Sager

Om forskellige ændringer på indfødsretsområdet

Med lovforslaget foreslås det at skærpe vandelskravet for nordiske statsborgere, der ønsker at erklære sig danske, så kravet fremover regnes fra endt afsoning i stedet for domstidspunktet. Forslaget vil også bringe indfødsretsloven i overensstemmelse med EU-retten efter to EU-domme om fortabelse af statsborgerskab, som samtidig påvirker unionsborgerskab. Derudover foreslås en ensartning af ansøgningsprocessen for bevis på bevarelse af dansk statsborgerskab. Aftalen af 4. juni 2024 mellem regeringen og Liberal Alliance implementeres med en justering af gebyrer for dansk statsborgerskab, herunder en forhøjelse til 6.000 kr. for førstegangsansøgninger, mens visse unge stadig betaler 4.000 kr. Der indføres også gebyrer for genansøgninger. Endelig foreslås en årlig regulering af gebyrer i takt med pris- og lønudviklingen.

Om permanent ordning med medicinsk cannabis og genfremsættelse efter notifikation for Europa-Kommissionen

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 28. november 2024 en aftale med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet om at gøre forsøgsordningen med medicinsk cannabis permanent. Lovforslaget implementerer aftalen. Patienter, som oplever en positiv effekt af behandling med medicinsk cannabis, vil dermed fortsat kunne få ordineret medicinsk cannabis af deres læge. De praktiserende læger kan styrke patientsikkerheden ved at ordinere medicinsk cannabis frem for at overlade patienterne til det illegale cannabismarked. Patienternes behandlingsmuligheder med medicinsk cannabis sker inden for ordnede rammer i sundhedsvæsenet. Patienterne kan fortsat få tilskud ved køb af medicinsk cannabis, og tilskuddet videreføres i uændret form. Lovforslaget indebærer, at det bliver muligt at anvende bekæmpelsesmidler i dyrkningen af cannabis til medicinsk brug. Det bliver også muligt for erhvervet at importere medicinsk cannabis fra andre EU-/EØS-lande til videre forarbejdning, så virksomhederne kan importere til det danske marked og til videre eksport. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Om indførelse af en ny forsøgsordning med medicintilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris

Lovforslaget giver regionerne mulighed for i en 3-årig forsøgsordning at indgå aftaler med lægemiddelvirksomheder om fortrolige prisrabatter på medicin, der bliver solgt via apotekerne. Lovforslaget tager afsæt i regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomiaftale for 2025. Formålet er at skabe nye muligheder for at få ny, innovativ medicin med offentligt tilskud hurtigere ud til gavn for borgerne. Virksomhederne betaler den samlede rabat til regionerne. Det skal i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger aftales, hvordan den besparelse, borgerne ville have opnået, hvis de havde betalt og fået beregnet tilskud på baggrund af den forhandlede fortrolige pris frem for den officielle listepris, skal udmøntes i sundhedsvæsenet.

Om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen)

Forslagets formål er at sikre, at Danmark kan ratificere og gennemføre en aftale inden for rammerne af FN’s havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen). Folketingets vedtagelse af lovforslaget indebærer, at der gives samtykke til, at regeringen kan ratificere BBNJ-aftalen.

Om deludmøntning af aftalen »Sammen om Dyrene«

Forslagets formål er at forbedre dyrevelfærden ved at fastsætte grænseværdier for dødelighed, særlige rådgivningsbesøg i besætninger med høj dødelighed og uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr. Forslaget udmønter initiativ nr. 14 om uddannelseskrav for medarbejdere i sobesætninger og initiativ nr. 18 om indsats for højere sooverlevelse i Aftale om dyrevelfærd 2024-2027 (”Sammen om Dyrene”), som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 9. februar 2024. Herudover hæver lovforslaget taksten for stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt for dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.

Om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger

Forslaget handler om, at der skal indkaldes til forhandlinger om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger, så Danmark hurtigst muligt kan leve op til nye EU-krav om at udnytte solenergi på offentlige bygninger.

Orienterende aktstykke om Filmtaget

Aktstykke om donation af mpox-vacciner

Aktstykke om tilsagnshjemmel i Nimbi Gamelab

Om opdatering af det grønlandske arbejdsskadesystem m.v

Lovforslaget indeholder ændringer, som svarer til lovændringer af den danske arbejdsskadesikringslov i 2019, 2020 og 2021, og medfører, at lov om arbejdsskadesikring i Grønland og det grønlandske arbejdsskadesystem i højere grad er opdateret, samtidig med at de grønlandske forhold i højere grad afspejles. Hovedelementerne i lovforslaget er: - Lempelse af ulykkesbegrebet, så arbejdsulykker, der medfører en forbigående skade, kan anerkendes som en arbejdsskade i et større omfang. - Hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe selvstændig afgørelse om anerkendelse. - Ændring af reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker. - Ny kapitaliseringsfaktor (dvs. faktorerne for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb). - Såfremt en arbejdsskade skyldes et produkt, får arbejdsskadeforsikringsselskabet adgang til at rejse et regreskrav mod producenten eller mellemhandleren af det produkt, der har påført tilskadekomne en personskade. - Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber overtager forsikringsselskabets forpligtelser i tilfælde, hvor et forsikringsselskab får inddraget tilladelsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed. - Afskaffelse af lovbestemte frister for behandling af arbejdsskadesager.

Om kriminalitet begået af EU-borgere

Om en ny metode for udvælgelse af lægdommere

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges senest den 1. november 2025 at fremsætte lovforslag om en ny metode for udvælgelse af lægdommere, der skal sikre, at de kommunale grundlisteudvalgs udvælgelse af lægdommere skal foretages efter den samme metode i alle kommuner, således at domsmænd og nævninger udvælges ved en stratificeret lodtrækning blandt alle borgere over 18 år.

Om at sikre, at markedsføringsloven ikke rammer ikkespilrelaterede produkter, og at ansvarlige reklamer tillades

Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte lovforslag om en ændring af markedsføringslovens § 11 b, så det sikres, at loven ikke rammer ikkespilrelaterede produkter. Formålet med forslaget er at øge konkurrencen på bankmarkedet og give danskerne bedre mulighed for at få finansiel rådgivning, herunder om billigere finansiering af køb af elbil m.v

Om tillægsbevilling for finansåret 2024

Lovforslagets formål er at formalisere bevillingsændringer, som i 2024 er foretaget på forventet efterbevilling. Lovforslaget har således en bevillingsretlig, men ikke en statsfinansiel funktion.

Om oprettelse af et nyt abortnævn m.v

Lovforslaget er en udmøntning af "Politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet" indgået den 3. maj 2024 af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget indebærer, at de regionale abortsamråd erstattes af et nyt nationalt abortnævn (Abortnævnet). Formålet med lovforslaget er at styrke gravide kvinders retssikkerhed ved at sikre en ensartet og gennemsigtig praksis i hele landet for afgørelser om abort efter udløbet af grænsen for den fri abort. Lovforslaget indebærer også en øget adgang for gravide til rådgivning og støtte. Abortnævnet skal anvise støttetilbud til gravide kvinder, som ikke får tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 126 om ændring af ugegrænsen for den fri abort og lovforslag nr. L 127 om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige.

Om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige

Lovforslaget er en udmøntning af "Politisk tillægsaftale om abort uden forældresamtykke (15-17-årige)" indgået den 3. maj 2024 af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget indebærer, at 15-17-årige selv kan give informeret samtykke til abort uden samtykke fra deres forældre eller tilladelse fra Abortnævnet. Det styrker unge gravide kvinders selvbestemmelse. De 15-17-åriges ret til abort vil dermed blive sidestillet med den ret, som gælder for gravide, der er fyldt 18 år. Med lovforslaget vil forældremyndighedens indehaver ikke modtage information eller blive inddraget i den mindreårige kvindes stillingtagen til abort eller overvejelser herom, medmindre den mindreårige kvinde ønsker dette. Forældremyndighedens indehaver vil ikke få adgang til aktindsigt i den mindreårige kvindes patientjournal, som omhandler abort eller overvejelser herom. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 126 om ændring af ugegrænsen for den fri abort og lovforslag nr. L 128 om oprettelse af et nyt abortnævn.

Om ændring af ugegrænsen for den fri abort

Lovforslaget er en udmøntning af "Politisk aftale om at styrke retten til den fri abort" indgået den 3. maj 2024 af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget har til formål at sikre, at grænsen for den fri abort er tidssvarende og i overensstemmelse med samfundsudviklingen. Med lovforslaget vil der i højere grad blive taget højde for den gravide kvindes selvbestemmelse på et sundhedsfagligt oplyst grundlag. Lovforslaget ændrer grænsen for den fri abort fra inden udgangen af 12. til 18. graviditetsuge. Lovforslaget vil medføre, at man som gravid kvinde ikke vil skulle søge om tilladelse til at få foretaget en abort inden udgangen af 18. graviditetsuge. Lovforslaget moderniserer betingelserne for senabort. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 127 om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige og lovforslag nr. L 128 om oprettelse af et nyt abortnævn.

Aktstykke om hjemmel til forudbetaling fra Erhvervspuljen

Aktstykke om forhøjelse af tilskudsprocent til fælles erhvervsfremstød i afrikanske lande

Om Energiklagenævnet

Formålet med lovforslaget er at samle alle regler, der regulerer Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning, i en nævnslov med henblik på at sikre en overskuelig, hensigtsmæssig og effektiv understøttelse af såvel nævnets sagsbehandling som administration af nævnet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Aktstykke om udmøntningen af pulje for grønne busser og grøn flextrafik

Om modernisering af Køge Bugt Strandpark

Lovforslaget skal gøre det muligt, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner på nærmere afgrænsede arealer kan modernisere Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet, områdets natur og risiko for oversvømmelse og kysterosion. Lovforslaget skal desuden sikre, at miljøministeren indtil den 1. juli 2030 inden for de indtegnede områder på søterritoriet alene kan meddele tilladelse til etablering af de anlæg, der fremgår af lovforslaget. Lovforslaget udmønter et element af aftalen af 15. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven m.v. vedrørende mulighed for modernisering af Køge Bugt Strandpark. Aftalen er efterfølgende tiltrådt af Moderaterne. Loven forslås trådt i kraft den 1. juli 2025.

Om at trossamfund skal underlægges kontantforbuddet i hvidvaskloven

Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, som sikrer, at såvel anerkendte som ikkeanerkendte trossamfund underlægges kontantforbuddet i hvidvaskloven.

Om genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligjobordningen og udvidelse af servicefradraget samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne

Lovforslaget udmønter bl.a. dele af »Aftale om finansloven for 2025« af 22. november 2024 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre. Det foreslås bl.a. at indføre et grønt håndværkerfradrag og udvide det eksisterende servicefradrag. Videre foreslås mindre justeringer af motorlovgivningen som følge af nedlæggelsen af motorekspeditionerne. Den del, der omhandler nedlæggelse af motorekspeditionerne, skal træde i kraft den 1. juli 2025. Det foreslåede om genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligJobordningen og udvidelse af servicefradraget, får tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2025.

Om unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag m.v

Lovforslaget udmønter en del af »Aftale om flere unge i fritidsjob« af 12. september 2024 mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget. Det foreslås, at unge under 18 år fritages for arbejdsmarkedsbidrag med virkning fra indkomståret 2026. Lovforslaget følger samtidig op på »Aftale om styrket forberedende grunduddannelse (FGU)« som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse af 21. november 2023 mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget. Det foreslås bl.a., at udgifter til attester, gebyrer og lignende, skal være skattefrie for eleverne. Det foreslåede om skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v., får tilbagevirkende kraft til den 1. august 2024.

Aktstykke om opdatering af Seahawk-simulator

Om at forbyde praksis efter den islamiske sharia i dansk ret

Forslaget vil forbyde danske myndigheder at henvise til eller tage hensyn til shariapraksis og -regler. Forslagsstillerne finder, at der i dele af samfundet er parallelle regler bl.a. styret af religion og kultur, og at det er væsentligt at understrege, at det er Folketinget, der er lovgivende myndighed i Danmark, og at der alene skal administreres efter de regler, der vedtages i Folketinget.

Om frakendelse af indfødsret på grund af kriminalitet

Forslaget går ud på, at udlændinge, der har fået dansk indfødsret ved lov, skal have indfødsretten frakendt, hvis de senere bliver dømt for overtrædelse af straffeloven.

Aktstykke om øget ressourcebehov for Minksekretariatet i 2025

Om beskyttelse af demokratiet mod indblanding fra rigmænd, oligarker og andre stærke økonomiske aktører gennem begrænsning af donationer til politiske partier og kandidater

Forslagets formål er at indføre regler, der sikrer, at det kun er fysiske personer, der må give donationer til politiske partier og kandidater, og at der indføres et loft på 20.000 kr. årligt for donationer. Forslagsstillerne mener, at det vil bidrage til at beskytte folkestyret mod, at bl.a. stærke økonomiske aktører kan øve indflydelse gennem økonomisk støtte til politiske partier og kandidater.