Sager

Om et uafhængigt alternativ til den industribetalte efter- og videreuddannelse for sundhedsfagligt personale og om midler til forskning i underprioriterede sundhedsfaglige forskningsområder

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der kan sikre et uafhængigt alternativ til den industribetalte efter- og videreuddannelse for sundhedsfagligt personale, og som øger midlerne til forskning i de underprioriterede sundhedsfaglige forskningsområder som sjældne sygdomme, ny antibiotika og vacciner mod tuberkulose og malaria, som ikke nyder medicinalindustriens profitinteresse.

Tidligere fortroligt aktstykke D af 7. november 2024 om Sporfornyelse på Høje Taastrup Station

Om at indføre en 18-årsaldersgrænse for solariebrug

Beslutningsforslaget drejer sig om at forbyde indehavere af solcentre at give personer under 18 år adgang til solcentrene. Forslagsstillerne henviser bl.a. til, at der ikke i dag er en aldersgrænse for brug af solarium i Danmark, selv om forskning klart viser, at brug af solarium er farligere for unge end for voksne, fordi unge har øget risiko for at få modermærkekræft. Udvalget afgav beretning over B 130. Beretningen indeholder en tilkendegivelse fra et flertal i udvalget (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre). Flertallet bemærker bl.a., at solariebrug øger risikoen for hud- og modermærkekræft markant, og at solariebrug er særlig farligt for børn og unge. Flertallet noterer sig, at regeringen med kræftplan V vil indføre en aldersgrænse på 18 år for brug af solarie for at beskytte børn og unge mod solariernes sundhedsskadelige effekter. Flertallet noterer sig også, at regeringen vil gennemføre et kvalitetstjek af solarieloven fra 2014 for at sikre den højest mulige forbrugerbeskyttelse. Regeringen vil i den sammenhæng afklare, hvordan aldersgrænsen mest hensigtsmæssigt kan håndhæves f.eks. ved brug af elektronisk aldersverificering. Flertallet noterer sig, at regeringen forventer at fremsætte lovforslag herom i første halvår 2026. Beretningen indeholder endvidere en tilkendegivelse fra et mindretal i udvalget (Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Alternativet). Mindretallet kan ikke støtte forslaget med henvisning til et grundlæggende principielt udgangspunkt om, at staten ikke bør lovgive på alle områder af borgernes liv. Mindretallet finder det betænkeligt, at staten i stigende grad påtager sig en rolle som regulator af individuelle valg, der primært vedrører den enkelte. Mindretallet mener, at oplysning og forebyggelse bør være førstevalg frem for forbud, og at det frie, oplyste valg skal understøttes frem for begrænses gennem ny lovgivning.

Om ændring af budgetloven

Med lovforslaget foreslås det, at Danmarks offentlige driftsudgifter ikke finansieres gennem gæld optaget via EU eller dens institutioner. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Om et forbud mod halalvarer

Forslaget forbyder virksomheder at producere, indføre og sælge halalvarer i Danmark. Forslagsstiller mener ikke, at begrebet halal hører til i Danmark, og varer i detailhandlen skal derfor heller ikke være opdelt efter, om de er tilladt efter islamisk sædvane eller ej.

Om forbud mod import i EU af kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko

Forslaget indebærer, at regeringen skal arbejde på et forbud i EU-regi mod import af kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko, og at forbuddet omfatter produkter med potentiale for at overvåge eller indsamle data uden EU’s borgerne uden samtykke.

Om en national handlingsplan for børn og unge med skolevægring

Folketingsbeslutningen går ud på at iværksætte arbejdet med en national handlingsplan for at reducere skolevægring. Handlingsplanen skal kortlægge årsagerne til skolevægring og identificere løsninger til at støtte børn og unge, familier og skoler.

Om at indføre et digitalt cykelejer- og stelnummerregister

Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, der indeholder en model for indførelse af et digitalt cykelejer- og stelnummerregister, som skal driftes af politiet.

Om kortlægning af potentialerne i at styrke rammer, samarbejde og retsstilling på pårørendeområdet

Forslaget går ud på at igangsætte et arbejde med at kortlægge potentialerne i at forbedre fagpersoners samarbejde med pårørende og at styrke pårørendes retstilling på tværs af sundheds-, social-, ældre- og handicapområdet med henblik på at forbedre indsatserne for de berørte borgere og aflaste de pårørende.

Om nedsættelse af en hurtigtarbejdende sikkerhedspolitisk ekspertgruppe

Det foreslås, at regeringen nedsætter en hurtigtarbejdende ekspertgruppe, der skal levere et vidensgrundlag for fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger. Ekspertgruppen skal analysere den nye sikkerhedspolitiske situation, identificere de udfordringer Danmark står over for og vurdere, hvad der kræves for at sikre Danmarks sikkerhed, interesser og værdier. Det foreslås, at ekspertgruppen afslutter sit arbejde senest i december 2025, så regeringen og Folketinget kan handle på baggrund af overvejelserne i 2026.

Om anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat i FN

Forslaget pålægger, at Danmark gennem sit 2-årige medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd skal arbejde for en anerkendelse af Palæstina som en selvstændig og suveræn stat med fulde diplomatiske rettigheder og rettigheder som medlemsstat i FN. Med forslaget opfordres der desuden til, at israelere og palæstinensere skal arbejde for fred gennem aftaler baseret på international ret og FN-resolutioner, herunder gensidig anerkendelse af staten Israel og staten Palæstina.

Om at imødegå forslag om at ændre grænsedragning i Mellemøsten

Forslaget pålægger regeringen aktivt at imødegå og tage afstand fra ethvert forslag om at ændre på grænserne i forhold til de palæstinensiske territorier samt Syrien og Libanon. Regeringen skal kun acceptere grænseforskydninger, der sker som led i en forhandlet løsning og med de berørte parters accept.

Om at indføre en model, der skal screene indfødsretsansøgere for antidemokratiske værdier

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at indføre en model, som kan bruges til at screene ansøgere til dansk indfødsret for antidemokratiske værdier. Screeningen skal bruges som et værktøj til at frembringe oplysninger, som Folketingets Indfødsretsudvalg kan bruge i vurderingen af, om ansøgerne skal tildeles indfødsret.

Om at give kommunerne mulighed for at stille krav om andelen af henholdsvis ejer- og andelsboliger i nye lokalplaner

Med forslaget ønsker forslagsstillerne at give kommunerne mulighed for at stille krav i lokalplanerne om andelen af ejer- og andelsboliger i nybyggeri. Formålet med forslaget er at bidrage til en mere balanceret boligudvikling og sikre, at flere har adgang til at eje deres eget hjem.

Om at sikre en mere objektiv nyhedsdækning

Det foreslås at pålægge regeringen at sikre øget objektivitet og balance i DR᾽s nyheds- og samfundsdækning gennem udpegning af en ny generaldirektør udefra, oprettelse af en uvildig følgegruppe og en styrkelse af DR’s public service-forpligtelse.

Om ytringsfriheden og satire

Om udvidet ret til dagpenge til iværksættere og bagatelgrænse for arbejde i selvstændig virksomhed med fulde barselsdagpenge

Lovforslaget er en opfølgning på aftale om iværksætterpakken af den 21. juni 2024 om at sikre markant bedre vilkår og et milliardløft til dansk iværksætteri. Aftalen er indgået mellem regeringen, DD, LA, KF, RV og DF. Lovforslaget indebærer en udvidet ret til dagpenge for nystartede iværksættere, som kan anvende lønindkomst i de forudgående 12 måneder før opstart af virksomhed til at optjene dagpengeret og få beregnet dagpengesatsen. Det er en betingelse, at virksomheden lukker inden for det tredje og femte år efter virksomhedens opstart, og at virksomheden gennem sin levetid har haft en samlet omsætning eller har fået en kapitaltilførsel på 500.000 kr. Lovforslaget indfører også en bagatelgrænse for arbejde på 3½ timer pr. uge under barsel for selvstændige, så de har mulighed for at løse helt basale opgaver i virksomheden under barslen.

Om regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v

Lovforslaget indebærer, at folkepensionsalderen fastsættes til 70 år for alle, der er født efter den 31. december 1970. Det vil sige for alle personer, der fylder 69 år i 2040 eller senere. Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklingen i levetiden er en del af aftalen om en velfærdsreform fra 2006. Lovforslaget indeholder også en ændring af arbejdsskadesikringsloven, der medfører, at erstatningsperioden for ulykker, der er sket før 2004, og erhvervssygdomme, der blev anmeldt før 2005, bliver forlænget svarende til forhøjelsen af pensionsalderen. Det foreslås, at næste lovforslag om regulering af folkepensionsalderen skal fremsættes i 2030.

Om præcisering af anvendelsesområde for udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr

Forslaget omhandler producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Området er reguleret i et EU-direktiv (EU 2024/884). Forslaget giver miljøministeren mulighed for at fastsætte tidspunktet for, hvornår forskellige produkttyper er omfattet af finansieringspligt og mærkningspligt i forbindelse med affaldshåndteringen, samt hvornår bestemte produkttyper er undtaget fra direktivets forpligtelser.

Om etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v

Forslaget etablere Havnaturfonden efter de principper for Havnaturfondens formål, forankring og indsatser, der er fastsat i »Aftale om etablering af Havnaturfonden«. Derudover indgår to ændringer i lov om maritim fysisk planlægning, så det bliver muligt at give midlertidig dispensation fra havplanen, og som tydeliggør, at offentlige myndigheder skal afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen.

Om forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v

Lovforslaget har til formål at forbyde brugen af personer under 18 år som tolke i møder med offentlige myndigheder. Forbuddet skal sikre, at børn og unge ikke sættes i svære tolkesituationer for deres forældre eller familiemedlemmer. Lovforslaget udmønter en aftale indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Om gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem

Med lovforslaget gennemføres direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling. Hensigten med lovforslaget er, at forbrugerne får pålidelige oplysninger om produkters miljøvirkning, holdbarhed og reparationsmuligheder, og at de kan have tillid til de miljøoplysninger, der er til rådighed, og dermed træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag. Formålet er at styrke forbrugerbeskyttelsen for de danske forbrugere og bidrage til mindre miljøbelastende forbrugsmønstre. Det foreslås bl.a. at tilføje nye former for handelspraksis til markedsføringsloven, som skal anses for at være vildledende og dermed ulovlige. Derudover stilles der strengere krav til dokumentationen af grønne udsagn som f.eks. ”bæredygtig”, ”ansvarlig” og ”CO2-neutral”. Det foreslås videre, at der tilføjes nye krav til de oplysninger, som erhvervsdrivende skal give til forbrugerne ved indgåelse af visse forbrugeraftaler, f.eks. oplysninger om varers reparationsmuligheder og holdbarhed. Lovforslaget indeholder også mindre ændringer af forbrugerklageloven. Det foreslås bl.a. at udvide kompetencen for sekretariaterne for godkendte private tvistløsningsorganer, så sekretariaterne på tvistløsningsorganernes vegne kan træffe afgørelse om afvisning af en klage. Det foreslås også, at det bliver muligt at sambehandle ensartede klager, og at der indsættes en frist for forbrugerens anmodning om genoptagelse. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om biodiversitet og -byggeri til friluftsliv i fredskov m.v

Forslaget skal sikre anvendelsen af naturgenopretningsforordningen ved at give mulighed for at udarbejde en national genopretningsplan. Lovforslaget omfatter også forenklinger, som opfølgning på regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i staten. Det betyder bl.a., at anlæg og bygninger til friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruktur i fredskov fremover vil kunne etableres uden dispensation. Den Danske Klimaskovfond får desuden mulighed for at yde indkomstkompensation til lodsejere ved skovrejsning.

Om ændring af udpegningsmodel for DR´s bestyrelse

Regeringen foreslår ændringer i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed for at indføre en ny model for udpegning af DR’s bestyrelse. Et nyt udpegningsorgan oprettes, hvor Folketingets seks største partier vælger 1 medlem hver, som derefter udpeger 6 bestyrelsesmedlemmer. Ministeren fortsætter med at udpege 3 medlemmer, mens DR’s medarbejdere vælger 2. Udpegning skal ske efter nye kompetencekrav, der sikrer faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer. Beskikkelsesperioden reduceres fra 4 til 3 år med en maksperiode på 12 år. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.

Om revision af forsøgsordninger for selvkørende motorkøretøjer m.v

Lovforslaget reviderer forsøgsordningen med selvkørende motorkøretøjer og selvkørende enheder på baggrund af evalueringer udarbejdet af Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet. Med forslaget bliver ansøgningsprocessen mere enkel og smidig, så der fremover ikke skal udstedes særlige bekendtgørelser for hvert enkelt forsøg. Forsøgene skal fremover heller ikke længere forelægges Transportudvalget. Derudover bliver det muligt med forsøgsordningen at køre med selvkørende enheder på steder med almindelig færdsel. Forslaget fjerner de nuværende begrænsninger i vægt og dimensioner for selvkørende enheder, og kommunerne får mulighed for at udpege områder som testzoner. Loven trådte i kraft den 1. juli 2025.

Om godkendelse af den nye miljøkonsekvensvurdering af projektet med udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense m.v

Lovforslaget er en ændring af anlægsloven fra 2013 om udbygning af Fynske Motorvej Syd, som er forældet. Udbygningen blev dengang ikke gennemført, da der ikke var afsat midler til det med vedtagelse af anlægsloven i 2013. Der er siden afsat midler til at gennemføre udbygningen af aftalepartierne bag »Infrastrukturplan 2035«, som nu forudsætter en opdatering af anlægsloven. Med lovforslaget ændres anlægsloven, så den også udgør tilladelsen af Vejdirektoratets opdaterede miljøkonsekvensvurdering af projektet. Derudover ændres anlægsloven, så den får samme indhold som nyere anlægslove, herunder fravigelse af visse love, afskæring af klageadgang, regulering af ledningsarbejder, støjisoleringsordning og domstolsprøvelse. Lovforslaget trådte i kraft den 1. juli 2025.

Om tilsyn og supplerende bestemmelser til forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame og forordning om mediefrihed m.v

Lovforslaget supplerer to nye EU-forordninger, en om mediefrihed og en om gennemsigtighed i politisk reklame, der træder i kraft i 2025. Forordningen om mediefrihed skal sikre redaktionel uafhængighed og mediepluralisme, hvilket kræver nationale regler om ejerskabsoplysninger og vurdering af mediefusioner, som Radio- og tv-nævnet får ansvar for. Forordningen om politisk reklame kræver tydelig mærkning og gennemsigtighed, hvor Radio- og tv-nævnet får tilsynsrolle. Fælles for begge forordninger er, at de forpligter medlemsstaterne til at føre tilsyn med overholdelse af forordningerne, som med lovforslaget foreslås etableret i Radio- og tv-nævnet. Det foreslås videre at tilføre et ekstra medlem til Radio- og tv-nævnet. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Om nye rammer for akkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser

Med forslaget nedlægges Danmarks Akkrediteringsinstitution som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Den grundlæggende model for akkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser ændres ikke, og Akkrediteringsrådet vil fortsat træffe afgørelser om akkreditering. Der oprettes et sekretariat under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der overtager en række af de opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Desuden bortfalder visse af Akkrediteringsinstitutionens og Akkrediteringsrådets opgaver, og der indføres enkelte ændringer vedrørende afgørelser om institutionsakkreditering og Akkrediteringsrådets sammensætning. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om offentligt ansattes ytringsfrihed

Formålet med lovforslaget er at lovfæste de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed og fastsætte en samlet lovregulering af offentligt ansattes ytringsfrihed. Lovforslaget har baggrund i aftalen af 20. april 2024 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at lovfæste offentligt ansattes ytringsfrihed. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Om minimumskrav til dokumentation ved ansøgning om SU-handicaptillæg og anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v

Forslaget bygger på anbefalinger fra en taskforce, der har arbejdet på at forbedre administrationen af SU-handicaptillæg. Uddannelses- og forskningsministeren får med lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte regler for dokumentationskrav til ansøgning om SU-handicaptillæg, regler for afvisning af ansøgning ved manglende dokumentation og regler om, fra hvilket tidspunkt SU-handicaptillæg kan modtages. Uddannelses- og forskningsministeren får også bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i sagsbehandlingen m.v. Ændringerne forventes at forkorte sagsbehandlingstiden og gavne de uddannelsessøgende. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.