanktionerne for farlig kørsel og vanvidskørsel m.v

Forslaget skærper sanktionerne for alvorlige tilfælde af spiritus- og narkokørsel samt særlig hensynsløs kørsel. Der foreslås bl.a. længere frakendelse af førerretten og udvidet adgang til at konfiskere køretøjer, når kørslen har medført alvorlige personskader eller dødsfald. Samtidig lemper forslaget klippekortordningen for udrykningsførere, så mindre fejlvurderinger under udrykningskørsel ikke automatisk udløser et klip i kørekortet. Derudover får myndighederne mulighed for at dispensere fra visse færdselsregler ved særlige transporter af store eller tunge genstande, og der indføres mulighed for at kontrollere og opkræve ubetalte vejafgiftsbøder fra udenlandske køretøjer ved vejsidekontrol. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om anlæg af metrolinje M5 m.v

Forslaget gennemfører dele af aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Københavns Kommune om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm. Det skaber det lovmæssige grundlag for anlæg af metrolinje M5 og fastsætter regler om bl.a. arealoverdragelse, ekspropriation og kompensation til naboer, der påvirkes af anlægsarbejdet. Derudover indføres et tillæg på 20 kr. for rejser til og fra Københavns Lufthavn med visse undtagelser, kvalitetstillægget for metrorejser forhøjes, og der oprettes nye takstzoner i Nordhavn og Østhavnen i takt med åbningen af nye metrostationer. Forslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2027.

Om ophævelse af kravet om kørekort til ATV'er og UTV'er uden for de store byer i Grønland

Forslaget skal etablere en synsordning for køretøjer i Grønland for at styrke kontrollen med køretøjernes tekniske stand. Færdselsstyrelsen får bl.a. mulighed for at standse og kontrollere køretøjer og påhængskøretøjer ved vejsiden og med ejerens eller brugerens samtykke foretage syn af stillestående køretøjer. For det andet skal forslaget øge mobiliteten i yderområderne ved at ophæve det generelle krav om kørekort til trehjulede og lettere firehjulede biler, herunder ATV’er og UTV’er. Efter indstilling fra Naalakkersuisut kan der fastsættes krav om kørekort i bestemte geografiske områder. Der indføres desuden krav om hjelm ved brug af ATV’er og UTV’er. Forslaget blev vedtaget af Inatsisartut den 26. maj 2026 og efterfølgende tiltrådt af Grønlands Selvstyre. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om lempeligere kriterier for borgeres mulighed for fremrykket overtagelse og ekspropriation, konsekvensændringer som følge af ny ekspropriationsproceslov m.v

Forslaget er en genfremsættelse af et tidligere lovforslag, der bortfaldt ved folketingsvalget i 2026. Forslaget lemper kriterierne for, hvornår staten skal overtage ejendomme, der berøres af vej- eller jernbaneprojekter, så der i højere grad tages hensyn til gener og værditab for ejerne. Samtidig begrænses myndighedernes mulighed for at anke afgørelser til fordel for borgerne. Derudover gennemføres nødvendige konsekvensændringer i 77 love som følge af den nye ekspropriationsproceslov. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om forlængelse af gyldighedsperioden for tilladelser til sygetransport

Forslaget forlæng­er gyldigheden af eksisterende tilladelser til privat sygetransport til og med den 31. december 2027. Baggrunden er, at de fleste af de nuværende tilladelser ellers vil udløbe ved årsskiftet 2026/27. Forslaget er erhvervsrettet og forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om en ekspropriationsproceslov

Forslaget samler reglerne for ekspropriationsprocessen i én samlet lov. I dag findes reglerne flere forskellige steder, og formålet er at skabe et mere overskueligt og ensartet regelsæt. Forslaget viderefører som udgangspunkt gældende ret, men forenkler og ensarter procedurerne for ekspropriation og erstatningsfastsættelse. Samtidig omlægges klagestrukturen ved at indføre to klagenævn for at sikre mere ensartet praksis og mere effektiv sagsbehandling. Forslaget er en genfremsættelse af et tidligere lovforslag, der bortfaldt ved folketingsvalget i marts 2026. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2028.

Om begrænsninger i adgangen til ophold for personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine og ophævelse af visse særlige vilkår efter Ukrainesærloven

Forslaget begrænser adgangen til opholdstilladelser efter Ukrainesærloven for personer, der kommer fra mindre krigsramte områder i Ukraine. Herudover ophæves visse særlige vilkår for fordrevne fra Ukraine, så de i højere grad sidestilles med andre udlændinge. Fordrevne fra Ukraine omfattes bl.a. af arbejdspligten, der som udgangspunkt indebærer op til 37 timers indsats om ugen, og samtidig ophæves særlige muligheder for bl.a. undervisning på ukrainsk eller engelsk og fjernundervisning. Det foreslås, at dele af forslaget træder i kraft den 1. december 2026, mens den resterende del af forsalget træder i kraft den 1. januar 2027.

Om gennemførelse af EU’s brint- og gasmarkedspakke

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 123, jf. Folketingstidende 2025-26 (1. samling), tillæg A, L 123, som fremsat den 25. februar 2026. Forslaget gennemfører EU’s brint- og gasmarkedspakke, som blev fremlagt i 2021 som led i Fit‑for‑55‑pakken. Det indebærer en opdatering af reglerne for gasmarkedet, herunder rammer for transport, distribution og markedets organisering. Formålet er at fremme omstillingen fra naturgas til mere klimavenlige gasser, styrke forsyningssikkerheden og skabe ensartede regler på tværs af EU. Forslaget justerer derfor nationale regler, så de tilpasses de nye EU-krav. Forslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige

Om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om administrative bødeforelæg i sager om overtrædelse af Om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om administrative bødeforelæg i sager om overtrædelse af FuelEU Maritime-forordningen

Forslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om administrative bødeforelæg ved overtrædelser af EU’s regler om reduktion af drivhusgasudledning fra søtransport, når overtrædelsen vurderes alene at skulle medføre en bøde. Formålet er at gøre håndhævelsen mere enkel og effektiv ved at give myndighederne mulighed for at afslutte visse sager uden en retssag, hvis den ansvarlige erkender forholdet og accepterer at betale bøden. Baggrunden er EU’s FuelEU Maritime-forordning, som siden 1. januar 2025 har haft til formål gradvist at reducere drivhusgasintensiteten i søtransport gennem øget anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer. Den foreslåede ikrafttrædelsesdato er 1. januar 2027

Om at gøre den 29. august til national flagdag