Sager

Om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder

Forslaget har til formål at øge gennemsigtigheden i varmesektoren. Dette sker bl.a. ved at fastsætte et prisloft, som har til hensigt at fremme gennemsigtigheden i forbrugernes varmepriser. Dermed får forbrugerne bedre mulighed for at vælge en anden varmekilde, som eventuelt måtte være billigere. Forslaget indebærer også, at aftaler mellem varmeforsyningsvirksomheder og deres koncernforbundne selskaber skal indgås på markedsmæssige vilkår og dokumenteres. Loven gennemfører en politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Om decentralisering af sagsgange og afgørelser i forbindelse med præsteansættelser og forskellige administrative opgaver m.v. i folkekirken m.v

Formålet med lovforslaget er som led i regeringens beslutning om politisk prioriteret opgavebortfald at sikre bedre ressourceudnyttelse og begrænse administrationen på By-, Land- og Kirkeministeriets område ved at skabe de lovgivningsmæssige rammer for decentralisering af nogle sagsgange og afgørelser. Det foreslås, at biskoppen fremover varetager opgaven med stadfæstelse af valgmenighedspræster, og at kirkeministeren bemyndiges til at overlade sin kompetence til at ansætte præster i folkekirken og til at træffe afgørelser om tjenesteboliger for præster til en anden myndighed. Det forventes, at kompetencen vil blive delegeret til biskopperne. Derudover foreslås indførelse af en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om klageadgang for afgørelser inden for folkekirkens ansættelses- og personaleområde. By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat bestemmelser, der dels afskærer klageadgangen til ministeriet over visse afgørelser inden for det ansættelsesretlige og personaleretlige område, dels regler om klagefrist for de sager, som fortsat kan påklages til By-, Land- og Kirkeministeriet. Endelig foreslås afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund, der blev indført med vedtagelsen af trossamfundsloven i 2017, da det 3-årige tilsyns nytteværdi og effekt ikke står mål med den administrative byrde, som ordningen medfører for By-, Land- og Kirkeministeriet.

Om stop for økonomisk støtte til de palæstinensiske selvstyreområder

Forslaget indebærer, at regeringen skal meddele det palæstinensiske selvstyre, at Danmark indstiller enhver form for økonomisk støtte til de palæstinensiske selvstyreområder. Derudover skal regeringen arbejde for, at EU indstiller den økonomiske støtte til de palæstinensiske selvstyreområder.

Om ophør af Social- og Boligstyrelsens auditfunktion

Regeringen foreslår at ophæve kapitel 5 i socialtilsynsloven, hvilket vil nedlægge Social- og Boligstyrelsens auditfunktion og overføre ansvaret for koordinering og ensartet praksis til de fem socialtilsyn som led i administrationsbesparelser.

Om nedlæggelse af Center for Boligsocial Udvikling

Lovforslaget er et led i regeringens flerårige arbejdsprogram på det statslige område, som bl.a. har til formål at understøtte opgavebortfald og begrænse administration i staten. Lovforslaget indebærer, at Center for Boligsocial Udvikling bliver nedlagt med udgangen af 2024.

Om ændring af underretningsbestemmelse og præcisering af målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne m.v

Lovforslaget vil udvide forældres muligheder for transportstøtte ved møder om deres børn og styrke børns klagemuligheder ved social stofmisbrugsbehandling. Yderligere vil forslaget præcisere regler for samvær og støttepersoner samt ensrette sprogbrug og rette fejl i barnets lov og retssikkerhedsloven.

Om indførelse af nulmoms for indenrigsflyselskabers indenrigsflyvninger m.v

Med lovforslaget foreslås det at indføre nulmoms for personbefordring med fly. Herudover indeholder lovforslaget enkelte mindre justeringer af særordningen for små virksomheder på momsområdet, der blev vedtaget i Folketinget den 4. april 2024 og træder i kraft den 1. januar 2025 på tværs af EU. Justeringen består i at sikre virksomheders og kunstneres anvendelse af de nuværende momsregistreringstærskler på henholdsvis 50.000 kr. og 300.000 kr. Videre indeholder lovforslaget en præcisering af en eksisterende hjemmel i momsloven, så skatteministeren får mulighed for at fastsætte regler for tidspunkter for bogføring af fradrag for købsmoms i momsregnskabet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om ny opkrævningsløsning for visse krav m.v

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre dele af aftalen om »Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet« fra juni 2023, som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Som led i udmøntningen af aftalen foreslås der regler, der skal understøtte en ny opkrævningsløsning for skatter og afgifter m.v., der i dag opkræves via systemet SAP38. Derudover drejer det sig om harmoniserings- og forenklingstiltag i relation til bestemmelser om morarenter i skatte- og afgiftslovgivningen. Herudover foreslås der indført en midlertidig bagatelgrænse for opkrævning af småbeløb på motorområdet samt en forenkling af reglerne om skattevæsenets udsendelse af visse afgørelser om sanktioner over for virksomheder, så dette fremover kan ske via Digital Post. Lovforslaget indeholder også forslag, der ikke har ophæng i aftalen fra juni 2023. Der foreslås indført en regel, der gør det muligt at rette et krav vedrørende kildeskat mod et solvent likvideret selskab eller forenings selskabsdeltagere, medlemmer, likvidator eller bestyrelse. Derudover foreslås regler om sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, dog således at nogle dele sættes i kraft via en bekendtgørelse.

Om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Formålet med lovforslaget er at gennemføre to tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, som Danmark og Grønland underskrev den 19. august 2024. Den første tillægsaftale gennemfører bl.a. OECD’s såkaldte »Base Erosion and Profit Shifting« (BEPS)-minimumsstandarder, som Danmark og Grønland er forpligtede til at gennemføre. Den anden tillægsaftale gennemfører en præcisering af en gældende regel om, at dagpenge og rejsegodtgørelse, der udbetales i forbindelse med offentlige hverv, kun kan beskattes i Danmark. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens (S, V og M) finanslov for 2025 og fjerner statslig administration på Børne- og Undervisningsministeriets område. Det indebærer bl.a. nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø, afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med folkeskolen, nedlæggelse af Rådet for Børns Læring, harmonisering af regler på gymnasieområdet om elevers klageadgang og ændringer i lovgivningen om Danmarks Evalueringsinstitut, som følge af at Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslovsbevilling til evalueringsinstituttet bortfalder m.v. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2025.

Om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud

Lovforslaget er en justering af parallelsamfundsreglerne på dagtilbudsområdet. Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal kunne træffe beslutning om, at børn fra disse områder ikke tælles med i de 30 pct. af børn fra udsatte boligområder, der kan optages i daginstitutioner, hvis deres forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse. Desuden foreslås det, at reglerne kan gælde i op til 3 år efter, at et boligområde ikke længere er klassificeret som udsat. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Om at forbyde danske myndigheder at henvise til parallelsamfund som led i myndighedsudøvelsen

Forslaget vil forbyde danske myndigheder at henvise til eller tage hensyn til parallelsamfunds love og regler ved myndighedsudøvelsen. Forslagsstillerne finder, at der i dele af samfundet er parallelle regler bl.a. styret af religion og kultur, og at det er væsentligt at understrege, at det er Folketinget, der er lovgivende myndighed i Danmark, og at der skal administreres efter disse love i hele samfundet.

Aktstykke om udmøntning af reserven til landdistrikter

Aktstykke om øget brug af biometri til fastlæggelse af udlændinges identitet

Om en forhandling vedrørende specialpædagogisk støtte (SPS)

Forslaget, som er fremsat af SF, handler om at forbedre specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende med funktionsnedsættelser. Forslaget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger for at reducere sagsbehandlingstiden og gøre systemet mindre bureaukratisk. Målet er at sikre, at studerende får den nødvendige støtte i tide, så de kan gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre. Der blev afgivet beretning over forslaget af et samlet udvalg. I beretningen opfordres regeringen til at indkalde til forhandlinger om at drøfte forbedringer af SPS-ordningen.

Om, at tildeling af indfødsret til bipersoner under 15 år først kan ske efter forelæggelse for Indfødsretsudvalget

Forslaget vil fjerne den automatiske tildeling af statsborgerskab til bipersoner under 15 år, når forældrene får statsborgerskab. I stedet skal ansøgninger fra personer under 15 år forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg, der skal tage stilling til, om der skal tildeles indfødsret eller ej.

Aktstykke om tilskud til tre projekter under en ny dansk skov- og naturindsats

Om udarbejdelse af rapporter om indvandreres kriminelle netværk og strukturer

Forslagets formål er at igangsætte arbejdet med at udarbejde rapporter inspireret af de svenske rapporter om »muliggørere«, der fokuserer på kriminelle netværk og grundlæggende strukturer i indvandrermiljøer.

Aktstykke om tilskud og tekstanmærknings om Quantum Denmark

Aktstykke om bidrag til Tilpasningsfonden

Om at pålægge kommunerne at betale statens udgifter til sagsbehandling af omgjorte sager på socialområdet

Forslaget går ud på at pålægge kommunerne at betale for statens udgifter til sagsbehandling af omgjorte sager på socialområdet. En ændring af de økonomiske incitamentsstrukturerer på området skal fremme, at borgerne får den rigtige hjælp fra første afgørelse.

Aktstykke om styrkelse af driften af de nordatlantiske politikredse

Aktstykke om indkøb af hybridkapital i IBRD

Om opioider

Om Danmark som grønt foregangsland

Forslaget indebærer, at regeringen pålægges at udarbejde en strategi for den grønne omstilling, der stiller følgende mål op for Danmarks klimapolitik: 1) Nettoimporten af biomassen skal udfases. 2) Danmark skal være nettoeksportør af fødevareprotein. 3) CO2-udledninger fra brændstof, som international skibs- og flytrafik tanker i Danmark, skal elimineres. 4) 30 pct. af Danmarks areal afsættes til beskyttet natur, hvoraf 10 pct. er strengt beskyttet.

Aktstykke om tilskud til Danes Worldwide

Om at øge danske virksomheders muligheder for rekruttering af international arbejdskraft fra bestemte lande

Forslaget går ud på at sænke beløbsgrænsen i den supplerende beløbsordning, udvide faggrupperne på positivlisten og udarbejde en ny positivliste med lavere beløbsgrænse for udvalgte lande uden for EU med stærke handelsforbindelser til Danmark. Formålet er at lette danske virksomheders rekruttering af kvalificeret international arbejdskraft.

Om udfordring af de rammer, som internationale konventioner sætter for dansk udlændinge- og indfødsretspolitik

Om etablering af udrejsecenter for udvisningsdømte i et tredjeland

Forslagets formål er at etablere et udrejsecenter for udvisningsdømte uden for Danmarks grænser, men under dansk jurisdiktion. Med etableringen af et center uden for Danmark fjernes de kriminelle fra de danske udrejsecentre.

Aktstykke om it-understøttelse af Ny reguleringsmodel for kvælstof