Sager

Om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v

Forslaget har til formål at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet. Energieffektivitetsdirektivet udgør en del af EU’s Fit for 55«-pakke, der skal bidrage til at sikre EU’s klimamålsætning om 55 pct. CO2-reduktioner for EU samlet i 2030. Med forslaget indføres bestemmelser og bemyndigelser til ministeren, der skal muliggøre monitorering og opfølgning på forpligtelser målrettet det offentliges bygninger og det offentliges energiforbrug, krav om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud, energieffektivitetskrav til varme- og kølesektoren, krav til datacentres udnyttelse af overskudsvarme m.v.

Om transaktioner i kryptoaktiver m.v

Med lovforslaget foreslås at implementere EU-direktivet DAC8 i dansk ret og at gennemføre en mindre ændring af toldloven. Det foreslås, at udbydere af kryptoaktivtjenester pålægges at indberette oplysninger om deres kunders transaktioner i kryptoaktiver med henblik på, at oplysningerne efterfølgende udveksles mellem EU-medlemsstaterne. Det foreslås desuden at gennemføre de enkelte, øvrige ændringer af de eksisterende bestemmelser i DAC8 om udveksling af oplysninger og administrativt samarbejde, herunder en udvidelse af anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger mellem EU-medlemsstaterne med indberetning og udveksling af oplysninger om e-penge. Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse, der gennemfører DAC8, for så vidt angår indberetningspligt for udbydere af kryptoaktivtjenester, dels at gennemføre de øvrige ændringer af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Herudover foreslås det med lovforslaget at skabe hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler, der gennemfører OECD’s modelregler på området. Endelig foreslås det, at Toldstyrelsen får hjemmel til at kunne behandle og videregive oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som led i bekæmpelse af socialt bedrageri i forbindelse med ind- og udrejse af Danmark. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2025, dog således at dele af loven først skal træde i kraft henholdsvis den 1. januar 2026 og den 1. januar 2028.

Om udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper

Lovforslaget implementerer en politisk aftale, som regeringen indgik den 1. november 2024 med alle Folketingets partier om en yderligere udvidelse af ordningen, der giver visse patienter adgang til at søge et særligt tilskud til tandpleje efter sundhedsloven. Med lovforslaget bliver sundhedslovens § 166 udvidet, så tre nye patientgrupper, der som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling har et særligt behov for tandbehandling, kan søge om det særlige tilskud til tandpleje. Det drejer sig om følgende: - Patienter, der er i fast behandling med psykofarmaka af typen tricykliske antidepressiva, hvor behandlingen har varet i 6måneder eller mere. - Patienter med en svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med psykofarmaka, hvor behandlingen har været i 6måneder eller mere. - Patienter med refluks efter operation med hel eller delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk.

Om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens

Lovforslaget implementerer en del af forordningen om kunstig intelligens. Forordningen er direkte gældende i Danmark og regulerer anvendelsen af kunstig intelligens ved at inddele brugen af kunstig intelligens i risikoområder. Hvis anvendelsen af kunstig intelligens udgør en betydelig risiko for grundlæggende rettigheder, sikkerhed og sundhed, er anvendelsen forbudt i EU. Som led i implementeringen skal der udpeges myndigheder i national lovgivning, der har ansvaret for tilsynet med de forbudte former for AI-systemer i Danmark. Lovforslaget udpeger således Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen som markedsovervågningsmyndigheder med de nødvendige tilsynskompetencer. Digitaliseringsstyrelsen udpeges som bemyndigende myndighed og som centralt kontaktpunkt. Forordningen træder i kraft i etaper. Den del af forordningen, der regulerer tilsynet med anvendelse af kunstig intelligens på de områder, der i forordningen er højrisikoområder, træder i kraft til august 2025. Der ventes yderligere lovgivning, i takt med at andre dele af forordningen om kunstig intelligens træder i kraft.

Om at give voldsudsatte familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved samlivsbrud

Forslaget giver voldsudsatte familiesammenførte ret til at få forlænget eller ikke at få inddraget deres opholdstilladelse ved samlivsbrud, hvis de kan leve op til de øvrige krav i udlændingelovens § 19, stk. 7. Formålet med forslaget er at give familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de derved mister deres opholdstilladelse. Forslaget er en redigeret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 40, folketingsåret 2023-24. Forslaget er et af tre forslag, der behandles samlet i Folketinget. Forslagene er delt op for at give Folketingets medlemmer mulighed for at forholde sig til forslagene enkeltvis frem for som et samlet forslag.

Om at ændre dokumentationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7

Forslaget ændrer dokumentationskravet i udlændingelovens § 19, stk. 7, så det bliver muligt for voldsudsatte familiesammenførte at påberåbe sig bestemmelsen, også i tilfælde hvor det ikke er muligt for den pågældende at dokumentere, at den udøvede vold er den reelle årsag til samlivsophævelsen, såfremt volden i øvrigt kan dokumenteres. Formålet med forslaget er at give familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de derved mister deres opholdstilladelse. Forslaget er en redigeret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 39, folketingsåret 2023-24. Forslaget er et af tre forslag, der behandles samlet i Folketinget. Forslagene er delt op for at give Folketingets medlemmer mulighed for at forholde sig til forslagene enkeltvis frem for som et samlet forslag.

Om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7

Forslaget ændrer integrationskravet i udlændingelovens § 19, stk. 7, så det bliver muligt for voldsudsatte familiesammenførte at påberåbe sig bestemmelsen, også i tilfælde, hvor det ikke har været muligt for den pågældende at udvise vilje til at lade sig integrere. Formålet med forslaget er at give familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de derved mister deres opholdstilladelse. Forslaget er en redigeret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 38, folketingsåret 2023-24. Forslaget er et af tre forslag, der behandles samlet i Folketinget. Forslagene er delt op for at give Folketingets medlemmer mulighed for at forholde sig til forslagene enkeltvis frem for som et samlet forslag.

Om udtrædelse af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at udarbejde et lovforslag, der indebærer, at Danmark skal udtræde af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.

Om forbud mod bederum på uddannelsesinstitutioner

Forslaget indfører et forbud mod, at offentlige uddannelsesinstitutioner stiller lokaler til rådighed for religionsudøvelse, uanset om lokalerne kaldes refleksionsrum, stillerum eller bederum. Med forslaget ønsker forslagsstillerne at sikre, at uddannelsesinstitutioner i Danmark ikke understøtter en islamisk, æresrelateret kultur og social kontrol.

Om at idømme straf for manddrab ved vanvidskørsel

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, som indebærer, at man kan idømmes straf for manddrab, hvis man kører vanvidskørsel, som resulterer i trafikdrab, uanset om der er tale om en uagtsom eller en bevidst, forsætlig handling

Om at indføre et princip om »én regel ind, to regler ud« i dansk lovgivning

Forslaget handler om, at der inden udgangen af 2025 skal fremsættes et lovforslag, som indfører et princip om, at der skal afskaffes to eksisterende regler, hvis der indføres én ny regel.

Om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner

Forslaget indfører et forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner. Formålet med forslaget er at sikre, at alle offentlige uddannelsesinstitutioner – fra folkeskolen til de videregående uddannelser – forbydes at give plads til at indrette rum eller områder, som er tiltænkt udøvelse af religion, uanset hvad man kalder et sådant rum (refleksionsrum, stillerum, bederum el.lign.). Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 57, folketingsåret 2017-18, som er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 54, folketingsåret 2016-17. Beslutningsforslag nr. B 54 blev taget tilbage og erstattet af beslutningsforslag nr. B 152, folketingsåret 2016-17.

Om risikoen ved Golfstrømmens mulige kollaps

Om risikoen ved Golfstrømmens mulige kollaps

Om, at Hjemmeværnet skal deltage i Forsvarets Dag

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at Hjemmeværnet deltager i Forsvarets Dag, så unge mennesker får et bedre kendskab til Hjemmeværnet og dets opgaver og Hjemmeværnet dermed får styrket sine muligheder for at rekruttere flere unge mennesker.

Aktstykke om håndtering af merudgifter på Banedanmarks område

Om at lovliggøre facilitering og salg af håndkøbsmedicin via digitale platforme og leveringstjenester

Forslaget skal lovliggøre facilitering og salg af håndkøbsmedicin via digitale platforme og leveringstjenester, således at brugere og registrerede butikker via digitale leveringstjenester har adgang til et mere fleksibelt og sikkert køb og salg af håndkøbsmedicin. Sundhedsudvalget afgav beretning over forslaget. Udvalget noterede sig bl.a. i beretningen, at det er vigtigt, at håndkøbsmedicin er tilgængelig for borgere på sikker og forsvarlig vis, herunder at digitale teknologier skal understøtte og sikre tilgængeligheden af håndkøbsmedicin for borgerne som led i den digitale transformation af samfundet og sundhedsvæsenet. Der er enighed om, at fleksibelt og sikkert køb og salg af håndkøbsmedicin er til gavn for både patienter og erhverv. Udvalget noterede sig også, at patientsikkerheden er vigtig ved køb af håndkøbsmedicin, herunder at det i den forbindelse er tydeligt, hvem der har ansvaret for salget og dermed bl.a. for krav til udleveringsbegrænsninger, destruktion og tilbagekaldelser af håndkøbsmedicin. Udvalget tilsluttede sig, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil arbejde for at sikre rammerne for et fleksibelt og sikkert onlinekøb samt levering af håndkøbsmedicin fra digitale platforme i dialog med branchen. Det er vigtigt, at der er lige konkurrencevilkår, og at alle onlineplatforme, der under sikrede og ordnede vilkår kan levere håndkøbsmedicin, får muligheden for det.

Om deling af relevante skybrudsdata mellem forsikringsselskaber og kommuner

Formålet med forslaget er at skabe lovgrundlag for, at forsikringsselskaber kan dele skybrudsdata med kommunerne i fortrolig form. Deling af data gør det muligt at se hyppigheden og omfanget af skader som følge af skybrud, og en udveksling af data vil derfor gøre det muligt at lave en mere målrettet og effektiv klimatilpasning i kommunerne til gavn for den enkelte borger og virksomhed.

Om flere unge i fritidsjob, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v

Lovforslaget implementerer en aftale, som regeringen og Folketingets partier indgik i september 2024 om flere unge i fritidsjob. Lovforslaget giver mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommunale ungeindsats, udvider arbejdstidsreglerne for unge i alderen 15-17 år, der er færdige med grundskole eller lignende, og fremrykker datoen for afslutningen af undervisningspligten. Lovforslaget nedlægger ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater. Det betyder bl.a., at virksomheder, der erhverver et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, ikke vil være undtaget fra Arbejdstilsynets grundtilsyn. Lovforslaget indeholder herudover en række forslag om ændringer af administrativ karakter i forskellige love. Lovforslaget blev ved 2. behandling opdelt i 2 lovforslag: L 143 A og L 143 B.

Aktstykke om anskaffelser af kystredningsfartøjer

Tidligere fortroligt aktstykke X af 1. februar 2024 om nyt studiegældssystem i Udbetaling Danmark

Aktstykke om energiprogram i Kosovo

Orienterende aktstykke om beredskab og evakuering fra Libanon

Tidligere fortroligt aktstykke H af 26. oktober 2023 om øget udgiftsgrænse i 2023 til forberedelse og evakuering fra Israel mv

Tidligere fortroligt aktstykke BL af 21. august 2024 om øget udgiftsgrænse i 2024 til forberedelse og evakuering fra Libanon mv

Tidligere fortroligt aktstykke A af 10. oktober 2024 om yderligere forøgelse af udgiftsgrænse i 2024 til forberedelse og evakuering fra Libanon mv

Aktstykke om Støjisoleringsordning hos Vejdirektoratet

Om at indføre nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og godkendelsen af disse

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer, så der indføres nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og godkendelsen af disse. Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af tidligere B 79.

Om at offentlige sociale tilbud omfattes af årsregnskabsloven

Forslaget går ud på at få ændret årsregnskabsloven, så den omfatter offentlige sociale tilbud og stiller samme krav om organisation, revision og regnskaber som til private tilbud. Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 37, som blev fremsat den 7. november 2024 og tilbagetaget den 22. januar 2025.

Om sanktioner for overtrædelse af indførselsforordningens bestemmelser om importørerklæringer og importlicenser m.v

EU-forordningen om indførsel og import af kulturgenstande forbyder indførsel i EU af kulturgenstande, der er ulovligt udført af det land, hvor de er skabt eller fundet. Den 28. juni 2025 træder yderligere regler i forordningen i kraft. Forordningens regler vil have umiddelbar gyldighed i Danmark, men efter forordningens artikel 11 er det medlemsstaterne selv, der skal fastlægge sanktioner for overtrædelse af reglerne. Med forslaget sættes strafferammerne svarerende til den eksisterende strafferamme for overtrædelse af forordningens eksisterende regler. Det foreslås, at loven træder i kraft den 28. juni 2025.