Sager

Om afvikling og genanvendelse af anlæg, installationer, boringer og brønde m.v. på undergrundsområdet m.v

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 108, jf. Folketingstidende 2025-26 (1. samling), tillæg A, L 108, som fremsat den 4. februar 2026. Forslaget vil skabe klare regler for afvikling og genanvendelse af anlæg og infrastruktur, der har været brugt til udnyttelse af undergrunden, og udvide tilladelsesordningen for rørledninger på dansk havområde til også at omfatte transport af nye energiformer som brint og CO₂. Forslaget forventes at give erhvervslivet mere smidige og gennemsigtige rammer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om elproduktionsanlæg på havet med tilslutning til udlandet m.v

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 122, jf. Folketingstidende 2025-26 (1. samling), tillæg A, L 122, som fremsat den 25. februar 2026. Forslaget vil etablere de retlige rammer for, at elproduktionsanlæg på havet, der udnytter vedvarende energikilder, kan tilsluttes direkte til udenlandske kollektive elnet. Formålet er at understøtte en mere fleksibel udbygning af havvind og udnytte potentialet for elproduktion, der kan eksporteres til andre lande. Ifølge analyser vil tilslutning til udenlandske net medføre et øget rentabelt potentiale for dansk havvind. Forslaget omfatter regler for planlægning, godkendelse og regulering af disse anlæg, herunder håndtering af myndighedsprocesser og tekniske krav. Forslaget skal skabe klarhed for aktører og understøtte den langsigtede udbygning af grøn energi. Forslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2027.

Om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (AI-loven)

Forslaget skal etablere rammerne for det danske tilsyn med AI-forordningen. Forslaget fastlægger, hvilke beføjelser de kommende markedsovervågningsmyndigheder skal have, herunder bl.a. mulighed for at kræve oplysninger, gennemføre kontrolundersøgelser, samt adgang til at offentliggøre udvalgte afgørelser. Der indføres desuden mulighed for at sanktionere overtrædelser af AI-forordningen og loven med bøder. Forslaget skal understøtte en ensartet håndhævelse af AI-forordningen og skabe klare rammer for virksomheder og myndigheder. Samtidig gives der mulighed for at centralisere visse administrative processer for at reducere virksomhedernes administrative byrder. Med lovforslaget foreslås den eksisterende lov om supplerende bestemmelser til kunstig intelligens ophævet. Relevante bestemmelser videreføres, og der indføres nye regler knyttet til forordningens krav til blandt andet højrisikosystemer og krav til gennemsigtighed i visse AI-systemer.

Om nedlæggelse af Det Nationale Integrationsråd og styrkelse af sikkerheden ved udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge

Om forhøjelse af SU-fribeløbet for uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser m.v

Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af L 94, folketingsåret 2025-26, 1. samling, og følger op på en aftale mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om forhøjelse af fribeløbet for uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser m.v. Forslaget ophæver desuden solnedgangsklausulen vedrørende suspension af su-godkendelse af uddannelser i visse lande. Loven foreslås at træde i kraft 1. januar 2027.

Om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelse m.v

Lovforslaget skal tydeliggøre skolens omsorgsansvar og reglerne om fysisk indgriben for elever i grundskolen og tilknyttede fritidstilbud. Samtidig foreslås øgede beføjelser til fysisk magtanvendelse, så skolens personale bedre kan skabe ro og orden og beskytte elever, personale og andre. Lovforslaget skal dertil styrke retssikkerheden for personalet ved fysiske indgreb over for elever. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2027.

Om styrkede rammer for viden- og teknologioverførsel fra forskningsinstitutioner til virksomheder

Lovforslaget skal styrke rammerne for overførsel af viden og teknologi fra forskningsinstitutioner til virksomheder. Det skal bl.a. tydeliggøre universiteternes opgave med at understøtte innovation og etablering af videnbaserede virksomheder. Forskningsinstitutionerne får bedre muligheder for at nyttiggøre forskningsresultater, og universiteterne skal tilbyde standardaftaler ved overdragelse af rettigheder til opfindelser. Universiteterne får desuden bedre muligheder for at udleje lokaler og faciliteter. Forslaget følger »Politisk aftale om styrket viden- og teknologioverførsel« mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om gennemførelse af dele af den politiske aftale fra 6. maj 2025 om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne m.v

Lovforslaget udmønter dele af »Aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne« fra maj 2025. Formålet er at øge kvaliteten og attraktiviteten, mindske frafaldet og skabe mere fleksible uddannelsesveje. Lovforslaget indebærer bl.a.: - færre regler og proceskrav - bedre muligheder for udlandsophold - nye modeller for udbud og dimensionering - styrket indsats mod frafald og krænkende adfærd - bedre muligheder for skoleoplæring og specialpædagogisk bistand - mulighed for erhvervsuddannelse på udstrakt tid - lempet adgang til grundforløb plus - mulighed for euv1 for 18-24-årige med mindst to års relevant erhvervserfaring. Loven foreslås, med en enkelt undtagelse, at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om finansiering af Teleankenævnet, teleudbydernes bistand til politiet, tildeling af nummerressourcer til ikkeoffentlige elektroniske kommunikationsnet m.v

Forslaget gennemfører en række ændringer af reglerne på teleområdet og udmønter dele af den telepolitiske aftale af 26. juni 2025. Aftalen blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Forslaget har overordnet til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen og skabe klare rammer for aktørerne på telemarkedet. Det indeholder blandt andet ændringer vedrørende finansiering, administration og myndighedernes opgaver på teleområdet. Derudover tilpasses reglerne på en række områder, blandt andet med henblik på at gennemføre EU-regler og sikre myndighederne relevante muligheder for at føre tilsyn og håndhæve reglerne. Forslaget indeholder også mindre konsekvensrettelser. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2027 m.v

Lovforslaget fastsætter de årlige satser og modelparametre for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) for 2027. Det indebærer bl.a.: - Uddannelsesbidraget sænkes fra 2.387 kr. til 1.954 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. - VEU-bidraget sænkes fra 434 kr. til 331 kr. - Modelparametrene for det lærepladsafhængige AUB-bidrag fastsættes for 2027. - Der foretages enkelte lovtekniske ændringer som følge af nye statistiske klassifikationer og oprettelsen af Region Østdanmark. Loven skal træde i kraft 1. januar 2027.

Om forslag til Teleinfrastrukturloven

Forslaget skal gennemføre og supplere EU's regler om gigabitinfrastruktur i dansk ret med henblik på at gøre udrulningen af bredbånds- og mobilnet hurtigere, enklere og billigere. Forslaget er en del af initiativet »Ny forordning som løftestang for hurtig og nem udrulning af teleinfrastruktur« under aftalen om en robust og fremtidssikret digital infrastruktur i hele Danmark fra den 26. juni 2025, indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Forslaget samler og viderefører en række eksisterende regler om etablering og fælles udnyttelse af teleinfrastruktur og skal understøtte bedre adgang til eksisterende infrastruktur og mere effektiv etablering af ny infrastruktur. Derudover indeholder forslaget bl.a. mulighed for at begrænse adgangen til oplysninger om antenner og telemaster af sikkerhedshensyn, justeringer af reglerne om etablering af bredbåndskabler til bygninger og præcisering af reglerne for prisfastsættelse ved offentlige myndigheders udlejning af arealer til telemaster. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Om vederlagsfri tandpleje for kontanthjælpsmodtagere m.fl. og forsøg med udvidelse af løntilskudsordningen for nyuddannede med handicap

Lovforslaget har som hovedformål at gøre tandpleje vederlagsfri for kontanthjælpsmodtagere og andre, der modtager ydelser på kontanthjælpsniveau. Den årlige egenbetaling på 600 kr. og den delvise dækning afskaffes, så kommunen betaler hele egenbetalingen. Økonomisk trængte personer, som ikke modtager disse ydelser, kan også få dækket tandpleje efter en konkret vurdering af deres økonomi. Lovforslaget udmønter dele af ”Aftalen om en ny model for voksentandplejen” indgået den 17. december 2025 mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget gennemfører også en handicappolitisk aftale om at udvide løntilskudsordningen for nyuddannede med handicap, så ordningen som et forsøg kan benyttes af målgruppen indtil 4 år efter endt uddannelse. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027. Den del, der handler om en udvidelse af løntilskudsordningen for nyuddannede med handicap, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2029.

Om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v

Med lovforslaget foreslås det at pålægge kommunerne at gennemgå ca. 5.000 førtidspensionssager i perioden fra den 1. december 2026 til og med den 31. december 2027 for at vurdere, om betingelserne for førtidspension fortsat er opfyldt. Målgruppen for lovforslaget er førtidspensionister under 60 år på ny ordning (tilkendt fra den 1. januar 2003), som den 2. april 1968 eller senere er folkeregistreret som førstegangsindrejst i riget fra et land uden for EU/EØS, og som bor i et boligområde udvalgt på baggrund af en række socioøkonomiske kriterier. Formålet med gennemgangen er at vurdere, om betingelserne for førtidspension fortsat er opfyldt, eller om pensionen skal bevares, gøres hvilende eller frakendes. Pensionisterne skal som udgangspunkt møde til en samtale. Udeblivelse uden rimelig grund kan medføre, at pensionen nedsættes med 1.000 kr. Forslaget gennemfører en politisk aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2026.

Om en aktiv beskæftigelsesindsats

Formålet med lovforslaget er at gennemskrive og samle reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats i en ny hovedlov, som skal være lettere at forstå og administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Den nye hovedlov udmønter beskæftigelsesreformens intention om en ny retning for beskæftigelsesindsatsen med færre målgrupper og større frihed til, at indsatsen tilrettelægges efter den enkelte borgers behov. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagene L 62 og L 63, der sammen med dette lovforslag udmønter de sidste dele af ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler”, som den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om konsekvenser som følge af ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v

Lovforslaget er en konsekvens af en ny hovedlov om beskæftigelsesindsatsen (L 61) og skal tilpasse en lang række love til de nye regler. Forslaget indebærer hovedsageligt tekniske og lovtekniske ændringer, hvor henvisninger i forskellige love opdateres som følge af den nye hovedlov og ophævelsen af loven om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagene L 61 og L 63, der sammen med dette lovforslag udmønter de sidste dele af ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler”, som den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om reform af beskæftigelsesindsatsen, værdigt sanktionssystem, ny sygedagpengesats, fleksløntilskud fradrages ikke i ægtefællens pension m.v

Lovforslaget indebærer en række regelændringer som en konsekvens af beskæftigelsesreformen, bl.a., at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt ikke skal sanktioneres, og at sanktionsreglerne kun bringes i anvendelse, når en sagsbehandler vurderer, at tilliden er brudt. Ledige skal desuden mødes på egne præmisser, og jobparate skal mødes med tydelige rådighedskrav. Kommunen kan fritage aktivitetsparate borgere fra rådighedsforpligtelsen i op til 6 måneder ad gangen. Jobafklaringsforløb afskaffes, og sygemeldte overgår i stedet til en reduceret ydelsessats. Sygemeldte skal som udgangspunkt ikke kunne miste sygedagpengene før første samtale med kommunen. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagene L 61 og L 62, der sammen med dette lovforslag udmønter de sidste dele af ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler”, som den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om sorgorlov til en efterlevende forælder til et mindreårigt barn

Med lovforslaget udvides den nuværende sorgorlov ved at sikre en ny ret til sorgorlov for familier, hvor den ene forælder dør og der er et mindreårigt barn. Retten til sorgorlov indebærer, at den efterlevende forælder til et barn under 18 år kan få 12 ugers fravær med barselsdagpenge. Ændringen af sorgorloven har til formål at give familier bedre mulighed for at håndtere den særlig vanskelige situation, der opstår ved en forælders dødsfald. Lovforslaget udmønter et initiativ i finanslovsaftalen for 2026, indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Om tilføjelse af religion eller tro, alder og handicap til Institut for Menneskerettigheders kompetenceområde

Lovforslaget udvider Institut for Menneskerettigheders opgaver på ligebehandlingsområdet, så Instituttet også får et klart lovgrundlag for at arbejde med forskelsbehandling på grund af religion eller tro, alder og handicap - på samme måde, som Instituttet i dag varetager mandatområderne køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, race og etnisk oprindelse. Lovforslaget giver desuden instituttet mulighed for at fremsætte anbefalinger til offentlige og private aktører om indsamling af data om forskelsbehandling. Formålet med lovforslaget er at implementere direktiverne om bindende standarder for ligebehandlingsorganer (direktiv 2024/1499 og direktiv 2024/1500). Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om gennemførelse af løngennemsigtighedsdirektivet i dansk ret

Lovforslaget har til formål at implementere løngennemsigtighedsdirektivet. Med lovforslaget fastsættes nærmere krav til alle arbejdsgiveres lønstrukturer, som skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, og som skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Lovforslaget fastsætter desuden nærmere regler for jobansøgeres og lønmodtageres ret til oplysninger om startløn, løninterval, eget lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer for lønmodtagere, som en lønmodtager kan sammenligne sig med. Derudover fastsætter lovforslaget regler om arbejdsgiveres pligt til at udarbejde lønredegørelser, hvis man har mindst 100 ansatte eller mellem 50-99 ansatte og mindst 8 af hvert køn i samme jobfunktion, og pligt til at udarbejde en fælles lønvurdering. Endelig oprettes Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som skal fungere som overvågningsorgan og ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2027.

Om nedlæggelse af Produktregisteret

Lovforslaget har til formål at nedlægge Produktregisteret, hvor virksomheder i dag anmelder oplysninger om farlige kemiske produkter, som fremstilles eller importeres til erhvervsmæssig brug. Baggrunden er, at EU-regler og anden regulering nu dækker størstedelen af myndighedernes behov for oplysninger, og at registerets anvendelse derfor ikke længere vurderes at stå mål med virksomhedernes administrative byrder. Der vil fortsat gælde særlige krav om oplysninger om visse offshore-kemikalier og miljøfarlige stoffer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen

Lovforslaget har til formål at forhøje det årlige bidrag til Barsel.dk fra 2.200 kr. til 2.300 kr. for private arbejdsgivere pr. fuldtidsansat lønmodtager og for selvstændigt erhvervsdrivende. Formålet er at sikre, at barselsudligningsordningen fortsat er selvfinansierende og har tilstrækkelig likviditet til at dække de forventede udgifter til refusion og kompensation ved barsel. Baggrunden for lovforslaget er en indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), som vurderer, at der er behov for at forhøje bidragssatsen på grund af den nuværende likviditetsbeholdning og stigende udbetalinger i ordningen. De øgede udgifter skyldes bl.a. reglerne om øremærket orlov, som har medført, at flere fædre holder orlov og dermed øgede udbetalinger fra ordningen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Om aldersgrænse for besiddelse m.v. af skydevåben og krav til opbevaring af skydevåben m.v. på Grønland

Forslaget er udarbejdet efter ønske fra Naalakkersuisut. Forslaget skal øge trygheden i Grønland med respekt for den grønlandske jagt- og fangerkultur. Forslaget indebærer en aldersgrænse på 15 år for bl.a. at erhverve, besidde, bære og anvende skydevåben og ammunition. Børn under 15 år kan dog fortsat bære og anvende skydevåben i forbindelse med jagt og skydning, hvis de ledsages af en voksen med gyldigt jagtbevis. For 12-14-årige kræves desuden et gyldigt fritidsjagtbevis. Der indføres desuden krav om, at våben skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende. Formålet er bl.a. at forebygge vådeskudsulykker og gøre det vanskeligere at anvende skydevåben i affekt. Forslaget træder i kraft den 1. januar 2027.

Om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste og bistand fra teleudbydere

Lovforslagets overordnede formål er at styrke tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Lovforslaget indfører nye rammer for tilsynet med FE, som tager højde for praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som i maj 2021 afsagde to principielle domme, som overordnet set drejer sig om efterretningstjenesters elektroniske masseindhentning af kommunikationsdata (bulkindhentning). Lovforslaget har desuden til formål at udmønte dele af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, som den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den 28. februar 2024. I den forbindelse indgår det i lovforslaget, at der oprettes to nye uafhængige nævn, Efterretningsnævnet og Nævnet for Indsigtsrettigheder, der skal føre henholdsvis forudgående og efterfølgende kontrol med FE, ligesom der foreslås en udvidelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetenceområde i forhold til FE. Endelig har lovforslaget til formål at fastsætte regler om teleudbyderes bistand til FE’s bulkindhentning. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027. Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 87, folketingsåret 2025-26, 1. samling, der blev fremsat af den daværende forsvarsminister den 11. december 2025, men som bortfaldt som følge af folketingsvalget den 24. marts 2026.

Om forsvarets rådighed over ejendom tilhørende enhver samt fortrolighed i forbindelse med undersøgelser af havarier m.v

Lovforslaget har til formål at udvide Forsvarets muligheder for at ekspropriere ejendom i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold. Efter de gældende regler skal borgere under krig eller andre ekstraordinære forhold – mod fuld erstatning – stille deres ejendom til rådighed for landets forsvar efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren. Virksomheder, selvejende institutioner, offentlige myndigheder, foreninger, fonde og øvrige organisationer har hidtil ikke været underlagt en tilsvarende forpligtelse, men lovforslaget indebærer, at disse fremadrettet også omfattes af pligten til mod fuld erstatning at stille sin ejendom til rådighed for Forsvaret under krig eller andre ekstraordinære forhold, idet lovforslaget indebærer, at pligten vil gælde »enhver«. Den foreslåede ændring skal sikre, at Forsvaret i de allermest alvorlige scenarier vil have mulighed for at råde over ejendom, som kan have afgørende betydning for, at Forsvaret kan løse sine opgaver. Lovforslaget har endvidere til formål at sikre fortroligheden af oplysninger, som indgår i de undersøgelser, der foretages af Forsvarets havari- og undersøgelseskommissioner, når militære fartøjer, herunder luftfartøjer, er involveret i ulykker og havarier m.v. Lovforslaget vil således indføre mulighed for, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om fortrolighed af oplysninger, der indgår i undersøgelserne, herunder oplysninger, der stammer fra vidneforklaringer. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027. Lovforslaget er i det væsentligste en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 109, folketingsåret 2025-26, 1. samling, der blev fremsat den 5. februar 2026 af den daværende forsvarsminister, men som bortfaldt som følge af folketingsvalget den 24. marts 2026.

Om kriminalisering af chikane af offentligt ansatte og menneskeudnyttelse i Grønland m.v

Forslaget er udarbejdet efter ønske fra Naalakkersuisut og kriminaliserer bl.a. chikane af offentligt ansatte, indfører en selvstændig bestemmelse om menneskeudnyttelse og styrker indsatsen mod seksuelt krænkende materiale samt beskyttelsen mod diskrimination af LGBTI-personer og personer med handicap. Forslaget indfører en bestemmelse om skærpende omstændigheder, og at personer dømt for drab som udgangspunkt skal anbringes i en lukket fængselsafdeling. Samtidig bliver det muligt at overføre indsatte fra én åben afdeling til en anden, hvis de har behov for pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand. Indsatte i Grønland kan også overføres til fængsler eller arresthuse i Danmark, hvis det vurderes nødvendigt for bl.a. at forebygge overgreb på medindsatte eller personale. Forslaget indeholder desuden de nødvendige ændringer i den grønlandske kriminal- og retsplejelov som følge af, at Kriminalforsorgen i Grønland skifter navn til Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfiit, på dansk Grønlands Fængsler. Forslaget træder i kraft den 1. januar 2027.

Om afskaffelse af kaffeafgiften, indførelse af nulmoms på bøger, indførelse af motions- og musikundervisningsfradrag m.v

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 125, folketingsåret 2025-2026, 1. samling, med den ændring, at forslaget om afskaffelse af chokolade- og sukkervareafgiften er udgået. Med aftale om finansloven for 2026 blev den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti bl.a. enige om at gennemføre en række initiativer på Skatteministeriets område. Lovforslagets formål er at udmønte disse initiativer. Det foreslås at afskaffe afgiften på kaffe og indføre nulmoms på bøger. Det foreslås at forhøje det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer og udvide perioden for fradraget fra 2 til 5 år før folkepensionsalderen. Det foreslås desuden at indføre et motions- og musikundervisningsfradrag, at forbedre mulighederne for at godtgøre visse frivillige, at forhøje standardfradraget for dagplejere og at afskaffe tillægsboafgiften for arv til søskendes børn. Endvidere foreslås det at give mulighed for at fradrage lønudgifter til udvikling af software i egen virksomhed, der i dag skal aktiveres og afskrives, op til et loft på 5 mio. kr. (2026-niveau) med virkning fra den 1. januar 2025. Det foreslås herudover bl.a., at der indføres en fritagelse for variabel tinglysningsafgift ved inddragelse af anden eller yderligere fast ejendom under en sampantsætning efter tinglysningslovens § 37 a. Lovforslaget ønskes vedtaget senest den 12. november 2026. Det skal sikre, at de omfattede borgere automatisk vil få glæde af seniorfradraget og dagplejefradraget på forskudsopgørelsen for 2027, når den udsendes i november 2026. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at de ændringer, der har tilbagevirkende kraft, f.eks. fradraget for motion og musikundervisning, hurtigst muligt kan indarbejdes i forskuds- og årsopgørelsessystemet. Det foreslås dog, at delene om afskaffelse af afgiften på kaffe, afskaffelse af tillægsboafgiften for arv til søskende og fritagelse for variabel tinglysningsafgift ved inddragelse af anden eller yderligere fast ejendom under en sampantsætning skal træde i kraft den 1. januar 2027. Indførelsen af nulmoms på bøger foreslås af hensyn til erhvervslivets omstilling at træde i kraft den 1. juli 2027.

Om udmøntning af aftalen Spilpakke 1: Et mere ansvarligt spilmarked

Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 127, folketingsåret 2025-2026, 1. samling. Lovforslaget udmønter dele af ”Aftale om Spilpakke 1 – et mere ansvarligt spilmarked”, som den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet indgik den 24. oktober 2025. Med lovforslaget foreslås en række begrænsninger af markedsføringen for pengespil. Det foreslås bl.a., at der ikke må vises reklamer for pengespil på tv og som streaming i forbindelse med transmissioner af livesport, fra 10 minutter før en sportsbegivenhed begynder, til 10 minutter efter sportsbegivenheden slutter, at der indføres et forbud mod reklamer for pengespil på udvalgte fysiske steder, at der ikke må benyttes autoriteter, at der ikke må benyttes personer, som er under 25 år, at indholdet ikke må appellere særligt til børn og unge, og at enhver, der reklamerer for pengespil, kan straffes for overtrædelse af reglerne om markedsføring af spil, herunder samarbejdspartnere og influencere. Herudover foreslås det at styrke Spillemyndighedens til synsbeføjelser. Det sker ved at udvide området for, hvilke reklameaktiviteter for spil uden tilladelse der kan sanktioneres, ved at indføre hjemmel til at blokere reklamer for visse spil, og ved at Spillemyndigheden får bedre mulighed for at pålægge sanktioner ved overtrædelser af lov om spil. Endvidere foreslås en modernisering af landbaseret spil, hvor bl.a. forhandlertilladelser erstatter bestyrergodkendelse. Som led i finansieringen af aftalen foreslås det at nedsætte tillægget til godtgørelsesprocenten for selskabers overskydende skat fra 0,75 procentpoint til 0,2 procentpoint. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2027, men en række af bestemmelserne vil først have virkning fra henholdsvis den 1. juli 2027 og den 1. oktober 2027.

Om ajourføring af den grønlandske retsplejelov, herunder fjernkommunikation ved retsmøder om tvangsindgreb m.v

Forslaget skal ajourføre retsplejen i Grønland og gennemføre ændringer, der afspejler relevante ændringer i den danske retspleje fra 1. juni 2023 til 31. december 2024. Det foreslås bl.a. at gøre det muligt for politiet og forsvareren at deltage via fjernkommunikation i visse retsmøder om tvangsindgreb og at forenkle fremgangsmåden ved beslutninger om telefonaflytning og teleoplysning. Forslaget giver også mulighed for forhåndsberammelse af hovedforhandlinger. Desuden foreslås nye regler om genoptagelsesadgang af kriminalsager for at efterleve en endelig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Forslaget indeholder derudover regler om digitalt underskrevne forlig og gældsbreve. Forslaget træder i kraft den 1. januar 2027.

Om forenkling og harmonisering af regler vedrørende ny opkrævningsløsning for told- og skatteforvaltningen m.v

Lovforslaget udmønter dele af aftalen "Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse" i skattevæsenet fra juni 2023. Aftalen er indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke parti, Radikale Venstre og Alternativet. Som led i udmøntningen af aftalen foreslås der regler, der dels skal styrke opkrævningen på nogle udfordrede områder ved at understøtte en ny opkrævningsløsning for de skatter og afgifter m.v., der ikke længere skal opkræves via systemet SAP38, dels skal skabe et bedre samspil mellem opkrævningen og inddrivelsen af gæld. Det drejer sig bl.a. om præcisering af en række betalingsfrister for motorafgifter m.v., indførelse af adgang til samtidig nummerpladeinddragelse og inddrivelse af motorkrav, udelukkelse af solidarisk hæftelse for rykkergebyrer, lovfæstelse og justering af praksis for udbetaling af rentegodtgørelse og fastholdelse af inddrivelsesrenter i perioden, hvor Skattestyrelsen i forbindelse med henstand tilbagekalder krav fra inddrivelse m.v. Som led i aftalen fra 2023 og som led i det statslige arbejdsprogram fra juni 2025 foreslås det samtidig at afskaffe muligheden for transport og udlæg i udbetalinger fra Skatteforvaltningen for at fjerne en ressourcetung opgave hos Gældsstyrelsen. Dog vil der fortsat kunne ske transport ved virksomhedsoverdragelser og likvidation af selskaber. Det foreslås også at indføre regler om, at der i visse tilfælde skal ske genopfyldning af en sikkerhed, som Skatteforvaltningen har afkrævet en virksomhed som følge af risiko for tab. Dette forslag har ikke ophæng i aftalen fra juni 2023, men foreslås indført, fordi virksomheder i mange tilfælde undlader at betale skatter og afgifter, hvorefter Skattestyrelsen må bruge sikkerheden til at dække de ubetalte krav. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2027.

Om udlevering til og fra Grønland

Forslaget er udarbejdet efter ønske fra Naalakkersuisut. Forslaget medfører at kompetencen til at træffe afgørelser om udlevering til og fra Grønland overgår fra justitsministeren til retten. Forslaget skal desuden modernisere reglerne om udlevering af personer til og fra Grønland og indfører bl.a. en forenklet procedure for udlevering fra Grønland til lande i Norden eller i EU. Forslaget indfører den nødvendige lovgivning for, at nordisk arrestordre samt konventionen om beskyttelse af alle personer mod tvangsforsvinding vil kunne få gyldighed i Grønland. Forslaget træder i kraft den 1. januar 2027.